Guldbryllupskareten fra F.C. Schulz 1892

Traditionen tro kommer der fornemme gaver fra nær og fjern, når medlemmer af kongehuset bliver fejret. Også ved kong Christian 9. og dronning Louises guldbryllup i 1892 strømmede det ind med gaver. En af de mest spektakulære var en ny gallakaret, som københavnske håndværksmestre forærede til guldbrudeparret.

I 1891 havde håndværksmestrene nedsat en komité, der skulle stå for det økonomiske og praktiske i forbindelse med fremstilling af kareten. [1]

Der var lagt op til, at gaven skulle være en forgyldt karet, men kongen havde antydet, at han ville blive “endnu mere behageligt overrasket” over en sort karet, der kunne bruges hyppigere, end en forgyldt karet, som han ikke ville have samme store glæde af. [2]

En Guldkareth til Majestæterne
Hver Dag bringer Meddelelse om en ny Present til Majestæterne paa deres forestaaende Guldbryllupsdag.
I Dag er – skriver Politiken i Aftes – det en Guldkareth. I kjøbenhavnske Haandværkerkredse cirkulerer desangaaende en Adresse. Karethen skal selvfølgelig være saa betids færdig, at Guldbrudeparret skal kunne benytte den paa den høitidelige Dag.

Aarhuus Stifts-Tidende, 29. juli 1891

Arbejdet med at fremstille guldbryllupskareten blev lagt i hænderne på vognfabrikant F.C. Schulz i København. I samarbejde med andre københavnske håndværksmestre skabte Schulz den smukke karet, der ifølge avisomtale ville komme til at koste 7-8.000 kroner. [3]

I modsætning til århundredets øvrige kongelige kareter og tunge karosser blev Guldbryllupskareten bygget let og elegant. Arbejdet blev fortrinsvis udført ved hjælp af dansk arbejde og danske materialer i absolut bedste kvalitet.

Dog blev indtrækket af hvidt silkeatlask vævet i Lyon. Det skulle have majestæternes navnetræk indvævet sammen med det danske rigsvåben og kongekroner. Dette arbejdet kunne ikke udføres i Danmark og heller ikke i Tyskland, hvor den tyskfødte Schulz først henvendte sig. Det københavnske firma Sally Meyer & Co. bestilte så indtrækket i Frankrig, hvor især Lyon havde og stadig har specialister i jacquardvævning af komplicerede mønstre i kostbare stoffer. [4]

Guldbryllupskareten skulle dekoreres med en del fornemt possement. Possementmagerlavets bestyrelse henvendte sig derfor til Schulz og anmodede om, at lauget kunne udpege, hvilke possementmagere, der skulle udføre dette arbejde. Schulz svarede, at denne del allerede var bestilt i Tyskland, for ingen danske håndværkere kunne lave arbejdet så smukt, som det var nødvendigt til en guldbryllupskaret.

Possementmagerlavets medlemmer blev naturligvis vrede, for de mente, at der også i Danmark var endda yderst dygtige håndværkere i faget. En dansk karet til en dansk konge fra danske håndværksmestre med tysk possementarbejde – det kunne ikke komme på tale. Bestyrelsen klagede til komitéen bag kareten, og det endte med, at Carl Reimans Efterfølger i København monterede det smukke possement, der kom fra udlandet. [5]

Den kostbareste og smukkeste Gave til Kongeparret den 26. Maj bliver vel nok Haandværkernes Guldkaret, som en af de første Dage bliver afleveret fuldt færdig.

I Gaar var Firmaet Hviid Petersen og Dünweber bleven færdig med de to Lygter til Kareten og foreviste dem i deres Lokale, Dr. Tværgade 28.

Lygterne er fuldstændig lueforgyldte med en Krone foroven. De er 5 Kvarter høje [ca. 78 cm], forsynede med slebne Spejlglasruder og indrettede saa vel til almindeligt Lys som til elektrisk Lys. En lille Glødelampe er anbragt over Brænderen i Lygten; Ledningerne gaar gjennem de Stænger, der bærer dem, ned til Elementerne, der er anbragte under Kuskesædet.

Paa Kjøreturen gjennem Byen den 26de vil Glødelamperne blive benyttede. Det hele Arbejde er nydeligt og fint og gjør d’Hrr. Hviid Petersen og Dünweber megen ære.

Morgenbladet, 4. maj 1892

Onsdag den 25. maj 1892 blev guldbryllupskareten overbragt til majestæterne. En deputation bestående af af tømrermester Dobel, slagter Juul, malermester Stegemann, snedkermester Rostrup repræsenterede karetkomitéen og forestod overrækkelsen sammen med vognfabrikant Schulz. [6]

Oprindeligt var det meningen, at regentparret først skulle have set kareten sammen med de øvrige gaver på selve guldbryllupsdagen, men parret havde ønsket at prøve kareten før den første officielle kørsel 26. maj. Helt dækket af presenninger blev Guldbryllupskareten trukket ind i slotsgården og afsløret for majestæterne. [7]

Ved afleveringen var regentparret omgivne af deres slægtninge, og da deputationens ordfører, tømrermester Dobel, bad de kongelige om at tage kareten i øjesyn, udbrød den russiske zar, Alexander 3. på dansk: “Det er virkelig et pragtfuldt Arbeide, som Danmarks Haandværksstand har Ære af.” [8]

Hertuginden af Cumberland sprang straks ind i kareten og satte sig til rette. Hun erklærede, at man sad fortrinligt i den. Flere medlemmer af kongefamilien prøvede efterhånden kareten, og komplimenterede alle vognfabrikant Schulz. ‘

Til slut satte kongen sig selv op på kuskebukken, og da de yngre prinser så det, “spændte de sig for kareten” og kørte under stor jubel bedstefaderen rundt i slotsgården. Aviserne skrev, at “Den lille Scene godtgjorde mere end mange Festartikler, hvor kærlig og lige frem den Tone er, der hersker indenfor Kongehuset.” [9]

Guldkareten
Den Galla-Vogn, som danske Haandværksmestre skjænker Kongen og Dronningen i Guldbryllupsgave, er nu færdig, og forevistes i Følge “Politiken” forleden af Vognfabriknt F. C. Schulz for den kjøbenhavnske Presse.

Vognen er efter Kongens Ønske ikke i Smag med de gammeldags Karosser, hvis massive Pragt gjorde dem lidet anvendelige udenfor de allermest højtidelige Anledninger.

Den er holdt i fuldt moderne Stil, let og elegant, sortlakeret med en blændende Ramme af Guldkvaster og Guldbroderi. Det danske Vaaben pryder Døren; iøvrigt er som dekoration på Kuskesædets pragtfulde Udstyr anvendt springende Løver og flammende Hjærter.

Indvendig er Vognen betrukket med hvidt Atlask, hvori indvævede Kongekroner.
De gyldne Lygter er det allermest moderne. De oplyses elektrisk ved hjælp af et Batteri, der har Plads under Bukken.

Den ny Galla-Vogn vil efter Bestemmelsen blive taget i Brug paa Guldbryllupsdagen.

Holstebro Dagblad, 15. maj 1892

En anden fornem gave til regentparret var ifølge samtidige aviser seks hvide hingste fra Kaukasus. I april 1892 skrev forskellige aviser med Kølnische Zeitung som kilde, at kejserinden af Rusland ville give sin moder, dronningen, en både sjælden og kostbar gave bestående af et seksspand snehvide hingste. Først efter lang tids søgen i alle Ruslands stutterier lykkedes det at få spandet dannet. [10]

I maj fortalte pressen, at det var zaren, der sendte seks hvide hingste, der skulle trække den karet, som københavnske håndværkere ville give guldbrudeparret. Hingstene ville blive sendt til Danmark med hver sin hestepasser og under ledelse af en staldmester fra zarens stald. Til de kostbare hingste var der vævet dækkener med det danske rigsvåben. [11]

I dagene før guldbrylluppet skrev aviserne, at det var tvivlsomt, om man af hensyn til den forventede store menneskemængde og stærk trængsel i gaderne turde køre med “det prægtige Forspand” på selve guldbryllupsdagen. Og det gjorde man ikke. Samtidige fotografier viser, at kareten denne dag blev kørt med et brunt tospand. [12]

I denne sammenhæng er det ikke undersøgt nærmere, hvad der videre skete med de seks hvide hingste fra Kaukasus.

Guldbryllupskareten anvendes ikke så ofte som den ældre Guldkaret, der som minimum er i brug hvert år ved den store nytårskur i januar. Men Guldbryllupskareten anvendes til eksempel som anden karet ved statsbesøg og officielle besøg, hvis vejret ikke tillader åben vogn. Det var blandt andet tilfældet ved det hollandske statsbesøg i 1984 og ved det svenske statsbesøg i 2007.

Også ved bryllupper i kongehuset har Guldbryllupskareten været anvendt. Til eksempel ved H.K.H. prinsesse Benedikte og H.H. prins Richards bryllup i 1968 og H.K.H. prins Joachim og frk. Alexandra Manleys bryllup i 1995.

Også ved regeringsjubilæet i januar 1997 var Guldbryllupskareten i brug. Her fik Aarhus mulighed for at hylde majestæten, der kørte gennem byen i netop denne karet.