I august 1940 fortalte landets aviser som en nyhed, at vognfabrikant Erik Sommer havde konstrueret en ny københavnsk hestedroske. Sommers Hansom cab var en nyfortolkning af den klassiske engelske droske Hansom cab og skulle fungere som erstatning for automobilerne, der havde svære tider under krigen.
Anden verdenskrig medførte mangel på brændstof til biler. Der blev hurtigt indført kørselsforbud for private, så opfindsomheden var stor for fortsat at kunne komme omkring på hjul. Mange begyndte at cykle, så cykelhandlerne fik kronede dage, men gamle hestevogne blev også fundet frem fra gemmerne. Kørehestene fik en renæssance.
Nogle vil måske huske, hvordan krigsforholdene glimrende blev portrætteret i tv-serien Matador, hvor forretningsmanden Mads Skjern måtte klodse sin private bil op under krigen og i stedet afskaffe sig hest og en “elegant dogcart”.
Karetmagere og karosseribyggere fik også nok at se til, for hyrevogne, varevogne, lastvogne og busser blev forsynet med gasgeneratorer eller bygget om til hesteforspand. Man så hestetrukne biler i mange afskygninger lige fra personvogne og taxaer med en enkelt hest forspændt til små lastvogne og busser med firspand.
Men i 1940 fik den københavnske fabrikant Erik Sommer en idé. Han havde netop startet selvstændig bilforretning og karosserifabrik efter nogle år som prokurist og direktør hos svigerfaderen I. S. Jensen, der var Danmarks største Ford-forhandler med virksomheden SIMO på Frederiksberg.
E. Sommer ville konstruere et nyt tohjulet hestekøretøj, inspireret af Londons Hansom cab – den typiske engelske droske, som mange forbinder med filmene om mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans ven dr. Watson.
E. Sommers ønske var at konstruere og seriefremstille en københavnsk udgave af Hansom cab’en, der skulle være billigere at bygge end de gængse hestedrosketyper.
Sommer skitserede projektet og fremlagde det for både Politi og Taxa, der begge syntes om idéen og mente, at vognen var en fiks løsning på tidens store befordringsproblemer. [1]
Samtidige aviser fortalte, at vognen skulle forsynes med taxameter og køre til bildrosketakst. [2]
Skitser til Sommers Hansom cab
En tidlig skitse af Sommers Hansom cab er sammen med fotografier bevaret i Sommer’s Automobile Museum, som sønnen, Ole Sommer, senere skabte. Skitsen og samtidige avisomtaler viser, at Erik Sommer arbejdede med to modeller: dels en Hansom cab med kaleche og dels en model med fast tag.
I den lille kabine var der plads til 2-3 personer, og kusken stod eller sad højt bagpå vognen, så linerne til hesten gik hen over vogntaget – ligesom på den engelske Hansom cab.
Randers Dagblad og Folketidende skrev:
Randers Dagblad og Folketidende, 5. august 1940, s 3
Hansom Cabs til København
“Om kort Tid kan der ventes Hansom Cabs i København. Vognfabrikant Sommer har tegnet en københavnsk Hansom Cab, som ikke kan fragaa sit engelske Slægtskab med den berømte engelske. Vognen skal, uanset hvorledes den ellers udstyres, forsynes med Taxameter og antagelig køre til Bildrosketakst. Iøvrigt kan det ventes, at adskillige af Københavns Taxa-Vogne vil blive bygget om til Hesteforspand. Det er imidlertid ret svært at faa de rigtige Hestetyper. Der er ogsaa andre Planer om Erstatningskørsel. Der tales saaledes om at oprette Dagvognsruter, Charabancer med Hesteforspand, som skal indtage Rutebilernes Plads paa faste Ruter.”
Hjulene på Sommers Hansom cab
To fotografier viser angiveligt en prototype af Sommers Hansom cab foran fabrikken. Vognen på billederne havde almindelige hestevognshjul med trænav, 14 eger og fælg med gummibelagt hjulring. Men på senere billeder af den forspændte ekvipage kan man se, at vognen da havde en anden type hjul med støbte jernnav, som man også brugte til datidens såmaskinehjul. På Sommers skitse af vognen står skrevet: “Kronprinsrader” og “Lemmertverket”. Det er uklart, om E. Sommer købte færdige hjul til sine vogne fra disse fabrikker, men han havde givetvis ikke selv hjulmagerværksted.
“Kronprinsrader”må hentyde til den tyske virksomhed Kronprinz AG, der blev grundlagt i 1897 af Rudolf Kronenberg und Carl Prinz. Virksomheden begyndte med at fremstille dele som træfælge, stålfælge og eger til cykler og motorcyker, men blev den førende producent af stålhjul til biler.
“Lemmertverket” kan hentyde til den tyske virksomhed Lemmerz-Werk GmbH, som fremstillede fælge og bilhjul.
Sommers Hansom cab på gaden
Den 4. september 1940 kørte Sommers Hansom cab for første gang i Københavns gader. Dagen efter berettede Aftenbladet, at en kendt københavnsk motormand var begyndt at seriefremstille denne nyeste form for hestedrosker. Avisen fortalte, at det tohjulede køretøj var trukket af en hvid hest – “let og hurtig”. I vognen var der plads til tre personer, og bagpå stod kusken og “slog knald med pisken”. Hansom cab’en var billig at fremstille. Aftenbladet fortalte, at den kostede ca. 1.000 kr., mens en almindelig droske kom op på ca. 3.000 kr. [3]
Aalborg Stiftstidende skrev:
Aalborg Stiftstidende, 5. august 1940, s. 5
Hestedroske i København
“En københavnsk vognmand har anmeldt en Hestedroske til Taxa. Det er en saakaldt “Hansom Cab”. Den har Træhjul med massiv Gummibelægning, der er Bagagebærer, og den har Kaleche. I den lille Kupé er Plads til to á tre Personer, og bag paa troner Kusken. Politiet synes udmærket om den, og den er billig.”
Det har ikke været muligt at verificere, om Sommers Hansom cab blev en succes. Men grundig research i samtidige aviser tyder ikke på, at vognen skulle blive kendt i krigsårene. Det er heller ikke lykkedes at finde billeddokumentation i onlinearkiver som kbhbilleder.dk, arkiv.dk og kb.dk. Så det tyder ikke på, at Sommer reelt fik gang i at seriefremstille sin københavnske Hansom cab.
Til gengæld var Erik Sommer en af dem, der var med til at sætte samfundet på hjul igen efter krigen. Han fik stor succes som bilimportør med agenturer for bl.a. Guy lastvogne og busser, Bradford varevogne, Jowett og ikke mindst Jaguar Cars Ltd. Ligeledes forsøgte han sig i 1950 som bilfabrikant med sin S1.
Erik Sommer død i 1952
Fabrikant Erik Sommer var født den 6. januar 1902 i Gudum sydøst for Aalborg. Som kun 50-årig omkom han på tragisk vis ved en bilulykke i Sydtyskland den 25. oktober 1952. [4]
E. Sommer og oberst Tage Hansen fra Hærens Vognpark var taget på besøg hos de tyske lastbilfabrikker i Ulm, som Sommer var dansk generalagent for. På en prøvetur i en 10 tons Magirus lastvogn skred vognen ud og væltede i det ujævne prøveterræn. Både obersten og den tyske chauffør slap uskadt, men Erik Sommer afgik ved døden i ulykken. [5]
Virksomheden E. Sommer blev videreført af hans hustru Ellen Sommer og den kun 21-årige søn, stud. polyt. Ole Sommer. Mens sønnen færdiggjorde sine studier, blev administration og salg varetaget af to prokurister, Halvor Schmidt og Henry Carlsen. [6]
Siden overtog Ole Sommer virksomheden, og i mere end 50 år satte han sit præg på automobilbranchen i Danmark – måske bedst kendt som Volvo-forhandler.
Findes Sommers Hansom cab endnu?
Det har hidtil ikke været muligt at finde et bevaret eksemplar af Sommers Hansom cab. Hvis der blandt læserne er nogle, der kan bidrage med yderligere information om det specielle køretøj fra 1940 eller måske ved, om det stadig findes, så vil Sommer’s Automobile Museum i Nærum gerne høre om det. Kontaktoplysninger findes på museets hjemmeside via linket her.
Kilder
1. Aalborg Stiftstidende, 5. august 1940, s. 5
2. Randers Dagblad og Folketidende, 5. august 1940, s 3
3. Aftenbladet (København), 5. september 1940, s. 2
4. Aalborg Amtstidende, 26. oktober 1952, s. 9 og 27. oktober 1952, s.5 og 29. oktober 1952, s. 7
5. Carlsen, Henry: Så heldig kan man også være. O. Sommer A/S, 2002. S. 57
6. Nationaltidende, 14. december 1952, s. 20. samt Carlsen 2002, s. 57-58.
Frausing, Claus: Bilbyggerne E. Sommer & Søn. Sommer’s Automobile Museum, 2013
Frausing, Claus: Samtaler med Ole Sommer – om biler, mennesker og olie i håret. Motorploven, 2003.
Tak til Lone Solberg og Uffe Mortensen, Sommer’s Automobile Museum.
