Hestetrukne biler, varevogne og busser blev almindelige under anden verdenskrig på grund af mangel på brændstof.
Som følge af anden verdenskrigs udbrud blev der snart mangel på brændstof til motorkøretøjer. Allerede den 5. september 1939 udstedte de danske myndigheder derfor forbud mod kørsel med private automobiler. Fra den dag var kun erhvervskørsel tilladt. Man skulle have skriftlig tilladelse fra den lokale politimester for at få lov til at køre. De følgende dage oplevede politiet ualmindeligt mange indregistreringer af varevogne, for flere sikrede sig på den måde ret til at køre endnu en tid. [1]
Biler klodses op
Der blev indført rationeringskort til benzin, men den 14. april 1940 blev reglerne skærpet yderligere. Nu var der fx heller ikke længere benzin til de omnibusser, der ikke kørte i fast rutedrift. Turistkørsel mv. blev dermed forbudt.
På grund af benzinmanglen var der mange private, der klodsede deres biler op, og cykelfabrikanterne fik kronede dage.
Aviserne begyndte at bringe gode råd til, hvordan man kunne passe på sin bil under stilstanden. Vognen skulle først og fremmest stå et tørt sted, og så var det vigtigt at klodse den op, så dækkene ikke var i berøring med noget. Ligeledes anbefalede man at lukke luften ud af ringene for at passe på gummiet. Vandet skulle lukkes af køleren for at undgå frostsprængning, og så skulle akkumulatoren lades op en gang imellem, så den ikke faldt sammen. [2]
Kørsel med hestetrukne biler
Iderigdommen var stor under anden verdenskrig. Man fandt gamle hestevogne frem fra gemmerne, og både biler, varevogne og mindre busser blev bygget om til hesteforspand. Hesten fik en renæssance som trækkraft.
Det var dog ikke alene brændstoffet, men også kørselsefterspørgslen, der svigtede. Fra 1. maj 1940 regnede man med, at der var 1.000 arbejdsløse chauffører alene i København. Den store ledighed blandt chaufførerne var med til at sætte gang i planerne om igen at køre med heste. Men med den nye efterspørgsel efter køreheste steg priserne. En god arbejdshest kostede nu ca. 2.000 kr. mod 1.200 kr. tidligere. [3]
Regler om ombygning til hesteforspand
Når biler blev ombygget til hesteforspand, skulle man følge regler fra Justitsministeriet. Der var lavet følgende 10 bud:
- Snekken og rattet, eventuelt hele ratstammen fjernes. Vognen sættes i frigear, og gearstangen fjernes.
- Der fastboltes en bevægelig trækanordning på forakslen. På forbindelsesstangen anbringes et beslag, der ender i en tap, der går ned i et hjul i den bageste ende af trækanordningen.
- Fortil på trækanordningen bygges et fortøj på samme måde som på en almindelig vogn til hesteforspand, således at vognen kan styres ved hjælp af vognstangen. Fortøjet bygges til henholdsvis et eller to spand.
- Bremseanordningen forbliver som den er, således at kusken kan gøre brug af den, såfremt der er nødvendigt.
- Den forreste rude i vognen fjernes, således at kusken har frit udsyn og fri tømmeføring.
- Såfremt vognen agtes benyttet om aftenen, skal den forsynes med vognlygte (lyslygte) på hver side af karosseriet, så højt anbragt, at de ikke skjules af hestene.
- Benzintanken tømmes.
- Trækanordningen på vognen, såvel som hestenes seletøj skal være i forsvarlig stand.
- Ved erhvervsmæssig kørsel må kun anvendes erfarne kuske.
- Såfremt vognene skal anvendes til turistkørsel o. l. indgives ansøgning på sædvanlig måde og taksterne skal fastsættes.
Der var ikke krav om, at motoren skulle fjernes. Men flere steder gjorde man det af hensyn til hestene, der så fik mindre at trække på, og for at det så var lettere at bygge kuskebuk på vognen. [4]
Kurser for chauffører
Hestene strømmede ind fra landet til København og andre større byer. Det var ikke uden problemer, at landhestene, der var vant til fredelige omgivelser, skulle gå i storbyernes larm og færdsel. Men det var også udfordrende, at erfarne kuske nu også blev erstattet af erfarne chaufførerne, der skulle i gang med at køre de ombyggede køretøjer.
“… det er med Heste, som det er med den bedste Auto. Begge kræver den største Omhu”, udtalte formanden for Dyreværnsforeningen Svalen, Agnes Schmitto i 1940 til avisen Fædrelandet.
Formanden mente ikke, at chaufførerne havde det fornødne kendskab til heste, så Dyreværnsforeningen Svalen og Hestens Værn arrangerede derfor gratis kurser på Veterinær- og Landbohøjskolen, hvor chauffører blev omskolet til at køre med hesteforspand. [5]
På kurset lærte man blandt andet om hestens røgt og pleje, kørsel og den korrekte forspænding af hesten. [6]
En af de klassiske fejl var at konstruere et alt for lavt trækpunkt på bilen. Det bevirkede, at hestene blev udsat for tryk i ryggen, og at trækkraften ikke blev udnyttet optimalt. Hestens Værn udgav derfor en plakat om at spænde hesten korrekt for bilen.
Man lærte også de nye kuske, at dækkene skulle være hårdt pumpede, for det lettede arbejdet for hestene. På bløde dæk kunne hesten få dobbelt læs at trække. [5]
Film med hestetrukne biler
Via nedenstående links til DR Bonanza er det muligt at se unikke film med heste forspændt forskellige typer af automobiler.
Chauffører omskoles til at køre med heste
Hestetrukken Packard taxa på Tietgensbroen i København
Hestetrukne biler til opvisning i København
Kilder
1. Thisted Amtsavis, 5. september 1939, s. 6
2. Automobilforhandler A. P. Andersens vejledning i Thisted Amtsavis, 5. september 1939, s. 6
3. Social-Demokraten, 21. april 1940, s. 14
4. Bornholms Social-Demokrat, 10. juni 1940, s. 4
5. Fædrelandet, 22. juni 1940, s. 5
6. Kallundborg Avis, 18. juni 1940, s. 4 og Roskilde Avis, 18. juni 1940, s. 4
Læs også artiklen om hestetrukne erhvervsvogne og redskaber
