I 1872 opfandt J. Christensen og J. Jensen fra Vendsyssel en ny patentaksel, som de fik fem års eneret på at fremstille eller lade fremstille.
I slutningen af 1700-tallet blev patentakslen opfundet af John Collinge i England – deraf også navnet Collinge-aksel. Det var en revolutionerende vognaksel, som fik vognene til at løbe lettere med få dråber olie i stedet for fedtakslerne, der hyppigt skulle have vognsmørelse, men alligevel gik knap så let. I 1800-tallets første halvdel vandt patentaksler udbredelse især på fornemme herskabsvogne rundt om i Europa. I samme periode kom den nye akseltype også til Danmark.
Det er uklart, hvornår patentaksler blev anvendt første gang her i landet, men i 1835 averterede vognfabrikant Henry Fife i København en næsten ny gig med engelsk patentaksel til salg. Igen i 1839 annoncerede Fife i avisen om en gig med engelske fjedre og patentaksel.
I begyndelsen importerede de danske vognfabrikanter patentaksler fra England og sidenhen også fra andre lande som Tyskland og Frankrig. Ved industriudstillingen i København i 1852 var det tydeligt, at man endnu ikke producerede patentaksler i Danmark. Den officielle beretning, som Industriforeningen udgav i 1853, omtalte patentaksler således:
… I den senere Tid benyttes til de bedre Vogne som oftest engelske saakaldte Patentaxler, fordi de ere særdeles fortrinlige i alle Henseender og i Betragtning heraf billige. Det var imidlertid at ønske, at et af vore Maskinværksteder vilde bemægtige sig denne Fabrikation, da denne Gjenstand i senere Tid finder mere almindelig Anvendelse.
Industriforeningen: Udsigt over Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1852. Udgivet i København 1853.
Til denne artikel er den danske produktion af patentaksler ikke undersøgt, men i anden sammenhæng stødte jeg pludselig på en spændende oplysning om patentaksler fra Vendsyssel:
Christensen & Jensens nye patentaksel 1872
I 1871 opfandt skolelærer og kirkesanger Jens Christensen fra Karup Skole sammen med smedemester Jørgen Jensen fra Sæby, begge i Hjørring amt, en ny patentaksel, som de fik fem års eneretsbevilling til at fremstille. Christensen var lidt af en opfinder, som i 1870 havde fået patent på et gulvtæppe, der let kunne fremstilles af ældre og svagelige i arbejds- eller fattighuse. I 1871 fik han sammen med en smed fra Understed eneretsbevilling på en ny tørveæltemaskine til håndkraft. Men i 1872 havde Christensen så udviklet en ny patentaksel.
Det er for nuværende ikke lykkedes at finde tegninger eller fotos af Christensen og Jensens patentaksel, så hvad den nye opfindelse præcis gik ud på, er uvist. Men aviserne omtalte akslen og eneretsbevillingen, og i foråret 1872 blev den nye patentaksel fremvist og afprøvet med fint resultat:
Eneretsbevilling
Fædrelandet, 22. januar 1872, s. 3
Under 17de d. M. er der forundt Skolelærer J. Christensen af Karup Sogn og Smedemester J. Jensen af Sæby 5 Aars Eneret til overalt i Danmark, med Undtagelse af Færøerne, Island og Kolonierne at forfærdige og lade forfærdige Vognaxler af den af dem angivne Konstruktion.
Nye opfindelser
Hjørring, den 29de Febr. (Hjørr. Av.) I Løverdags var der her i Byen udstillet en Patent-Tørveæltemaskine, beregnet paa Haandkraft, samt en Vogn med nye Axler, hvilke ere opfundne af Skolelærer J. Christensen i Karup ved Sæby og Smedemester Jørgen Jensen i Sæby og hvorpaa de under 17de f. M. have erholdt 5 Aars Patent. En stor mængde Landboere og Andre toge disse Gjenstande i Øiesyn. [herefter følger beskrivelse af tørveæltemaskinen]… Hvad dernæst de nævnte nye Vognaxler angaaer, da er det jo tænkeligt, at Vognfabrikanterne ville mene, at det vilde være forbundet med Tab for dem, om den nye Opfindelse vandt Indgang; men Muligheden heraf bør selvfølgelig ikke afskrække Nogen. De nye Vognaxlers Soliditet og Fordelene ved deres Brug er nemlig saa iøinefaldende, at de uden Tvivl snart ville fortrænge alle andre Axler. De ere navnlig saaledes indrettede, at der spares meget paa Vognsmørelse og at saavel Axlerne som Bøsningerne under selve Brugen befries for Snavs.
Vi have ogsaa erfaret, at Mange allerede have ladet de nævnte Axler indsætte i deres Vogne, og da de forleden Dag forevistes her i Byen, modtoge Patenthaverne flere Bestillinger paa nye Vogne med Axler af den af dem opfundne Construktion. Patenthaverne ere derhos villige til at lade de nye Axler prøve. Det vilde derfor glæde os, om disse vigtige Opfindelser maatte blive almindelig bekjendte, saameget mere som der ikke er nogen Tvivl om, at der ved deres Indførelse vil spares megen Hestekraft og Axlerne derhos især egne sig for Vogne, der skulle benyttes paa daarlige Biveie.
Frederikshavns Avis, 2. marts 1872, s. 1.
Frederikshavn, den 3. Mai
Patentaxler. En interessant Prøve, som en Deel Embedsmænd, Handlende, Industridrivende og Landboere vare indbudne til at overvære, men hvortil dog ikke alle de Indbudne kom tilstede, blev forleden Dag afholdt med en Vogn med Christensens & Jensens Patentaxler. En “Bergs Krafthammel” var laant.En jevn harvet Mark, hvoraf den første Halvdeel var skraatliggende og den sidste Helvdeel næsten norizontal, blev valgt til Prøven, og Vognene lagde deres Spor tæt ved Siden af hinanden. Med de samme 4 Personer paa hver Vogn for sig kjørte man op ad Skraaningen, paa hvilken Strækning Patentvognen fordrede 24 Lpds. (lispund) eller 384 Pds. (pund) Trækkekraft, medens den anden paa samme Strækning fordrede 32 Lpds. eller 512 Pds. Kraft. Derpaa fortsattes Prøven videre paa det horizontale Stykke til Agerens Ende, og det viste sig da, at Patentvognen, belæsset med 4 Personer, fordrede nøiagtig samme Kraft som den anden Vogn belæsset med kun to Personer, nemlig 22 Lpds, eller 362 Pds. Kraft.
For at faae Prøven saa nøiagtig som mulig var ethvert nyttigt Hensyn taget, ligesom der ogsaa var valgt et Par kraftige og rolige Heste, der uden Stød eller Standsning holdt Vognen i en jevn, men stille Gang. Resultatet af denne Prøve turde være af stor Interesse for enhver Hesteholder, og Opfindelsen vil forhaabentlig snart finde almindelig Udbredelse.
Frederikshavns Avis, 3. maj 1872, s. 2
Det er uklart, hvordan det gik med salget af Jens Christensen og Jørgen Jensens patentaksel, men nogen stor salgssucces var den angiveligt ikke. Det er i hvert fald ikke en patentaksel, der i dag er kendt i vognhistoriske kredse. Christensen og Jensen fik ganske givet for stor konkurrence fra de store akselproducenter, ikke mindst de tyske, der leverede til mange danske vognfabrikanter.
Læs også om Industriudstillingen 1852 og danske patentaksler
