Vedligehold og rensning af hestevogne

Hippologisk Tidsskrift bragte 10. september 1903 en artikel om vedligehold og rensning af vogne. På mange områder er forfatterens gode råd stadig gyldige og giver indblik i vedligehold af gamle hestevogne. Teksten gengives her:

Crafty vognhus
Vognhus gengivet efter Crafty: Paris a Cheval.

I sin bekendte Bog “Das Wagenpferd und Fahrkunst” giver Fr. Eberhard Anvisninger til Rensning af Vogne. Hvor gode disse i og for sig ere, forekomme de mig dog at kunne være lidt mere rationelle, og giver jeg derfor gaaende ud fra Eberhards Udtalelser efterfølgende Anvisning, som ganske vist i flere Punkter afviger noget fra nævnte Forfatter.

Til at rense en Vogn godt hører stor Omhu og Duelighed fra Kuskens Side. Mange Kuske køre vel godt, men ere meget uforstaaende eller forsømmelige med at rense Seletøj og Vogn.

Nødvendige redskaber til vedligehold og rensning af vogne

De nødvendige Redskaber til Rensning af Vogne ere følgende: En god, blød Svamp, 2 Skind, Egerbørste, Vognbørste, Klædebørste, Banker, Vippe og Pensel. Enhver Svamp maa før Brugen bankes og grundig renses for Sand og Smaasten, at den ikke skal ridse Lakken. Skindet maa ikke være for tykt og klodset, bedst egner sig godt Faareskind, Kalvehud er i Reglen for grovt. Egerbørsten, som skal borttage alt Smuds mellem Navet og Egerne, maa højst have to Rækker Børster og være ganske smal, for at Lakken ikke skal afstødes. Vognbørsten, som skal rense del øvrige Del, maa ikke være forfærdiget af Børster, men af Hestehaar. Klædebørste og Pensel benyttes til Rensning af det Indre af Vognen. Vippen, anbragt under Axlerne, tjener til at løfte Hjulene.

Under Rensningen maa Vognen stilles i Skygge, for at Lakken ikke skal lide. Den bliver derpaa først overgydt med Vand for at Snavset kan opløses. Saa bliver Fodtæpper og Sæder taget ud af Vognen, og Ryg- og Sidelæner udbanket og børstet. De stoppede Fordybninger bliver rensede med Penselen. Derpaa renses Puder og Fodtæpper og stilles atter paa Plads, dog med Vrangen i Vejret. Naar Hjulene paagydes Vand, et Hjul ad Gangen, maa det være løftet fra Jorden og sat i omdrejende Bevægelse.

Vaskning og pudsning

Man begynder Vaskningen ovenfra, renser først Kassen og Skærmene med Svampen, afskyller det hele med Vand og gaar da over til Rensning af Understellet og Hjulene. Ved Vaskning af Hjulene maa der stedse begyndes med Navet, fordi Snavset fuldstændigt opløses med det derfra løbende Vand. Ved Hjulenes Rensning kan Kusken benytte sig af Eger- og Vognbørsten, men ved Kassen maa de ikke anvendes. Naar Hjul, Fjedre og Understel ere grundigt rensede, bliver Vognen endnu en Gang afskyllet med rent Vand, og derpaa begyndes med Vognens Pudsning og Polering med Skindet. Først bliver Kassen, ved at Foden sættes paa Trinet, gynget nogle Gange op og ned, for at Vandet, som har sat sig mellem Fjedrene, kan rystes ud. Derefter bliver alle Vanddråber optagne af den vel afkrammede Svamp, og derpaa skrides til Pudsningen med et Stykke rent Skind.

Pudsningen maa ske strøgvis og det fra oven og nedad. Skindet maa ofte udskylles med rent Vand, for at ingen Sandskorn kan blive siddende deri. Sidst blive Vinduer, Lygter og Beslaget renset. Pudsningen af Vinduerne sker med Svamp og vaade Skind. Et blødt, tørt Stykke Skind tjener til Efterpudsningen. Meget smudsige Vinduer lade sig bedst rense med Spiritus og slemmet Kridt, og til Efterpudsning tager man blødt Silkepapir. Lygterne og Beslaget bliver, naar det sidste bestaar af Messing, pudset med Pasta eller med Stearinolie og Wienerkalk, ved Sølvbeslag med Spiritus og slemmet Kridt. Beslaget (Møttriker o.s.v.) maa gøres straalende blankt.

Vedligehold af vogne om vinteren

Om Vinteren, naar Snavset fryser fast, er det noget vanskeligt for Kusken at rense Vognen. Der er ikke andet at gøre end at opstille den i den noget lunere Remise, for at den først kan optøes eller, hvis Vognen strax igen skal bruges, at rense den med lunkent Vand, hvorefter der dog strax maa skylles med noget koldere Vand, for at Lakken ikke skal angribes. En tilstrækkelig Rensning er paa strænge Vinterdage dog temmelig umulig, naar man ikke har en varm Remise. En ganske ny eller nylakeret Vogn skulde de fire første Gange kun benyttes i godt Vejr. Mest skader det Vognen, naar det er Tørvejr, men dog daarligt Føre, thi da hæfter Smudset sig fuldstændigt fast og efterlader efter Vognens Rensning slemme Pletter, der ere vanskelige at faa væk. Navnlig er det leret Landevejssnavs, der trækker alt Fedtstof af Lakken. Mange Ejere indse ikke dette og giver stedse Lakereren Skyld for den fremkomne Skade.

Nye vogne

I den første Maaned maa en ny Vogn øjeblikkelig renses efter Brugen. Skulde en sildig Hjemkomst, Mørke og Tiden ikke tillade det, sa skal den i det mindste afskylles med nogle Spande Vand, for at Snavset ikke æder sig fast. Derved skaanes Vognen, og der spares megen Tid den følgende Morgen.

Vand, olie mv.

Kusken skal om mulig kun anvende regnvand eller Damvand, da Brøndvand er temmelig haardt til Vaskningen. Ved Vogne med Kalescher anvendes svagt Sæbevand ved Vaskningen af det lakerede Læder, hvilket giver det en god Glans. Hver ottende Dag maa Læderet indgnides med lidt Olivenolie, at det ikke skal blive skørt. Hvor der anvendes almindeligt Læder, kan anvendes en af de mange i Handelen værende Fedtsmørelser. (Til Expl. her i Danmark Vibe-Hastrups, eller “Primus” fra Buchs Farvefabrik)

Ønsker man, at Læderet skal have en smuk Glans, kan man bruge selvblankende Collan-Olie. Ved Paaføringen af Olien betjener man sig af en ulden Lap og passer paa ikke at paaføre mere end højst nødvendigt.

Efter fuldendt Rensning af Vognen maa alle Skruer Bolte efterses, om ingen har løsnet sig under Kørslen; intet giver et mere simpelt Indtryk, end naar der ved den kørende Vogn høres den raslende Lyd af en løs Skrue. Ogsaa vil den ordentlige Kusk strax overstryge en Skrue, der er bleven rusten, og det slidte Vogntrin med noget Asfaltlak. Dette ubetydelige Arbejde giver strax Vognen et frisk Udseende. Fremdeles maa efterses, om Vognen ogsaa har den nødvendige Smørelse, hvilket paa den patent-axlede Vogn kendes ved, at Hjulet endnu gaar let og blødt om Axlen. Til Smørelse er god og fin, velrenset Maskinolie anvendelig. Skal Patent-Axlen smøres, bør der Dagen iforvejen heldes noget Petroleum i Kapslen. Under Kørslen opløser denne alt fastsiddende dejget Smuds, og der behøves næste Dag kun en Lap, gennemtrukken med Petroleum, for grundig at rense Axel, Bøsning og Møttrik.

I det hele taget maa ved Smøringen af Patentaxlen den største Omhu og Properhed varetages ligesom Møttrikkerne maa fastskrues i en passende Fasthed, medens Yderkapslen altid maa skrues maget fast.

Smøreaxler maa ikke smøres med Vognsmørelse (Fedtsmørelse), men derimod med Olie. Den virkelige Kusk vil altid, naar han kender sin Vogn, vide naar Vognen trænger til Smørelse, men maa han for Sikkerheds Skyld i rette Tid tage et Hjul af og se efter. Det maa altid være et Forhjul, thi dette er mindre, gør derfor flere Omdrejninger og har derfor størst Tilbøjelighed til at løbe tørt. Smøreaxlen, Møttrik, Forsænkningen om denne samt Navnets bageste Del maa hver Gang, der smøres, omhyggelig renses, naa det gøres hver Gang, sinker det ikke meget; Møttrik og Forsænkning maa navnlig være fuldkommen rene, saa det eventuelt taale Berøring med Passagerernes Klæder. Rensningen foretages bedst med Papir (Avismakulatur).

Vognkransen smøres med Talg, og har en Svingelkrog eller maaske en Fjeder Tilbøjelighed til at pibe, maa de paagældende Steder have en Draabe Olie, altid saa lidt som muligt; alt overflødigt er her i ganske særlig Grad af det onde, men ingen Ekvipageejer bør taale, at en Vogn giver nogen af den Slags Lyde, som ere en Følge af Forsømmelighed. I det Hele er det Kuskens Pligt at foranledige, at Vognen gaar saa lydløst som muligt. Begynder Hjulene ved en Vogn med Smøreaxler at gøre for meget Støj, maa Læderskiver straks anlægges indvendig paa Axlen, er det en meget slidt Vogn, kan saadanne Skiver ogsaa anlægges inden for Møttrikken, Larmen fra Hjulene vil da strax dæmpes. Ved Vogne med Gummiringe maa det iagttages, at disse under ingensomhelst Betingelse kommer i Berøring med Petroleum, som øver stærk ætsende Virkning paa Gummi.

Lidet benyttede Vogne maa af og til ud i det fri, og indvendig som udvendig renses for støv.

Vognstængerne maa ikke staa frit, men have deres Plads i Hager paa Væggen, de komme ellers let i for ublid Berøring med Vognene.

Krav til lakering

En Betingelse for at en Vogn længe skal bevare sit gode Udseende er, at der i sin Tid er anvendt en virkelig god og fin Lak, og at denne er paaført under formaalstjenlige Forhold. Jeg besøgte engang nogle store Fabrikker for Luxusvogne i Paris. Jeg bemærkede her, hvorledes alt flød af klart Vand, Gulvet var saaledes fuldstændig skjult af Vand og Luften i Rummet meget fugtig, dette var gjort for at intet Støvgran skulde øve sin skadelige Virkning paa Lakken. – Naa, saaledes faar man kun vanskelig en Vogn lakeret i Danmark, og vi have i Almindelighed desværre heller ikke Kuske, der forstaa deres Haandtering i samme Grad som i Paris. Men i en dygtig Kusks Haand kan en godt lakeret Vogn bevares i flere Aar selv ved dagligt Brug, medens en uforstaaende Person ved en eneste Vaskning kan ødelægge mere end et helt Aars Brug.

Denne min Anvisning er noget udførligere og paa flere Punkter forskellig fra den, som findes i det i Begyndelsen af denne Artikel nævnte Værk, men mine Erfaringer have dikteret mig ovenstaaende, og jeg tror i dette Tilfælde at den omhyggelige Kusk vil staa sig ved at følge mine Vink.

Siversleth

Læs mere om hippologen Hans Siversleth via linket her.