I 34 år fra 1938 til 1972 var Thorvald Erhardt Jensen ansat i Den kgl. Stald-Etat. Han begyndte som forrider og sluttede som kongelig kusk. I 1973 fortalte han sin interessante historie til Vendsyssel Tidende. Artiklen, der fremhæver hans vendsysselske ophav, er her illustreret med fotos fra Jesper Clausens arkiv.
Fra den kgl. staldetat og hjem til Vendsyssel
Vendelbo blev kongelig kusk og sad på bukken ved mange af nationens store begivenheder.
Thorvald Jensen, kongelig kusk, flyttede i slutningen af de gamle år [1972] tilbage til Vendsyssel efter en menneskealders udlændighed og slog sig ned i Hjørring sammen med sin hustru, efter at have købt sig en villa. Han er fra Ugilt, hun er sønderjyde, og de traf hinanden, da de begge var i arveprins Knuds tjeneste.
Han voksede op på Skærshede i Ugilt og lærte landbrug. Han blev taget til garder, og dermed begyndte den unge vendelbos livsbane at tegne sig. Efter tiden som garder indtraf i trediverne den fortvivlede situation for tusindvis af danskere, at de på grund af verdenskrisen ikke kunne finde arbejde. Men Thorvald Jensens gode papirer, og sikkert også, at han var vendelbo med alle en sådans gode egenskaber medførte, at han i 1936 blev ansat som chauffør hos arveprins Knud med Sorgenfri som arbejdsplads. Det blev til to år i arveprinsens tjeneste.
Han ville gerne have været inde hos politiet, men var blevet lige gammel nok, og i stedet kom han i 1938 ind i den kongelige staldetat. Det blev til 34 års tjeneste, og i den terminologi, der gælder indenfor denne etat, begyndte han som forrider, blev forfremmet til biløber, var desuden chauffør og sluttede som kongelig kusk.
Arbejdet betød, at det tusindvis af danske kun oplever om kongefamilien ved højtidelige lejligheder og på afstand, kom han helt ind på livet af. Han kunne, hvis han ville, fortælle mange træk fra kongefamiliens daglige liv, men i en samtale med ham i hjemmet i Hjørring gør han straks klart, at medlemmer af kongefamilien har et privatliv som alle andre, og at han ikke kan påtage sig at fortælle løs.
Thorvald Jensen i rytterkongens tjeneste
En del af hans tjeneste faldt under kong Christian den Tiende, der jo var rytterkonge, mens Frederik den Niende var søofficeren.
Af kong Frederik og dronning Ingrids børn har prinsesse Benedikte altid været den ivrigste rytterske, mens visse traditioner vedrørende brug af heste ved større lejligheder nu synes i aftagende, hvor festligt heste foran en kongelig vogn end kan tage sig ud.
– Men der var skam system i sagerne, siger Thorvald Jensen. Nu er der ikke mere noget, der hedder gesandter, men når de skulle aflevere deres akkreditiver, blev de hentet med to heste spændt for, mens en ambassadør hentedes med fire heste for vognen.
For øvrigt var det først oldenborgere, senere holstenere, Thorvald Jensen manøvrede. Utallige billeder, samlet fra begivenheder gennem de mange år, illustrerer, hvorledes Thorvald Jensen, siddende dér oppe på bukken, førte de kongelige ekvipager frem i menneskevrimlen, uden at en eneste af dem tog et forkert trin. Det var en vendelbo, der havde fat i tømmerne!
Ikke det udadvendte alene
Men det var ikke det udadvendte alene, der optog det daglige liv for en kongelig kusk. I staldene stod et halvt hundrede vogne og lige så mange sæt seletøj, der skulle holdes i fineste orden. Hestene skulle jo også passes efter ganske bestemte forskrifter. Men atter kom vendelboens gode egenskaber Thorvald Jensen til nytte. Alene ved at studere ham under en samtale, lyser soliditeten ud fra hans hele person. Uden tvivl har alle, der har færdedes i de kongelige stalde eller set Thorvald Jensen på bukken på et af de kongelige køretøjer og kigget mere end én gang på den flotte tidligere garder, der kunne få en uniform til at tage sig dobbelt så godt ud, som en hofetat havde ventet.
Alene hovedbeklædningen er et kapitel for sig. Til tider den høje hat med kokarde, ved anden lejlighed i galla med trekantet hat. Jo, vendelboen fra Skærshede i Ugilt nemmede det hele og tog det lige netop så naturligt og ukunstlet, som det er hans natur.
Sin hustru lærte han at kende, mens hun var i arveprinsens tjeneste. Hun var stue- og kammerpige. Det lyder næsten som en novelle, men er ren og skær virkelighed.
Typisk er det også, at nu da tjenesten er forbi, var det ikke hovedstaden, der trak som stedet, hvor et otium skulle tilbringes. Det var Vendsyssel, hvor mange ferier er tilbragt gennem årene, hvor en stor part af familien bor, hvor luften ikke er forurenet, og hvor det vesterhav, mange derovre ikke kender, ligger næsten lige uden for døren. Det kan næsten ikke være bedre.
Kilde: Vendsyssel Tidende, Hjørring, 10. januar 1973, s. 8.
Thorvald Erhardt Jensen var født den 12. november 1906 i Skærshede, Ugilt sogn, Hjørring amt som søn af gårdmand Jens Jensen og hustru Ottea Amalie Jensen. Link til kirkebog.
Thorvald Jensen døde den 31. december 1985 og var da flyttet til Ølstykke.
Kilde: Vendsyssel Tidende, 6. januar 1986, s. 2
Læs også om et sjældent gruppefoto fra Den kgl. Stald-Etat 1872.
