Hansom Cab i København 1899

Den 29-årige smørgrosserer Louis Goldschmidt forsøgte i 1899 at oprette et Hansom Cab Kompagni i København. Efter grossererens mening var der behov for at forbedre hyrevognskørslen i København med London som forbillede.

Artikel opdateret 12. maj 2020

Ifølge politidirektørens årsberetning for 1898 havde København 351.000 indbyggere. Politiet havde registreret 454 hestetrukne drosker, det blev kørt af 598 kuske. I løbet af året var der blevet optaget 928 rapporter om overtrædelser af reglementet for droskekørsel. Kaperkørslen i København blev udført med 93 vogne, og for disse optog politiet kun otte rapporter om lovovertrædelser. [1]

Året før i 1897 var der 590 droskeheste og 546 droskekuske i København. Imidlertid var antallet af politirapporter væsentligt højere end 1898, for i 1897 var der indkommet 1.537 rapporter og antegnelser om mangler og forseelser med hensyn til droskevæsenet. Af disse rapporter kom 1.465 for retten, og 15 droskekuske mistede deres køretilladelse. [2]

Ifølge den unge grosserer Louis Goldschmidt var de københavnske drosker både dårligt indrettede udstyrede, hestene var af ringe kvalitet, og kuskene var oftest dårligt uddannede. De mange lovovertrædelser og adskillige klager fra passagerer var med til at dokumentere behovet for en forbedring af droskesystemet i København.

Hansom Cab
En Hansom Cab er en tohjulet hestevogn til to passagerer. Kusken sidder højt på et sæde bag vognkassen. Vogntypen er opkaldt efter opfinderen, den britiske arkitekt J. A. Hansom (1803-1882). Tegning er gengivet efter David Parry: English Horse Drawn Vehicles, 1979.
Elegant Hansom Cab i London.

Goldschmidt havde set, hvordan man anderledes professionelt greb sagen an i London. Godt uddannede og høflige kuske i civil påklædning kørte med førsteklasses køretøjer. De fleste var tohjulede, de såkaldte Hansom Cabs, men man kørte også med 4-hjulede vogne. Hestene og ekvipagerne generelt var af høj kvalitet. I 1898 havde London ca. 4.250.000 indbyggere. [3] Med udgangen af året var der registreret 11.508 drosker, hvoraf 7.925 var Hansom Cabs og 3.583 var 4-hjulede køretøjer. [4]

Det vil sige, at man i London havde 1 droske for hver 369 indbyggere, mens København kun havde 1 droske pr. 773 indbyggere.

50 Hansom Cabs i København

Grosserer Goldschmidts idé var at forbedre kvaliteten af droskerne i København og udvide antallet af køretøjer ved at oprette et Hansom Cab Kompagni med London som forbillede. I første omgang ville Goldschmidt anskaffe 50 Hansom Cabs og tilhørende heste af bedste kvalitet . Han ville hyre engelske kuske til at uddanne de danske droskekuske i at køre med de nye specielle vogne. Taksterne skulle være efter engelsk system med 50 øre for de første 10 minutter og 25 øre for de efterfølgende 10 minutter.

Louis Goldschmidt fik dannet et konsortium, der ansøgte politidirektøren, magistraten og borgerrepræsentationen om tilladelse til at oprette Hansom Cab Kompagniet. Et af kravene fra konsortiet var eneret på turkørsel med Hansom Cab i København i 20 år.

Desværre afslog politidirektøren. Man ville ikke kunne give konsortiet eneret på turkørsel med Hansom Cab, og midlertidige bestemmelser fra Justitsministeriet gav ikke tilladelse til at søge hyre på offentlig gade med mere end fem drosker. Gentagne forhandlinger med justitsministeren og borgerrepræsentationen endte med afslag til konsortiet, så Louis Goldschmidts gode initiativ med 50 Hansom Cabs i København så desværre aldrig dagens lys.

Men enkelte Hansom-Cabs så man dog i København. Eksempelvis berettede Køge Avis den 10. juli 1899, at man ved væddeløbene på Eremitagen havde bemærket en Mail-coach og en Hansom-cab.

En Hansom Cab indgik i 1910 i spillefilmen Den hvide Slavehandel for at skabe den rette London-stemning.
En Hansom cab var med til at skabe den rette London-atmosfære i spillefilmen “Den hvide Slavehandel”, der blev optaget af Fotorama i 1910. Foto fra filmprogram. Det danske Filminstitut.

Hansom-Cabs på auktion

At der var Hansom-Cabs i København fremgår også af auktionsomtaler. Den 15. november 1892 blev der afholdt auktion over herskabsvogne, heste og seletøj. Dagens Nyheder fortalte, at en Hansom-Cab var under hammeren. [5]

Den 2. oktober 1900 var der hesteauktion i Lørups Ridehus i København. Grosserer Hartvig solgte ca. 30 heste, som han havde importeret fra England. Desuden var køretøjer som Char-á-bancs, Landauere og Hansom-Cabs med tilhørende seletøjer under hammeren. [6]

På begæring af virksomheden Adams Express Co. og overretssagfører Peter E. Jacobsen blev der den 10. maj 1909 afholdt auktion over herskabskøretøjer mv. Blandt andet var to engelske Hansom-Cabs under hammeren. [7]

I 1910 blev der i Københavns Tattersall holdt auktion over blandt andet travheste, seletøj og køretøjer. Avisen Dannebrog berettede fra auktionen og fremhævede, at generalkonsul Ingwersen (ejeren af Adams Magasiner, Rasmus Schandorff Ingwersen) havde købt to Hansom cabs, den ene med tilhørende hest, for i alt 760 kr. [8]

Det er uklart, om det var de samme to vogne, der blev handlet, og som Ingwersen ville sælge i juni 1910 på grund af flytning til udlandet. Se annonce.

Hansom Cab til salg 1910
Annonce i Berlingske Tidende, 27. juni 1910, s. 4.
I 1925 var der stadig en Hansom cab i København. Foran Arbejdsgiverforeningens bygning i København ses her mælkedrenge fra Mælkeriet Enigheden med raslebøsser ved børnehjælpsdagen i 1925. Udklædt kusk og passager sidder på Hanson cab’en, og ukorrekt er det personen inde i vognen, der agerer kusk. Foto Johannes Hauerslev, København. Tak til Arbejdermuseets fotoarkiv.

Avisartikler om Goldschmidts Hansom Cab Kompagni

Nedenfor gengives avisartikler om oprettelsen af Goldschmidts Hansom Cab Kompagni:

Et Hansom Cab Kompagni i Kjøbenhavn
Grosserer Louis Goldschmidt andrager Magistraten om Tilladelse til at starte et Hansom Cab Kompagni – 50 nye Drosker – Indførelse af det engelske System – 50-Øres Taxter.

En af Byens unge Handelsmænd, Grosserer Louis Goldschmidt har i Gaar paa et Konsortiums Vegne til Magistraten og Borgerrepræsentationen indgivet et Andragende om at faa Tilladelse til at oprette et Hansom Cab Kompagni her i Byen.
Den stadig voxende Trang hos Publikum til hurtig og bekvem Befordring har for Aar tilbage henledt Hr. Goldschmidts Opmærksomhed paa Ønskeligheden af at kunne skabe noget nyere og bedre end det, vi har paa dette Omraade.
Han har ment i London, hos Verdens mest praktiske Nation, at finde det Forbillede, som herhjemme burde lægges til Grund for en Reform. En Hansom Cab maa absolut være det saliggjørende, mente han; gjennem Aartier er den af Englænderne blevet prøvet og anerkjendt som det hurtigste og bekvemmeste Kjøretøj.
Til en Begyndelse er det Andragerens Ønske at sætte 50 af disse Vogne i Gang, og saafremt de skulde vinde Publikums Behag, er det selvfølgelig Meningen yderligere at forøge dette Tal. Der skulde da oprettes Reklamations- og Bestillingskontorer med Telefonforbindelse over hele Byen for derigjennem at gjøre det muligt at skabe en nem Forbindelse med Publikum.
Taxterne ønskes satte meget billig: 50 Øre for de første 10 Minutter og derefter 25 Øre for de følgende. Tages den hurtige Kjørsel, en saadan Cab kan præstere, i Betragtning, maa dette siges at være et ganske billigt Forlangende, saa meget mere som en Hansom Cab menes at være et langt bekvemmere og behageligere Kjøretøj ens Droskerne.
I Lighed med, hvad der er Skik i England, er det Meningen at lade Kuskene kjøre i civile Klæder, idet man haaber derigjennem at vække deres Interesse og Smag for en passende Paaklædning. Et Par engelske Kuske vil muligvis blive indforskrevne fra London for at give de debuterende Hansom-Kuske et Kursus i Kjørsel med de dem ukjendte Vogne.
Gaar Sagen i Orden, vil samtlige Cabs komme til at sortere under én Overledelse. Vogne og Heste skal hver Morgen i ren og pudset Stand stilles til kuskenes Disposition.
Hertil maa dog bemærkes, at kun saadanne Folk skal kunne faa Adgang til Lejemaal, som har givet praktiske Beviser paa deres Kjørefærdighed, idet Kompagniet ønsker at uddanne et Korps af adrætte og belevne Kuske, samtidig med, at de selv garanterer for den eventuelle Skade eller anden Ulempe, de under Kjørselen maatte foraarsage.
For at kunne føre dette Projekt ud i Livet paa en for Publikum tilfredsstillende Maade mener Hr. Goldschmidt, at man nøje maa holde sig til de fra England indhøstede Erfaringer,samt at der maa garanteres Kompagniet Eneret for Turkjørsel med Hansom Cabs i et Tidsrum af 20 Aar.
Cay.

Dannebrog, 4. juni 1899, s. 2

Hansom Cabs
Hvad hører der til, for at en By med Rette kan betegne sig som Storstad? Er det en ganske enkelt Egenskab, eller kræves der en hel Samling? Derom er der næppe fuld Enighed mellem Folk.
Den Ene siger: Der kan man se, at Kjøbenhavn efterhaanden er bleven en Storstad. Gaaer ikke en Mand hen og borer ved højlys Dag 93 Huller i det Jernpengeskab, hvor Fyrvæsenet gjemmer sine Penge! Og den Anden svarer: Nej, saamænd er den ej. Tyven kan jo ikke gjemme sig for Politiet i fireogtyve Timer. Den Tredie siger: Det er Kjøbenhavn en Storstad, for den har baade Automatcafé og Droske paa Gummihjul, men den Fjerde svarer: Hvad betyder det, saalænge der ikke findes storstadsmæssig Betjening paa alle de andre Kaféer og der skal et helt Studium til at finde ud af Omstigningsbilletvæsenet paa Sporvognene?
Den Femte og den Sjette sige meget Andet; men den Sidste siger: Det, hvorpaa det kommer an, er Hansom-Cabs. Saa længe vi ikke have faaet dem indførte som almindeligt kommunikationsmiddel, saa længe er Kjøbenhavn ikke berettiget til at kalde sig en Storstad. At en enkelt Privatmand kjører rundt i en saadan tohjulet Kalesche med Kusken over Tget, gjør hverken fra eller til.
Manden, der taler saaledes er Grosserer Louis Goldschmidt, og han har rettet sin Tale baade til Magistraten og Borgerrepræsentationen og Politidirektøren, idet han for et Par Dage siden har tilstillet disse tre Myndigheder et Andragende om at erholde Eneret paa offentlig Kjørsel med Hansom-Cab i Kjøbenhavn.
Hr. Louis Goldschmidt hører til det yngre Kjøbenhavn, det vil sige Mændene omkring de Tredive. De faste Gæster paa Bicyklebanen i Ordrup ville endnu kunne mindes den mørke Rytter fra den Gang, da han kappedes med Cyklesportens bedste Mænd om Sølvbægrene og Skeerne. Andre ville kjende ham fra Tennisbanerne og atter Andre fra Forretningen i Toldbodgade, hvor han har kjøbt og solgt det gule Smør. Under al denne Virksomhed har Hr. Goldschmidt faaet Lejlighed til at se sig om i Verden, han er der bleven interesseret for de fremmedartede Befordringsmidler, og han har lagt Mærke til, at ikke alene han selv, men saa godt som alle Kjøbenhavnene med umaadelig Interesse betragte den Maade, hvorpaa særlig Englænderne besørge den offentlige Kjørsel.
Ganske vist, siger Hr. Goldschmidt i sit Andragende, har Kjøbenhavn gjort store Fremskridt paa Sporvejs- og Omnibustrafikkens Omraade, og Kjøbenhavn har faaet nye Drosker, som ere bedre end de gamle, men de ere ikke gode nok. Vognene er daarlig indrettede og udstyrede, hestene af ringe Kvalitet og Kuskene som oftest daarlig uddannede. Der mangler endnu meget, først og fremmest 50 Hansom-Cabs. Saa mange tænker Hr. Goldschmidt at begynde med.
De skulle være at første Klasses Materiale med første Klasses Heste og med Kuske, der uden at blinke kunne gaa på til Examen som Hestestyrere. Og ikke nok mdermed – der skal være Kontorer med Telefon, hvor man kan bestille Vognene og reklamere, hvis der er Noget i Vejen. Slaaer det halvt Hundrede ikke til, saa er jeg parat til at anskaffe flere, blot man vil give mig Eneret paa denne Slags Kjørsel, anvise mig Holdepladser og tillade mine Kuske at kapre Passagerer paa Gader og Pladser – allesammen i et Tidsrum af tyve Aar. Selvfølgelig underkaster jeg mig Myndighedernes Approbation paa Taxterne, selv har jeg tænkt mig have 50 Øre for de første 10 Minutter. 25 Øre for hver efterfølgende 10 Minutter eller Del deraf og om Natten de dobbelte.
Det vil vise sig, om Stadens vise Fædre og høje Politidirektør ere af samme Mening som Hr. Goldschmidt om, hvad det er, der skal til, for at vor By kan kjøre ud af det nittende Aarhundrede som en rigtig Storstad. Endnu er det Hansom-Cab’ens Hemmelighed.

Nationaltidende, 5. juni 1899,s. 3

Hansom Cabs
De høje, elegante letløbende engelske Drosker, der kaldes Hansoms efter Opfinderen, begynde nu at vinde Indgang ogsaa paa Fastlandet. Her hjemme har Grosserer Louis Goldschmidt i Kjøbenhavn indgivet Andragende til Politidirektøren om at maatte starte et Hansom-Kompagni med 50 Cabs, men har faaet Afslag, saasom nogle midlertidige Bestemmelser fra Justitsministeriet formener Tilladelse til at søge Hyre paa offentlig Gade med mere end 5 Drosker. Endvidere vilde der ikke kunne indrømmes Eneret til at kjøre med visse Arter af Vogne. Hr. Goldschmidt agter nu at forelægge selve Justitsministeren Sagen.

Aalborg Stiftstidende, 27. juli 1899, s. 1

Vort Droskevæsen
I anledning af Politidirektørens Afslag paa det af Grosserer Louis Goldschmidt fremsendte Andragende om Tilladelse til her i Byen at indføre Hansom Cabs har en Kreds af kjøbenhavnske Borgere rettet en Opfordring til Justitsministeren, Borgerrepræsentationen, Magistraten og Politidirektøren om snarest mulig at træffe en Afgjørelse med Hensyn til Ordningen af Kjøbenhavns Droskevæsen, saaledes at ovennævnte Andragende alligevel kan bevilges ved Ophævelse af de for Tiden bestaaende “midlertidige Bestemmelser”.
Det udtales i Opfordringen bl.a. at Byens ca. 400.000 Indbyggeres Interesser bør varetages med mindst ligesaa meget Hensyn som de ca. 400 Droskekuskes; at mangfoldige Klager er indkomne, ikke mindst fra de Fremmede, som gjæster vor By, over at vore Droskekuske ikke synes at kunne følge med Tiden. Det anbefales endvidere, at et Selskab med kontrollerende Myndighed faar Sagen i sin Haand. Der henvises til Erfaringerne fra London, som synes at tale til Gunst for, at de derværende Kompagnier fuldt ud kan magte deres Opgave.

Dannebrog, 16. august 1899, s. 2

Hansom Cabs i Kjøbenhavn
Som Læserne ved, er Grosserer Louis Goldschmidt fornylig fremkommet med et Forslag om at indføre Hansom Cabs i Kjøbenhavn. Sagen vil komme for i et af Borgerrepræsentationens første Møder efter Sommerferien. Det hedder sig, at forskjellige af Repræsentationens “engelsk-begejstrede” Medlemmer stiller sig velvilligt til Sagen.
Forøvrigt samles der for Tiden Underskrifter paa en Adresse, som samtidig vil blive overbragt Kommunalbestyrelsen. Exemplarer af denne Adresse, hvis Ordlyd vi forøvrigt tidligere har omtalt, henligger her i Byen, bl.a. paa vore større Hoteller, i Bankerne etc. Man ønsker særlig at erhverve Underskrifter fra Forretningsverdenen. Nu faar vi se, hvor stor Tilslutningen bliver.

Dannebrog, 29. august 1899, s.1
Satiretegning af Hansom Cab. Klodshans 1911.
Satiretegning af Hansom Cab bragt i Klodshans 1911.

Kilder

1. Dannebrog, 3. oktober 1899, s. 2
2. Politidirektørens beretning for 1897. Dagbladet (København), 11. oktober 1898, s. 3
3. Vejle Amts Folkeblad, 3. august 1898, s. 2
4. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 7. februar 1899, s. 3
5. Dagens Nyheder, 12. november 1892, s. 4
6. Demokraten (Aarhus), 4. oktober 1900, s. 1
7. Dannebrog, 6. maj 1909, s. 7
8. Dannebrog, 8. marts 1910, s. 2

Læs også artiklen: Kusketjenesten – om vigtige egenskaber og pligter for en kusk