James Edvard Fife (kaldet James Fife) var en af Københavns anerkendte vognfabrikanter. Han var overskygget af onklen, hofvognfabrikant Henry Fife, der drev en noget større virksomhed, men James Fife var selv kapabel og blev blandt andet anerkendt som hofvognleverandør til kongen af Sverige og Norge. Denne artikel dykker ned i James Fifes historie og fortæller om vognfabrikken og nogle af de interessante vogne, han leverede. Desuden fortælles om industriudstillingen 1872 og hans deltagelse der.
Denne James Fife må ikke forveksles med hans farfar James Fife (1759-1814), der grundlagde Fife-familiens vognproduktion i København. Læs om ham via linket her.
Indhold

James Edvard Fife
James Edvard Fife blev født den 2. februar 1825 og døbt 15. maj samme år i Garnisons kirke i København. Han var søn af karetmager George James Fife og hustru Frederikke Elise Hansen i Lille Strandstræde 65. George James Fife var bror til den navnkundige hofvognfabrikant Henry Fife. (1)
Imidlertid døde George James Fife af en infektion som kun 30-årig den 14. september 1826. Han blev begravet fra den Fransk-Reformerte Kirke i København den 20 september 1826 og gravsat på Assistens Kirkegård. (2)
Enken var nu alene med den 3-årige datter Georgine Dorothy Fife, der var født i 1823 og den 1-årige søn James Edvard Fife. Den lille familie boede fortsat i Lille Strandstræde 65 i samme ejendom som vognfabrikant Henry Fife.

Konfirmation og koppevaccination i 1839
James Edvard Fife blev konfirmeret den 6. oktober 1839 i Vor Frelsers kirke i København. Kirkebogen fortæller, at hans kundskaber var til ug og at faderen Karetfabriqueur Georg James Fife var død. Kirkebogen fortæller også, at konfirmanden var blevet vaccineret af Leth den 2. juni 1839. (3)
I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark ramt af en række koppeepidemier. Det fik i 1810 Frederik 6. og hans embedsmænd i Danske Kancelli til – sammen med Vaccinationskommissionen – at udarbejde Forordning for Danmark og Norge ang. Vaccinationen, der pålagde borgerne at blive vaccineret mod kopper. Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for f.eks. konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man have overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen. (4)
Folketælling 1840
Ved folketællingen i 1840 boede familien i Brogaden 14 (Langebrogade), Christianshavn Kvarter i København. Frederikke Elise Fife var 40-årig enke og levede af sine midler. Hun havde været gift tidligere, så i husstanden var hendes 23-årige datter fra første ægteskab, Christiane Olsen. Desuden var der de to børn fra ægteskabet med George James Fife, den 17-årige Georgine Fife og den 15-årige James Fife. Desuden var der i husstanden en 22-årige tjenestepige, Maren Larsdatter.

Svendeprøve som karetmager
James Edvard Fife kom i lære som karetmager. Laugsprotokollen fra Københavns Hjul og Karetmagerlaug fortæller, at han aflagde svendeprøve i St. Hans kvartal 1847 og at svendeprøven blev aflagt uden for lauget hos J. P. Michelsen. Laugsprotokollen fortæller desuden, at han fik svendestykket bedømt af skuemestrene M. N. Westh (karetmagermester Morten Nielsen West, 1794-1853) og Adsersen (karetmagermester/vognfabrikant Henrik Vilhelm Adsersen, 1819-1888). (5)

Etablerer vognfabrik i 1856
James Edvard Fife startede selvstændig virksomhed i 1856.
Under navnet James Fife indrykkede han den 23. juni 1856 en annonce i Berlingske, hvor han gjorde opmærksom op, at han havde etableret en vognfabrik i Kattesundet 109 og anbefalede samtidig denne på det bedste for et æret publikum.



Hensigtsmæssig vogn til brandvæsenet 1859
Den 1. oktober 1859 fortalte Silkeborg Avis, at James Fife havde fremstillet en “meget hensigtsmæssig Vogn” til brandvæsenet i København. Artiklen er gengivet nedenfor i original og afskrift.
“Brandvæsenet i Kjøbenhavn. Hr. Vognfabrikant James Fife har paa Bestilling af Brandcorpset forfærdiget en meget hensigtsmæssig Vogn, der er indrettet til at befordre den hos Brandmajoren stationerede Jagtsprøite med 200 Alen Slange, endeel Værktøi, samt et nyt Redningsapparat, bestaaende af en syv Alens Stige, Redningskurv osv.
Vognen er, saavidt vi kunne skjønne, en meget heldig Forbedring; paa en ringe Plads, hvormed der er oeconomiseret i alle Retninger, er der her sammentrængt saa mange Apparater, som omtrent ville være fornødne til den første Hjælp, og Vægten er ikke større, end at 2 a 3 Mand kunne trække det Hele. Det paatænkes at indrette lignende Vogne til Brug ved de øvrige faste Sprøitestationer, men den fulde Nytte kunne Apparaterne selvfølgelig først gjøre, naar Mandskabet er behørig indøvet i deres Brug.
Overhovedet rører der sig, som vi allerede tidligere have bemærket, under den nye Chef en friskere Aand i Brandcorpset, og der viser sig en alvorlig Villie til at gjennemføre de nødvendige Reformer. Vi haabe, at denne Stemning ogsaa maa føre til Handling, og at Reformerne, som nu have Talsmænd blandt de nærmeste Vedkommende, ikke maae støde paa Hindringer i combinerede Commissioners vidtløftige Vrøvl.”
Silkeborg Avis, Et politisk- og Avertissementsblad, 1. oktober 1859, s. 1.


Miniature-Clarence
Den 16. december 1860 omtalte Illustreret Tidende en “Miniature-Clarence”:
“James Fife i Kjøbenhavn, hvis Fabrik stedse vinder større Anerkjendelse for de elegante og solide Equipager, der udgaae derfra, har i den sidste Tid forfærdiget firesædige Karether af en ny Façon, benævnet ‘Miniature-Clarence’. En saadan elegant Vogn leveres til en Pris mellem 580 og 900 Rdl. alt efter Udstyrelsens Forskjellighed.”
Se illustrationen ovenfor.

Vogn til hårdt sårede 1864
Under den Slesvigske Krig, der blev udkæmpet mellem på den ene side Preussen og Østrig og på den anden Danmark i tiden 1. februar – 20. juli 1864, fik James Fife til opgave at bygge en prøvevogn til transport af hårdtsårede. Illustreret Tidende bragte den 19. juni 1864 omtale og illustration af vognen.

Hvad enten det er oekonomiske Hensyn, der have gjort sig mest gjeldende, eller det er den Omstændighed, at vor Armees Ambulancer som oftest have befundet sig i saa ringe Afstand fra vore naturligste Transportmidler, Lazarethskibene, saa er det en uomstødelig Kjendsgjerning, at Befordringsmidlerne for de Haardtsaarede have været mangelfulde, da disse efter den første Forbinding ere blevne transporterede paa Høstvogne i Halm, udsatte for Veirligets Indflydelse.
Skjøndt man ikke kan beskylde den østerrigske Armee for overdreven Omhyggelighed for deres Saarede, idet f. Ex. Indbyggere i Flensborg flere Dage efter Træfningen ved Sankelmark fandt Døde, der som Haardtsaarede vare efterladte paa Valpladsen, gives der dog, selv i det østerrigske Ambulancetrain, Vogne, som særligt ere indrettede eften til Haardt- eller Letsaarede.
Centralcomiteen i Kjøbenhavn, der ligeoverfor Armeen virker i Humanitetens Tjeneste, har nu ogsaa havt sin Opmærksomhed henvendt paa denne Velfærdssag og ladet til Prøve bygge en Vogn til Haardtsaarede hos Fabrikør James Fife. Den er beregnet paa fire Saarede, der lægges paa Rammer, forbundne med Krølhaars Madrats og Hovedpude, og skydes ind i Vognens paagjeldende Rum.
Ved matte Ruder, Lufthuller og Persienner er der sørget for tilstrækkelig Lys og Ventilation i Rummene, der ere en Alen brede. For at gjøre Vognen saa lav som muligt ere Fjedrene anbragte paa Siden, hvorved Sporet rigtignok bliver temmelig bredt, og forspændt med to Heste kun egner sig til Færdsel paa haard Vei, især da de høie Forhjul nødvendiggjøre et langt Træk. Hos Kudsken er der rigelig Plads til tvende lettere Saarede og ovenpaa Vognen kan de Saaredes Oppakning henlægges. Vi antage, at denne Vogn snart vil blive afleveret til yderligere Prøvelse ved Armeen.
Illustreret Tidende, 19. juni 1864
Den 28. juni 1864 fortalte Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis, at vognen fra Fife var blevet leveret den 24. juni:
“En ny Vogn til Transport af Saarede er den 24de Juni afleveret fra James Fifes Etablissement. Vognen, der er bestemt til at transportere Saarede fra Ambulancerne til Lazarethet, er indrettet til 4 haardt Saarede, af hvilke hver ligger i sit Rum paa en Krølhaars Madratse, der gaaer paa Ruller og med Lethed kan trækkes ud. Hos Kudsken er der Plads til to let Saarede; ovenpaa Vognen er der Plads til Geværer, Tornystre etc. og under Kudskesædet er der anbragt en Vandbeholder med Bægere for under Transporten at kunne lædske de Saarede. Vognen, der har kostet ca. 600 Rd., er en Present fra Centralkomiteen til Armeen. Den er smagfuldt og solidt udført, saaledes som man er vant til at see Arbeidet fra det Fifeske Etablissement”.
Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød), 28. juni 1864, s. 2.

Hofvognleverandør i Sverige og Norge 1865
Den 23. december 1865 skrev Dagbladet i København, at James Fife den 11. december samme år var blevet Hans Majestæt Kongen af Sverige og Norges hofvognleverandør.
Der er tale om Carl Ludvig Eugen (1826-1872), der var konge af Sverige som Karl 15. og Norge som Karl 4.

James Fife flytter til Brolæggerstræde 11
Ifølge Berlingske Tidende købte James Fife i 1866 ejendommen matrikelnummer 73 i Brolæggerstæde 11 af enkefrue D. Cappelen for 31.000 rigsdaler. Han flyttede nu vognfabrikken fra Kattesundet til Brolæggerstræde.
Det betyder, at vogne, der er mærket James Fife Kattesundet vil være fremstillede omkring perioden 1856-1866. Vogne, der er mærket med James Fife Brolæggerstræde, vil være fremstillet omkring perioden 1866-1875.






Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872
Ved Den nordiske Industri- og Konstudstilling i København 1872 udstillede flere af landets førende vognfabrikanter. James Fife udstillede en herre-phaeton og en fornemt udstyret landauer.

Den 21. juni 1872 bragte Aalborg Stiftstidende en fyldig reportage fra udstillingen. Her gengives afsnittet om vognudstillingen:
… Fra denne Gang træde vi ind i Vogngalleriet, hvor to lange Rækker af aabne og lukkede Vogne, navnlig til Luxusbrug, vidne om det høie Standpunct, hvorpaa denne Fabrication staaer ikke blot i Kjøbenhavn, men ogsaa i Provindserne.
Med hvilket Velbehag vil man ikke kunne hvile sig paa disse bløde Hynder og læne sig tilbage til disse Equipager med deres blaa, grønne, brune, gule eller sorte Lakfarver, deres store Speilglasruder, deres skinnende Lygter, deres med Silke, Fløil eller fint Klæde betrukne Sæder og indvendige Sider!
Her er en grøn, fin, letflyvende Cavaleer-Phaeton med Jockeysæde til 600 Rd. fra F. C. Schulz i Kjøbenhavn og en lige saa let, aaben Baldachinvogn i samme Farve fra Henry Fife, to Kjøretøier, der aabenbart ikke vilde falde igjennem selv paa den verdensberømte Longchamps-Promenade i Boulogneskoven. Her er fra Schulz en sortlakeret, indvendig med hvidt, blomstret Silketøi betrukken Brougham til 1000 Rd., hvis Eier nok kunde have været bekjendt at kjøre tilhove i den, selv om det var til en Fest i Tuilerierne ved Napoleon III’s pragtfulde Hof.
En storblaalakeret og med blaa Silkestoffer betrukken Landauer fra James Fife giver den ikke Noget efter i Elegance og vilde tage sig godt ud selv iblandt det engelske Aristokraties Equipager paa Veien til et Drawing-Room hos Dronningen i Buckingham Palace.
Her er en udmærket smuk Dog-cart fra Bonnez i Aarhus og fra R. J. Jensen i Odense to Jagtvogne, der ikke behøvede at skamme sig ved at give Møde selv til Kongejagter. Ogsaa fra F. M. Hansen i Slagelse, Poul Petersen samt Petersen & Løngreen i Odense m. Fl. er der udstillet smukke og gode Vogne.
Fra Sverrig er der kun 4, der forekommer os at staae langt tilbage for de danske og som tilmed ere temmelig kostbare; saaledes er Prisen paa en tarvelig og lidt klodset Coupevogn fra Göteborg 850 Rd. dansk. Fra Norge er der nogle Carioler og Slæder, som fortjene Opmærksomhed, og fra Binder frères i Paris er der sendt en Landauer og en Coupevogn, som roses for deres fortrinlige Lakering.
Paa smukke Seletøier og elegante sølvpressede Seletøis-Beslag, -Vaabener og -Zirater er der ingen Mangel, og Smed Fals i Hirschholm har leveret en heel Række Hovbeslag, afpassede efter forskjellige Abnormiteter, saasom for “Hornkyft i Taaen”, for “forsnævret Hov”, for “Stengalle med afhugget Green” osv.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 21. juni 1872.

Den 14. august 1872 gav Sjællands-Posten (Ringsted) en mere nøgtern og detaljeret beskrivelse af vognudstillingen:
“… Naar vi fra Parken komme over den sydligste af de to Pontonbroer, der forbinde Udstillingens Terrain med Voldterrainet, staae vi ved den med det danske Vaaben samt Kongens og Dronningens Portraiter i kunstig Sandsten prydede Indgang til Annexbygningen. Denne deles i tre Dele, Midtskibet, som faaer sin Belysning fra det spidst opløbende Glastag, og to Sidefløie, af hvilken igjen den sydligste falder i to Afsnit, det ene nærmest Parken optaget af Restaurationen, det andet nærmest Tivoli bestemt for danske vævede Sager.
Træde vi ind ad Midtdøren, have vi lige for i hele Annexets Længde og i to Rader de danske Vognfabrikanters righoldige og smukke Udstilling.
Det har ved enhver Udstilling viist sig, at Vognfabrikationen i Danmark staaer paa et meget smukt Trin, og det viser sig ikke mindst her, hvor der er Anledning til at anstille Sammenligning ikke blot med svenske og norske Luxusvogne, men ogsaa med Vogne fra Paris, der jo i en særlig Grad gjælder for Smagens og Elegancens Hjem, idet nemlig et Pariserfirma Binder frères har faaet Tilladelse til at udstille en Landauer og en Koupeevogn. De danske Vognfabrikker tabe ikke ved denne Sammenligning, thi de parisiske Vogne staae baade i Form og Lakeringens Godhed under de kjøbenhavnske.
At af de danske Vogne de kjøbenhavnske gjennemgaaende have Fortrinet, er ikke saa underligt (navnlig skal Lakeringen være bedre end paa Vognene fra Provindsbyerne), men der er dog ogsaa fra Provindsbyerne udstillet meget smukke og gode Vogne. Vi nævne blandt dem en lukket Vogn fra F. M. Hansen i Slagelse, en Landauer (noget tung, men ogsaa beregnet paa fire Heste) og en Jagtvogn fra Petersen og Løngren i Odense, og to Jagtvogne fra R. J. Jensen i Odense; en Dogcart fra Bonnez i Aarhus er let og smuk, og dens Bestemmelse til Jagtbrug er net udtrykt i Bygningen; men det er ikke hensigtsmæssigt, at der til Forsiringen er anvendt saa megen Bronce, der alt nu har flere Pletter at opvise.
Hvem man skal give Fortrinet af de kjøbenhavnske Fabrikanter, er meget vanskeligt at afgjøre. Elof Jensen, Henry Fife og James Fife have hver for sig et grundmuret Renommee, som de ogsaa ved denne Udstilling hævde paa en smuk Maade (en let Vogn fra Henry Fife, der dækkes af en Thronhimmel i Form af en Kæmpeparasol er dog mere Kurieus end smagfuld); men ved Siden af dem kæmpe flere yngre Fabrikanter om Palmen. Saaledes kunne tre Luxusvogne fra J. N. Larsen, baade hvad smukke Former og elegant Udstyrelse angaaer stilles ved Siden af det Bedste fra de andre Fabrikanter, og Publikum har dømt ligesaa, thi en Seddel med Ordet “solgt” hænger ved en af Vognene.
En Landauer fra F. C. Hansen er ligeledes en særdeles smuk Vogn; den er solgt til den bekjendte gøteborgske Rigmand James Dickson og vil altsaa komme til at gjøre Reklame for Fabrikanten i vort Broderrige.
V. C. Hansen har udstillet en Kareth og to Char-à-banc’er med Kalescher; paa de sidste har han Patent, og de synes at egne sig ganske vel enten til en større Herregaard eller til en Slags Omnibusbefordring, idet de ere lettere end Omnibusser, men have flere af disses Fortrin. Endnu skulle vi nævne en smuk Faeton fra F. C. Schulz, der har fundet en Kjøber i Hs. Exe. Grev Reventlov til Pederstrup.
Tvers over Annexbygningens Midtskib strækker sig et særdeles smagfuldt udskaaret Træskillerum, over hvilket Ordet “Sverrig” viser, at i et giør Skilsmisse mellem Danmark og Sverrig. Det er selv en Udstillingsgjenstand – og visselig en meget anbefalende Udstillingsgjenstand – fra James Dicksons store Snedkerfabrik i Göteborg, og bag dette har et Par svenske Vognfabrikanter (Granlund i Grenna og Guldbransson i Göteborg) udstillet forskjellige lukkede Vogne, af hvilke navnlig en Koupeevogn fra sidstnævnte Fabrikant med Rette roses som elegant og smagfuld.”
Sjællands-Posten (Ringsted), 14. august 1872, s. 2.

Ildebrand i Fifes værksted 1873
Ved midnat torsdag den 27. marts 1873 udbrød der brand i James Fifes vognfabrik i Brolæggerstræde 11. Det lykkedes at slukke ilden, inden den spredte sig til naboejendomme, men branden gjorde alvorlig skade på værkstedet i baghusets øverste etage. Nogle dage senere solgte Fife ud af sit lager af nye vogne for at få plads til at reparere bygningen.





Grevinde Danners bisættelse 1874
Den 6. marts 1874 døde kong Frederik 7.s enke, grevinde Danner, under et ferieophold i Genova i Italien. Mens grevindens båre var på vej fra Genova til København, begyndte et omfattende arbejde med at forberede bisættelsen. En del af dette arbejde var at klargøre vogne, seletøj m.v. til sørgehøjtideligheden. Nedenstående bilag viser James Fifes arbejde med vognene.
To fourgon’s (lukkede bagage- eller rustvogne) og en karet blev sendt til Fife i Brolæggerstræde for at blive gjort klar. På den tid var det utænkeligt at køre med skinnende vogne med blanke beslag og lygter. Den ene fourgon blev bygget om til rustvogn med hickory-ruller i bunden, så kisten let kunne skubbes ind i vognen. Herefter blev vognen malet sort og beklædt med sort klæde. Den anden fourgon blev også ombygget, sortmalet og betrukket med sort klæde.
På kareten blev undervognen ligeledes malet sort, og fading, buk, lygter mv. blev overtrukket med sort klæde. Indvendigt blev kareten beklædt med gråt halvsilkestof. Våben til dørene blev endda malet på blikplader, der blev betrukket med sort klæde og drapperier.
Efter bisættelsen blev vognene hos James Fife ført tilbage til den oprindelige stand. Nedenfor er fakturaen fra James Fife gengivet i original og fakturalinjerne efterfølgende i afskrift. Læs mere om grevinde Danners bisættelse her.

Forretningsoverdragelse i 1875
Den 22. maj 1875 meddelte James Fife i Berlingske Tidende, at han havde overdraget sin virksomhed til Firmaet Henry Fife i Lille Strandstræde 20. Det er vigtigt at lægge mærke til, at der ikke er tale om hofvognfabrikanten Henry Fife (f. 1804), for han var død kort forinden den 8. marts 1875. Derimod var det Henry Fifes søn ved samme navn Henry Fife (f. 1844), der var uddannet ingeniør. Han drev virksomheden videre sammen med sin mor Louisa Augusta Fife. I april overtog de så også James Fifes virksomhed. Han og Henry Fife (f. 1844) var fætre.
Fredag den 21. maj 1875 blev der afholdt auktion over værktøj og værkstedsinventar hos James Fife i Brolæggerstræde 11. At dømme ud fra en avisnotits i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger samme dag var der især tale smedeværktøj. Det har sikkert været ting, som man ikke havde brug for hos Henry Fife, der blev solgt fra på auktionen.



James Edvard Fife døde i 1887
James Edvard Fife døde som 62-årig den 27. juli 1887 og blev begravet den 4. august fra Holmens kirke. Kirkebogen fortæller, at han var ugift, forhenværende vognfabrikant og boede i Havnegade 19. Begravelsesprotokollen angiver, at han døde af Cystitis (blærebetændelse), der før opdagelsen af antibiotika ofte var dødelig. (6)




Kilder
- Kontraministerialbog, Garnisons sogn, København, fødte mænd 1817-1831, opslag 338.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618415#389229,74202815
Forældrenes vielse findes i kontraministerialbog, Vor Frelsers sogn, København, viede 1813-1835, opslag 89.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21943567#433053,79013071 - Kontraministerialbog, Vor Frelsers sogn, København, konfirmerede mænd 1829-1840, opslag 140.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21943567#433042,79011844 - Kontraministerialbog, Den Fransk-Reformerte Menighed i København, døde mænd og kvinder 1801-1937, opslag 64.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17379658#503960,41289409 - Forordning om koppevaccination, 3. april 1810 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 23. februar 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Forordning_om_koppevaccination,_3._april_1810
- Københavns Stadsarkiv, Hjul- og karetmagerlavet, Protokol for mester- og svendeprøver 1800-1865.
https://kildeviser.kbharkiv.dk/?collection=119&unit=118053&item=1216494 - Kontraministerialbog, Holmens sogn, København, døde mænd 1876-1892, opslag 49.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618400#380162,73934702