Guldbryllupskareten fra F.C. Schulz 1892

Blandt de lukkede kareter i Den kgl. Stald-Etat er Guldbryllupskareten den nyeste. I løbet af ni måneder i 1891-92 blev den bygget hos vognfabrikant F.C. Schulz i København og var guldbryllupsgave fra Københavns håndværksmestre til guldbrudeparret, kong Christian 9. og dronning Louise den 26. maj 1892.

Guldbryllupskareten
Guldbryllupskareten. Foto: Ole Jespersen.
Guldbryllupskareten
Guldbryllupskareten. Foto: Ole Jespersen.

Traditionen tro kommer der fornemme gaver fra nær og fjern, når medlemmer af kongehuset bliver fejret. Også ved regentparret, kong Christian 9. og dronning Louises guldbryllup i 1892 strømmede det ind med gaver. En af de mest spektakulære var en ny gallakaret, som københavnske håndværksmestre forærede til guldbrudeparret.

I 1891 havde håndværksmestrene nedsat en komité, der skulle stå for det økonomiske og praktiske i forbindelse med fremstilling af kareten. [1]

Der var lagt op til, at gaven skulle være en forgyldt karet, men kongen havde antydet, at han ville blive “endnu mere behageligt overrasket” over en sort karet, der kunne bruges hyppigere, end en forgyldt karet, som han ikke ville have samme store glæde af. [2]

En Guldkareth til Majestæterne
Hver Dag bringer Meddelelse om en ny Present til Majestæterne paa deres forestaaende Guldbryllupsdag. I Dag er – skriver Politiken i Aftes – det en Guldkareth. I kjøbenhavnske Haandværkerkredse cirkulerer desangaaende en Adresse. Karethen skal selvfølgelig være saa betids færdig, at Guldbrudeparret skal kunne benytte den paa den høitidelige Dag.

Aarhuus Stifts-Tidende, 29. juli 1891

Guldbryllupskareten fremstilles hos vognfabrikant Schulz

Arbejdet med at fremstille guldbryllupskareten blev lagt i hænderne på vognfabrikant F.C. Schulz i København. I samarbejde med andre københavnske håndværksmestre skabte Schulz den smukke karet, der ville komme til at koste 7-8.000 kroner. [3]

I modsætning til århundredets øvrige kongelige kareter og tunge karosser blev Guldbryllupskareten bygget let og elegant. Arbejdet blev fortrinsvis udført ved hjælp af dansk arbejde og danske materialer i absolut bedste kvalitet.

Dog blev indtrækket af hvidt silkeatlask vævet i Lyon. Det skulle have majestæternes navnetræk indvævet sammen med det danske rigsvåben og kongekroner. Dette arbejdet kunne ikke udføres i Danmark og heller ikke i Tyskland, hvor tyskfødte Schulz henvendte sig. Det københavnske firma Sally Meyer & Co. bestilte så indtrækket i Frankrig, hvor især Lyon havde og stadig har specialister i jacquardvævning af komplicerede mønstre i kostbare stoffer. [4]

Guldbryllupskareten skulle dekoreres med en del fornemt possement. Possementmagerlavets bestyrelse henvendte sig derfor til Schulz og anmodede om, at de måtte råde over, hvilke possementmagere, der skulle udføre dette arbejde. Schulz svarede, at denne del allerede var bestilt i Tyskland, for ingen danske håndværkere kunne lave arbejdet så smukt, som det var nødvendigt til en guldbryllupskaret.

Possementmagerlavets medlemmer blev naturligvis vrede, for de mente, at der også i Danmark var endda yderst dygtige håndværkere i faget. En dansk karet til en dansk konge fra danske håndværksmestre med tysk possementarbejde – det kunne ikke komme på tale. Bestyrelsen klagede til komitéen bag kareten, og det endte med, at possementmagerarbejdet blev smukt udført af Carl Reimans Efterfølger i København. [5]

F.C. Schulz' medarbejdere i 1893
Arbejderne på F.C. Schulz’ Vognfabrik i København, 1893. Samme år blev F.C. Schulz hofvognfabrikant. Foto: Arbejdermuseet & ABA.
Guldbryllupskareten i Illustreret Tidende
Guldbryllupskareten blev vist i Illustreret Tidende 1892.
Guldbryllupskaretens interiør. Foto: Ole Jespersen.
Guldbryllupskaretens interiør. Foto: Ole Jespersen.
Vognlygte og bukdækken på Guldbryllupskareten
Vognlygte og bukdækken på Guldbryllupskareten. Foto: Ole Jespersen.

Vognlygterne


Den kostbareste og smukkeste Gave til Kongeparret den 26. Maj bliver vel nok Haandværkernes Guldkaret, som en af de første Dage bliver afleveret fuldt færdig. I Gaar var Firmaet Hviid Petersen og Dünweber bleven færdig med de to Lygter til Kareten og foreviste dem i deres Lokale, Dr. Tværgade 28. Lygterne er fuldstændig lueforgyldte med en Krone foroven. De er 5 Kvarter høje [ca. 78 cm], forsynede med slebne Spejlglasruder og indrettede saa vel til almindeligt Lys som til elektrisk Lys. En lille Glødelampe er anbragt over Brænderen i Lygten; Ledningerne gaar gjennem de Stænger, der bærer dem, ned til Elementerne, der er anbragte under Kuskesædet. Paa Kjøreturen gjennem Byen den 26de vil Glødelamperne blive benyttede. Det hele Arbejde er nydeligt og fint og gjør d’Hrr. Hviid Petersen og Dünweber megen ære.

Morgenbladet, 4. maj 1892

Presseomtale af kareten

Haandværkernes Guldbryllupsgave

Gallakarethen, som den kjøbenhavnske Haandværkerstand vil forære Drs. Maj. Kongen og Dronningen i Anledning af Guldbrylluppet, staar nu færdig hos Vognfabrikent Schulz på Nørregade 40.
Naar Vognen er kaldt en “Guldkareth” er det kun til en vis Grad korrekt. Ganske vist er der særlig foran og paa Siderne af Kuskesædet anbragt rige gyldne Prydelser, men selve Vognen er af mørkt, lakeret Mahognitræ med ægte forgyldt Staffering. Enhver, der ser denne Vogn, maa beundre det mønsterværdige Arbejde, der her er gjort af danske Haandværkere.
Karethen er tegnet og konstrueret af Hr. Schulz, i hvis Værksted Karethmager-, Smede-, Lakerer- og Sadelmagerarbejdet er udført. Den er holdt i moderne Stil, men er dog ikke saa lidt større og noget længere end almindelige Karether. Det høje Kuskesæde er overtrukket med rødt Silkefløjl, og Vognens Forparti er desuden rigt besat med Guldbroderi, Guldfryndser og store Guldkvaster. Paa begge Siderne af Kuskesædet findes det danske Vaaben anbragt i et Broderi af Guld, Sølv og Silke. Dette saa vel som det øvrige smukt udførte Guld- og Sølvbroderi samt Guldtrækkerarbejdet stammer fra d’Hrr. Seifert & Nørgaard.
Paa Overkanten af Vognen ses ved hver Side en Guldkrone og paa hvert af Vognhjørnerne er der anbragt Guldforsiringer. Udenpaa begge Vogndørene er det danske Vaaben med Vildmændene malet. Foruden Vinduer i Vogndørene findes der tillige to Sidevinduer og et større Vindue ud mod Kuskesædet.
Indvendigt er Vognen overtrukket med hvidt Atlask, hvori Majestæternes Navnetræk ere indvævede tilligemed det danske Vaaben og Kongekroner. Atlasket er vævet i Lyon – det kunde ikke faas fra Tyskland, hvor man først henvendte sig – og leveret gjennem Firmaet Sally Meyer & Co. Denne Del af Arbejdet er det Eneste, der er kommet fra Udlandet; alt det Øvrige er udført i Kjøbenhavn.
Karethen hviler paa Jernnav, Fjedrene ere meget elastiske, Egerne ere af amerikansk brunlakeret Træ, og Hjulene bestaa af forholdsvis spinkle Jernringe med tykt Gummilag. Ogsaa bag paa Vognen hænger der tykke Guldkvaster, og ved hver Side af Tjenersædet findes to fremspringende gyldne “Horn” af udskåret Egetræ.
Vi have tidligere omtalt de af Firmaet Hviid-Petersen & Dünweber udførte Lygter, der skulle oplyses med elektrisk Lys fra en under Kuskesædet anbragt Akkumulator. Det elektriske Belysnings-Indlæg i Gallakarethen er udført af Cornelius Knudsen, Gjørtlerarbejdet af Sølvpletterer J. Allen, Possementmagerarbejdet af Carl Reimans Efterfølger, og Gardinerne ere leverede af kgl. Hofdekoratør Rothmann.
Vi have her givet en nogenlunde udtømmende Beskrivelse af Haandværkernes Guldbryllupsgave. Denne faar ikke alene Betydning som saadan, men de medvirkende Haandværkere og derigennem den kjøbenhavnske Haandværkerstand har tillige stor Ære af det i enhver Henseende smukke Arbejde, der her er præsteret.

Slagelse-Posten, 11. maj 1892 og Aalborg Stiftstidende, 12. maj 1892

Præsentation af guldbryllupskareten

Onsdag den 25. maj 1892 blev guldbryllupskareten overbragt til majestæterne. En deputation bestående af af tømmermester Dobel, slagter Juul, malermester Stegemann, snedkermester Rostrup repræsenterede karetkomitéen og forestod overrækkelsen sammen med vognfabrikant Schulz. [6]

Oprindeligt var det meningen, at regentparret først skulle have set kareten sammen med de øvrige gaver på selve guldbryllupsdagen, men parret havde ønsket at prøve kareten før den første officielle kørsel 26. maj. Helt dækket af presenninger blev Guldbryllupskareten trukket ind i slotsgården og afsløret for majestæterne. [7]

Ved afleveringen var regentparret omgivne af deres slægtninge, og da deputationens ordfører, tømmermester Dobel, bad de kongelige om at tage kareten i øjesyn, udbrød den russiske zar på dansk: “Det er virkelig et pragtfuldt Arbeide, som Danmarks Haandværksstand har Ære af.” [8]

Hertuginden af Cumberland sprang straks ind i kareten og satte sig til rette. Hun erklærede, at man sad fortrinligt i den. Flere medlemmer af kongefamilien prøvede efterhånden kareten, og komplimenterede alle vognfabrikant Schulz. Til slut satte kongen sig selv op på kuskebukken, og da de yngre prinser så det, “spændte de sig for kareten” og kørte under stor jubel bedstefaderen rundt i slotsgården. Aviserne skrev, at “Den lille Scene godtgjorde mere end mange Festartikler, hvor kærlig og lige frem den Tone er, der hersker indenfor Kongehuset.” [9]

Guldkareten

Den Galla-Vogn, som danske Haandværksmestre skjænker Kongen og Dronningen i Guldbryllupsgave, er nu færdig, og forevistes i Følge “Politiken” forleden af Vognfabriknt F. C. Schulz for den kjøbenhavnske Presse.
Vognen er efter Kongens Ønske ikke i Smag med de gammeldags Karosser, hvis massive Pragt gjorde dem lidet anvendelige udenfor de allermest højtidelige Anledninger.
Den er holdt i fuldt moderne Stil, let og elegant, sortlakeret med en blændende Ramme af Guldkvaster og Guldbroderi. Det danske Vaaben pryder Døren; iøvrigt er som dekoration på Kuskesædets pragtfulde Udstyr anvendt springende Løver og flammende Hjærter.
Indvendig er Vognen betrukket med hvidt Atlask, hvori indvævede Kongekroner.
De gyldne Lygter er det allermest moderne. De oplyses elektrisk ved hjælp af et Batteri, der har Plads under Bukken.
Den ny Galla-Vogn vil efter Bestemmelsen blive taget i Brug paa Guldbryllupsdagen.

Holstebro Dagblad, 15.05.1892

Seks hvide hingste fra Kaukasus

En anden fornem gave til regentparret var ifølge samtidige aviser seks hvide hingste fra Kaukasus. I april 1892 skrev forskellige aviser med Kølnische Zeitung som kilde, at kejserinden af Rusland ville give sin moder, dronningen, en både sjælden og kostbar gave bestående af et seksspand snehvide hingste. Først efter lang tids søgen i alle Ruslands stutterier lykkedes det at få spandet dannet. [10]

I maj fortalte pressen, at det var zaren, der sendte seks hvide hingste, der skulle trække den karet, som københavnske håndværkere ville give guldbrudeparret. Hingstene ville blive sendt til Danmark med hver sin hestepasser og under ledelse af en staldmester fra zarens stald. Til de kostbare hingste var der vævet dækkener med det danske rigsvåben. [11]

I dagene før guldbrylluppet skrev aviserne, at det var tvivlsomt, om man af hensyn til den forventede store menneskemængde og stærk trængsel i gaderne turde køre med “det prægtige Forspand” på selve guldbryllupsdagen. Og det gjorde man ikke. Samtidige fotografier viser, at kareten denne dag blev kørt med et brunt tospand. [12]

I denne sammenhæng er det ikke undersøgt nærmere, hvad der videre skete med de seks hvide hingste fra Kaukasus.

Regentparret i Guldbryllupskareten med tospand, løbere i galla­uniform med blomsterhat samt to furerer til hest ved på vej til Slotskirken ved guldbrylluppet den 26. maj 1892. Forrest kørte overhofmarskallen. Foto: Frederik Juncker-Jensen. Det kgl. Biblioteks billedsamling.

Guldbryllupskareten i brug

Guldbryllupskareten anvendes ikke så ofte som den ældre Guldkaret, der som minimum er i brug hvert år ved den store nytårskur i januar. Men Guldbryllupskareten anvendes til eksempel som anden karet ved statsbesøg og officielle besøg, hvis vejret ikke tillader åben vogn. Det var blandt andet tilfældet ved det hollandske statsbesøg i 1984 og ved det svenske statsbesøg i 2007.

Også ved bryllupper i kongehuset har Guldbryllupskareten været anvendt. Til eksempel ved H.K.H. prinsesse Benedikte og H.H. prins Richards bryllup i 1968 og H.K.H. prins Joachim og frk. Alexandra Manleys bryllup i 1995.

Også ved regeringsjubilæet i januar 1997 var Guldbryllupskareten i brug. Her fik Aarhus mulighed for at hylde majestæten, der kørte gennem byen i netop denne vogn.

Guldbryllupskareten 2007
Ved det svenske statsbesøg i 2007 kørte H.M. dronning Silvia og H.K.H. prins Henrik i Guldbryllupskareten. Foto: Jesper Clausen.

I denne lille film fra 1948 ser man den 89-årige svenske kong Gustav 5. ankomme til Københavns Hovedbanegård, hvor han modtages af kong Frederik IX, dronning Ingrid og dronning Alexandrine. I Guldbryllupskareten kører de to konger fra Hovedbanen til Amalienborg, hvor menneskemængden står tæt. Filmcentralen / Danmark på Film.

Prinsesse Benedikte og prins Richards bryllup 1968
Lørdag den 27. januar 1968 i forbindelse med deres bryllup kørte H.K.H. prinsesse Benedikte og H.H. prins Richard i Guldbryllupskareten fra Amalienborg til modtagelse på Københavns Rådhus. På turen var kareten eskorteret af et detachement fra Gardehuserregimentet. Foto: Scanpix / Per Helmer.
Guldbryllupskareten i Holland 1998
I 1998 deltog Den kgl. Stald-Etat med Guldbryllupskareten i forbindelse med markeringen af dronning Wilhelminas 100-års dag i Holland. Foto: Den kgl. Stald-Etat.
Guldbryllupskareten 1995
I forbindelse med H.K.H prins Joachim og frk. Alexandra Manleys bryllup i 1995 anvendte parret Guldbryllupskareten i både København og Fredensborg. Foto: Klaus Møller.

Kilder og noter

  1. Roskilde Dagblad, 5. august 1891: “Det kongelige Guldbryllup. Man har allerede sat sig i Bevægelse for at forberede Festligholdelsen af Kongens og Dronningens Guldbryllupsdag i Maj 1892. En kjøbenhavnsk Komité tænker nok paa intet mindre end Anskaffelsen af en Guldkaret til Majestæterne at kjøre i paa den Dag, medens to andre Komiteer har ladet Indbydelser udgaa omkring i Landet om at give Bidrag til at fejre Dagen…”
  2. København, 11. maj 1892 (mediestream.dk)
  3. Viborg-Stifts-Tidende, 26. januar.1892
  4. Aalborg Stiftstidende, 12. maj 1892
  5. København, 5. februar 1892 og Aalborg Stiftstidende, 12. maj 1892
  6. Dagens Nyheder, 22. maj 1892
  7. Herning Folkeblad, 31. maj 1892
  8. Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 28. maj 1892
  9. Herning Folkeblad, 31. maj 1892
  10. Aarhuus Stifts-Tidende 17. april 1892
  11. Aarhus Stifts-Tidende, 10. maj 1892
  12. Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 24. maj 1892