Den 6. marts 1874 døde kong Frederik 7.s enke, grevinde Danner, under et ferieophold i Italien.
I projektet “ENB”, der går ud på at digitalisere arkivalier af ”Enestående National Betydning”, er grevinde Danners testamente, opgørelserne af hendes dødsbo, auktionsprotokoller, bilag mv. blevet digitaliseret og lagt online på Rigsarkivets hjemmeside.
I materialet findes også bilag, der fortæller om grevindens bisættelse, forberedelse af vogne og seletøj, turen fra København til Jægerspris samt ceremoniellet. I denne artikel vil vi se nærmere på dette.
Indhold
Grevinde Danners død
Efter kong Frederik 7.s død i 1863 opholdt hans enke, grevinde Danner, sig ofte i Sydeuropa om vinteren. I sommermånederne var hun gerne enten på Jægerspris eller på Skodsborg. Det hændte, at hun sammen med selskabsdamen frøken Nathalie de Lytzen red på grevindens islandske heste den lange vej mellem de to besiddelser.
En af de første dage i november 1873 drog grevinde Danner til Genova i Norditalien, hvor klimaet var mildt. Hun holdt meget af denne by og dens skønne omgivelser, men hun anede ikke, at der på denne tid svar en spredning af infektionssygdommen rosen.
Natten mellem den 26. og 27. januar 1874 fik grevinden høj feber, og en læge konstaterede rosen i den venstre fod. De følgende seks uger blev drøje. En fremragende specialist blev tilkaldt, men sygdommen bredte sig, og hun havde mange smerter. (1)
Trods den tids kyndige lægebehandling og pleje skred sygdommen stadig frem. Længe før opdagelsen af antibiotika var rosen dengang ofte en dødelig sygdom.
Om morgenen den 6. marts 1874 døde grevinde Danner i sit store, lyse hotelværelse paa “Grande Albergo Italia” i Genova. (1)
Grevindens båre blev mandag den 9. marts afsendt til København, hvor den ankom med jernbane den 24. marts.
Nedenstående avisartikel fortæller kort om turen fra Genova til Holmens kirke i København.
Grevinde Danners lig ankommen
Kjøbenhavn. Igaar er Grevinde Danners Lig ankommen hertil. Ledsaget af fhv. Herredsfoged Rumohr, som i de sidste Aar har været Grevindens stadige Ledsager paa Udenlandsrejser, og Selskabsdamen Frk. Lytzen er Liget blevet ført gjennem Tyskland til Kiel, hvortil det ankom igaar Formiddags og modtoges af Flere af dem, der i levende Live havde staaet den Afdøde nær.
Den simple Trækiste blev, bedækket med et Dannebrogsflag med Frederik den Syvendes Navnetræk, baaren i Land af Litsenbrødre (2) i deres Søndagsklæder og sat ind i en Jernbanewaggon. Fra Husene i Staden flagedes paa halv Stang.
Efter Ankomsten til Kjøbenhavn kjørtes Waggonen ind paa et Sidespor, hvor Kisten blev afhentet af Grevindens egen Rustvogn, kjørt af hendes Livkusk, og ført til Holmens Kirkes Kapel, hvor den skulde henstaa til Bisættelsen. Dagen for denne er endnu ikke definitivt bestemt.
Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 25. marts 1874, s. 1.
Forberedelse af vogne til bisættelse
Mens grevinde Danners båre var på vej fra Genova til København, begyndte et omfattende arbejde med at forberede bisættelsen. En del af dette arbejde var at klargøre vogne, seletøj m.v. til sørgehøjtideligheden.
To fourgon’s (lukkede bagage- eller rustvogne) og en karet blev sendt til vognfabrikant James Fife i Brolæggerstræde for at blive gjort klar. På den tid var det utænkeligt at køre med skinnende vogne med blanke beslag og lygter. Den ene fourgon blev bygget om til rustvogn med hickory-ruller i bunden, så kisten let kunne skubbes ind i vognen. Herefter blev vognen malet sort og beklædt med sort klæde. Den anden fourgon blev også ombygget, sortmalet og betrukket med sort klæde.
På kareten blev undervognen ligeledes malet sort, og fading, buk, lygter mv. blev overtrukket med sort klæde. Indvendigt blev kareten beklædt med gråt halvsilkestof. Våben til dørene blev endda malet på blikplader, der blev betrukket med sort klæde og drapperier.
Efter bisættelsen blev vognene hos James Fife ført tilbage til den oprindelige stand. Nedenfor er fakturaen fra James Fife gengivet i original og fakturalinjerne efterfølgende i afskrift.
Afskrift af fakturalinjer fra vognfabrikant James Fife
13. marts 1874
– Fourgon. Indrettet den til Liigvogn med Hickory Ruller i Bunden med Beslag, ?? ??, malet og lakeret Undervognen sort, beklædt Fading og Buk med sort Klæde og Malet Fadingen indvendigt sort. Pris 98 Rigsdaler, 3 Mark, 12 Skilling.
– Kareth. Malet og lakeret Undervognen sort, beklædt Fading, Buk og Lygter med sort Klæde, beklædt 3 Vinduesrammer med sort Klæde, beklædt den indvendigt med graat Halvsilketøi, malet Vaaben til Dørene paa Blikplader, overtrukket dem med Flor og do Drapperi. Pris: 135 Rigsdaler, 3 Mark.
Renset og oliet Bøsninger og Axler. Pris: 1 Rigsdaler.
31. marts 1874
– Fourgon. Udtaget hele Bagenden og et Midterstykke, paasat en Jernskinne under Taget, isat en ny Bagende med Beslag, malet det sort og beklædt det med sort Klæde. Pris: 26 Rigsdaler, 4 Mark.
5. april 1874
– Fourgon. Sat den i sin tidligere Stand.
– Kareth. Aftaget den ud- og indvendige Beklædning, beklædt Rammerne til de buede Vinduer med sort Klæde og isat dem igjen. Pris: 8 Rigsdaler, 3 Mark, 8, Skilling.
I alt 278 Rigsdaler, 3 Mark, 4 Skilling.
Klargøring af seletøj til bisættelse
Nedenstående bilag fra den københavnske sadelmager F. & L. Dahlman, der var fast leverandør til Kongehuset, fortæller om hvordan seletøj og andet udstyr blev gjort klar til bisættelsen. Flere sæt kumteseletøj blev repareret og spænderne lakeret sorte. Kobbelkæder og ringe blev overtrukket med sort læder. Skyklapper, pandeklapper, kindstykker mv. blev overtrukket med sort klæde. Pandebånd og andre blanke dele blev omflettet med sorte uldne bånd. 4-spandsliner blev svært sorte og afpudsede. Som på vognene måtte intet skinne blankt på seletøjet.
Grevinde Danners bisættelse i Holmens Kirke 1. april 1874
Den 1. april berettede Berlingske Politiske og Avertissementstidende om første del af grevinde Danners bisættelse, der samme dag havde fundet sted i Holmens kirke:
Jordefærd. Lehnsgrevinde Danners Jordefærd fandt sted i Formiddags fra Holmens Kirke, hvor der i denne Anledning havde samlet sig et meget talrigt Følge.
Hans Majestæt Kongen var repræsenteret ved første Staldmester Kammerherre Haxthausen og Hans kongelige Høihed Kronprinsen ved sin Hofchef, Hans Excellence Grev Chr. Danneskjold-Samsøe. Blandt det øvrige Følge saaes Hans Excell. Cultusministeren, fhv. Hofmarechal Kammerherre Løvenskjold, flere Medlemmer af høisalig Kong Frederik den Syvendes Hofstat, Executorerne i Sammes Bo, Høiesteretsadvocat Liebe og Conferentsraad Wegener, endvidere Staldmester Kammerherre Scheele, Adjudant hos Hans Majestæt Kongen, Oberst Holten samt flere høiere militaire og civile Embedsmænd.
Særegne Pladser vare reserverede for Rigsdagens Medlemmer, af hvilke der navnlig havde indfundet sig en stor Deel Folkethingsmænd. Ogsaa fra forskjellige Landcommuner saavel paa Sjælland som fra andre Steder i Landet sant fra nogle herværende Haandværkerlaug havde der indfundet sig Deputationer.
Efter er Præludium fra Orgelet og Afsyngelsen af en Psalme holdt Pastor Schmidt Talen, i hvilken han navnlig dvælede ved Grevindens sidste Aar, da hendes Livs Gjerning stedse var helliget den afdøde Konges Minde og Velgjørenhed. Efter Talen blev den med Krandse bedækkede og med Fløiel med Guldfryndser betrukne Kiste af Medlemmerne af Bonde-Deputationen baaren ud til den med 4 Heste forspændte Ligvogn, paa hvilken de, efterfulgt af Følget tilvogns og tilfods, Laugsdeputationerne med deres floromvundne Faner førtes igjennem Byen.
Udenfor Staden blev Kisten sat i en Rustvogn for at føres til Jægerspriis, hvor Bisættelsen finder Sted i morgen Kl. 3. Saavel Pladsen udenfor Holmens Kirke som de Gader, hvorigjennem Liigtoget bevægede sig, var opfyldt af en talrig Mængde Mennesker.
Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 1. april 1874, s. 2.
Kuskenes forplejning
Der blev sørget godt for kuskene på turen fra København til Jægerspris og retur. Nedenstående bilag viser, at de i Ballerup fik kaffe og frokost og i Veksø blev der serveret kaffe. Da de nåede frem til Jægerspris, var der middagsmad.
I Frederikssund var der brændevin og øl til kuskene, og da de igen nåede Ballerup var der igen aftensmad. Bilaget fortæller også om hvedebrød, tre brød til hestene, vin, drikkepenge og et telegram til Frederiksborg Postmester.
Grevinde Danners bisættelse på Jægerspris 4. april 1874
Avisartikel fra Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød), 4. april 1874:
Jordefærden paa Jægerspris. Efterat Ligfølget fra Holmens Kirke havde opløst sig ved Lygteveien, førtes Liget i en med sort Klæde overtrukken Rustvogn ad Landeveien til Frederikssund, ledsaget af den afdødes Selskabsdame og gamle Kammerjomfru. Hele Veien ledsagedes Liget af Følge, idet der fra hver By, det kom igjennem, og som var festligt smykket, fulgte Skarer til Fods af Mænd og Kvinder til næste By, hvor de bleve afløste af andre.
Ved Frederikssund blev Liget modtaget og ledsaget af Borgerne til Færgegaarden, hvor Skytteforeningen modtog og fulgte det til Slottet med Fakler. Veien var smykket med tre Æresporte med Flag paa halv Stang. Paa Slottet blev Liget hensat i den Mauriske Sal, der var betrukket med hvidt og sort og oplyst med utallige Lys. Næste Morgen Kl. 10 strømmede store Skarer til Slottet, som alle fik Adgang dertil og for hvem der var dækket store Borde i tre Sale. Følget kan anslaaes til omtrent 5000 Mennesker. Flere Foreninger og Deputationer vare mødte.
Kl. 3 begyndte Begravelseshøitideligheden. Pastor Brun bragte den Afdøde en Hilsen og Tak fra Godsets Beboere og Børnene i Børnehjemmet, hvori der faldt den smukke og betegnende Yttring, at han havde først bøiet sig for Grevinden “som sin Konges Hustru”, men jo nærmere han havde lært hende at kjende, jo mere havde han bøiet sig for hende selv. Saa blev Sagen afsunget, ledsaget af blæsende Instrumenter.
Derefter blev Liget under en Sørgemarch baaret af Vaabenbrødrene til Gravhøien, hvor nedenstaaende Sang blev afsungen af Frederikssunds Sangforening, og nu indviede Pastor Schmidt ved Holmens Kirke Gravhøien og bad en kort Bøn. Psalmen 386 blev da afsunget, hvorefter fulgte Jordpaakastelsen med Velsignelsen og Fadervor. Skjøndt en saa stor Menneskemasse var samlet, gik alt med den største Sømmelighed og Ro, som det skyldtes Kong Frederiks Minde.
Mel: Nødig sige vi Farvel.
Folkets Datter! Kongeviv!
Danske Mænd er her tilstede,
For at hædre Dig hvis Liv
Var Kong Frederiks Lys og Glæde.Født, hvor der var trist og smaat,
Kongeblikket mod dig vendte:
Da Du kom i høien Slot,
Folket knapt sin Datter kjendte.Det vil mindes giennem Aar:
Storhed ej dit Øie blendte;
Fredet i en Blomstergaard,
Du dog Markens Blomster kjendte.Med et Adelskjold i Bryst,
Med en Klang af Nødens Sukke:
Blev Du ens i Sorg og Lyst,
Blev Du ens i Grav og Vugge.Ak, nu er Du her ei meer;
Herren kaldte dig til Livet,
Hvor man Skjæbnens Runer seer,
Hvor en Æg er lig med Sivet.Støv, hvil sødt i tause Gjem;
Aanden er blandt Herrens Sjæle!
Du vil leve i hvert Hjem,
I et herligt Eftermæle!
A. Torp
Dags-Telegraphen (København) fortalte den 5. april 1874 også om bisættelsen på Jægerspris og gav lidt andre detaljer:
Lensgrevinde Danners Bisættelse. Efterat Ligtoget i Onsdags var passeret her igjennem Byen, standsede det ved Kjøbenhavns Grændse, “Lygten”, og Kisten blev atter af Landboerne fra Ligvognen sat ind i en her holdende Rustvogn, som skulde føre den til Jægerspris. Forinden man her skiltes fra den Afdødes Støv, udtalte ifølge Næstved Avis Hr. P. A. Ravnholdt fra Næstved som Ordfører for de Delegerede fra Landet et Farvel fra den danske Landbefolkning.
Om den følgende Del af Jordefærden skrives til os fra Frederikssund:
Lensgrevinde Danners Lig er gjennem Byerne fra Hovedstaden til Jægerspris overalt blevet ledsaget af en stor Mængde Mennesker. Fornemlig havde man i Vexø og Rørbæk sat sig i Bevægelse, idet Vaabenbrødrene mødte i stort Antal, og under Klokkeklang fra Kirkerne og Illumination fra Gaarde og Huse bevægede det tavse Tog sig fremad.Med Frederik den Syvendes gamle tro Staldknægt tilhest i Spidsen ankom Rustvognen, forspændt med fire Heste og fulgt af flere Vogne, i Onsdags Aftes Kl. 9 til Frederikssund. Her gik Vaabenbrødrene, Borgerforeningen og Sangforeningerne med Fakkeltog Liget imøde og ledsagede det gjennem Byen til den smukt oplyste Pontonbro, hvor bengalske Blus afbrændtes, og hvorfra den med Smag illuminerede Færgegaard gjorde et imponerende Indtryk. Her modtoges Toget af Horns Herreds Skytteforening og Godsets Beboere, som gjennem Æresporte, opreiste i Lunden – deriblandt en, som var reist af Forstpersonalet – ledsagede Sørgetoget til Slottet, hvor Kisten blev baaren op i “den mauriske Sal”, som i den Anledning var betrukken med Sort og Hvid.
Torsdag Middag Kl. 3 fandt den egentlige Sørgehøjtidelighed Sted. Mellem 4 og 5 Tusinde Mennesker havde givet Møde. Efterat Folk havde passeret den rigt smykkede Kiste, paa hvilken Frederik den Syvendes Portræt indfattet i Diamanter laa, samledes man i Slotshaven.
Vaabenbrødreafdelingen samt Lyngerup og Frederikssunds Sangforeninger havde givet Møde med Faner (der havde været serveret et rigeligt Maaltid for de Tilreisende). En Del af det kongelige Theaters Korpersonale afsang ved Baaren under Ledsagelse af Balduin Dahls Musikkorps den tidligere meddelte Sang, hvorefter Pastor Bruun fra Gjerløv talte over den Afdøde gribende og sande Ord, idet han omtalte, hvor gavmild og hjælpsom hun havde været i den Tid, hun havde tilbragt paa Godset, saa at hendes Minde ingensinde vilde udslettes af Beboernes Hjerter og i deres Hjem.
Fra Slottet blev Kisten baaren af Vaabenbrødre, som under Sørgemarsch bevægede sig frem ad den med Æresport smykkede Gade til Gravhvælvingen i en Udkant af Jægerspris Slotshave. Umiddelbart efter Kisten fulgte Asylbørnene fra Jægerspris, dernæst den Afdødes nærmeste Paarørende, Medlemmerne af Administrationen af hendes Bo og hendes Undergivne, fulgte af en uoverskuelig Menneskemængde.
Ved Graven afsang Sangforeningen nedenstaaende Sang, hvorefter Pastor Smidth fra Kjøbenhavn indviede Graven og bragte den Afdøde det sidste Farvel. Efter Afsyngelsen af Psalmen Nr. 386 afsløredes den kæmpestore Sten, som Grevinden selv har ladet udgrave af den Høi, i hvis mørke Hvælving hendes jordiske Levninger nu hvile. Stenens indskrift er: “Her hviler Louise Christine, Lensgrevinde af Danner, Kong Frederik den Syvendes Enke. Velsignet være hendes Minde”.
Dermed var Sørgehøitideligheden sluttet, omtrent Kl. 4½, og Enhver søgte hurtigt at komme hjem, da det begyndte at regne temmelig stærkt. De forskjellige Foreningers Formænd og flere Indbudte deltog senere i en Middag.
Kilder og noter
- Neiiendam, Robert: Bogen om Grevinde Danner. 1956.
- Ældre betegnelse for drager ved postvæsenet, jernbanen o.l. https://lex.dk/litsenbroder
