Vilhelm Grøndahl – lygtefabrikant og blikkenslager i København

Om blikkenslager Vilhelm Grøndahl, der blandt andet fremstillede vognlygter i København.

Indhold

At bygge et hestekøretøj krævede et tæt samarbejde mellem en del forskellige håndværksfag. Smeden lavede jernarbejdet, karetmageren stod for trædele som hjul og vognkasse, mens vognmaleren malede, stafferede og lakerede vognen. Indtrækket blev udført af sadelmager og tapetserer, og denne anvendte ofte bånd og snore mv., der kom fra possementmageren. Havde vognen kaleche, var det også sadelmagerens arbejde. Havde vognen ruder, kom de fra glarmesteren. Gørtleren lavede dørhåndtag, metallister mv. Var det en finere vogn, blev nogle af metaldelene måske forsølvet hos sølvplettereren.

Køretøjerne havde også vognlygter, der blev fremstillet af blikkenslagere. Selv om vognfabrikantens navn ofte fremgår af vognlygterne, så var det normalt ikke på vognfabrikken, at lygterne blev til. Vognfabrikkerne købte gerne lygterne hos grossister eller lygtefabrikanter i ind- og udland. Eksempelvis købte vognfabrikant Fife lygter hos blikkenslager F. Grøndahl, der boede ganske tæt på Fifes fabrik i København.

Blikkenslager F. Grøndahl søger en rask læredreng. Annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 30. september 1887, s. 3
Blikkenslager Frederik Grøndahl søger en rask læredreng. Annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 30. september 1887, s. 3.
Blikkenslager Fr. Grøndahl søger en stor, flink og opvakt læredreng. Annonce i Adresseavisen Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 19. juli 1899, s. 4
Blikkenslager Frederik Grøndahl søger en stor, flink og opvakt læredreng. Annonce i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 19. juli 1899, s. 3.

Vilhelm Grøndahl

I det følgende vil vi se nærmere på F. Grøndahls søn, Vilhelm (Wilhelm) Grøndahl, der blev født den 11 februar 1874 i Vor Frue sogn i København. Kirkebogen fortæller, at han var var søn af blikkenslagersvend Frederik Anton August Grøndahl og hustru Dorothea Maria Sick i St. Kannikestræde 6, København. [1]

Vilhelm Grøndahl laver vognmodel

Vilhelm Grøndahl kom i lære som blikkenslager hos sin far. I læretiden bestilte vognfabrikant Henry Fife en model af en coupé, som Vilhelm Grøndahl fremstillede i blik. Som noget usædvanligt på den tid fik vognmodellen elektrisk lys i lygterne. Modellen blev udstillet på Industriforeningens februarudstilling i 1891, hvor den fik rosende omtale:

Paa Industriforeningens Februar-Udstilling 1891 var udstillet en lille Model af en Karet udført af en Blikkenslagerlærling. I Anmeldelsen af Udstillingen i Haandværkerbladet hed det om denne: “Et nydeligt lille Vidnesbyrd om en Lærlings Flid og Interesse findes paa Udstillingen i den Model af en Kareth, som Eleven Vilhelm Grøndahl har udstillet. Den er trods sin ringe Størrelse – den kan vel være et Kvarter lang – forsynet med elektriske Glødelamper i Lygterne. Batteriet er anbragt under Kuskesædet, og man behøver blot at trykke paa en Knap for at tænde Lygterne. Elektrisk Belysning af Vognlygter turde herhjemme være noget usædvanligt, men Udstillingen af denne Model har allerede givet en Rigmand Lyst til at forsøge noget Lignende”.

Mere rosende kan en Anmeldelse næppe være, men Modellen er den ogsaa værd. Da Fabrikant Vilhelm Grøndahl tilbød at skænke den til Museet, tog dette med Glæde mod Tilbudet paa Grund af det fine Haandværksarbejde, der er nedlagt i den. Den sortlakerede Karet, hvis Hjul og Profiler er rødlakerede, er indvendig polstret med blaat Silke, som ogsaa Sæderne er betrukket med, medens der paa det høje Kuskesæde er blaat Uldtøj. Modellen er i Dag et Vidnesbyrd om, paa hvilket højt Niveau dansk Blikkenslagerarbejde stod i Slutningen af forrige Aarhundrede, og den udgør derfor et fortræffeligt Supplement til de Svendestykker, Blikkenslagerlauget tidligere har deponeret i Museet, som stammer fra Midten af det 19. Aarhundrede.

Historiske Meddelelser om København, 4. række, 1. bind, s. 600. Link
Vilhelm Grøndahls model af en coupé udført i blik og med elektriske glødelamper i lygterne.
Vilhelm Grøndahls model af en coupé udført i blik og med elektriske glødelamper i lygterne. Modellen blev udstillet på Industriforeningens februarudstilling i 1891. I 1946 forærede Blikkenslagerlauget modellen til Københavns Museum. Foto: Københavns Museum.

Den 5. april 1893 blev Vilhelm Grøndahl udlært med karakteren ug, og i maj blev han tildelt sølvmedalje for sit svendestykke.

Frederik Grøndahl og sønnen Vilhelm Grøndahl med sit svendestykke.
Frederik Grøndahl og sønnen Vilhelm med sit svendestykke. Foto i privateje, digital kopi i forfatterens arkiv.
Ved Blikkenslagerlavets kvartårlige generalforsamling den 5. april 1893 i Håndværkerforeningen i København blev fire svendestykker forevist lavet. Nr. a var Wilhelm Grøndahl, der fik karakteren ug.
Ved Blikkenslagerlavets kvartårlige generalforsamling den 5. april 1893 i Håndværkerforeningen i København blev fire svendestykker forevist for lavet. Nr. a var Wilhelm Grøndahl, der fik karakteren ug. Arkivalieronline, Rigsarkivet, Lavsarkiver, Københavns Blikkenslagerlav: Forhandlingsprotokol (1834-1908), opslag 209. Link
Svendebrev for Wilhelm Grøndahl, der havde været i lære hos sin far, og fremviste sit svendestykke for blikkenslagerlavet den 5. april 1893. Svendestykket blev antaget med bedømmelsen "udmærket god". Privateje, digital kopi i forfatterens arkiv.
Svendebrev for Wilhelm Grøndahl, der havde været i lære hos sin far, og fremviste sit svendestykke for blikkenslagerlavet den 5. april 1893. Svendestykket blev antaget med bedømmelsen “udmærket god”. Privateje, digital kopi i forfatterens arkiv.
I maj 1893 tildelte Håndværkerforeningen i København sølvmedalje til Wilhelm Grøndahl for hans smukke svendestykke. Medaljediplom i privat eje. Digital kopi i forfatterens arkiv.
I maj 1893 tildelte Håndværkerforeningen i København sølvmedalje til Wilhelm Grøndahl for hans smukke svendestykke, udvist flid og som opmuntring til fremtidig stræben. Medaljediplom i privat eje. Digital kopi i forfatterens arkiv.
Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, 19. juli 1899, s. 3

Frederik Anton Grøndahl døde i 1900

Dødsfald
En af Hovedstadens ældste Haandværksmestre, Blikkenslagermester F. A. Grøndahl, er i Forgaars afgaaet ved Døden i en Alder af omtrent 75 Aar efter flere Aars Svagelighed og Sygeleje.

Dannebrog, København, 6. august 1900, s. 3

Efter Fredrik Grøndahls død i 1900 blev virksomheden solgt til Johannes Peter Theodor Allen (se efterfølgende om Allen) og drevet videre under navnet Grøndahls Efterfølger. Vilhelm Grøndahl fortsatte som værkfører og bestyrer i virksomheden.

Virksomheden Allens Sølvpletteringsfabrik

I begyndelsen af 1800-tallet indkaldte kong Frederik 6. to engelske sølvpletterere. Den ene var William Houghton, den anden Robert W. Allen, der var født 1780 i London og søn af orgelbygger Allen. Houghton og Allen arbejdede sammen indtil 1813, hvor Robert Allen fik kongelig bevilling til at drive selvstændig næring. Den 3. juli 1813 grundlagde han sin virksomhed med fabrikation af sølvpletterede beslag til vogne og seletøj.

Den 2. januar 1847 overtog sønnen George Fred. James Allen virksomheden og begyndte at arbejde med galvanisk forsølvning. Fabrikken havde da fire medarbejdere og var bl.a. med ved industriudstillingerne 1852 og 1872. George Allen blev kammerråd og ridder af Dannebrogsordenen for sit arbejde i Remontekommissionen.

Johannes Allen overtog forretningen den 10. februar 1880. Han udvidede sølvpletteringsfabrikken til også at omfatte gørtleri, lygtefabrik og senere fremstilling af automobilbeslag.

Allens virksomhed fik rosende omtale ved industriudstillingen i København i 1888 og 1. klasses diplom ved udstillingen i Aarhus i 1909. Ved 100-års jubilæet i 1913 beskæftigede Allen 14 medarbejdere, hvoraf flere havde været ansat i mange år. [4]

Vilhelm Grøndahl stifter familie

Den 18. april 1902 blev Vilhelm Grøndahl gift med den 22-årige Olivia Kristine Henriette Larsen, der var født i København den 30. december 1879. Hun var datter af karetmager Ole Larsen og hustru Nikoline Frederikke Jespersen, Baadsmandsstræde 11. [2]

Den 12 juli 1905 blev datteren Rigmor Grøndahl født. Da boede familien Høyensgade 14 i Østervold sogn, København. I kirkebogen står Vilhelm Grøndahl anført som blikkenslager. [3]

Vilhelm Grøndahls patenter

Under Allens ejerskab fortsatte Vilhelm Grøndahl sit arbejde med vognlygter. Med automobilernes indtog fremstillede virksomheden også lygter til disse. I 1915 og 1927 fik Grøndahl patenteret to opfindelser:

Anordning ved vognlygter. Download patentskriftet.

Elektrisk automobillygte. Download patentskriftet.

I 1915 fik Vilhelm Grøndahl dansk patent nr. 20588 på en anordning ved vognlygter især til automobildrosker. Opfindelsen gjorde det let og hurtigt at udskifte den elektriske glødelampe med en anden lyskilde som petroleumslampe eller stearinlys, hvis vognens elektriske lysanlæg svigtede. Illustration fra patentskriftet.
Vilhelm Grøndals patent nr. 37929 på elektrisk automobillygte især til motordrosker.
I 1927 fik Vilhelm Grøndahl dansk patent nr. 37929 på elektrisk automobillygte især til motordrosker. Lygten havde et “tiltalende udseende og simpel konstruktion”. Foruden at kunne lyse fremad og bagud havde lygten en oplyst nummerplade på siden. Øverst på vognlygten var en drejelig plade til at vise om drosken var fri. Illustration fra patentskriftet.

Vilhelm Grøndahl dør i 1950

Vilhelm Grøndahl døde 76 år gammel den 4. november 1950 på Bispebjerg Hospital. Han blev begravet den 9. november på Holmens Kirkegård i København. Kirkebogen fortæller, at Vilhelm da boede Høyensgade 15, og at hans efterlevende hustru var Olivia Kristine Henriette, født Larsen. [5]

Optegnelser i handelsregistrene

Johannes Peter Theodor Allen driver Haandværk som eneste ansvarlig Indehaver af Firmaet Grøndahls Efterfølger, Johannes Allen.
Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, Anmeldelser bekjendtgjorte i Berlingske Tidende i juni Maaned 1901, No. 6, s. 97

Svend Halvor Scheisner af Jægersborg er indtrådt i Firmaet Johannes Allen’s Metalvarefabrik, hvilket Firma fremtidig tegnes af Deltagerne i Forening. Prokura er meddelt hver af Deltagerne i Forening med Vilhelm Grøndahl.
Københavns Magistrat, den 31 maj 1921.
Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, Anmeldelser bekjendtgjorte i Statstidende i Maj Maaned, 1921, no. 5, s. 117.

Svend Halvor Scheisner er udtraadt af Formaet Johannes Allens’s Metalvarefabrik, der fortsættes uforandret af den hidlidige Deltager Poul Allen. Den de paagaaende i Forening med Vilhelm Grøndahl givne Prokura er tilbagekaldt.
Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, Anmeldelser bekjendtgjorte i Statstidende i Maj Maaned, 1924, no. 5, s. 108

Folketællinger

Folketælling 1890, Lille Strandstræde 20
(Bygningen var ejet af enkefru Louisa Augusta Fife, der var enke efter vognfabrikant Henry Fife)
Frederik Anthon August Grøndahl, 63 år, gift, familiefader, blikkenslagermester
Dorothea Maria Grøndahl, 47 år, gift, husmoder,
Alma Frederikke Grøndahl, 23 år, ugift, datter, syerske
Anthon Andreas Grøndahl, 19 år, ugift, søn, kontorist
Vilhelm Grøndahl, 15 år, ugift, søn, blikkenslagerlærling
Henry August Grøndahl, 11 år, ugift, søn
Thorvald Emil Grøndahl, 9 år, ugift, søn
Emma Vilhelmine Grøndahl, 61 år, ugift, logerende, syerske
Emilie Vilhelmine Augustine Schou, 26 år, ugift, logerende, syerske

Folketælling 1895, Lille Strandstræde 20
(Bygningen var ejet af enkefru Louisa Augusta Fife)
Frederik Anthon August Grøndahl, født 31.03.1826, gift, familiefader, blikkenslagermester
Dorothea Maria Grøndahl, f. 10.04.1842, gift, husmoder,
Alma Frederikke Grøndahl, f. 25.06.1866, ugift, barn, dameskrædderinde
Anthon Andreas Grøndahl, f. 19.09.1870, ugift, barn, assistent (kontor)
Vilhelm Grøndahl, f. 11.02.1874, ugift, barn, blikkenslagersvend
Henry August Grøndahl, 01.02.1879, ugift, barn, kontorist
Thorvald Emil Grøndahl, 23.03.1882, ugift, barn, kontorist
Emma Vilhelmine Grøndahl, 22.01.1829, ugift, slægtning, håndarbejde
Emilie Augustine Schouw, 18.04.1863, ugift, slægtning, håndarbejde

Folketælling 1901, Lille Strandstræde 20
Dorthea Marie Grøndal, født 10.04.1842, husmoder, holder hus for børnene
Alma Frederikke Grøndahl, født 25.06.1866, ugift, barn, syerske
Vilhelm Grøndahl , født 11.02.1874, ugift, barn, blikkenslagermester
Henry August Grøndahl, født 01.02.1879, ugift, barn, kontorist
Thorvald Emil Grøndahl, født 23.03.1882, ugift, barn, kontorist.

Folketælling 1906, Høyensgade 14
Vilhelm Grøndahl, gift, tilhører Esaiaskirken København, husfader, blikkenslager hos J. Allen, St. Kongensgade
Olivia Kristine Henriette Grøndahl, tilhører Esaiaskirken, gift, husmoder
Rigmor Grøndahl, barn, 1 år. tilhører Esaiaskirken

Folketælling 1911, Højensgade 14
Vilhelm Grøndahl, husfader, bestyrer af Johs. Allens Lygtefabrik, St. Kongensgade 61
Olivia Kristine Henriette Grøndahl, husmoder
Rigmor Grøndahl, datter.

Folketælling 1916, Høyensgade 14
Vilhelm Grøndahl, gift, tilhører Folkekirken, husfader, bestyrer (metalindustri) Joh. Allen, St. Kongensgade 61
Olivia Christine Grøndahl, gift, Folkekirken, husmoder
Rigmor Grøndahl, ugift, Folkekirken, barn

Folketælling 1921, Højensgade 14
Vilhelm Grøndahl, husfader, værkfører ved Johs. Allens Metalvarefabrik
Olivia Kristine Henriette Grøndahl, husmoder
Rigmor Grøndahl, barn.

Folketælling 1925, Højensgade 14
Vilhelm Grøndahl, husfader, fabrikant
Olivia Kristine Henriette Grøndahl, hustru
Rigmor Grøndahl, datter, kontordame ved Vallø Station.

Folketælling 1930, Højensgade 14
Vilhelm Grøndahl, husfader, fabrikant
Olivia Kristine Henriette Grøndahl, husmoder
Rigmor Grøndahl, datter, kontorist ved Københavns Skattedirektorat.

Kilder

  1. Kontraministerialbog, Vor Frue sogn, København, fødte mænd 1869-1876, opslag 134, nr. 53. Link til opslag
  2. Kontraministerialbog, Vor Frelsers sogn, København, viede 1897-1903, opslag 113, nr. 19. Link til opslag
  3. Kontraministerialbog, Østervold sogn, København, fødte kvinder 1903-1935, opslag 28, nr. 32. Link til opslag
  4. Folkets Avis, København, 26. juni 1913, s. 1
  5. Kilde: Kontraministerialbog, Østervold Sogn, København, døde mænd 1927-1955, opslag 260, nr. 36. Link til kirkebog