Vognhistorie år 1800-1860

Stadsvogn 1800
1800-tals stadsvogn fra Grønheden, Sæby. Vognen har træaksler. Bemærk de fine agestole. Frilandsmuseet, Lyngby. Foto A. Michelsen. SKF Danmarks arkiv.

Siden 1760’erne havde staten udbygget vejene omkring København af franske ingeniører og fra 1793 til midten af 1800-tallet anlagdes de snorlige hovedlandeveje mellem landsdelene.

De nye statsveje åbnede for personkørsel i hidtil uset omfang – og man fik indført selvbærende vognkasser på elliptiske trykfjedre – i stedet for de gamle undervogne med S eller C-fjedre (coach – karet – berliner).

Nye vogne til postvæsenet

Postvæsnet fik nye vogntyper – den mærkeligste var kugleposten til brevforsendelser. Dagvognen eller postdiligencen havde i begyndelsen en stor kaleche – senere fik den fast tag.

Persontrafikken var ved at udvikle sig mellem landsdelene og man eksperimenterede med dampdrevne vejtog.

Kugleposten
Kugleposten kører ind på Københavns Postgård i Købmagergade. Tegning af P. Klæstrup.

Erhvervs- og arbejdsvogne

Wienervogn 1843
Udsnit af tegningforlæg til wienervogn, 1843. Anvendt ved undervisningen af hjulmagere og vognfabrikanter. DTU’s arkiv.

Efter grundloven af 1849 bredte handel og håndværk sig udenfor købstæderne til landsbyerne og varetransporterne steg tilsvarende. De første erhvervsvogne blev bygget udenfor købstæderne, hvor de gamle hjulmagere fik konkurrence med udflyttede karetmagere.

Nye affjedrede personvogne – stolsvogne – phaetoner og ponyvogne, så dagens lys på gårdene og man så patentakslerne vinde frem. De stive arbejdsvogne fik efterhånden aksler af jern og fælgbeslag – fordi vejenes hårde belægninger med sand og grus sled træfælgene i stykker.

Læs om vognhistorie for perioden 1860-1920 via dette link.