Første udgave 23.12.2018, senest opdateret 18. januar 2024
Blandt kareterne i Den kgl. Stald-Etat er Guldbryllupskareten den nyeste. I løbet af ni måneder i 1891-92 blev den bygget hos vognfabrikant F.C. Schulz i København og var guldbryllupsgave fra Københavns håndværksmestre til regentparret Kong Christian 9. og Dronning Louise den 26. maj 1892.
Indhold
Traditionen tro kommer der fornemme gaver fra nær og fjern, når medlemmer af kongehuset bliver fejret. Også ved Kong Christian 9. og Dronning Louises guldbryllup i 1892 strømmede det ind med gaver. En af de mest spektakulære var en ny gallakaret, som københavnske håndværksmestre forærede til guldbrudeparret.
I 1891 havde håndværksmestrene nedsat en komité, der skulle stå for det økonomiske og praktiske i forbindelse med fremstilling af kareten. [1]
Der var lagt op til, at gaven skulle være en forgyldt karet, men kongen havde antydet, at han ville blive “endnu mere behageligt overrasket” over en sort karet, der kunne bruges hyppigere, end en forgyldt karet, som han ikke ville have samme store glæde af. [2]
En Guldkareth til Majestæterne
Aarhuus Stifts-Tidende, 29. juli 1891
Hver Dag bringer Meddelelse om en ny Present til Majestæterne paa deres forestaaende Guldbryllupsdag.
I Dag er – skriver Politiken i Aftes – det en Guldkareth. I kjøbenhavnske Haandværkerkredse cirkulerer desangaaende en Adresse. Karethen skal selvfølgelig være saa betids færdig, at Guldbrudeparret skal kunne benytte den paa den høitidelige Dag.
Guldbryllupskareten fremstilles hos vognfabrikant Schulz
Arbejdet med at fremstille guldbryllupskareten blev lagt i hænderne på vognfabrikant F.C. Schulz i København. I samarbejde med andre københavnske håndværksmestre skabte Schulz den smukke karet, der ifølge avisomtale ville komme til at koste 7-8.000 kroner. [3] I følge Danmarks Statistik svarer 8.000 kr. i 1892 til 606.000 kr. i 2023.
I modsætning til århundredets øvrige kongelige kareter og tunge karosser blev Guldbryllupskareten bygget let og elegant. Arbejdet blev fortrinsvis udført ved hjælp af dansk arbejde og danske materialer i absolut bedste kvalitet.
Dog blev indtrækket af hvidt silkeatlask vævet i Lyon. Det er beskrevet, at det skulle have majestæternes navnetræk indvævet sammen med det danske rigsvåben og kongekroner. Dette arbejdet kunne ikke udføres i Danmark og heller ikke i Tyskland, hvor den tyskfødte Schulz først henvendte sig. Det københavnske firma Sally Meyer & Co. bestilte så indtrækket i Frankrig, hvor især Lyon havde og stadig har specialister i jacquardvævning af komplicerede mønstre i kostbare stoffer. [4]
Guldbryllupskareten skulle dekoreres med en del fornemt possement. Possementmagerlavets bestyrelse henvendte sig derfor til Schulz og anmodede om, at lauget kunne udpege, hvilke possementmagere, der skulle udføre dette arbejde. Schulz svarede, at denne del allerede var bestilt i Tyskland, for ingen danske håndværkere kunne lave arbejdet så smukt, som det var nødvendigt til en guldbryllupskaret.
Possementmagerlavets medlemmer blev naturligvis vrede, for de mente, at der også i Danmark var endda yderst dygtige håndværkere i faget. En dansk karet til en dansk konge fra danske håndværksmestre med tysk possementarbejde – det kunne ikke komme på tale. Bestyrelsen klagede til komitéen bag kareten, og det endte med, at Carl Reimans Efterfølger i København monterede det smukke possement, der kom fra udlandet. [5]
Hjul med gummiringe
Den fornemme guldbryllupskaret skulle naturligvis have gummiringe på hjulene. På den tid var det stadig forholdsvis nyt med massive gummiringe på kongelige kareter. Men helt ekstraordinært undersøgte vognfabrikant Schulz også muligheden for at forsyne hjulene med luftgummiringe.
Schulz henvendte sig til grosserer Chr. Gottschalck, der solgte automobiler og motorcykler i København. Gottschalck havde erfaring med de nye Dunlop luftgummiringe, som man anvendte til automobiler, motorcykler og cykler.
Men grossereren kunne ikke anbefale dem til guldbryllupskareten. Især fremhævede han risikoen for, at hestene skulle blive forskrækkede, hvis ringene pludselig eksploderede med et stort knald. Men Gottschalck forklarede også, at det var vanskeligt at lappe punkteringer og at lime ringene på hjulene.
På en køretur skulle man altid medbringe: saks, krum synål, stærkt sejlgarn, lim og talkum. Hvis man punkterede, måtte man nøje undersøge dækket, hvor skaden var sket. Så måtte man pille hele bandagen op fra ydersiden af fælgen og derefter med en saks klippe lærredet op. Efter lapning af slangen måtte man atter sy lærredet sammen og derefter klistre lærredet på plads igen.
Det tog mere end en time at lappe et hjul. Og da der blandt andet lå mange tabte hestesko med søm på vejene, punkterede man ofte. Så ideen om Dunlop luftgummiringe blev opgivet, og guldbryllupskareten blev forsynet med massive gummiringe. De første gummiringe var hvide. [13]
Vognlygter med elektrisk lys
Da Guldbryllupskareten blev bygget i 1892, blev den som noget ret nyt dengang og som den første karet i Den kgl. Stald udstyret med elektrisk lys – både i de to store vognlygter og i kabinen. Den oplyste kabine gjorde, at de kongelige kunne ses, når man kørte i den mørke tid.
I hjørnerne bag det store magelige sæde i kabinen blev to fine messinglamper anbragt. De har en metalskærm, der gør, at lyset kan ændres, så det ikke blænder passagererne. Vognlygterne var lavet, så de enten kunne bruges med stearinlys eller med glødelyspærer. Der var trukket ledninger fra lamperne til en akkumulator og afbryderkontakt under kuskebukken. Morgenbladet fortalte om vognlygterne:
Den kostbareste og smukkeste Gave til Kongeparret den 26. Maj bliver vel nok Haandværkernes Guldkaret, som en af de første Dage bliver afleveret fuldt færdig.
I Gaar var Firmaet Hviid Petersen og Dünweber bleven færdig med de to Lygter til Kareten og foreviste dem i deres Lokale, Dr. Tværgade 28.
Lygterne er fuldstændig lueforgyldte med en Krone foroven. De er 5 Kvarter høje [ca. 78 cm], forsynede med slebne Spejlglasruder og indrettede saa vel til almindeligt Lys som til elektrisk Lys. En lille Glødelampe er anbragt over Brænderen i Lygten; Ledningerne gaar gjennem de Stænger, der bærer dem, ned til Elementerne, der er anbragte under Kuskesædet.
Paa Kjøreturen gjennem Byen den 26de vil Glødelamperne blive benyttede. Det hele Arbejde er nydeligt og fint og gjør d’Hrr. Hviid Petersen og Dünweber megen ære.
Morgenbladet, 4. maj 1892
At elektrisk lys i vogne ikke var helt almindeligt på den tid, vidner en avisomtale i Aarhuus Stifts-Tidende den 5. december 1896 om. Avisen fortalte, at vognmand Dyhr i Aarhus hos hofvognfabrikant Schulz i København havde købt en ny og elegant brudekaret (angiveligt en coupé) med elektrisk belysning. Man skulle blot trykke på en knap i vognen, så strålede hele kareten indeni og lygterne udenpå i elektrisk belysning. At vognen også havde elektrisk ringeapparat forekom næsten selvfølgeligt. Vognmand Dyhr forsikrede avisen om, at det var første gang, at der her i landet var anvendt elektrisk lys i vogne. Dyhr havde tilsyneladende ikke hørt, at Schulz havde leveret den slags allerede fire år tidligere i 1892.
Læs mere om vognlygterne fra Hviid-Petersen & Dünweber
Presseomtale af Guldbryllupskareten 1892
Haandværkernes Guldbryllupsgave
Gallakarethen, som den kjøbenhavnske Haandværkerstand vil forære Drs. Maj. Kongen og Dronningen i Anledning af Guldbrylluppet, staar nu færdig hos Vognfabrikent Schulz på Nørregade 40.
Naar Vognen er kaldt en “Guldkareth” er det kun til en vis Grad korrekt. Ganske vist er der særlig foran og paa Siderne af Kuskesædet anbragt rige gyldne Prydelser, men selve Vognen er af mørkt, lakeret Mahognitræ med ægte forgyldt Staffering. Enhver, der ser denne Vogn, maa beundre det mønsterværdige Arbejde, der her er gjort af danske Haandværkere.
Karethen er tegnet og konstrueret af Hr. Schulz, i hvis Værksted Karethmager-, Smede-, Lakerer- og Sadelmagerarbejdet er udført. Den er holdt i moderne Stil, men er dog ikke saa lidt større og noget længere end almindelige Karether. Det høje Kuskesæde er overtrukket med rødt Silkefløjl, og Vognens Forparti er desuden rigt besat med Guldbroderi, Guldfryndser og store Guldkvaster. Paa begge Siderne af Kuskesædet findes det danske Vaaben anbragt i et Broderi af Guld, Sølv og Silke. Dette saa vel som det øvrige smukt udførte Guld- og Sølvbroderi samt Guldtrækkerarbejdet stammer fra d’Hrr. Seifert & Nørgaard.
Paa Overkanten af Vognen ses ved hver Side en Guldkrone og paa hvert af Vognhjørnerne er der anbragt Guldforsiringer. Udenpaa begge Vogndørene er det danske Vaaben med Vildmændene malet. Foruden Vinduer i Vogndørene findes der tillige to Sidevinduer og et større Vindue ud mod Kuskesædet.
Indvendigt er Vognen overtrukket med hvidt Atlask, hvori Majestæternes Navnetræk ere indvævede tilligemed det danske Vaaben og Kongekroner. Atlasket er vævet i Lyon – det kunde ikke faas fra Tyskland, hvor man først henvendte sig – og leveret gjennem Firmaet Sally Meyer & Co. Denne Del af Arbejdet er det Eneste, der er kommet fra Udlandet; alt det Øvrige er udført i Kjøbenhavn.
Karethen hviler paa Jernnav, Fjedrene ere meget elastiske, Egerne ere af amerikansk brunlakeret Træ, og Hjulene bestaa af forholdsvis spinkle Jernringe med tykt Gummilag. Ogsaa bag paa Vognen hænger der tykke Guldkvaster, og ved hver Side af Tjenersædet findes to fremspringende gyldne “Horn” af udskåret Egetræ.
Vi have tidligere omtalt de af Firmaet Hviid-Petersen & Dünweber udførte Lygter, der skulle oplyses med elektrisk Lys fra en under Kuskesædet anbragt Akkumulator. Det elektriske Belysnings-Indlæg i Gallakarethen er udført af Cornelius Knudsen, Gjørtlerarbejdet af Sølvpletterer J. Allen, Possementmagerarbejdet af Carl Reimans Efterfølger, og Gardinerne ere leverede af kgl. Hofdekoratør Rothmann.
Vi have her givet en nogenlunde udtømmende Beskrivelse af Haandværkernes Guldbryllupsgave. Denne faar ikke alene Betydning som saadan, men de medvirkende Haandværkere og derigennem den kjøbenhavnske Haandværkerstand har tillige stor Ære af det i enhver Henseende smukke Arbejde, der her er præsteret.
Slagelse-Posten, 11. maj 1892 og Aalborg Stiftstidende, 12. maj 1892
Gallavognen
Den Gallavogn, som danske Haandværkere ville skjænke Majestæterne til Guldbrylluppet, er nu færdig.
Vognen, der er holdt i fuld moderne Stil, hvorved den adskiller sig betydeligt fra tidligere leverede Gallakarether, er tegnet og konstrueret af kgl. Hof-vognfabrikant F. C. Schulz, i hvis Etablissement Karethmager- Smede, Lakerer- og Sadelmagerarbejdet er udført. Guldtrækkerarbejdet samt Guld- og Sølvbroderierne ere udførte af Seifert & Nørgaard, Gjørtlerarbejdet af Sølvpletterer J. Allen, Possementmagerarbejdet af Carl Reimans Eftf., Gardinerne af kgl. Hof-Dekoratør Rothman og Lygterne af Hviid Petersen & Dünweber efter Tegning af F. Flüshøh. Det elektriske Indlæg er besørget af Cornelius Knudsen.Vognen er ikke, som det almindeligt antages, nogen “Guldkareth”, idet der kun paa Bukken findes endel Guldtrækkerarbejde, foruden nogle forgyldte Kvaster bag paa. Da man nemlig henvendte sig til Kongen og udbad sig hans Tilladelse til at skjænke ham en Vogn som Guldbryllupsgave, udtalte han sig bestemt imod at faae en Guldkareth. Vognen er derfor aldeles lig en almindelig Kareth, naar undtages, at Udførelsen selvfølgelig er yderst elegant og smagfuld. Særlig turde et af Frøken Hansen paa Kuskesædets Sider udført Broderi af det danske Vaaben være af stor Interesse. Indeni er Vognen polstret med hvidt Atlask, overalt indvævet med Kroner, ligesom der paa forskjellige Steder af Vognen er anbragt Kroner og Afbildninger af vort Vaaben. Hjulene ere forsynede med overordentlig massive Gummiringe.
Den kostbare Vogn gjør paa en Gang et imponerende og dog skjønt Indtryk. Der er ikke anvendt stærke Farver eller grelle Prydelser, men det, der er ydet, tager sig til Gjengæld dobbelt tiltalende ud.
Fyens Stiftstidende, 12. maj 1892, s. 2.
Præsentation af guldbryllupskareten 25. maj 1892
Onsdag den 25. maj 1892 blev guldbryllupskareten overbragt til majestæterne. En deputation bestående af af tømrermester Dobel, slagter Juul, malermester Stegemann, snedkermester Rostrup repræsenterede karetkomitéen og forestod overrækkelsen sammen med vognfabrikant Schulz. [6]
Oprindeligt var det meningen, at regentparret først skulle have set kareten sammen med de øvrige gaver på selve guldbryllupsdagen, men parret havde ønsket at prøve kareten før den første officielle kørsel 26. maj. Helt dækket af presenninger blev Guldbryllupskareten trukket ind i slotsgården og afsløret for majestæterne. [7]
Ved afleveringen var regentparret omgivet af deres slægtninge, og da deputationens ordfører, tømrermester Dobel, bad de kongelige om at tage kareten i øjesyn, udbrød den russiske zar, Alexander 3. på dansk: “Det er virkelig et pragtfuldt Arbeide, som Danmarks Haandværksstand har Ære af.” [8]
Hertuginden af Cumberland sprang straks ind i kareten og satte sig til rette. Hun erklærede, at man sad fortrinligt i den. Flere medlemmer af kongefamilien prøvede efterhånden kareten, og komplimenterede alle vognfabrikant Schulz. ‘
Til slut satte kongen sig selv op på kuskebukken, og da de yngre prinser så det, “spændte de sig for kareten” og kørte under stor jubel bedstefaderen rundt i slotsgården. Aviserne skrev, at “Den lille Scene godtgjorde mere end mange Festartikler, hvor kærlig og lige frem den Tone er, der hersker indenfor Kongehuset.” [9]
Guldkareten
Den Galla-Vogn, som danske Haandværksmestre skjænker Kongen og Dronningen i Guldbryllupsgave, er nu færdig, og forevistes i Følge “Politiken” forleden af Vognfabriknt F. C. Schulz for den kjøbenhavnske Presse.Vognen er efter Kongens Ønske ikke i Smag med de gammeldags Karosser, hvis massive Pragt gjorde dem lidet anvendelige udenfor de allermest højtidelige Anledninger.
Den er holdt i fuldt moderne Stil, let og elegant, sortlakeret med en blændende Ramme af Guldkvaster og Guldbroderi. Det danske Vaaben pryder Døren; iøvrigt er som dekoration på Kuskesædets pragtfulde Udstyr anvendt springende Løver og flammende Hjærter.
Indvendig er Vognen betrukket med hvidt Atlask, hvori indvævede Kongekroner.
De gyldne Lygter er det allermest moderne. De oplyses elektrisk ved hjælp af et Batteri, der har Plads under Bukken.Den ny Galla-Vogn vil efter Bestemmelsen blive taget i Brug paa Guldbryllupsdagen.
Holstebro Dagblad, 15. maj 1892
Håndværksfagene
Følgende virksomheder og håndværksfag bidrog til arbejdet med Guldbryllupskareten:
- Karetmagerarbejde: F. C. Schulz’ værksted
- Smedearbejde: F. C. Schulz’ værksted
- Vognmaling og lakering: F. C. Schulz’ værksted. Rigsvåben på dørene malet af en Hr. Andresen [14]
- Sadelmagerarbejde: F. C. Schulz’ værksted
- Indtræk: Sally Meyer & Co. Stof leveret fra Lyon
- Guld- og sølvbroderi samt guldtrækkerarbejde: Seifert & Nørgaard. Kongevåben på bukdækken broderet af en Frøken Hansen
- Gørtlerarbejde: Sølvpletterer J. Allen
- Possementmagerarbejde: Carl Reimans Efterfølger
- Gardiner: Kgl. Hofdekoratør Rothmann
- Vognlygter: Blikkenslager og lygtefabrikant Hviid-Petersen & Dünweber, efter tegning af J. Flüshöh
- Elektrisk belysningsanlæg: Cornelius Knudsen.
Seks hvide hingste fra Kaukasus som gave
En anden fornem gave til regentparret var ifølge samtidige aviser seks hvide hingste fra Kaukasus. I april 1892 skrev forskellige aviser med Kølnische Zeitung som kilde, at kejserinden af Rusland ville give sin moder, dronningen, en både sjælden og kostbar gave bestående af et seksspand snehvide hingste. Først efter lang tids søgen i alle Ruslands stutterier lykkedes det at få spandet dannet. [10]
I maj fortalte pressen, at det var zaren, der sendte seks hvide hingste, der skulle trække den karet, som københavnske håndværkere ville give guldbrudeparret. Hingstene ville blive sendt til Danmark med hver sin hestepasser og under ledelse af en staldmester fra zarens stald. Til de kostbare hingste var der vævet dækkener med det danske rigsvåben. [11]
I dagene før guldbrylluppet skrev aviserne, at det var tvivlsomt, om man af hensyn til den forventede store menneskemængde og stærk trængsel i gaderne turde køre med “det prægtige Forspand” på selve guldbryllupsdagen. Og det gjorde man ikke. Samtidige fotografier viser, at kareten denne dag blev kørt med et brunt tospand. [12]
I denne sammenhæng er historien om de seks hvide hingste fra Kaukasus ikke undersøgt nærmere.
Guldbryllupskareten i brug
Guldbryllupskareten anvendes ikke så ofte som den ældre Guldkaret, der som minimum er i brug hvert år ved den store nytårskur i januar. Men Guldbryllupskareten har fx været anvendt ved flere statsbesøg og officielle besøg. Det var blandt andet tilfældet ved den franske præsident Loubets besøg i 1902 og det hollandske statsbesøg i 1984.
Ved det svenske statsbesøg i 2007 blev der kørt med tre lukkede kareter. Guldbryllupskareten kørte som nr. 2 med H.M. Dronning Silvia og H.K.H. Prins Henrik.
Også ved bryllupper i kongehuset har Guldbryllupskareten været anvendt. Til eksempel ved H.K.H. Prinsesse Benedikte og H.H. Prins Richards bryllup i 1968 og H.K.H. Prins Joachim og frk. Alexandra Manleys bryllup i 1995.
Ved regeringsjubilæerne i 1937, 1997 og 2022 var Guldbryllupskareten ligeledes i brug. Samtidige aviser fortæller, at Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine ved 25-års jubilæet 15. maj 1937 kørte i en oplyst Guldbryllupskaret trukket af 4-spand.
Ved 25-års jubilæet i 1997 fik Aarhus mulighed for at hylde regentparret, der kørte gennem byen i Guldbryllupskareten. Ved 50-års jubilæet i 2022 blev H.M. Dronning Margrethe kørt gennem København i samme karet.
Forskellige anvendelser de første år
De Massmannske Søndagskolers Aarsfest fandt sted i Frue Kirke i Overværelse af Kongefamilien, der kom kjørende i Guldbryllupskareten. Udfor Kirken paraderede et Kompagni Soldater med Musik.
Aftenbladet, København, 8. maj 1893, s. 2
Fra Prinds Haralds Konfirmation beretter Politiken:
Thisted Amtsavis, 14. marts 1894, s. 2
… Efterat endnu en Salme er afsungen, begiver Kongehuset sig ud af Kirken, og faa Minutter efter forsvinder Guldbryllupskarethen, de kongelige Vogne og Indbudnes Ekvipager i den stride Regn.
Efter Indvielsen af Marmorkirken aflagde Kongen, ledsaget af Kronprinsen, kjørende i Guldbryllupskareten, et Besøg i Tietgens Hjem for at bringe ham Tak.
Aarhuus Stifts-Tidende, 20. august 1894, s. 1
Prinsesserne Ingeborgs og Thyras konfirmation 1896
Dannebrog, København, 28. marts 1896, s. 1
Kongefamiliens ankomst til Christiansborg Slotskirke: Præcis paa Salget tolv ankommer Drs. Maj. Kongen og Dronningen samt Kongefamiliens Medlemmer til Slotskirken. Majestæterne kommer kjørende i Guldbryllupskareten. Herskaberne gaar gjennem den saakaldte Kirkeløngangsport ind i Kirken.
Prins Carl og Prinsesse Mauds indtog i København 1896
København, 21. december 1896, s. 2
… Kongen og Dronningen ankommer i det samme – de kører i den ny Guldbryllupskaret. Kongen er i Admiralsuniform.
Prinsesse Ingeborgs bryllup 1897
Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 12. august 1897, s. 1
Efter Vielsen kjører Brudeparret i den gamle Guldkarrosse til Amalienborg, og Majestæterne benytte paa Kjøreturen til og fra Slotskirken Guldbryllupskareten, som danske Haandværkere skjænkede Kongeparret til Guldbrylluppet.
Hs. Maj. Kongens 80-aarige Fødselsdag
Dannebrog, København, 9. april 1898, s. 2
… Kort efter indtræffer Hs. Maj. Kongen, der kjører i Guldbryllupskareten.
… Sammen med Kong Christian kjørte den svensk-norske Konge direkte fra det kronprinselige Palæ til Toldboden for at afrejse med “Svensksund”. Kongerne kjørte i Guldbryllupskareten.
Storhertug Friederich Frantz’ besøg 1901
Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 4. maj 1901, s. 1
… Kort før Ekstratoget ventedes, tog et Æreskompagni af Infanterister Opstilling paa Ankomstperronen med Fane og Musikkorps, og paa samme Tid ankom Kongefamiliens Medlemmer i de gamle Galla-Karosser, Kongen dog i Guldbryllupskareten og fulgt af en straalende Eskorte af Gardehusarer.
Kejser Vilhelms Ankomst til København 1903
Hejmdal, 4. april 1903, s. 1
Efter at Kongen sammen med Kejseren og efterfulgt af de øvrige Herskaber og Følge har passeret Fronten af Æreskompagniet, stiger Hs. Majestæt med sin Gæst op i Guldbryllupskareten. Umiddelbart efter Kareten rider Staldmester, Grev Frijs, derpaa følger den lange Række af kongelige Vogne.
Kong Christian 10.s 25-års regeringsjubilæum 1937
Kristeligt Dagblad, 15. maj 1937, s. 5
… Om Aftenen – efter Galataflet paa Christiansborg – kører alle de Kongelige ad den officielle Rute gennem Byen, saa at Københavnerne faar dem at se. Først kommer Bilerne med de udenlandske kongelige Gæster. Saa kommer Kong Gustaf og Kong Haakon og derefter Deres Majestæter Kongen og Dronningen i den oplyste Guldbryllupskaret med Firspand og efterfulgt af deres Sønner og Svigerdøtre i lukket høj Galakaret.
Film fra Kong Gustav 5.s ankomst i 1948
I en lille film fra 1948 ser man den 89-årige svenske Kong Gustav 5. ankomme til Københavns Hovedbanegård, hvor han modtages af Kong Frederik 9., Dronning Ingrid og Dronning Alexandrine. I Guldbryllupskareten kører de to konger fra Hovedbanen til Amalienborg, hvor menneskemængden står tæt. Gunnar Nu Hansen speaker. Se filmen via dette link til Det Danske Filminstitut.
Forskellige anvendelser 1957-2024
Kilder og noter
- Roskilde Dagblad, 5. august 1891: “Det kongelige Guldbryllup. Man har allerede sat sig i Bevægelse for at forberede Festligholdelsen af Kongens og Dronningens Guldbryllupsdag i Maj 1892. En kjøbenhavnsk Komité tænker nok paa intet mindre end Anskaffelsen af en Guldkaret til Majestæterne at kjøre i paa den Dag, medens to andre Komiteer har ladet Indbydelser udgaa omkring i Landet om at give Bidrag til at fejre Dagen…”
- København, 11. maj 1892 (mediestream.dk)
- Viborg-Stifts-Tidende, 26. januar.1892
- Aalborg Stiftstidende, 12. maj 1892
- København, 5. februar 1892 – København, 7. februar 1892, s. 2. – Aalborg Stiftstidende, 12. maj 1892
- Dagens Nyheder, 22. maj 1892
- Herning Folkeblad, 31. maj 1892
- Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 28. maj 1892
- Herning Folkeblad, 31. maj 1892
- Aarhuus Stifts-Tidende 17. april 1892
- Aarhus Stifts-Tidende, 10. maj 1892
- Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 24. maj 1892
- Nationaltidende, 14. april 1938, s. 3
- Kallundborg Avis, 16. maj 1892, s. 1
