Flere tyske håndværksmestre blev betydningsfulde vognfabrikanter i Danmark. Den smedeuddannede F.C. Schulz var en af disse, men også familien Gløy skabte en velrenommeret vognfabrik i København.
Grundlæggeren af denne virksomhed var Hans Heinrich Gloy. Han blev født 4. april 1831 i Hemmelsdorf nær Lübeck og var udlært sadelmager og tapetserer. Med den baggrund etablerede han sig i København som sadelmagermester og vognfabrikant.
Ifølge Indvandrerdatabasen kom Gloy til Danmark i 1857, og borgerskabsprotokollerne for København viser, at han den 27. juli 1858 fik borgerskab som vognfabrikant. Efternavnet blev ændret til Gløy.
Heinrich Gløy blev gift med Petrea Rasmine Petersen, der var født af en ugift mor i 1833 i Mariager. Parret fik syv børn, men de fire døde som spæde. To sønner og en datter voksede op.
I folketællingen 1860 var han sadelmagersvend og boede på 2. sal i baghuset, Store Kjøbmagergade 21 sammen med sin hustru og deres 1-årige søn Ludvig.
Folketællingen 1885 viser, at den 53-årige H. Gløy nu var sadelmagermester og vognfabrikant og boede i forhuset Nørrefarimagsgade 61 sammen med sin 51-årige hustru, deres 25-årige søn og sadelmagersvend Ludvig Frederik samt den 7-årige søn Fritz Carl.
Datteren Alma Hansine Henriette Gløy vendte tilbage til Tyskland og blev gift med direktør Ulrich Lietz i Edelstadt ved Altona, Hamborg.
Læder kendertegner vogne fra Gløy
Heinrich Gløy var en fremragende vognfabrikant, og med baggrund i sadelmagerfaget var det naturligt for ham at bruge meget læder på sine vogne. En del køretøjer fra virksomheden er bevaret, og på disse ser man karakteristiske træk med læderskærme og læderforspejl, og ofte blev jerndele som håndtag og lygteholdere smukt omsyet med læder. Dette er ikke enestående for Gløy, men han anvendte ofte omsyning og udførte det i høj kvalitet med tætte og små sting.
Som både sadelmager og vognfabrikant leverede Gløy også sadler, seletøj, kørepiske og andet køreudstyr, så var man kunde dér, kunne man købe en stor del af sin kommende ekvipage på ét sted.
Ved »Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn« 1888 udstillede vognfabrikant H. Gløy tre vogne: sociable, landauer og coupé. For sit arbejde modtog han medalje af 1. klasse for »I alle Henseender særdeles smukt og elegant forarbejdede Vogne«.
Hans Heinrich Gløys ældste søn Ludvig Frederik Gløy (1859-1910) blev som sin far udlært sadelmager, og ifølge Handelsregisteret blev han i 1891 optaget som medejer af virksomheden, der nu hed H.H. Gløy & Søn.
Peter Strauss fra Vognsamlingen på Sparresholm og Johannes Rosendahl fra Malling beskæftigede sig i en årrække med virksomhedens historie og var i tæt forbindelse med efterslægten. Strauss fandt frem til, at en Gløy var i lære hos den højt estimerede vognfabrikant Binder i Paris, og at det måtte være Ludvig Gløy. Det er sandsynligt, men ikke verificeret.
Ludvig Gløy driften overtager i 1900
I 1900 udtrådte Hans Heinrich Gløy af firmaet, der ifølge Handelsregisteret blev drevet videre med Ludvig Frederik Gløy som eneejer.
Ludvig Gløy blev også en anerkendt vognfabrikant. Det ses blandt andet af, at han var med i den kommission, der i 1906 registrerede og takserede De kongelige Staldes inventar efter kong Christian 9.s død.
H.H. Gløy døde i sit hjem den 13. oktober 1902, og var da sammen med hustruen bosiddende på Strandvej 142 i Hellerup. Allerede den 14. august 1910 døde også sønnen Ludvig.
Men Ludvigs enke Lydia Amalie Gløy drev virksomheden indtil 1911, hvor H.H. Gløys yngste søn Fritz Carl Wilhelm Gløy (1877-1923) blev optaget som medejer. Senere samme år udtrådte Lydia Amalie Gløy af firmaet, der nu blev videreført af F.C.W. Gløy – kaldet Carl Gløy.
Carl Gløy driver virksomheden fra 1911
Carl Gløy var udlært smed, og fra en bevaret arbejdsbog ved vi, at han var på valsen i Tyskland. I perioden 4. maj 1896 til 17. april 1897 arbejdede han hos den anerkendte vognfabrikant Ed. Kühlstein i Charlottenburg og 13. maj til 18. december 1897 havde han job hos vognfabrikant Wilh. Bischoff i Magdeburg.
Carl Gløys poesibog i forfatterens samling fortæller, at han i 1899-1900 var i Paris, men der er ikke bevaret oplysninger om hans ansættelser der.
I begyndelsen af 1900-tallet lærte Carl Gløy sin kommende hustru at kende. Det var Ella Fanny Marie Weng, datter af karetmager Carl Garibaldi Weng i København. Men inden ægteskabet fik de den 2. april 1907 datteren Ella Gløy.
På den tid var det ilde set at føde et barn uden for ægteskabet – et »uægte« barn – og datteren blev da også født og døbt i Udstrup mellem Holbæk og Ringsted, hvor moderen sikkert var placeret for at føde.
Kirkebogen fortæller, at jordemoderen stod fadder, men ikke den nærmeste familie, så der har sikkert ikke været det bedste forhold mellem forældreparret og deres familier. Men den lille familie kom tilbage til København, og som nævnt overtog Carl Gløy familieforetagenet i 1911.
Nummerering af vogne
En del af vognene fra Gløys fabrik har produktionsnummer, og Peter Strauss gjorde i mange år en stor indsats for at opspore og registrere de bevarede vogne fra Gløys fabrik.
Ud fra de fundne vogne konkluderede Peter Strauss, at den fysiske nummerering af vognene begyndte omkring vogn nr. 900. Men denne påstand er ikke verificeret.
Efter Peter Strauss’ død i 2009 viderefører Henrik Lauridsen fra Aalborg registreringsarbejde. Ultimo 2018 indeholder listen 165 vogne eller dele fra vogne. Laveste nummer er 934, og højeste fundne nummer er 1948.
En korrespondance mellem Den kgl. Staldetat og virksomheden viser, at vogn nr. 1889 var en dogcart, der blev leveret 10. oktober 1915.
Der findes vogne med navkapsler uden nummer – tilsyneladende er disse unummererede vogne de ældste. Men denne påstand er ikke verificeret, for der er ikke fundet bevarede produktionslister eller lignende fra Gløys virksomhed. Bevaret er kun en regnskabsbog i Københavns Stadsarkiv.
Læs mere om registrering af Gløy vogne via linket her.
Som Fife og Schulz byggede også Gløy herskabsvogne, men en stor del af produktionen var sportsvogne. Vogntyperne blev gentaget efter faste modeller.
Den bevarede regnskabsbog 1903-1906 i Københavns Stadsarkiv viser følgende vogntyper på lager hos Gløy: landauer, victoria, sociable, coupé, jagtvogn, break, dogcart, ponyvogn, char-à-banc, governess car samt kælke med tjenersæde.
Virksomheden går konkurs
I 1913 trådte virksomheden H.H. Gløy & Søn imidlertid i likvidation med overretssagfører Iver Unmack Schrøder som likvidator. I april 1914 blev der holdt auktion over Gløys varelager og inventar.
Det blev en langvarig opløsning af virksomheden, for først i 1917 meddelte Handelsregisteret, at firmaet var endeligt hævet.
Resterne af virksomheden blev dog allerede i 1914 solgt til Jørgen Jensen, der drev den videre som »H.H. Gløy & Søns Eftf. v. Jørgen Jensen«. Et brevhoved dateret 28. juni 1916 er fra »H. Gløy & Søns Eftflgr. Carosseri- & Vognfabrik« på adressen Nørre Farimagsgade 67. Endnu i 1941 var adressen den samme.
Den videre historie om Gløys efterfølger er ikke undersøgt tilbundsgående af forfatteren, men ifølge Kraks »Danmarks ældste forretninger« fra 1950 var H.H. Gløy & Søns Eftf. nu autolakereri. med V. Larsen (f. 1888) som indehaver. Adresse var Nansensgade 23 B, København K.
H.H. Gløys hustru Petrea Rasmine døde den 7. april 1918 i Hellerup og blev begravet den 13. april 1918 på Assistens Kirkegård i samme gravsted som sin mand.
Virksomhedens konkurs og den langvarige opløsning tog angiveligt hårdt på Carl Gløy, der psykisk syg endte sine dage på Sct. Hans Hospital ved Roskilde. Han døde som kun 46-årig den 11. september 1923 og blev begravet i familiegravstedet på Assistens Kirkegård. Ifølge gravstedsprotokollen for Assistens Kirkegård blev gravstedet nedlagt i 1955.
Ejeroversigt
1866-1891 Hans Heinrich Gløy
1891-1900 H.H. Gløy og Ludvig Frederik Gløy
1900-1910 Ludvig Frederik Gløy
1910-1911 Lydia Amalie Gløy
1911-1913 Fritz Carl Wilhelm Gløy
1913-1917 Konkursbehandling
1914- H. Gløy & Søns Eftf.
