N. Larsens Vognfabrikker 1856-1930

N. Larsens Vognfabrikker var en af de store og førende vognfabrikker i København fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem til omkring 1920. Fabrikken blev grundlagt i 1856 af Niels Jensen Larsen.

N. Larsens Vognfabrikker forveksles ofte med N. Larsen (Nicolaj Larsen), der havde vognfabrik i Studiestræde 13. Men der er tale om to forskellige virksomheder.

»N. Larsens Vognfabrikker er ikke et af disse Aktieselskaber, som er blevet til paa en Sagførers Kontor i Huj og Hast, dets Udvikling gaar langt tilbage, det slog Rod ved forrige Aarhundredes Midte.«

Lehman & Stage: De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. København, bind 2, s. 337.

Niels Jensen Larsen

Niels Jensen Larsen var født den 12. april 1830 på Fødselsstiftelsen i København. Han var søn af snedker og senere politibetjent Jens Larsen og hustru Lovise Christine Sandel. [1]

Det er uklart, hvor Niels Larsen var i lære som karetmager, men 4. januar 1849 noterede Københavns karetmagerlav, at han var tiltrådt som karetmagersvend hos Christian Hansen. [2]

I folketællingen 1850 optræder Niels Jensen Larsen som 20-årig karetmagersvend hos karetmagermester Christian Hansen i Mikkel Bryggers Gade 103 i København. Foruden mester og hans kone var der tre karetmagersvende, fem karetmagerlærlinge og en tjenestepige i husholdningen, så det var dengang et af de større værksteder.

N. Larsens Vognfabrikker bliver grundlagt i 1856

Niels Larsen stifter familie

Den 25. april 1857 blev den nu 27-årige ungkarl Niels Jensen Larsen gift med jomfru Rosaline Marie Frederikke Gerner. Hun var 26 år og datter af underconstructionsassistent Henrik Gerner Sørensen og hustru Nicoline Gaaser. [3]

Parret fik fem børn, hvoraf en søn døde som toårig:

• Henrik Gerner Larsen, f. 1858
• Georg Theodor Jens Larsen, f. 1859
• William Hother Larsen, f. 1861
• Axel Thorkild Larsen, (1863-1866) *
• Maria Elisabeth Larsen, f. 1865 **
• Kamma Rosa Larsen, f. 1870 ***

En søn i karetmagerlære hos faderen

To sønner kommer med i virksomheden

I 1888 trådte de to sønner Henrik Gerner Larsen og William Hother Larsen ind i forretningen efter, at de var blevet udlært som henholdsvis karetmager og smed. Henrik Larsen skulle især beskæftige sig med den administrative del af virksomheden, mens William Larsen med sin smedeuddannelse skulle stå for den tekniske del.

Syv år senere i 1895, da Niels Larsen så, at sønnerne forstod at lede den store virksomhed, trådte han selv tilbage.
Endnu to år senere, da det var blevet nødvendigt at udvide fabrikken betydeligt, omdannede Henrik og William Larsen virksomheden til et aktieselskab med en aktiekapital på 400.000 kr. Henrik Larsen blev udnævnt til selskabets administrerende direktør og William Larsen meddirektør.

Aktieselskabets bestyrelse bestod de første år af: Justitsråd N. Josephsen som formand, tømrermester Victor Mertins, fabriksejer Tvede samt vekselererne J. Frimoth og Joh. Henriques.

Produktionen hos N. Larsens Vognfabrikker

N. Larsens Vognfabrikker havde efter danske forhold en stor produktion af forskellige vogntyper, lige fra lette travsulkyer over sports- og herskabskøretøjer til elektriske sporvogne og automobiler. Fra grundlæggelsen af virksomheden i 1856 og frem til 1898 fremstillede man 1272 køretøjer. I 1904 var tallet oppe på 2291. I 1904 færdiggjorde N. Larsen et køretøj om dagen. [5]

Fabrikken var ajour med tidens nye maskiner og teknikker og havde blandt andet en maskine til pålægning og hydraulisk stramning af hjulringe, en hydraulisk presse til at trykke metalbøsninger i hjulnav, maskine til automatisk drejning af hjulnav med stor nøjagtighed og udsugningsanlæg til både røg og træspåner. Det hele var til elektrisk drift.

Tidligt begyndte virksomheden at fremstille offentlige befordringsmidler, og allerede i 1870 bestilte Keifler de første omnibusser til Gl. Kongevejsruten hos N. Larsen. Senere fulgte også leverancer til Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, Forstædernes Sporvej, Istedgades Sporvej, Nørrebros Sporvej m.fl.

Mælkevogne til Enigheden

De københavnske mælkekuske blev i 1887 lockoutet, fordi de havde meldt sig i fagforening. De besluttede derfor at oprette deres eget mejeri, som som kom til at hedde Enigheden. Trods store problemer lykkes det for mejeriet at etablere sig, og N. Larsens Vognfabrikker fik ordren på at lave 20 nye mælkevogne til Enigheden.

Selve mejeriet åbnede 12. marts 1897 på hjørnet af Grundtvigsvej og Falkonér Allé på Frederiksberg. Avisen Social-Demokraten skildrede starten således:

I Dag kører 20 flunkende nye Mælkevogne om i Byens Gader. Det er ’Aktieselskabet Mælkeriet Enigheden’, der begynder sin Virksomhed fra Lokalerne i Falkonér Allé 8, Hjørnet af Grundtvigsvej. De strejkende Kuske, der her har dannet deres egen Forretning i Protest mod ’Kjøbenhavns Mælkeforsynings’ brutale Optræden ved at kaste dem på Gaden i november Måned, vil sikkert blive mødt med Sympati hos Publikum.

I aftes ved 6-tiden afleveredes de 20 Mælkevogne fra Larsens Vognfabrik i Smallegade 52. Vognene er lysegult lakerede med mørkerød Dekoration, omtrent som Vognene fra Arbejdernes Fællesbageri, og forspændt med fyrige, velnærede Heste. På Vognens Sider står med mørkerøde Bogstaver: ’Aktieselskabet Mælkeriet Enigheden’ samt Telefonnummeret 2146. Kuskene og Drengene tog Sæde på hver sin Vogn og kørte i en lang Række gennem Frederiksbergs Gader.

Social-Demokraten, 12. marts 1897, s. 1

Se en lille film fra Mælkeriet Enighedens 25-års jubilæum i 1922, hvor en lang række af mælkevogne deltager. Link til film

Kataloger fra N. Larsens Vognfabrikker

N. Larsen overtager Henry Fifes virksomhed i 1896

En af de andre store og anerkendte vognfabrikker i København var Henry Fife i Lille Strandstræde 20, som i 1896 var ejet af enkefru Augusta Fife og hendes stedsøn James Talbot Fife.

J. T. Fife døde 30. marts 1896, og herefter besluttede familien af afhænde vognfabrikken. Den 18. maj 1896 skrev Augusta Fife til Københavns Magistrat med følgende besked:

»Underskrevne Enkefru Augusta Fife, der i Forening med min nu afdøde Stedsøn J. T. Fife var Indehavere af Firmaet ’Henry Fife’, meddeler herved den ærede Magistrat, at førnævnte Firma er hævet, og har jeg samtykket i, at Vognfabrikanterne Henrik Gerner Larsen og William Hother Larsen føre Firmaet ’Henry Fifes Efterfølgere’.«

Den 8. juni 1896 underskrev de nye ejere anmeldelsen til Handelsregistret, der lyder som følgende:

»Henrik Gerner Larsen og William Hother Larsen agter at drive Haandværk Lille Strandstræde 20 i Kjøbenhavn under Firma »Henry Fifes Efterfølgere’.«

Knap fire år senere den 15. januar 1900 skrev brødrene Larsen til Københavns Magistrat:

»Vi underskrevne Henrik Gerner Larsen og William Hother Larsen, eneste Indehavere af det anmeldte Firma ’Henry Fifes Eftflg.’ her i Staden, anmelde herved, at vi have ophævet nævnte Firma og begjære samme afmeldt i Firmaregistret.«

Herefter var firmaet ’Henry Fifes Efterfølgere’ permanent opløst, Men brødrene drev N. Larsens Vognfabrikker videre.

Aktieselskabet N. Larsens Vognfabrikker indbyder til aktietegning i 1897

N. Larsens Vognfabrikker fremstiller automobiler

I sommeren 1896 fremviste Maskin- og Ingeniørforretningen “Stieltjes” v. Holger Hassel et Daimler automobil med benzinmotor på Rosenborg Eksercerplads. Det vakte stor opmærksomhed i byen.

Brødrene Larsen så en stor fremtid i de automobile køretøjer, og i 1897 byggede de i vognfabrikken en Victoriavogn med benzinmotor fra Daimler i Tyskland. Nedenfor gengives forskellige avisartikler, der omhandler automobilerne i N. Larsens Vognfabrikker.

Direktør Henrik Larsen (Aktieselskabet N. Larsens Vognfabrikker) samt Ingeniør Holger Hassel rejser paa Mandag Aften til Tyskland. De to Herrer agter sig til Cannestad ved Stuttgart, hvor de skal slutte Kontrakt med “Daimlers Motoren-Fabrik” angaaende Bygningen af Motorvogne her i Landet efter nævnte Fabrikssystem. Denne Fabrik anvender Benzinmotor til avtomobile Vogne.

Larsens Fabrikker, der kjøber Patentet paa dette System, tænker foreløbig kun paa at bygge avtomobile Vogne til Lastbrug. Fabrikken har allerede paa Forhaand en Del Bestillinger paa disse Vogne.

Dannebrog, 20. februar 1897, s. 1

Pr. Avtomobilvogn til Helsingør
Den første Rekord med Avtomobilvogn her i Landet blev sat i Søndags paa en Kjøretur fra Kjøbenhavn til Helsingør og tilbage til Hovedstaden. Turen foretoges af et privat Selskab, i hvilket der befandt sig en af vore Medarbejdere.

Vognen, der blev benyttet, var en Victoria med Benzin-Motor. Denne Drivkraft skal være den bedste og mest praktiske til lettere Avtomobile Vogne, Landauere, Victoriaer, Jagtvogne m. fl., der er beregnede til 4 à 6 Personer. Kjøretøjet adskiller sig ikke i det ydre fra en almindelig Victoria til Hesteforspand, naar undtages den store Kasse til Motoren, som er anbragt over de meget høje Baghjul. Selve Vognen er bygget her i Landet paa Aktieselskabet N. Larsens Vognfabrik; Motoren er derimod fra “Daimlers Motoren-Fabrik” i Stuttgart, hvis Patent det nævnte Aktieselskab har erhvervet.

Man sidder yderst bekvemt i Vognen. Særlig er Bagsædets Pladser meget behagelige. Indvendig sad der tre paa Udturen: desuden var der en Passager paa Bukken foruden Vognstyreren (en udsending fra Fabrikken i Stuttgart).

Kjørselen foregaar saa let umærkelig, at man næsten synes at flyve gjennem Luften. Om Hjulene er lagt Gummiringe. I Udlandet bruges Luftringe.

Vognstyrerens Arbejde er meget nemt, men kræver megen Paapasselighed og Agtpaagivenhed ; og jo større Hastigheden er, hvormed der kjøres, i desto højere Grad maa Vognstyreren passe paa. Hele Styreapparatet, et Hjul, for Igangsætning, Bremsning og Standsning er anbragt i passende Højde ud for Vognstyrerens Plads paa Bukken. Der kan standses paa en halv Vognlængde, og Vognen kan ogsaa dirigeres baglængs.

Svingningerne sker selv ved meget skarpe Kurver med stor Lethed. Vognstyreren er derpaa Herre over to Signalapparater, et Tudehorn, der lader sit Brøl høre, naar der trykkes paa en Gummibold, der sidder i Centret paa det omtalte Hjul; dette Signal anvendes til Advarsel for Fodgængere: til Hestene bruges en Alarmklokke. Endnu maa det tilføjes, at der under Vognen findes et Varmeapparat.

Efter disse indledende Bemærkninger skal vi omtale selve Kjøreturen. Der blev startet kl.9,35 om Formiddagen fra den indre By. Man kjørte ad Langelinje, ad Strandvejen og langs hele Kysten til Helsingør. I Bellevue blev der gjort et Frokostophold paa akkurat en Time: Ankomsten til Helsingør fandt sted Kl. 12½ præcis, og hele Kjørselen til Helsingør fra Kjøbenhavn havde saaledes varet knapt to Timer.

Men det er givet, at denne Tur kunde være blevet tilbagelagt meget hurtigere – med Lethed i halvanden Time – hvis man ikke havde været nødt til at standse næsten hvert Øjeblik af Hensyn til, at de Heste man mødte, jo endnu ikke er fortrolige med det nye Befordringsmiddel. Hver gang man mødte et Kjøretøj, hvis Hesteforspand var uroligt paa Grund af Synet af den avtomobile Vogn, blev standset, indtil Hestene var kjørte forbi.

Hestene synes dog ikke at blive særlig ængstelige ved Mødet med den avtomobile vogn – en Del Dyr lader sig endog slet ikke afficere af synet.

Der skete kun et lille Uheld paa hele Vejen til Helsingør: Hesten foran en Bondevogn satte sig paa Bagbenene og knækkede en Skagle.

Til de mere humoristiske Hændelser hørte det, at en Cyklist øjensynlig blev saa forskrækket over Motorvognen, at han med Cyklen faldt paa Hovedet i en Grøft – heldigvis dog uden at komme det mindste til Skade i Faldet.

De spadserende fulgte overalt den pilsnare avtomobile Vogn med Interesse og Beundring, der i Skovshoved gav sig Udslag i følgende Replik, som en Skare Fiskere sendte efter Vognen: “Kjør Pokker i Vold med det Skab.”

De fleste Folk troede iøvrigt, at Vognen blev drevet ved Elektricitet og hyppigt hørtes: “Der er den elektriske.”

I Helsingør vakte det avtomobile Kjøretøj – det første, der er set i den nordsjællandske Kystby – en enorm Opsigt. Medens Passagererne aflagde Besøg i Stengade i Helsingør Avis’s Bygning hos Redaktør Welsch og hans elkværdige Frue, samledes 3-400 Helsingørianere om Vognen.

I Helsingør blev Selskabet forøget med en stedlig Journalist, Redaktionssekretær Hensen, der gjorde Turen med derfra til Ny Holte. Denne Kjørsel varede fra Kl. 2 1⁄4 til 3 3⁄4 og foregik af Kongevejen gjennem Hørsholm. Efter et Middagsophold i Ny Holte, vendte Selskabet tilbage til Kjøbenhavn; Vejen fra sidstnævnte Sted til Hovedstanden blev tilbagelagt i 35 Minutter. I alt blev der Kjørt en samlet Vejlængde af 12 danske Mil i et Tidsrum af 4 Timer og 5 Minutter.

Som Kuriosum skal til Slutning anføres, at Bommændene foreløbig foreløbig indtager en tilbagetrukken Holdning overfor de avtomobile Vogne. Hvad skal de forlange i Bompenge? Her er jo hverken to eller en Hest for Vognen, men slet intet Forspand.

Den Sum, der skal opkræves for en saa mærkelig Vogn, findes slet ikke i Reglementet. Bommændene viser sig slet ikke, naar Motorvognen kommer, og lader den indtil videre passere gratis. Naar først de avtomobile Vogne bliver mere almindelige, vil Bommændene sikkert nok sørge for at faa fastsat en Pris for Kjøretøjet uden Heste.
Anatole.

Dannebrog, 13. april 1897, s. 1

En Motorvogn fra A/S N. Larsens Vognfabrik i Kjøbenhavn ankom i Dag til Kjøge og kørte ind til Direktør, Løjtnant Larsens Svigerfader, Agent F. A. Hansen i Brogade. Løjtnant Larsen kørte fra Kjøbenhavn Kl. 12 og var i Kjøge Kl. 2. Vognen vejer 1.200 Pund og drives af en 4 Hestes Benzinmotor. Dette ualmindelige Køretøj vakte stor opsigt i Kjøge, hvor Gaderne i Anledning af Markedet var stærkt befærdede. Prisen paa omtalte Køretøj er 5.500 Kroner”.

Kjøge Avis, 14. april 1897, s. 2

Motorvognene
Kjøbenhavnerne vil snart faa adskillige Motorvogne – konstruerede efter det af os omtalte Princip med Benzin-Motor – at se i vore Gader.

Firmaet (Larsens Vognfabrikker), der har Patent paa disse Vogne, har nemlig faaet en Del Bestillinger. Bl.a. har flere Forretningsfolk bestilt Vogne efter dette System til at bringe Varer ud i Byen.

Politiinspektør Th. Petersen har taget en af Motorvognene i Øjesyn i disse Dage og har fundet Vognen til sin Tilfredshed.

Dannebrog (København), 30. april 1897, s. 1

Direktør Henrik Larsen (Larsens Vognfabrikker) vendte i Gaar tilbage fra Paris, hvor Hr. L. har sat sig ind i det nyeste nye paa Motorvognenes Omraade samt har overværet flere Væddekjørsler mellem avtomobile Vogne.

Dannebrog (København), 22. august 1897, s. 1

En Motorvogn fra Larsens Vognfabrik, København, rullede i Eftermiddag Kl. lidt over 4 ind i Ringsted. Den store Kaleschevogn, der var fuldt belæsset med Personer, men uden Heste for, vakte selvfølgelig fortjent Opmærksomhed i Ringsted, i hvis Gader et saadant Befordringsmiddel ikke hidtil er set, og da Køretøjet “staldede ind” i Købmand Tarps Gaard, blev denne i længere Tid et søgt Sted. Vognstyreren oplyste, at Køretøjet kom fra Køge, og at det havde gjort Turen paa ca. 1 Time.

Ringsted Folketidende, 10. september 1897, s. 2

Motorvogne
Ejerne af Motorvogne i København har, skriver vor Korrespondent, i den forløbne Uge sluttet sig sammen og dannet en Forening: “Dansk Automobilklub” med den bekendte Direktør for Aktieselskabet N. Larsens Vognfabrikker, Henrik Larsen som Formand.

Naar man hører, at der i Øjeblikket kun eksisterer tre Motorvogne i Hovedstaden, skulde man synes, at en saadan Sammenslutning til en Forening var noget overflødig. D’Herrer mener imidlertid, at de overfor Autoriteter og lign. har et solidere Rygstød, naar de har en hel Forening i Ryggen. Klubben har endda sin juridiske Konsulent, der er forpligtet til at være Medlem, og da de tre Motorvognsejere udgør Bestyrelsen, er dette godt det samme, da de ellers ikke havde haft et eneste Medlem at regere over.

Bornholms Avis og Amtstidende, 28. september 1897, s. 2

Nyt udstillingslokale og lager i Bredgade 20

Aktieselskabet Larsens Vognfabrikker.
Paa Grund af Ejendomssalg maa Firmaet Kgl. Hofvognfabrikant Henry Fifes Efterfølger (Aktieselskabet Larsens Vognfabrikker) flytte fra sine siden 1829 benyttede Lokaler, Lille Strandstræde 20, til Bredgade 20.

Denne Ejendom vil blive fuldstændig ombygget og da forsynet med Elevator, elektrisk Lys, Centralvarmeanlæg, Vandklosetter etc. I Stuen til Gaden vil der blive indrettet et smagfuldt Vognmagasin. I Bagbygningen bliver der Kontorer og Lagerlokaler. Ombygningsarbejderne, der skal ledes af Arkitekt Blichfeldt, skal være endte til Oktober Flyttedag i Aar.

Dannebrog (København), 7. januar 1898, s. 2

Nye Bygninger
… Ogsaa den store Bygning paa Grunden i Bredgade 20, som er erhvervet af Larsens Vognfabrikker, er nu snart færdig. Denne Ejendom, hvori Fabrikkerne skal have Udstillingslokale, har ligeledes en graa Sandstensfacade. Midterpartiet domineres af en mægtig Karnap, der er ført op i Husets Højde.

Dannebrog (København), 4. november 1898, s. 1

Illustreret Ugeskrift Hver 8. Dag skrev i 1899 om N. Larsens fabrik:

Forhen var Arbejdet ved en Vogns Bygning fordelt paa mange forskellige Hænder, hvert Haandværk udførte paa hver sit Sted sin Part af den store Helhed, og naturligvis led det samlede Arbejde under, at en forskellig Smag og dygtighed kom til at gøre sig gældende. Nu er den moderne Vognfabrikant paa en Gang Smed, Maler, Sadelmager og Blikkenslager, og man vil af hosstaaende Billeder fra N. Larsens Vognfabrikker forstaa, hvor imponerende en saadan Fabrik med sine mægtige Gallerier kan forme sig.

Den Vogn, som herhjemme, næstefter Drosken, anvendes mest, er Landaueren, men blandt Rigmænd er det dog moderne at holde Kalechevogn om Sommeren og Kareth om Vinteren. Motorvogne lader sig endnu ikke se her i Byen, og den engelske Cab med det store blanke Tag, hen over hvilket Tømmerne hviler, forbyder sig selv, da den fordrer en særlig Hesterace, som ikke forekommer hos os. Store Skridt fremad i Elegance har Droskerne gjort nu, da de paa en praktisk Maade kan iføre sig Sommerdragt og forvandles til Kalechevogne, saa snart der kommer Varme i Luften.

Alle Arter Vogne udfører de Larsen’ske Vognfabrikker, lige fra den 40 Pund vægtige Traver-Sulky til den elektriske Sporvogn paa 26.000 Pund – ja selv Transportvogne for tilskadekomne Dyr. Noget ganske nyt har Fabrikken nylig udført paa dette Omraade, idet man efter Samraad med Professor Sand ved Landbohøjskolen har konstrueret en Vogn, paa hvilken en Hest kan transporteres baade i liggende og staaende Stilling.

Ogsaa Kaner hører ind under Vognfabrikkens Gebet. Det nyeste er at forsyne deres Gænger med en Nysølvbeklædning, som lader dem glide let selv i det Minimum af Sne, som de sidste lidet ideelle Vintre har haft tilovers for Kanesport.

Store Omnibusleverancer har Fabrikken haft, baade af de frederiksbergske røde og af Københavns Omnibuskompagnis grønne, den har udført de første elektriske Sporvogne herhjemme og flere Luksusvogne til den kongelige Slægt.

Den Larsenske Vognfabrik i Smallegade indtager et Fladerum på 14.000 Kvadratalen [5.500 kvadratmeter] og beskæftiger 120 Mand.

Forretningen overtog i 1894 Henry Fifes kgl. Hof-Karethfabrik og den er for Tiden i Færd med at indrette sig i større Lagerlokaler i Bredgade 20, som i den Anledning fuldstændig ombygges.

Om ikke længe vil de promenerende forbløffes ved bag Stuebutikkens Spejlglas at faa Øje paa en elegant Kareth, forspændt med et Par vælige Gangere. En splinterny Butiksgenstand, som kunde synes ret vovelig, hvis ikke Hestene var leveret af Sadelmagerfirmaet Brødr. Dahlmann, som ligeledes forsyner Dyrene med alt til et Førsterangs Forspand henhørende. Uden Tvivl vil dette butiksvindue blive Bredgades “great Attraction”.

Hver 8. Dag, 1899, s. 351-352

N. Larsen døde i 1899

Som 69-årig døde vognfabrikant Niels Jensen Larsen af mavekræft den 17. september 1899. Han blev begravet på Frederiksberg gamle kirkegård den 22. september. [6]

Dødsfald paa Frederiksberg. En af Frederiksbergs ansete og kjendte Borgere, Vognfabrikant N. Larsen, er pludselig afgaaet ved Døden i en Alder af 69 Aar. Hr. Larsen havde i over 40 Aar drevet Vognfabrik indtil 1894, da Forretningen overtoges af hans to Sønner. Senere er jo Fabrikken gaaet over til et Aktieselskab med Brdr. Larsen som Direktører.

Den afdøde havde deltaget i det offentlige Liv paa Frederiksberg; i 12 Aar var han Medlem af Kommunalraadet og sad bl.a. i Fattigkommissionen.

Dannebrog (København), 19. september 1899, s. 2

Niels Larsens enke, Rosaline Marie Frederikke Larsen, døde 9. november 1914 og var da bosiddende på Gl. Kongevej 160. [7]

I 1904 købte N. Larsens Vognfabrikker B&W’s dieselmotor nr. 1

Efter at motorfabrikken Burmeister & Wain i København i 1898 havde fremstillet en forsøgs-dieselmotor, tog virksomheden fat på at gøre dieselmotoren produktionsklar.

Den første motor til salg blev leveret til N. Larsens Vognfabrik i København i 1904. Det var en firetakt trunkmotor model type DM140 (én cylinder og 40 hk), med en cylinderdiameter på 320 mm, en slaglængde på 490 mm, og den udviklede 40 hestekræfter ved 180 omdrejninger pr. minut. Foruden at drive en dynamo til produktion af belysningsstrøm skulle motoren også via forlagstøj trække forskellige maskiner.

N. Larsens Vognfabrikker solgte senere motoren videre til A/S Søvangs udtørringsanlæg ved Højslev St. i Jylland.

I 1940 blev motoren købt tilbage til B&W, hvor den skulle indgå i samlingen på det dengang planlagte B&W Museum. Museet blev indviet i 1943, og her blev den betydningsfulde B&W motor nr. 1 vist frem med stolthed.

I 2005 opstod ideen med at oprette et DieselHouse i København med det formål, at man omkring den store gamle B&W motor på H.C. Ørstedværket ville skabe et oplevelsescenter for dieselteknologi, og samtidig fortælle dieselmotorens historie. Da B&W Museum samtidig blev nedlagt, betød det, at B&W nr. 1 nu skulle flyttes til DieselHouse, og tanken var, at den efter mere end 50 år ude af drift skulle gøres køreklar. Det var ikke nogen let sag at flytte sådan en motor, idet den i alt vejer ca. 15-16 tons, heraf vejer svinghjulet alene 8,5 tons.

Før motoren fra N. Larsens Vognfabrik kunne flytte ind i DieselHouse, skulle den restaureres, idet de mange års stilstand havde sat sine spor. Der blev lagt en plan, og et team af dygtige medarbejdere og lærlinge fra MAN Diesel i Teglholmsgade 35, København med de gamle mestre fra Christianshavn Henning Hein og Preben Rosenkrans i spidsen, tog man fat på opgaven.

Stykke for stykke blev motoren nedtaget og fotodokumenteret. Herefter blev den transporteret til lærlingeafdelingen. De store dele blev sandblæst og malet i de oprindelige farver. De enkelte dele af motoren blev gennemgået, kvaliteten vurderet og nogle dele helt fornyet. Blandt andet fik den nye stempelringe. Dette arbejde foregik hen over vinteren 2005-2006.

Imens dette renoveringsarbejde fandt sted, blev der i DieselHouse støbt nye fundamenter og understøtninger til B&W nr. 1. Disse fundamenter blev fremstillet under hensyn til motorens store vægt og det, at den skulle kunne køre.

Monteringsarbejdet begyndte i DieselHouse i slutningen af april 2006. For at få de tunge dele på plads, måtte det helt store løftegrej på banen, så et specialfirma blev rekvireret. Herefter skulle alle de mindre dele monteres og tilpasses ligesom flere eksperter blev tilkaldt til opretning af krumtapaksel og svinghjul. I mellemtiden var der også fremstillet nye trykluftbeholdere, idet de gamle var for tærede til at kunne godkendes til det store tryk på 60 bar, som er nødvendigt for at kunne starte motoren.

Dette arbejde blev udført hen over sommeren 2006, og præcis på 1-års dagen efter at nedtagningen på B&W Museum blev påbegyndt, kom det store øjeblik den 16. oktober, hvor motoren første gang skulle prøvestartes. Efter et par forsøg, hvor man skulle blive fortrolig med den dengang anvendte luftindblæsning af brændselsolien, kørte motoren som en drøm. Den støjer ikke meget, og en gang om ugen kan man opleve motoren køre i DieselHouse. Se motoren køre via dette link.

Kongelig Hof-Vognfabrikant 1910

Brødrene Larsen dør 1917-1918

Før penicillin blev opdaget i 1928 af bakteriologen Alexander Fleming var det vanskeligt at gøre noget ved svære infektioner. En lungebetændelse kunne være livstruende, og den ramte William Hother Larsen lige før jul i 1917. Efter fem dages sygdom afgik han ved døden den 21. december. [8]

Direktør i A/S N. Larsens Vognfabrikker, Frederiksberg, William Hother Larsen, er død, og indtrådt som direktører er Thorvald Madsen og Svend Lund. Selskabet tegnes af disse to direktører i forening pr. procura.

Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 25. februar 1918, s. 10

Allerede året efter, hvor den spanske syge var begyndt at rase i København, blev den 60-årige Henrik Gerner Larsen ramt af en lungeinfektion og døde den 1. december 1918 efter en uges sygdom. [9]

Bestyrelsen og ansatte direktører drev virksomheden videre.

To brødre, Einar og Alfred Sørensen forpagtede virksomheden, og i 1925 lød en anmeldelse i Statstidende således:

Under Firmanavnet „N. Larsens Vogn­fabrikker i Forpagtning ved Brødrene Sørensen” drives Fabrikation af følgende som eneste og ansvarlige Indehavere: Einer Ludvig Johan Sørensen, Mariendalsvej 42 St., Alfred Frederik Christian Sørensen, Rosenallé 31, og Vilhelm Aage Harald Sørensen, Helgesvej 11, 2. i Smallegade Nr. 52 Frederiksberg Kom­mune. Prokura er ikke anmeldt. Fir­maet tegnes af 2 af Deltagerne i Forening.

Samling af anmeldelser til handelsregistrene, Anmeldelser bekendtgjorte i Statstidende i juni maaned, no. 6 1925, s. 133.

Patent på støbt aluminiumskarosseri i 1925

I 1924 blev Landsudstillingen for Dansk Automobil- og Motorcykelindustri afholdt i Industriforeningen i København. Nationaltidende skrev om udstillingen og fremhævede N. Larsens Vognfabrikker v. Brødrene Sørensen således:

Danske Vogne

… Det er jo naturligt, at de færdige Automobiler, der er udstillede i Industriforeningen, ikke samler den mindste Interesse. De repræsenterer jo den fuldt færdige Vare, som det hele drejer sig om, og som alle Besøgende – baade Fagmænd og andre – beundrer og har Lyst til at prøve.

Og der findes ikke sa faa store, fine, færdige Vogne paa Udstillingen, Vogne, man lige kan sætte sig ind i og køre bort med. Men blandt dem alle er der dog vist ingen, der virker saa fristende, som de Automobiler, der er færdigmonterede i N. Larsens Vognfabrikker.

Denne store Virksomhed, som drives af Brødrene Sørensen, demonstrerer en hel Række Vogne, der alle – hver for sig – gør sig bemærkede ved deres Elegance og solide Præg. Firmaet har sin Stand i den østre Sal, og denne Stand er absolut Salens fornemste Seværdighed. Brødrene Sørensen har med Hensyn til Karrosserier skabt noget virkeligt enestaaende, og Firmaets Repræsentant er da ogsaa næsten Dagen igennem travlt optaget af at demonstrere Vognene for de Besøgende, der ogsaa ønsker at sidde ned i dem, og naar man har prøvet det, faar man absolut Lyst til at blive siddende.

Alligevel er det ikke Firmaets almindelige Karrosserier, der fortjener den største Opmærksomhed, og som i højeste Grad vidner om Virksomhedens høje tekniske Standard. Nej det er et helt nyt Karrosseri, som Brødrene Sørensen har skabt, og som utvivlsomt kommer til at spille en meget stor Rolle indenfor Fremtidens Karrosserifabrikation. Det drejer sig om et Aluminiums-Karrosseri, der præsenteres straks til højre i Salen. Dette er en af Udstillingens Sensationer, idet Fabrikken har fremstillet dette Karrosseri helt støbt i Aluminium. Dette Metal er, som bekendt, meget let, og Resultatet er, at Karrosseriet bliver meget lettere end de almindelige Karrosserier, ved Siden af, at det er ualmindeligt holdbart.

Den danske Fabrik har taget Patent paa denne Nyskabelse paa Automobil-Industriens Omraade, og vi staar overfor en dansk Virksomhed, som har traadt nye Veje og været banebrydende. Der er al mulig Anledning til at notere dette Fremstød og støtte den hjemlige Fabrik i dens Arbejde.

Nationaltidende, 21. august 1924, s. 4.

N. Larsens Vognfabrikker i likvidation i 1930

Aktieselskabet N. Larsens Vognfabrikker, der oprindelig drev Vognfabrikation, men som i de senere Aar nærmest kun har været et Ejendomsselskab, har indkaldt til Generalforsamling, paa hvilken Likvidation vil blive foreslaaet, efter at Selskabets Grunde og Ejendomme er solgt.

Selskabet blev stiftet allerede i 1897 ved Overtagelse af Firmaet N. Larsen. Det var oprindelig en stor og anset Virksomhed indenfor Vognfabrikationen, men under Automobilernes Udvikling blev Fabriksvirksomheden mindre og mindre, og Selskabet, der efterhaanden havde erhvervet den store Karré Smallegade, Nordre Fasanvej og Howitzvej, blev derefter kun drevet som et rent Ejendomsselskab, idet Fabrikslokalerne forpagtedes ud til Garager og Reparationsværksteder.

Saa godt som hele Aktiekapitalen, der er paa 400.000 Kr. ejes af Folkebanken. Der vil ikke blive nogen Dividende til Aktionærerne, idet Aktierne gennem mange Aar har været betragtet som værdiløse.

Selskabet har kun givet Udbytte i de første 6-7 Aar af sin levetid og derefter 5 pCt. i 1919 og 1920.

Nationaltidende, 11. november 1930, s. 15.

Læs også om et storstilet garageanlæg efter amerikansk model med flere etager, der blev indrettet i 1927 af N. Larsens Vognfabrikker, Smallegade 52 i København.

Noter

* Axel Thorkild Larsen, født 26. april 1863 på Frederiksberg. Død af skarlagensfeber den 11. februar 1866.
Hovedministerialbog, Frederiksberg sogn, døde 1864-1870, opslag 31, nr. 30. Link til kilde

** Maria Elisabeth Larsen, født 2. april 1865 på Frederiksberg. Gift den 12. april 1893 med cand. pharm. Moritz Fridolin Charles Krøger, Frederiksberg sogn.
Kontraministerialbog, Frederiksberg sogn, viede 1892-1894, opslag 100, nr. 68. Link til kilde

*** Kamma Rosa Larsen, født 22. april 1870 på Frederiksberg. Gift den 4. december 1900 med fotograf Heinrich Johan Barby, Frederiksberg sogn.
Kontraministerialbog, Frederiksberg sogn, viede 1900-1904, opslag 19, nr. 343. Link til kilde

Kilder

1. Kontraministerialbog, Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, København, Fødte på Fødselsstiftelsen (A) 1824 10 – 1832 8, opslag 336. Link
2. Hjul- og karetmagerlavet, 07. Svendebog, herunder tilrejsende svende, 1845-1863, p. 152. Københavns Stadsarkiv.
3. Kontraministerialbog, Holmens sogn, København, viede 1851-1859, opslag 204. Link og Kontraministerialbog, Holmens sogn, fødte kvinder 1822-1830, opslag 538, nr. 141. Link
4. Folketælling 1880 for København (Staden), Smallegade, Frederiksberg, Smallegade 11, 1. sal, c8712
5. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder, bind 2, 1904, s. 330
6. Kontraministerialbog, Frederiksberg sogn, døde mænd 1899-1903, opslag 35, nr. 370. Link
7. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 13. november 1914, s. 6 og Kontraministerialbog, Solbjerg sogn (Frederiksberg), døde kvinder 1908-1922, opslag 126, nr. 63. Link
8. William Hother Larsen, født 29. juli 1861. Død 56 år 21. december 1917, Virginiavej 5, Frederiksberg.
   Kontraministerialbog, Solbjerg sogn (Frederiksberg), døde mænd 1908-1927, opslag 146, nr. 55. Link. Se dødsattest.
9. Henrik Gerner Larsen, født 28. marts 1858. Død 60 år gammel af lungebetændelse den 1. december 1918. Han var da bosiddende på Mathildevej 3.
   Kontraministerialbog, Solbjerg sogn, døde 1908-1927, opslag 159, nr. 48. Link. Se dødsattest.
10. Løgstør Avis, 11. november 1930, s. 2
11. Fredericia Social-Demokrat, 9. december 1930, s. 3
12. Nationaltidende, 10. december 1930, s. 18

Læs også om det første automobil fra N. Larsens Vognfabrikker.