Lørups rideetablissement i København

I 1891 åbnede forhenværende kgl. overberider August Lørup (1835-1895) et nyt rideetablissement i Upsalagade i København. Her kunne man modtage rideundervisning og køreundervisning, og Lørup fik tilladelse til også at vise cirkus. Nedenfor er gengivet en række avisnotitser og artikler om Lørups rideskole.

Staldetaten

Kgl. Overberider Lørup har indgivet Begjæring om Afsked.
Kilde: Svendborg Avis. Sydfyns Tidende, 21. februar 1890

Afskedigelse

Under 20de Februar er Overberider under den kongelige Staldetat A. Lørup, Dbmd., efter Ansøgning afskediget i Naade og med Pension af den kongelige Tjeneste fra Udgangen af Marts Maaned d. A. at regne.
Kilde: Hippologisk Tidsskrift, 1890

Nyt Rideetablissement

Kgl. Overberider A. Lørup, der forlader Staldetaten den 1. April, agter at opføre et Ridehus, i hvilket han vil fortsætte sin Virksomhed som Ridelærer.

Bygningen inklusive Grunden vil eventuelt komme til at repræsentere en Kapital af en 300.000 Kr.

Overberider Lørup støttes i sit Foretagende af Byens og tildels Landets største Rigmænd, hvis Lærer han har været i en Række af Aar.
Kilde: Hippologisk Tidsskrift 15. marts 1890

Den kgl. Staldetat

Foruden kgl. Overberider Lørup, der idag efter 26 Aars Tjeneste i Staldetatentager sin Afsked fra denne Stilling, mister Staldetaten en af sine dygtige yngre Beridere, odet Hr. Albert Lørup jun. i disse Dage har indgivet Begjæring om at maate blive afskediget samtidig med Faderen. Hs. Maj. Kongen skal have givet sit Samtykke til, at Afskeden tilstaaes ogsaa Hr. Lørup jun. fra 1ste April at regne.
Kilde: Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 2. april 1890

Kjøbenhavns nye Tattersall

Dette nye, store Etablissement, beliggende paa Hjørnet af Stockholmsgade og Upsalagade, med Hovedindgang fra sidstnævnte Gade, er nu omsider færdigt.

Etablissementet, som er indrettet efter de bedste udenlandske Mønstre, har kostet ca. 400.000 Kr. at opføre. De anselige Bygninger, opførte af røde Mursten med Sandstensornamenter, give strax et særdeles tiltalende Indtryk, og ved Indtrædelsen forhøjes dette ved den overordentlige Properhed og solide Komfort, hvormed alle. de forskjellige Apartement ere udstyrede.

Lørups rideetablissement
Lørups rideetablissement i Upsalagade, København. A. Lørup står i porten. Foto: Frederik Riise, Københavns Museum.

Størst Interesse frembyder det store lyse Ridehus, ca. 80 Al. langt og 35 Alen bredt (ca. 50 x 22 m). Langs Siderne, udenfor Barrieren, løber en Balkon, fra hvilken man har god Lejlighed til at følge Undervisningen. Ovenover denne Balkon findes yderligere i Ridehusets ene Ende en Etage for Tilskuere, i den anden en Musiktribune.

Lørups ridehus
Lørups ridehus festpyntet i anledning af fest til ære for Kronprins Frederik (VIII) og Kronprinsesse Louise (Dr.), der fejrede sølvbryllup 28. juli 1894. Foto: Det kgl. Bibliotek.

Begiver man sig derfra ud i de rummelige Stalde, der i sine Spiltove og Boxe kan modtage 70 Heste, faar man ogsaa her et overordentlig gunstigt Indtryk af disses praktiske Indretning og Opførelse, ved hvilken saa vidt mulig kun er anvendt Sten og Jærn. Iøvrigt forefindes en mindre cirkelrund Manege, forskjellige Omklædningsværelser for Damer og Herrer, Styrtebadeapparater o. Lign.

Kjøbenhavns nye Tattersall fremtræder i det Hele i en Form, som gjør det Ejer Ere. Etablissementet staar paa Højde med lignende Institutioner i Udlandets større Hovedstæder, og har endda det forud for flere af disse, at det ikke, saaledes som f. Ex. i Berlin, ligge indeklemt mellem høje Huse i den gamle By.

Foretagendet gaar ud paa at meddele Undervisning i Ridning og Kjørsel saavel som at modtage Heste i Pension, og der er næppe nogen Tvivl om, det vil vinde den Tilslutning, som det fortjener.

Hr. Overberider Lørups Renommé som Lærer, er grundfæstet, og dette, i Forbindelse med det gode Materiale Hr. Lørup har forskaffet sig i sine Rideheste af forskjelligt Halvblod, vil sikkert mere end noget andet bidrage til Etablissementets heldige Udvikling.
Kilde: Hippologisk Tidsskrift, 15. september 1891

Fra Lørups ridehus

Herremanøvre ved opvisningen i Lørups ridehus 1893
Herremanøvre ved opvisningen i Lørups ridehus 1893. Illustreret Tidende, 21.2.1893.

Den Omstændighed, at der ofte fra forskellige Sider er udtalt ønske om at faa Adgang til at overvære Øvelserne i Hr. Lørups bekendte Ridehus, gav for en Uges Tid siden Anledning til en “Velgørenhedsfest”, der gav et smukt Resultat ogsaa i pekuniær Henseende.

Man fik nemlig den gode Idé, at arrangere en Præsentation i et Par Aftentimer af de i Ridehuset stedfindende Øvelser, og at lade de i Øvelserne deltagende Damer og Herrer faa Lejlighed til mod Betaling efter Behag at afsætte underhaanden et begrænset Antal Tilskuerbilletter; det for disse indkommende Beløb skulde da uddeles i velædigt Øjemed.

Damemanøvre i Lørups ridehus
Damemanøvre i Lørups ridehus ved opvisningen 19.2.1893.

Præsentationen fandt Sted for et talrigt og elegant Publikum, der med megen Interesse iagttog de under Overberider Lørups Ledelse stedfindende Øvelser. Saa vel Damer som Herrer fra Aristokratiet og Bourgeoisiets Kredse præsenterede sig med Sikkerhed og Færdighed i kunstfærdigt Kvadrilleridt og forskellige andre sammensatte Øvelser, men ogsaa ved Præsentationer i større Stil. Lokaliteter og Indretning ere i det hele særdeles tiltalende, og Øvelserne ledes aabenbart med lige saa stor Energi som Kyndighed.

Der er næppe Tvivl om, at dette private Ridehus, hvis Lige man jo søger forgæves i adskillige større Byer, virkelig har udfyldt et Savn her hjemme, og at det byder Betingelser for at kunne træde i hyppigere og nærmere Forhold til Offentligheden.
Kilde: Illustreret Tidende, 19. februar 1893

Overberider Lørup død

A. Lørup, 1895
Tegning af A. Lørup. Dannebrog, 1895.

Det Tab, om de sportselskende Kredse i Kjøbenhavn har lidt ved Overberider August Lørups Bortgang, kom ikke pludselig for dem, der havde iagttaget den stadig Fremgang i den haarde Sygdom, som lidt efter lidt nedbøjede hans tidligere kraftige og spændstige Skikkelse, men dog kom Budskabet i en vis Forstand uventet, som Overberiderens overordenlige Energi stadig havde ladet formode en noget længere Fortsættelse af hans Kamp mod Sygdommen.

Endnu i Forgaars, ved den sædvanlige Kommandoridning Søndag Formiddag, ledede Overberideren personlig Øvelserne, og trods alle Smerter var der endnu Klang i Stemmen og tillige den milde Glans i Øjet, som bestandig havde gjort ham paa en Gang respekteret og elsket af sine Elever, der tillige alle var hans Venner. Stor blev derfor Sorgen, da i Gaar Eftermiddag Kl. 3 1/2 en lille Del af den faste Stok kom ud i Upsalagade og erfarede, at Overberideren for Øjeblikke siden pludselig havde udaandet.

Da Overberider Lørup i Fjord Vinter den 4de Januar under almindelig Tilslutning fejrede sit halvhundredaarige Jubilæum, bragte “Dannebrog” tillige med sin Lykønskning et Par biografiske Noter. Vi skal derfor her blot minde om, at trods Ordene “halvhundredaarigt Jubilæum” var Lørup ikke nogen gammel Mand; thi han begyndte sin hippologiske Løbebane paa Frederiksborg Stutteri allerede i en Alder af otte Aar.

Senere tjente han i to Aar som berider ved den kongelige Hestgarde og virkede dernæst som Overberider i den kongelige Staldetat, indtil han kort efter Staldmester Haxthausens Død trak sig tilbage for i Ridehuset i Upsalagade at grundlægge en selvstændig Virksomhed, hvor han efterhaanden samlede største Delen af Kjøbenhavns Ryttere omkring sig.

Springøvelse i Lørups ridehus
Springøvelse ved opvisning i Lørups ridehus. Bemærk datidens tilbagelænede springstil. Illustreret Tidende, 19.2.1893

Lørup var nemlig netop i Besiddelse af de Egenskaber, som her udkrævedes. For det første en indgaaende hippologisk Sagkundskab, baade theoretisk og praktisk, og dernæst en sjælden Evne til at meddele til andre; som Lærer blev han aldrig træt, men begyndte taalmodig stadig forfra, naar det krævedes; med en aldrig svigtende Punktlighed var han til Stede lige fra den tidlige Morgen, og med denne Levevis var han vedbleven fra den første Tid og lige til den sidste Tid, da Sygdommen tvang ham til at indskrænke sin Nærværelse i Ridehuset til de to ugenlige Rideklubsaftener og den fornøjelige Søndag Formiddags-Ridning.

Med den overordenlige Interesse, hvormed han gik op i sit Kald, var Lørup at betegne som en tilfreds og lykkelig Mand; ikke mindst bidrog hertil hans Glæde over at se sig omgivet af naturlige Arvtagere i hans to ældste Sønner, hvis Dygtighed og Elskværdighed er en Borgen for, at Traditionerne i Ridehuset fra Overberiderens Virketid bestandig vil blive bevarede i fuldt Omfang.

Hvad der imidlertid mere end alt andet tiltrak os, hans Elever, baade de gamle, der fulgte med fra Kristiansborg, og de senere tilkomne, og hvad vi vil bevare det bedste Minde om, var den Hjærtensgodhed og Uegennyttighed, som karakteriserede ham i al hans Færd; ligesom han selv var en Mand af Ære, stolede han ogsaa fuldt ud paa andre. Og naar man saa naaede at blive regnet mellem hans intimere Venner, dem, for hvis Fremskridt han virkelig interesserede sig, og med hvem han vilde indlade sig ud over den daglige lette, spøgende Konversation, blev man mest af alt forbavset over den Menneskekundskab og den Finhed i hans Domme som skjulte sig under hans korrekte, militære Ydre.

Nu forstod man, hvorledes han havde vidst at vinde de mest forskjelligartede Personer for sig, og selv om man nu og da mærkede Skjælmen i hans lune Fremstilling, var hans Samtale altid præget af den hjærtevindende Godmodighed, som var Grundtrækket i hans Karakter. Det er som den gamle, trofaste Ven, at vi længst vil tænke paa “gamle Lørup”.

Maaske vil det store Arbejde, som Overberider Lørup har nedlagt i sin Virksomhed i det nye Ridehus i Upsalagade, komme til at bære de Frugter, som han har haabet, og blive til Glæde for hans efterlevende Hustru og hans Sønner, af hvem han alt forlængst forstod at danne sig Efterfølgere. J.Ø.
Kilde: Dannebrog, 12.februar 1895

Lørups ridehus rives ned

Lørups ridehus blev revet ned i 1931
Lørups ridehus blev revet ned i 1931. Foto: Københavns Museum

Lørups ridehus fik kun lov at stå i cirka 40 år. Efter August Lørups død blev det stadig sværere at få økonomien til at hænge sammen.

Ud over ridning blev ridehuset også anvendt til politiske møder og andre sammenkomster, men udgifterne steg hurtigere end indtægterne. Samtidig var grundens værdi steget betragtelig, så i 1931 kapitulerede ejerne og ridehuset blev revet ned.

På stedet blev der opført en stor boligblok, der blev tegnet af arkitekt Henning Hansen.
Kilde: Bramsen og Fogtdal: København før og nu – og aldrig, bind 10.