Coachhorn

Et coachhorn er et ligeudrettet, ventilløst signalhorn. Hornene findes stemt i flere forskellige tonearter, men de fleste, gamle coachsignaler er skrevet for horn stemt i Bb.

Et coachhorn i Bb måler ca. 133 cm i længden, i øvrigt samme længde som et Fürst Pless jagthorn, hvis det blev rettet ud.

coachhorn på kalkmaleri
Kalkmaleriet The Last Judgment af Michelangelo viser dommedagsbasuner, der ligner coachhorn. Foto: Wikimedia.

Hornets oprindelse er uvis, men én af de ældste afbildinger af et tilsvarende signalhorn findes i det sixtinske kapel i Vatikanet. Her viser Michelangelos freske “Dommedag” (1535-1541) lange og ventilløse horn. Hornene symboliserer dommedagstrompeterne, nævnt i biblen.

Især i England og Frankrig blev coachhornet primært i det 18. og 19. århundrede anvendt på de store coaches, hvor coachhornblæseren benyttede hornet til signalgivning. Der var signaler for start, stop, højresving, venstresving osv. Desuden var der underholdningsstykker, som blæseren spillede ved indkørsel i byer og i pauser. Enkelte af coachsignalerne kan ses og afspilles på linket nedenfor.

Der findes også en kortere udgave af hornet, der så kaldes tandemhorn.

Hør det gamle, engelske coachhornsignal “Right Away” spillet trestemmigt af Morten Kristensen og Ole Jespersen på coachhorn og Knud-Erik Tomra på parforcehorn.