Om Hans Siversleths patenterede løsning på at fastgøre gummiringe på vognhjul.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var gummiringe på vognhjul endnu ikke så udbredt i Danmark. Aviserne fremhævede eksempelvis i 1892, at Guldbryllupskareten til Kongehuset blev leveret med gummi på hjulene. Gummikvaliteten var dog endnu ikke ret god, så det sled hårdt på gummiringene at køre på grus- og skærveveje.
Man eksperimenterede blandt andet med at tilsætte kulstof til gummiet. Derved blev den lyse naturgummi sort, og slidstyrken blev markant forbedret. Samtidig forsøgte producenterne at forbedre metoderne til at fastgøre gummiringene.
I 1900 opfandt redaktøren og grundlæggeren af Hippologisk Tidsskrift Hans Siversleth en alternativ løsning, nemlig “Anordning til Fastholdelse af Gummiringe på Vognhjul”, hvor gummiringene let kunne monteres på eksisterende hjulringe og let tages af, når man kørte på grus og skærver. Denne opfindelse fik han patenteret i Danmark og flere europæiske lande i 1901.
Hvis man normalt ønskede at sætte gummiringe på en eksisterende vogn med jernringe på hjulene, var man nødt til at skifte de gamle ringe ud med specielle ringe med not beregnet til gummi. Det var besværligt og dyrt, og det ønskede Hans Siversleth at ændre.
Hans Siversleth
Hans Christian Pedersen Siversleth var født i 1856 i København. Han blev uddannet inden for landvæsen og arbejdede i nogle år som forvalter og bestyrer på gårde. Han interesserede sig for hesteavl, og i en ung alder rejste han rundt i Europa for at studere europæisk hesteavl.
I 1888 grundlagde han magasinet Hippologisk Tidsskrift, som han redigerede i 25 år til sin død som 57-årig i 1914. Hans magasin var anerkendt som noget af det fineste og fornemste blandt danske fagtidsskrifter. Magasinet er fortsat som Ridehesten.
I 1895 købte Hans Siversleth gården Christianshus ved Hørsholm hvor han opdrættede arbejdsheste og heste af svært halvblod. Han var blandt andet forkæmper for ved krydsning at forbedre de danske hesteracer, så de kunne blive mere efterspurgte og opnå højere priser i udlandet. Ved krydsning med den kraftigere belgier arbejdede han fx med at gøre den jyske hest stærkere og kraftigere.
Men Siversleth var også køremand og eksperimenterede som omtalt med en ny metode til at fastgøre gummiringe på vognhjul.
Hippologisk Tidsskrift omtalte Hans Siversleths patent i 1900
Ny Anbringelsesmaade for Gummiringe
Dette Blads Redaktør har konstrueret en ny Anbringelsesmaade for de Gummiringe, som det i vor nervøse Tid vil blive nødvendigt efter større Maalestok end hidtil at anbringe omkring Hjulene af Ekvipager til Personbefordring. Opfindelsen er patentanmeldt i omtrent alle Lande i Evropa, i Amerika og i Kanada gennem Hr. Bernh. Larsens Patentbureau.
Det har hidtil været en ikke ringe Udgift for en Ekvipageejer at foretage denne Forbedring ved sine Vogne, idet den almindelige Pris herfor har været ca. 600 Kr. for Anbringelse af Gummihjul paa en Kupé, Kaleschevogn eller lign.
Den nye Gummibelægning efter Siversleths System vil kunne udføres for omkring den halve Pris, men den største Fordel er dog, at hvis Vognen et Stykke Tid skal benyttes paa stærkt skærvet Vej (hvilket naturligvis ikke er heldigt for nogen Art af Gummiringe) da kan de elastiske Ringe aftages og let paalægges, naar Forholdene atter tillade det. Ringene paalægges nemlig ethvert almindeligt Hjul udenpaa Jærnringen, uanset Hjulets Størrelse eller Form. Gummibelægningen sidder godt fast og er meget varig. Konstruktionen er prøvet det sidste halve Aar under de vanskeligste Vejforhold og har vist sig praktisk.
Det er ikke alene den store Behagelighed som Kørselen med saadanne gummibelagte Hjul frembyder, men Konstruktionen har en anden Betydelig Fordel at den konserverer hele Vognen i en høj Grad og først og fremmest Hjulene, som meget sjældent bliver løse i Egerne og lign.
Hippologisk Tidsskrift, 1900, nr. 374, s. 136
Patenttegning og beskrivelse
Anvendelsen af Gummiringe paa Vognhjul er ganske vist ikke ny, idet man for længe siden har benyttet Gummiringe af det kendte Pneumatic- og Cushion-System. I begge Tilfælde er der flere Ulemper ved disse. Eksempelvis skal nævnes, at de kun lade sig paasætte Hjul med særlig dertil indrettet Fælge, og det er derfor umuligt at lægge dem om ethvert og ganske almindeligt Vognhjul. Ligeledes er man nødsaget til at anvende Gummiringene i al Slags Føre, idet man ikke kan aftage dem uden samtidig at umuliggøre Brugen af Hjulene.
Den foreliggende Opfindelse gaar ud paa fuldstændig at afhjælpe disse Mangler, idetdenne Gummiring, hvis praktiske Anbringelsesmaade her nærmere skal beskrives, har den Fordel fremfor alle hidtil brugte Ringe, at den let lader sig sætte paa og lige saa let lader sig tage af et hvilket som helst Vognhjul. Man kan saaledes køre med eller uden Gummiringe, alt efter Ønske og Hensyn til Vejrlig og Føre.
Opfindelsen er anskueliggjort paa Tegningen,
hvor:
Fig. 1 viser et Vognhjul, set fra Bagsiden, paasat den her omhandlede Gummiring.
Fig. 2 et Snit gennem Hjulet, forsynet med Styrekrampe og Bolt.
Fig. 3 Bolt og Styrekrampe.
Fig. 4 Styrekrampe n, set fra oven, og
Fig. 5 en Prop.Som vist i Fig. 1 er Gummiringen C anbragt om Hjulringen B. I denne og i Fælgen er et passende Antal Huller, hvorigennem føres en Bolt d med ovalt Hoved d1, der holder Gummiringen til Hulringen i radiel Retning. Bolten fastskrues i Fælgen ved Hjælp af en lukket Møtrik e eller, om ønskes yderligere, ved en Kontramøtrik. Mellem Møtrikken og Hjulfælgen er anbragt en Gummiskive f, der bevirker, at Bolten d fjedrer sig under Kørslen.
For at hindre Gummiringen i at forskyde sig til Siderne forbinder man med Befæstelsesmaaden ved Bolte en Krampebefæstelse og forhøjer derved hele Virkningen betydeligt. Overalt, hvor der er anbragt en Bolt, forsyner man Hjulkransen med en Styrekrampe a, Fig. 2 og 4.
Denne Styrekrampe har man anbragt paa Hjulet A ved at føre dens Lap a 2, se Fig. 2, ind gennem passende, paa Fælgen værende Udskæringer, og Lappen ender i en Skruegang, ind paa hvilken skydes Krampens modsvarende Stykke eller Væg b, som fastholdes ved Møtrikken c. Lappen a2 er forsynet med et Hul, hvorigennem Bolten d føres.
Paa den her beskrevne Maade er Gummiringen baade let at sætte paa og let at tage af et hvilket som helst Hjul, og ifølge den samtidige Anvendelse af Bolt og Krampe sidder Gummiringen i radiel Retning fast paa Fælgen og kan heller ikke forskydes til Siderne.
Gummiringe kunne derved anbringes paa Vognhjul for en meget billig Pris, thi man undgaar jo at anskaffe sig de andre for Gummibesætning særlig konstruerede og meget kostbare Hjul.
Endelig skal bemærkes, at naar Gummiringene af forskellige Grunde ikke ønskes brugte, kunne de i Fælgen værende Gennemboringer tilstoppes med passende Propper g, Fig. 5, som ved Hjælp af Hoveder g1 dække paa den ene Side, og paa den anden Side ved Hjælp af Skiver i, der holdes fast med en Møtrik h og paa denne Maade dække Gennemboringerne. Det samme gælder de Huller i Hjulkransen, hvorigennem Boltene ere førte. Her anbringes en Bolt med Hoved paa • den ene Side og Møtrik paa den anden Side.
Patentkrav
Ved Gummiringe til Vognhjul, der fastholdes i radiel Retning ved Hjælp af Bolte, som gaa gennem Gummiringen og Hjulkransen, Anordningen af mellem Fælgen og Hjulringen i Udskæringer i Fælgen anbragte Styrekramper a, gennem hvilke de radielle Bolte ere førte.
Patentskrift
Download patentskriftet vedrørende Anordning til Fastholdelse af Gummiringe paa Vognhjul via dette link
Patentet bortfaldt 1904
Hans Siversleths opfindelse blev tilsyneladende ikke nogen stor succes, for den 4. januar 1904 meddelte Berlingske Politiske og Avertissementstidende, at patentet var bortfaldet.
I 1903 skrev Hans Siversleth i Hippologisk Tidsskrift om vedligehold og rensning af vogne. Læs artiklen via dette link.
