Hvid rustvogn til børn, jomfruer og uskyldige

I dag er det almindeligt, at ligkister er hvide, og man ser af og til en hvid rustvogn. Tilbage i tiden var det anderledes. Døden var forbundet med sort. Hvide kister og hvide rustvogne var særsyn, men med tiden ændrede traditionerne sig.

Artikel opdateret den 5. oktober 2023 med foto af Holger Drachmanns hvide urnevogn.

“Hvidt, fordi døden for mig vil være en vandring mod lyset”

Dronning Wilhelmina, Holland

Indhold

• Sorgens farve
• Amerikanske traditioner med hvid rustvogn
• Digter og kunstmaler Holger Drachmanns bisættelse 1908
• Finansminister Vilhelm Lassens bisættelse 1908
• En 77-årig fransk jomfru i hvid rustvogn
• Horsenshåndværkere fremstiller hvid rustvogn i 1922
• Eksempler på hvide rustvogne
• Ottespand ved dronning Wilhelminas begravelse i 1962

Sorgens farve

I vores del af verden forbinder man ofte sort med sorg, død og ondskab. Til begravelser klæder mange sig fortsat i sort for at vise den afdøde respekt og for ikke at “stikke ud”. Tilbage i tiden var de fleste kister sortmalede, de hestetrukne rustvogne var sorte, og hestene blev ofte dækkede med sorte skaberakker. Ville rustvognskusken gøre lidt ekstra, sværtede han gerne blanke metaldele på seletøjet sorte. Det var også almindeligt at hænge sort sørgeflor over blanke vognlygter. Intet skulle glimte i solen.

Mange forbinder hvid med renlighed, uskyld og fred. Ifølge traditionen var hvid i forbindelse med begravelser forbeholdt “børn, jomfruer og uskyldige”.

Omkring år 1900 begyndte man at se hvide ligkister og enkelte hvide rustvogne. Før århundredeskiftet var det dog endnu så ualmindeligt, at Randers Dagblad og Folketidende i 1897 omtalte, at en snedker i Horsens havde lavet en hvid kiste til en ældre mand:

Hvidmalede Ligkister synes at være det nyeste i denne Branche. I sin Tid saa man kun sortmalede Ligkister, hvilke endnu udelukkende anvendes paa Landet. Senere hen fremkom de nu i byerne mest anvendte egetræsmalede.

En Snedker i Horsens fik, i Følge Horsens Dagblad, forleden Dag Bestilling paa en hvidmalet Ligkiste til en ældre Mand.

Randers Dagblad og Folketidende, 27. juli 1897, s. 3

Amerikanske traditioner med hvid rustvogn

I september 1895 indbød Ringsted Afholdsforening og Afholdssamfund til rejseforedrag med løjtnant Møller, der fortalte om Amerika. Løjtnanten fortalte blandt andet om begravelsesskikke i Amerika. Dagen efter refererede Ringsted Folketidende fra foredraget. Her bringes uddraget om begravelser:

De amerikanske Begravelsesskikke er ret ejendommelige. Det er meget dyrt at dø i Amerika, den billigste Begravelse koster ca. 240 Kr. Lige saa hyppig som her findes Værtshuse, finder der undertakers, Folk som besørger Lig vaskede og pyntede, samt endelig kørte paa Kirkegaarden.

Naar Liget er vasket, bliver det iklædt i dets fineste Tøj med Krave og Humbug, Ur og Kæde og Handsker paa Hænderne; den høje Silkehat lægges ved Fødderne sammen med Spadserestokken.

Er den afdøde under 15 Aar, hænges uden paa Hjemmets Dør en hvid Sløjfe med hvid Roset, er vedkommende fra 15 til ca. 30 Aar og ugift, er Sløjfen hvid og Rosetten sort, og endelig hvis den afdøde var gift, er baade Sløjfe og Roset sorte.

Afdøde Personer under 15 Aar transporteres i en hvid Ligvogn med hvide Heste foran; har den afdøde været gift, er derimod baade Heste og Vogn sorte.

Ringsted Folketidende, 17. september 1895, s. 2

Digter og kunstmaler Holger Drachmanns bisættelse 1908

I 1908 var man begyndt at gøre lidt mere brug hvidt i forbindelse med begravelser, men digteren, kunstmaleren og bohemen Holger Drachmanns begravelse dette år blev som man aldrig tidligere havde set i København. “Ingensinde har der herhjemme været en Ligvogn skønnere og mere stemningsfuld”, skrev Social-Demokraten.

Holger Drachmann døde den 14. januar 1908 i Hornbæk og blev kremeret. Et stort begravelsesoptog fulgte i København, inden urnen blev sejlet til bisættelse på Grenen ved Skagen i et gravkammer, der var tegnet af kunstnervennen P. S. Krøyer. Avisen skrev om ligtoget i København:

… Umiddelbart efter Fanevagten fulgte Ligvognen – fra øverst til nederst betrukket med hvidt. Ovenpaa Vognen var Katafalken rejst, enkel og højtidsfuld som et Alter, og øverst oppe stod Urnen indrammet af et fint lille Jerngelænder, for at den ikke skulde falde ned under Kørslen.

Alt var hvidt! Hjulene, Vognen, Katafalken, der stod dækket under et bredt guldfrynset Klæde, Hestene, ja selv Hestenes Seletøj; kun paa Siderne af Hestenes Hoveder var der anbragt smaa sorte Kokarder. Ingensinde har der herhjemme været en Ligvogn skønnere og mere stemningsfuld…

Social-Demokraten, 26. januar 1908, 2. udgave, s. 1

Holger Drachmanns Ligfærd

Efter Ligfærden i Hornbæk blev det Københavns Tur at vise den døde Digter den sidste Ære.
En Ligfærd som denne er aldrig set før i København, saa festligt er aldrig for nogen dansk Mands dødelige Rester fulgt paa Vej til den sidste Hvile. I Stedet for dem triste Ligvogn og de mange skrumplende Sørgekareter en gran- og blomstersmykket Vogn, hvor paa en Katafalk Urnen stod, trukket af fire hvide Heste, med en Skov af Bannere og Faner bag sig og med et langt Følge, hvor alle Slags Korporationer og Foreninger var repræsenterede. Intet Under derfor, at Vejen gennem Bredgade og hele Grønningen var tæt besat af Tilskuere…

Illustreret Tidende, årgang 49, Nr. 18, 2. februar 1908, s. 280

Finansminister Vilhelm Lassens bisættelse 1908

Vilhelm Herman Lassen (1861-1908) var dansk politiker, jurist og journalist. Efter endt juraeksamen blev han journalist ved Aarhus Amtstidende. I perioden 1885-1889 var Lassen ansvarlig leder. Da Aalborg Amtstidende blev oprettet i 1889, blev Vilhelm Lassen redaktør her og senere ejer. Avisen voksede til en af de største provinsaviser. Politisk var Vilhelm Lassen venstremand. Han var finansminister i regeringen Christensen fra 1905 til sin død i 1908.

Også Vilhelm Lassens båre blev kørt på en hviddraperet rustvogn forspændt hvide heste med hvidt seletøj. Lassen var død i København, men skulle begraves i Aalborg, så båren blev sejlet til Aalborg. Avisen skrev:

… Kl. 7 aabnedes Skibslugerne, Landgangen lagdes ud, og Bestyrelsesmedlemmer for Sæbykredsens Venstrevælgerforening og Aalborgkredsens Venstreforeninger bar Kisten til Ligvognen, der var draperet med hvidt og forspændt med hvide Heste med hvidt seletøj. Saa satte Toget sig i Bevægelse. Foran Ligvognen gik hvidklædte Piger fra Landet og strøede Blomster…

Holstebro Dagblad, 14. april 1908, s. 1

En 77-årig fransk jomfru i hvid rustvogn

Den 5. februar 1910 døde den excentriske franske komtesse de Baugelet fra Beaumont i en alder af 77 år. I den afdøde komtesses testamente fandt man en læges erklæring, der bevidnede, at komtessen, skønt hun havde været gift, var død som jomfru. Den gamle dame var meget stolt over dette, og hun havde bestemt, at alt ved hendes ligfærd skulle være i hvidt som symbol på hendes uskyld. Det gjaldt naturligvis også både ligvogn og heste.
Aalborg Stiftstidende fortalte om begravelsen:

Det var et Skue, som ingen i Beaumont havde set, da den hvide Ligvogn med hviddækkede Heste – alt var smykket med hvide Blomster og Kranse – drog gennem Byen. Paa Gravstenen vil der foruden den afdødes Navn og Alder kun komme til at staa ét Ord: Vierge (Jomfru).

Komtessen havde efterladt en anselig Sum til Musikkorpset i Beaumont, for at det paa Vejen til Graven skulde spille Chopins Sørgemarch og ikke andet end den. Da Vejen var temmelig lang, maatte Musikken spille Marchen 57 Gange, inden man naaede Kapellet.

Aalborg Stiftstidende, 15. februar 1910, s. 2

Ligbærerne i København skal fremdeles bære grøn Uniform med gule Knapper. Det er et nyt Led i Bestræbelserne for at give Døden et lysere Præg, lige som de hvide Ligkister. Desværre vedbliver Døden at være Døden, hvor meget man end anstrænger sig for at kaste et mildere ydre Skær over den.

Østsjællands Folkeblad, 6. marts 1920, s. 2

Horsenshåndværkere fremstiller hvid rustvogn i 1922

Horsensindustrien
har atter fuldført et smukt Stykke Arbejde, der viser, at de Horsens-Haandværkere er paa Højde med Tiden.
Arbejdet bestaaer i en elegant, hvid Ligvogn, der er leveret til Vognmand A. C. Petersen. Vognen har vakt berettiget Opsigt, og alle Fagfolk anerkender det som et særdeles smukt udført Arbejde.

Karetmager Gregers Sørensen og Smedemester Jens Jørg. Jensen har udført henholdsvis Karetmager- og Smedearbejdet, medens Malerarbejdet er udført af Johan Kirkegaard, og det stilfulde Billedskærerarbejde af Billedskærer Petersen, Aaboulevarden.

Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 7. april 1922, s. 5

Eksempler på hvide rustvogne

Ottespand ved dronning Wilhelminas begravelse i 1962

Prinsesse Wilhelmina, der var Hollands dronning i perioden 1890-1948, blev begravet i Delft den 4. december 1962. Den fremherskende farve under højtideligheden var hvid, sådan som den tidligere dronning havde ønsket: “fordi døden for mig vil være en vandring mod lyset”.

Båren blev kørt på kongehusets hvide gallarustvogn, der blev trukket af otte sorte heste med hvide skaberakker. De seks heste nærmest vognen blev kørt af en kusk på bukken, mens forløberne blev kørt á la d’Aumont.

Se film fra dronning Wilhelminas bisættelse og kørsel med ottespand og hvid rustvogn. Link til film.

Læs også om De sorte Ekvipager

Læs mere om kistens historie hos Landsforeningen Liv&Død