I Den kgl. Stald på Christiansborg findes der to vogne, som er beregnede til den særlige à la d’Aumont forspænding. Disse vogne er bygget uden kuskebuk, så spandet i stedet for kusk på vognen bliver kørt af ryttere på de nærmer (venstre) heste. I historiske beskrivelser af Den kgl. Stald bliver disse ryttere ofte benævnt rideknægte eller spandryttere. [1]
Tidligere så man kørsel à la d’Aumont i en del fyrste- og herskabshuse rundt om i verden. Nu er det næsten udelukkende de kongelige stalde i London, Haag, København og Stockholm, der praktiserer denne fornemme køremåde. Men af og til ser man køreentusiaster demonstrere kørsel à la d’Aumont med historiske vogne ved forskellige kørearrangementer.
Hertugen af Aumont
Kørsel à la d’Aumont er opkaldt efter den 8. hertug af Aumont, Louis-Marie-Céleste (1762-1831), der var generalløjtnant og 1. kammerherre hos kong Ludvig 18. af Frankrig. [2]
Under den franske revolution emigrerede mange aristokrater fra Frankrig til England. Det gjorde også hertugen af Aumont. Historien fortæller, at han under sit ophold i London så vogne, der blev kørt med spandryttere i stedet for kusk. Det fandt hertugen af Aumont så interessant, at han tog ideen med sig tilbage til Frankrig og introducerede køremåden i sit hjemland.
Den sprogligt korrekte betegnelse er kørsel “à la d’Aumont”, men historisk set har man også set det trukket sammen til kørsel “à la daumont”. Den kgl Stald har da også i mange år registreret vognene som daumontvogne.
Ifølge Alexander Hofers bog fra 1801 om sadelmagerfaget omtales forspændingen på fransk som “à la Daumont”, mens den tyske oversættelse er “Englischer Zug”. Den tyske betegnelse betyder “engelsk forspand”, hvilket angiveligt refererer til køremådens engelske oprindelse. [3]
Man hører af og til fortællinger om, at køremåden skulle være introduceret af den britiske dronning Victoria (1819-1901), der ikke ønskede, at kusken på vognen skulle høre hvad herskabet talte om. Men alene Hofers bog fra 1801, der viser illustrationer og beskriver kørsel à la d’Aumont før dronning Victorias tid er grund nok til at tilbagevise historien.
Afhængigt af antallet af heste benævnes forspændingen lidt forskelligt. Køres vognen med tospand og én rytter på den nærmer hest, kaldes det à la demi d’Aumont. Er der tale om fire eller flere heste, kaldes det firspand à la d’Aumont, seksspand à la d’Aumont osv.
Kørsel à la d’Aumont i det danske kongehus
Selv om kørsel à la d’Aumont tidligt blev populært i de europæiske kongehuse, var det tilsyneladende først i begyndelsen af 1900-tallet, at det danske kongehus introducerede denne forspændingsmåde.
Ved kørsel med seks- og ottespand havde man tradition for at køre med kusk på bukken og en rideknægt på den nærmer forløber, men egentlig kørsel à la d’Aumont var ikke brugt. Af uvisse årsager var det ikke slået an i Danmark.
Medlemmerne af det danske kongehus havde ofte set køremetoden og selv været passagerer i d’Aumont-forspændte vogne. Eksempelvis fortalte Fyens Stiftstidende og andre aviser den 23. juni 1904 om kong Christian 10.s besøg i Schwerin, hvor kongen sammen med storhertugparret og prins Johan Albrecht kørte i en vogn med firspand à la d’Aumont. [4]
Ved dronning Victorias regeringsjubilæum i 1897 så de kongelige danske gæster dronningen køre i en åben en vogn, der var forspændt otte isabellafarvede (gyldengule) heste og kørt à la d’Aumont. [5]
Tilbage i august 1876 var den danske kongefamilie på besøg i Rusland i anledning af kejserinde og storfyrstinde Dagmars navnedag den 8. august. I den anledning kørte herskaberne i et festligt optog fra Peterhof til teatret. Dagbladet København berettede om optoget:
Kl. 9½ viste Politimesteren i Peterhof sig til hest i Hovedalleen, et Tegn paa, at det kejserlige Tog nærmede sig. Der viste sig ogsaa umiddelbart derpaa fire elegante à la Daumont forspændte og af Jockyer styrede Tilburys, i hvilke de høje Herskaber havde taget Plads, og som kjørte gjennem Tilskuermængden, der havde stillet sig i Spalier paa begge sider af Alleen, til Øen Olga. I den første Vogn sad Kejseren, Kejserinden, Kongen og Dronningen af Danmark; i den anden Vogn paa Forsædet Storfyrst Wladimir Alexandrowitsch med Dronning Olga, paa Bagsædet Kong Georg med Hertuginden af Edinburgh. I den tredje Tilbury sad Storfyrstinde Dagmark med Prinsesse Thyra, Storfyrst-Tronfølgeren, Storfyrstinde Alexandra Petrowna, Storfyrsterne Constantin og Nicolai Nicolajewitsch samt Prins Valdemar. I den fjerde havde de øvrige Medlemmer af Kejserfamilien taget Plads.
Dagbladet København, 15. august 1876
Tre Daumontvogne til Stald-Etaten i 1907
Men med det nye regentpar Frederik 8. og dronning Louise, der begge selv var habile kuske, skete der en markant ændring. Allerede i 1906-7 kom der tre daumontvogne til Den kgl. Stald. Den ene var en firesædet wienervogn med lakajsæde, der var bygget til Stald-Etaten i 1864 hos vognfabrikant Henry Fife. I 1907 blev den bygget om til forspænding à la d’Aumont. De to andre var nye vogne fra henholdsvis vognfabrikant Jos. Neuss og vognfabrikant J. Eisenhardt i Berlin. [6]
Ifølge samtidige aviser blev der første gang kørt med de nye vogne i forbindelse med kongen af Siam, Chulalongkorns ankomst til København 30. juni 1907.
Få dage senere var de nye vogne igen i brug i forbindelse med den tyske kejser Wilhelm, kejserinden og prins Adelberts ankomst til København den 4. juli 1907. Ribe Stifts-Tidende berettede fra dagen:
“… Det er halvlukkede Vogne med en bag ved Kaleschen anbragt Agestol, paa hvilken to rødklædte Lakajer har Plads. Der er intet Kuskesæde, hestene køres af to rødklædte Stafetter, som ride paa Fjermerheste, foran red to Forridere i røde Dragter med høje, sorte Jockeyhuer.”
I 1908 var den franske præsident Armand Fallières på besøg i Danmark og kørte i daumontvognen fra Jos. Neuss. En kort film fra køreturen kan ses nedenfor.
Herefter har der ofte været kørt à la d’aumont ved officielle begivenheder og festlige anledninger i det danske kongehus.
Kongen af Siams Ankomst
Dagens Nyheder, 1. juli 1907
Efter at Kuren inde i Ventesalen [Banegården] var forbi, lod Staldmesteren, Grev Frijs, Vognene køre frem. De to første vakte almindelig Opmærksomhed blandt Publikum. De var nemlig ganske nye, lavede efter engelsk Model og uden Kuskebuk. Forspandet var fire smukke, brune Heste, der styredes af to Rideknægte; foran dem red to Beridere. Paa Tjenersædet havde to Lakajer Plads. I den første Vogn tog Kongen af Siam og vor Konge Plads paa Bagsædet, medens Kronprins Christian og den ældste af Kong Chulalongkorns Sønner sad paa Forsædet. I den næste Vogn kørte Prinsesse Marie, der havde Kong Chulalongkorns Broder ved sin Side, samt Prins Valdemar, der sad ved Siden af den yngste siamesiske Prins.
I Spidsen for Vogntoget ses de to nye Vogne à la Daumont med forspand, Forridere og Stafetter, der for første gang var i Brug i Søndags ved Kong Chulalongkorns og de siamesiske Prinsers Ankomst.
Dannebrog, 4. juli 1907
Under den franske præsident Armand Fallières’ (1841-1931) visit i Danmark i 1908 besøgte han Københavns Rådhus. Kong Frederik 8. viste rundt. Parret ankommer til sidst i Daumontvognen fra Neuss, som bliver kørt med firspand à la Daumont med to forridere. Filmklippet er desværre blevet digitaliseret spejlvendt. Filmcentralen / Danmark på Film.
Se også artiklen om den enestående velocipede à la Daumont, der blev bygget i Paris 1869. Artiklen findes via dette link.
Kilder
- Friis, Hjalmar: Den kongelige Stald-Etat, Gyldendal, 1947
- Libourel, Jean-Louis: L’attelage á la d’Aumont: royal. http://www.attelage-patrimoine.com
- Hofer, Alexander: Le régulateur du sellier / Anweisung zu Sattler Arbeiten, Paris 1801
- Fyens Stiftstidende, Fredericia Dagblad og andre aviser den 23. juli 1904.
- Kjøge Avis, 23. juni 1897. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 25. juni 1897, 2. udgave. Jyllandsposten, 28. juni 1897.
- Inventarieregnskaber for Den kgl. Stald-Etat.
