I første halvdel af 1800-tallet begyndte man i det små at afholde industriudstillinger i Danmark. Den første var i 1810, og de følgende blev afholdt med forskelligt interval. I 1844 blev industriudstillingen holdt i Kunstakademiets lokaler, hvor 298 udstillere viste knap 1.300 genstande, men pladsen var trang og ikke til store ting som vogne. Derfor måtte man tænke nyt, og Industriudstillingen 1852 blev den første i egne store lokaler, hvor der var plads til, at også vognfabrikanterne kunne udstille hestekøretøjer.
Industriudstillingen 1852
I december 1851 indbød et udvalg under Industriforeningen i København til en stor og ambitiøs industriudstilling året efter. Kong Frederik 7. stillede Christiansborg Ridebane til rådighed, og her opførte tømrermester J. H. Meyer “med en her usædvanlig Hurtighed” en udstillingsbygning af træ med en længde på 120 alen og en bredde på 34 alen (ca. 75 x 21 meter). Hertil kom to halvcirkelformede sidebygninger. Bygningen var tegnet af professor G. F. Hetsch.
Den 5. august 1852 åbnede kongen højtideligt Industriudstillingen. Fra hele landet deltog 756 udstillere, heraf var 423 bosat i København. Frem til afslutningen den 31. oktober blev udstillingen besøgt af knap 100.000 personer.
Nedenstående uddrag fra udstillingsberetningen fortæller om vognudstillingen:
Vognfabrikationen
“Af alle her afholdte Industriudstillinger var denne den første, der paa Grund af de locale Forhold tillod Vognfabrikanterne at fremstille deres Arbeider. Dog blev denne Leilighed just ikke benyttet i meget stærk Grad.
At dette Fag iøvrigt for nærværende Tid staaer høit, i Sammenligning med den nærmest foregaaende Periode, kan man uden Overdrivelse paastaae. Vore Fabrikanter levere i Reglen saa durable og elegante Arbeider, som man kun kan forlange, og tillige til meget billig Priis, i Sammenligning med Udlandets.
I senere Tid benyttes til de bedre Vogne oftest engelske, saakaldte Patentaxler, fordi de ere særdeles fortrinlige i alle Henseender og i Betragtning heraf billige. Det var imidlertid at ønske, at et af vore Maskinværksteder vilde bemægtige sig denne Fabrikation, da denne Gjenstand i senere Tid finder mere almindelig Anvendelse.
Hvad vi her have udtalt som ønskeligt om Vognaxlerne, har alt fundet en Anvendelse paa Vognlygterne, idet Blikkenslager C. Løser har lagt Vind paa disses Tilvirkning, og udstillingen havde meget gode og smukke Prøver fra ham, ligesom disse finde almindelig Anvendelse nu.
Vognfabrikant J. Lassen havde udstillet en tosædig Kareth og en Phaeton; Vognfabrikant A. Madsen en tosædig Kareth; Karethmagermester P. Nielsen en Jagtvogn; Smedemester J. N. Larsen en Wienervogn og Karethmager J. Andersen en Karethfading i Træarbeide alene. Disse Vogne vare i det Hele meget godt udførte, saaledes som Vogne af de bedre Arter almindelig udføres her i Staden.
Vogn- eller Grovsmedearbeider
Maskinmester J. Andersen i Assens havde udstillet forskjellige Vognaxler. Heriblandt var en Wienervognsaxel, uden Tvivl forfærdiget som Mesterprøve, hvilket den omhyggelige Udførelse og fine Affilning godtgjorde. Prisen, 25 Rbd., er vistnok billigere end lignende Arbeider i Reglen kunne leveres. To forskjellige Sæt Vognaxler vare courant Smedearbeide. Prisen 33 og 26 Rbd. er omtrent den samme, hvortil lignende forfærdiges hos vore Fabrikanter her i Byen.
H. Gamst & H. C. Lund havde leveret til Udstillingen fire halve Patent-Vognaxler med støbte Bøsninger, 80 Rbd. Disse ere afdreiede med en Fordybning og en Rand paa Slutskiven, som, idet den indfattes af den dertil svarende Fals i Bøsningen, tillige forebygger Oliens Undvigelse. Da Hjulet holdes med en Møttrik paa Axlens Yderende, er Oliebeholderen heelt omgivende anbragt paa den inderste Deel af Bøsningen mod Slutskiven.
Til Vognaxler benyttes, som bekjendt, det blødeste og seigeste Jern, for at de ikke skulle brække; disse Patent-Axler ere tillige indsatte, eller hærdede paa den yderste Overflade, hvilket foraarsager en ringere Friction og en langt større Varighed, uden derfor at forringe Jernets indre Seighed. Prisen er omtrent liig med den for engelske af lignende Construction og Størrelse.”
Udsigt over Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1852. Udgivet i Kjøbenhavn 1853.
Patentaksler
I udstillingsberetningen blev der sendt opfordring til danske maskinværksteder om at tage fat på at producere patentaksler. De var relativt nye på det danske marked og blev oftest købt i England. Gamst og Lund udstillede ganske vist deres patentaksler, men der var behov for mere. I det følgende vil vi kigge lidt på patentaksler i Danmark.
Det specielle ved patentaksler er, at akseltappen er cylindrisk og løber meget let i et lukket oliebad. Derfor holder den smøringen i lang tid – gerne op til en måned ved almindelig daglig brug og med tætte pakninger. De traditionelle fedtaksler eller smøreaksler, som de også kaldes, har konisk akseltap og bliver smurt med vognsmørelse i stil med en sej konsistensfedt. De skal smøres hyppigt – ofte dagligt ved hårdt brug – og løber trægere på grund af større gnidningsmodstand.
Englænderen George Collinge opfandt patentakslen i 1786 og fik patent på den i 1792. Senere patentaksler var hovedsageligt videreudviklinger af hans system.
I begyndelsen af 1800-tallet kom få engelske vogne med Collinges patentaksler til Danmark. Fra 1830’erne begynder man at kunne se nye og brugte vogne med engelske patentaksler til salg i aviserne. Vognfabrikant Fife stammede fra England og købte i en lang årrække både fjedre og aksler i sit fædreland. Det fremgår også af de to følgende annoncer.
H. Gamst & H. C. Lund, der var med ved Industriudstillingen 1852, drev jernstøberi og maskinfabrik i København, og det er interessant, at virksomheden udstillede patentaksler og endda til en pris, der var lig tilsvarende aksler fra England. I udstillingsberetningen om vognfabrikationen nævnes: “Det var imidlertid at ønske, at et af vore Maskinværksteder vilde bemægtige sig denne Fabrikation…”, så Gamst og Lund har ganske givet været pionerer i Danmark på dette område.
I midten 1850’erne er det tydeligt, at patentaksler var blevet mere almindelige i Danmark, men endnu var det hovedsagelig aksler fra England. Der var kommet flere forhandlere af engelske aksler rundt om i landet, og fx i Aarhus Stiftstidende annoncerede både Jern- og metalvaregrossisten Edw. F. Rahr og Købmand Hans Weinholt Secher.
Tyske patentaksler kom også ind på det danske marked. Hvornår det skete, er uvist, men maskinfabrikken Dittmann & Brix i Flensborg fremstillede allerede i 1859 patentaksler efter ordre og annoncerede bl.a. i avisen Dannevirke, der blev udgivet i Haderslev. Så virksomheden har givetvis haft interesse for det danske marked.
Dansk produktion af patentaksler
Det er uvist, hvornår en egentlig dansk produktion af patentaksler begyndte. Gamst og Lund har givetvis været foregangsmænd. Men i 1879 havde vognmand Anders Hansen på Strandvejen ved Hellerup en firsædet jagtbræddevogn med danske patentaksler til salg, så der har der været en dansk produktion i gang.
I starten af 1900-tallet begyndte Greisdal Hammerværk, Brdr. Brincker ved Vejle at fremstille patentaksler. En annonce i Kraks Vejviser 1905 anfører, at Brdr. Brincker da fabrikerer både patentaksler og almindelige smøreaksler.
Senere fulgte flere virksomheder efter. I 1912 begyndte Patentaxelfabrikken Huram A/S en produktion i Give, og med annonce og udstillingskatalog som kilder fremstillede også Københavns Værktøjsfabrik (Copenhagen Cutling Works) patentaksler – i hvert fald i perioden 1918-20.
Grossister
Karetmagere, smede og vognfabrikanter købte gerne aksler direkte hos producenterne i ind- og udland, men flere danske virksomheder etablerede sig som grossister, blandt andre Nienstædt & Co. og Sally Meyer & Co. i København. De lagerførte store sortimenter af varer til vognfabrikanter og smede fx vognaksler og fjederstål. Hos grossisterne kunne man fx købe både danske, engelske, tyske og franske patentaksler, så der var et større udvalg. Se Sally Meyer & Co.s katalog fra 1906.
Det er til denne artikel ikke undersøgt, hvornår dansk produktion af patentaksler ophørte.
Kilder
- Udsigt over Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1852. Udgivet i Kjøbenhavn 1853. Link til digital udgave
- Bauer, Adolf: Udstillingen 1888 og dens Forgængere. I Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Ny række, 6 (1888). Link til digital udgave
- Anders Horsbøl Nielsen: Patentakselfabrikken HURAM A/S, Give. Give-Egnens Museum Årsskrift 2020
- Anders Horsbøl Nielsen: Djævlen i detaljen. Vaerk: Museumssamlinger, politik og opbygning. Aarhus Universitetsforlag, 2023, s. 163 ff
- Fairman Rogers: A Manual of Coaching, London 1900
- Wilhelm Rausch, Der Stellmacher, Leipzig 1909
- Katalog for Dansk Købestævne i Fredericia. Det 9. alm. danske Købestævne. 31. juli – 8. august 1920. Link til online katalog
Læs også om Christensen og Jensens patentaksel fra 1872
