F.C. Schulz – hofvognfabrikant i København

En af de tyske vognfabrikanter var Friederich Christian Schulz, der var født den 9. juni 1834 i Jever, Oldenburg. Ifølge Indvandrerarkivet kom han til København i 1856.

Kongeriget Danmarks Handels-kalender 1896-97 fortæller, at F.C. Schulz etablerede virksomhed den 5. september 1872. Ved lov af 8. januar 1887 blev Schulz tildelt dansk indfødsret.

Den 8. maj 1862 i Helligåndskirken i København blev ungkarl, karetmagermester Frederich Christian Schulz gift med kusinen, jomfru Sophie Eleonore Schulz. [1] [2]

Parret fik tre børn: Catharina Eleonore Andrea (født 28. august 1864), Anna Sophie Eleonora (f. 12. april 1866) og Max Emil (f. 24. august 1867, alle tre i Garnisons sogn).

Andrea bosatte sig i Tyskland og blev gift med kongelig hofvognfabrikant J.W. Utermöhle i Hildesheim. Anna blev gift med kurvemager Victor Wengler (1861-1931), søn af den anerkendte tyskfødte kurvemager R. Wengler i København.

Schulz var udlært karetmager, og man skulle dermed tro, at han byggede mest i træ. Men på bevarede vogne fra hans værksted kan man se, at vognene ofte har enkelt og fint smedearbejde, stålnav og stålfælge samt fortøj uden træværk – i modsætning til vognfabrikant Fife, som gerne byggede mere robust og anvendte meget træ i sine undervogne. Derfor kunne man foranlediges til at tro, at Schulz havde en baggrund som smed.

Akslerne på Schulz-vogne er ofte udført med særprægede møtriksystemer, og vogne fra hans værksted er som regel elegant udført uden for megen overflødighed.

F.C. Schulz fik prædikatet hof-vognfabrikant i 1893 og havde det frem til sin død i 1903. Hans væsentligste leverance var ganske givet Guldbryllupskareten, der blev bygget som gave fra Københavns håndværksmestre til Kong Christian 9. og Dronning Louise i forbindelse med regentparrets guldbryllup i 1892.

Ikke alle brød sig om Schulz’ store anvendelse af spinkelt jern i stedet for træ, der nødvendigvis måtte have større dimensioner for at opnå samme styrke som jern. Den navnkundige greve F.C. Scheel (1897-1978) fra Ryegaard var en af disse fortalere for træ. Han holdt på traditionerne og værnede både om godsets herskabsstald, sine køretøjer og ikke mindst kørekulturen.

I en sen alder udtalte grev Scheel til vognsamler Peter Strauss fra Holme Olstrup, at Guldbryllupskaretens fortøj »jo ligner et gammelt cykelstel«. For ham var der ingen tvivl om, at undervognen var for spinkel og manglede træværket.

Men Schulz’ elegante byggestil blev ganske givet beundret af de fleste, og Guldbryllupskareten anses i dag som en perle i europæisk vognbygning, netop på grund af sin elegance og udstyr. Da kareten blev leveret i 1892 var det med elektrisk lys i vognlygter og kabine samt gummiringe på hjulene – begge dele udstyr, der endnu ikke var almindeligt i Danmark.

Ved »Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn« 1888 udstillede Schulz tre vogne. Det var en clarence (coupé til 4 personer), en landauer og en dame-phaeton. For disse tre køretøjer, men »navnlig en Dame-Phae­ton af særdeles smuk elegant Form og Udstyrelse« blev Schulz belønnet med medalje af 1. klasse.

Den 12. maj 1897 blev Schulz’ søn, 29-årige Max Emil Schulz gift med 22-årige Iska Elisabeth Torbensen, der var datter af vognfabrikant Carl Ferdinand Torbensen (1844-98), Krystalgade 24 i København. Max Emil var da allerede forretningsfører i faderens vognfabrik.

Folketællingen for 1901 nævner også Max Emil Schulz som forretningsfører hos Kgl. Hofvognfabrikant Schulz, men det er ikke lykkedes forfatteren at fastslå, hvornår Max Emil indtrådte i virksomheden.

F.C. Schulz døde 69 år gammel den 5. november 1903 og blev begravet på Vestre Kirkegård i København den 10. november. [3]

Virksomhedsadresser F.C. Schulz

Lille Strand­stræde 9. Karetmager.
Cirka 1864-68. (Kirkebøger Garnisons Sogn)

Lille Strandstræde 14. Karetmagermester.
Cirka 1869-. (Kraks Vejviser 1870)

Nyhavn 31. Vognfabrikant.
(Krak 1880)

Nørregade 40. Vognfabrikant.
(Krak 1885, 1890 og 1895.)

Nørregade 40. »F.C. Schulz’s Eftf.«
1906-32. (Handelsregisteret og Krak)

Fælledvej 13. »F.C. Schulz’s Eftf.«
1933-35. (Krak)

Normasvej 31, Valby. »F.C. Schulz’s Eftf.«
1936-40. (Krak)

Herefter ikke i vejviser.

I Handelsregistret den 14. juni 1906 blev det også anført, at Alfred Peter Nielsen, bosiddende i Roskilde, drev foretagendet videre under navnet »F.C. Schulz’s Efterfølger«.

I 1906 flyttede vognfabrikant A.P. Nielsen og hustru fra Roskilde til Schulz’ adresse i Nørregade 40. Folketællingerne 1911, 1916, 1921, 1925 og 1930 viser A.P. Nielsen som vognfabrikant på denne adresse.

Ifølge Kraks Vejviser for København havde F.C. Schulz’s Eftf. til huse i Nørregade 40 frem til 1932. 1933-35 var adressen Fælledvej 13, og i perioden 1936-40 havde virksomheden adresse på Normasvej 31, Valby. Efter 1940 figurerer F.C Schulz’s Eftf. ikke længere i vejviseren.

Sophie Eleonore Schulz døde som 69-årig den 4. maj 1908 på Sankt Josephs Hospital. Ifølge kirkebogen for Helligkors Sogn var hun da bosiddende i Hellerup. Ifølge kirkebogen for Hellerup blev hun begravet den 9. maj på Vestre Kirkegård.

Max Emil Schulz døde som 69-årig den 1. maj 1937 og havde da adresse i Brohusgade 14. I kirkebogen for Alm. hospital/de Gamles By står han anført som trykkeriarbejder og separeret.