Henry Fife – hofvognfabrikant i København

Henry Fife er vel nok en af de bedst kendte vognfabrikanter i landet. Vognfabrikken blev grundlagt af faderen, James Fife, og var gennem generationer blandt de største og mest velrenommerede i København. Virksomhedens første år er beskrevet i to artikler her på hjemmesiden. Første del kan findes via linket her: James Fife – vognfabrikant i København.

I 1827 trådte den kun 23-årige Henry Fife ind i familievirksomhedens ledelse – først som bestyrer med sin mor som ejer – senere som eneejer. Den 15. januar 1828 fik han borgerskab som karet- og vognfabrikant. [1]


Henry Fife blev født den 26. maj 1804 i København og var yngste søn af Dorothy og James Fife. Henry Fife var vel nok den af Fife’erne, der blev bedst kendt, blandt andet på grund af en stor vognproduktion til Kongehuset og levering af Guldkareten. Stald-Etatens inventarieregnskaber for 1831-1899 viser mindst 86 køretøjer leveret fra Fife, der således var den absolut største leverandør af vogne til kongehuset.

Med Henry Fife som indehaver kom der mere drift i virksomheden, end der havde været tidligere, og allerede i 1830 blev han udnævnt som hof-karetfabrikant, et prædikat Henry Fife havde indtil sin død i 1875.

Faderen, James Fife døde allerede i 1814, og da moderen, Dorothy Fife i 1838 døde af »Indvendig Svaghed«. [2] indrykkede Henry Fife følgende notits i avisen:

»Efter langvarige Lidelser indgik til den evige Hvile, Söndagen den 3die Dennes, vor kjære Moder, Dorothy Fife, fød Hales, i hendes 73de Aar; hvilket herved bekjendtgjöres deeltagende Venner.
Den 8de Juni 1838
Paa Södskendes og egne Vegne:
Henry Fife«

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. juni 1838
Henry Fife
Hofvognfabrikant Henry Fife (1804-1875). Foto: Københavns Museum.

Henry Fife skabte den største vognfabrik i København

Efter Dorothy Fifes død i 1838 fortsatte Henry Fife virksomheden og blev den tids største vognfabrikant i København. I den danske stats statistik udgivet i 1847 omtalte Bergsøe, at Fife i 1844 havde 43 medarbejdere og fremstillede 32 nye vogne. Til det gik der materialer for 18.000 Rbd. [3]

Ifølge Rawert var der i 1846 seks vognfabrikker i København. Fifes var den ældste og største med 44 arbejdere og tre daglejere, og de fremstillede dette år ligeledes 32 nye vogne. Nielsen havde 12 arbejdere og fremstillede 16 nye vogne, mens Madsen lavede 7-8 nye vogne med otte arbejdere. [4]

Gennem årene havde Henry Fife efter danske forhold en ganske stor produktion, og en del vogne fra hans fabrik er endnu bevaret i ind- og udland. Af disse vogne kan man se, at der har været tale om en form for serieproduktion, hvor bestemte vognmodeller blev gentaget.

Hos Fife byggede man tilsyneladende flest herskabsvogne, men også i et vist omfang sportskøretøjer. En væsentlig andel af produktionen blev solgt til herskabshuse, og det danske kongehus var som nævnt en stor aftager.

Som vi i dag udskifter vore biler med jævne mellemrum, fornyede man også hestekøretøjerne. Og der var en jævn udskiftning i en tid, hvor de dårlige veje sled hårdt på køretøjerne, samtig med, at den tekniske udvikling af vognene gik stærkt.

Clarence fra hofvogn­fabrikant Henry Fife
Clarence fra hofvogn­fabrikant Henry Fife. »Vi give her vore Læsere en Afbildning af en Kareth efter nyeste Mode, forfærdiget paa et Etablissement, der, selv udenfor Danmark er hæderlig bekjendt. En saadan Vogn, pragtfuldt udstyret, leveres for 900 Rd.« Illustreret Tidende, 25. december 1859
Udkast til tosædet gallakaret Henry Fife
Udkast til tosædet gallakaret. Pennetegning signeret Henry Fife. Den kgl. Stald-etats arkiv, Rigsarkivet.

Hofvognfabrikanten Henry Fife

Henry Fifes vigtigste leverance til kongehuset var uden tvivl Christian 8.s forgyldte karet – Guldkareten – der blev bygget i 1939-1840. Men Fife byggede en række andre herskabsvogne og kareter. Som eksempel kan nævnes en guldbryllupsgave til landgreveparret fra godset Panker i Tyskland.

I 1860 fejrede landgreve Wilhelm og landgrevinde Charlotte af Hessen-Kassel guldbryllup. På grund af den tyskfødte, russiske enkekejserinde, Alexandra Fjodorovnas død få dage tidligere, blev festlighederne reducerede. Men det strømmede ind med gaver fra nær og fjern. Fra guldbrudeparrets gods Panker ved Kiel var gaven ifølge Illustreret Tidende en elegant tosædet karet bygget af Henry Fife.

Kareten havde et fint bukdækken af drapfarvet klæde med drap og karmoisinrøde frynser og agramaner samt våben bestående af de sammenslyngede bogstaver W.L.C. med en kongelig krone over.

Kareten var indvendig polstret med drap silke og borter i samme farve. Udvendigt var vognen malet ultramarinblå med hvide stafferinger. Det hessiske og danske våben var malet på dørene, og vognen var rigt dekoreret med sølvpletterede beslag. De elegante lygter havde sølvbesætninger og kroner.

Gallacoupé fra Henry Fife 1860
Gallacoupé bygget af hofvognfabrikant Henry Fife som guldbryllupsgave til H. H. landgreven fra godset Panker. Illustreret Tidende 1860.
Henry Fife udstilling 1872
I 1872 udstillede Henry Fife en elegant damephae­ton ved Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i København. Hjulene var af amerikansk hickorytræ og fadingen malet stribet i forskellige nuancer af grønt. Parasollen kunne slås op og ned eller tages af og medbringes på vognen. Illustreret Tidende, 25. august 1872.

Henry Fife dør 1875

Henry Fife var gift to gange. Første gang den 24. april 1830 med Vilhelmine Frederikke Mørch, og anden gang den 27. november 1840 med søsteren Louisa Augusta Mørch.

Efter få dages nyrebetændelse døde Henry Fife den 8. marts 1875. Enken Louisa Augusta Fife drev nu virksomheden i Lille Strandstræde 20 videre sammen med sønnen Henry Fife (1844-1911), der var uddannet ingeniør.

I en senere artikel vil vi se nærmere på den fortsatte drift af virksomheden.

Guldkareten bygget af Henry Fife i 1840
Guldkareten kørt med seksspand med daumontrytter på nærmer (venstre) forløber. Foto: Jesper Clausen.

Kilder

  1. Borgerskabsprotokol for 1825-1836, Københavns Stadsarkiv.
  2. Registre til begravelsesprotokoller fra Assistens Kirkegård, 1805-1860, 1838, nr. 2073.
  3. Bergsøe: Adolph Frederik: Den danske Stats Statistik, andet bind, København 1847, s. 385
  4. Rawert, O.J.: Kongeriget Danmarks industrielle forhold : fra de ældste tider indtil begyndelsen af 1848. København 1850, fotografisk optryk 1992, s. 250