Guldkareten i nyt perspektiv

Guldkareten har været anvendt af samtlige regenter siden leveringen i 1840, og H.M. Dronningen anvender kareten hvert år blandt andet i forbindelse med den store nytårskur. Kareten var fx også i brug ved regeringsjubilæerne i 1997 og 2012 samt ved det svenske statsbesøg i 2007.

Af vogntype er Guldkareten en gallacoupé. Vognen er udstyret med et stort og mageligt topersoners sæde. Indtrækket er af cremefarvet silke og rigt dekoreret med smukt possementarbejde. Vognkassen eller fadingen, som den benævnes, er dobbelt affjedret. Det betyder, at den hænger i kraftige læderremme på C-formede stålfjedre. Disse hviler igen på horisontale stålfjedre.

Fadingen er forgyldt med 24 karat bladguld, og langs fadingens kanter og døre løber forgyldte lister. Rigsvåbenet med skjoldholdere er malet på begge døre. Oprindeligt var det udført i emaljelak.

På fadingens forreste hjørner er to forgyldte lygter med krone på toppen. På tagets hjørner er fire forgyldte kroner. Disse kroner er i 2018 blevet restaureret og nyforgyldt hos Georg Jensens Sølvsmedie.

Over kuskebukken hænger et rigt udsmykket bukdækken, der blev nyfremstillet i 2012 med det oprindelige bukdækken fra 1838 som model. Læs om det oprindelige bukdækken via linket her.

Det er almindeligt kendt, at Guldkareten blev taget i brug af kong Christian 8. Man har hidtil antaget, at vognen blev fremstillet til Christian 8. og første gang anvendt ved kongeparrets indtog i København den 5. oktober 1840. En af de meget citerede kilder er veterinær og kunsthistoriker Hjalmar Friis, der i 1947 i sin store bog om Den kongelige Stald-Etat beskrev Guldkareten og brugen af den. [1]

Undertegnedes nye studier i samtidige aviser giver imidlertid et andet billede af karetens tidlige historie. [2]

I 1840 kunne regentparret, kong Frederik 6. og dronning Marie Sophie Frederikke, fejre guldbryllup, og allerede i 1839 var forberedelserne gået i gang. Blandt andet bestilte regeringen en ny guldbryllupskaret hos vognfabrikant Henry Fife i København.

Desværre blev der ikke noget at fejre eller behov for den nye karet, for efter nogen tids svaghed døde den 71-årige Frederik 6. på Amalienborg den 3. december 1839 – blot otte måneder før guldbrylluppet. Da kongen ikke efterlod sig sønner, var det fætteren Christian Frederik, der ifølge Kongeloven var nærmeste arving til tronen. Den 53-årige prins Christian Frederik blev senere salvet som Christian 8.

Karetbyggeriet må været blevet sat i bero, for den 23. november 1840 skrev Aalborg Stifts­tidende:

»I Hr. Karethmager Fife’s Værksted arbeides i denne Tid paa en ny Vogn til Hs. Majestæt. Den skal være for en stor Deel af Glas og bliver baade indvendig og udvendig meget smagfuldt udstyret.«

Aalborg Stiftstidende, 23. november 1840

Aalborg Stiftstidendes omtale af den igangværende karet i november 1840 passer glimrende med foromtale i samme avis af Højesterets åbning den første torsdag i marts 1841:

»Kjøbenhavn, den 2den Marts. Ved Høisterets Aabning paa Torsdag vil Hs. Majestæt istedetfor Stor-Admirals Uniform, som før brugtes ved denne Leilighed, være iført en Dragt, der ligner Præcidentens i Høisteret, og bestaaer af en rød Fløiels Kappe og Beenklæder og en hvid, guldbroderet Atlaskes Vest. Desuden vil Hs. Maj. for første Gang ved denne Leilighed afbenytte den nye, af Vognfabriqueur Fife forfærdigede Vogn, forspændt med 8 Heste.«

Aalborg Stiftstidende, 6. marts 1841

Af ovenstående avisartikel fremgår det således, at kareten blev anvendt for første gang og var forspændt med otte heste.

Den 10. marts 1841 skrev avisen Dannevirke også om Højesterets åbning og nævnte også, at kareten skulle være bestilt til Frederik 6.s guldbryllup:

Ved Høiesterets Aabning i Torsdags præsiderede Hs. Majestæt i rød Fløiels Civil-Hofdragt. Den skal have været meget smagfuld og kostbart udstyret med Epauletter, rigt besatte med Diamanter. Frederik den Sjette præsiderede, som bekjendt, i militær Uniform. Folk have naturligviis havt meget travlt med at vurdere disse Diamanter, saavel som den nye Kareth, hvori Kongen kjørte, hvilken iøvrigt har den Mærkværdighed ved sig, at den skal være bestilt i Anledning af Frederik den Sjettes Guldbryllup.

Dannevirke, 10. marts 1841, s. 2.

Den 13. marts 1841 skrev Aalborg Stiftstidende igen om Højesterets åbning og bragte her en lang række af yderligere detaljer om den nye karet og kongens uniform:

»Kjøbenhavn, den 8de Marts. Hs. Majestæts Dragt til Høitideligheden ved Høisterets Aabning var ganske i Smag af ancien regime under Ludvig den Fjortende og smykket med Diamants Epauletter og Diamants knæspænder af stor Værdi.
Den nye Vogn, som Hs. Majestæt den dag betjente sig af, forspændt med otte hvide Heste, er særdeles prægtig og smagfuld. Underdelen er ægte forgyldt og forsynet med eet kgl. Vaaben i Emailfarver. Overdelen bestaar for Størsteparten af Speilglas, saa at hele Corpus af den Indenisiddende kan sees udenfra. Vognbukken er ikke ny, en saadan vilde have fordyret Vognen, der med det nye Seletøi skal have kostet imellem 7 til 8.000 Rbd., med 3.000 Rbd.; og derfor betjente man sig af Bukken til den ældre kgl. Vogn, der tidligere blev benyttet ved slige høitidelige Leiligheder. Den nye Vogn, som Vognfabriqueur Fife har forfærdiget, blev allerede bestilt i det sidste Aar af Hs. Maj. Kong Frederik den Sjettes Regjering.«

Aalborg Stiftstidende, 13. marts 1841

I denne artikel uddybes det, at kareten var forspændt med otte hvide heste. Underdelen var forgyldt og forsynet med våbenmaleri i emaljefarver. Overdelen bestod især af glas, så passageren kunne ses udefra. Disse detaljer passer fint med Guldkareten.

Avisartiklen beskriver desuden, at vognbukken – eller bukdækkenet – ikke var nyt. Det stemmer også med Stald-Etatens inventarieregnskab 1851/52, hvoraf det fremgår, at bukdækken nr. 3, var anskaffet i 1838. Beskrivelsen af dette bukdækken svarer nøje til Guldkaretens.

Interessant er også oplysningen om, at vognen var bestilt året før af Frederik 6.s regering. Altså den tidligere omtalte guldbryllupskaret til kong Frederik 6. og dronning Marie Sofie Frederikke.

Den 10. marts 1841 skrev Aarhus Stifts­tidende ligeledes om åbningen af Højesteret:

»Hs. M. Kongens Tog fra Amalienborg til Høisteret bivaantes af en umaadelig Masse af Mennesker den hele Vei igennem. Foran Kongens Vogn var en Snees brillante Eqvipager, efter hvilke Hs. M. kjørte, fulgt af en Garde-Eskorte. Kongen kiørte i en forgyldt Kareth, som var foræret Hs. M. af Enkedronningen og oprindelig bestemt til Sidstnævntes forventede Guldbryllupsfest. Vognen var forspændt med 8 hvide Heste, og ved hver hest gik en Staldkarl, iført det nye smukke Livree. Det guultpletterede Seletøi, som ved denne Leilighed brugtes, skal være fra Christian IVs Tid.
(Om Vognen var udspredt det Rygte, at den var forfærdiget til denne Anledning og havde kostet 16.000 Rbdr., uagtet det er vist, at den kun har kostet omtrent 2.200.) Hs. Majestæt var, da han beklædte Retten, iført en karmoisinrød Civilkjole, besat med Brillanter og Epauletter, og en purpurrød Fløiels Kaabe. Ved Siden bar Allerhøists. en med Diamanter besat Kaarde, som Christian VII paa sin Udenlandsreise havde tilkjøbt sig for 6.000 Species. …«

Aarhus Stiftstidende, 10. marts 1841