I 1948 var inventaret i Den kongelige Stald-Etat gjort op efter Kong Christian 10.s død i 1947. Traditionen tro blev overskud af vogne, seletøjer, sadler, beklædningsgenstande m.m. solgt på offentlig auktion i ridehuset ved Christiansborg. Blandt genstandene var tre gallakareter, hvoraf den ene stammede fra Arveprinsesse Caroline.
Prinsesse Caroline var født i 1793 som ældste datter af Kong Frederik 6. og Dronning Marie Sophie Frederikke. I 1829 blev Prinsesse Caroline gift med Arveprins Ferdinand, hendes fars fætter. Herefter blev hun kendt som Arveprinsesse Caroline.
Efter arveprinsessens død i 1881 overgik hendes gallakaret til Den kgl. Stald-Etat. Ifølge etatens inventarieregnskab 1879-1884 var det en høj tosædet karet på dobbelte fjedre og med patentaksler. Den var brun med røde stafferinger. Indtrækket var af drapfarvet damasceret silke og med hvidt klæde på sæderne.
Ifølge Stald-Etatens inventarieregnskab 1929 blev kareten benyttet af “Gesandter ved deres officielle Modtagelse af H.M. Kongen.” Altså som bestemte kareter også i dag bliver anvendt ved ambassadørmodtagelser.
Ved den offentlige auktion i Stald-Etaten den 17. august 1948 var Arveprinsesse Carolines karet sat til salg som katalog nr. 2. I Stald-Etatens inventarieregnskaber 1929 og 1947 har den løbenummer 11.
Kareten blev solgt til Schwabachs Autoophuggeri, Ingerslevsgade 58 i København for 200 kr. Ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks svarer det til 4.063 kr. i 2017.
H. Schwabach var marskandiser og drev metalhandel. Han havde ikke til hensigt at køre i kareten eller i det hele taget bevare den. Formålet med købet var alene at sælge dele af vognen og hugge resten op. Schwabach havde blandt andet se, at de fornemme vognlygter og det fine silkeindtræk kunne indbringe penge. Schwabach købte mange mærkelige ting på auktion, med skiftende held, beretter et barnebarn.
Efter købet af kareten blev den transporteret hjem til privatadressen, Wesselsgade 21 og placeret foran huset. Det skabte naturligvis stor opmærksomhed, men da det var overstået, og nye objekter dukkede op, var der kort proces. Kareten blev hugget op.
Boghandler Nielsen graver i sagen
I Haderslev havde den navnkundige vognsamler og boghandler Johannes Christian Nielsen hørt om auktionen. Han arbejdede på at redde spændende hestekøretøjer fra ophugning, og boghandler Nielsens enestående arbejde har senere dannet grundlag for Slesvigske Vognsamling i Haderslev.
I juni 1952 rettede J.C. Nielsen henvendelse til hofmarskallen og Den kgl. Stald-Etat og fik efterfølgende tilsendt en liste, der viste vogne, købere og priser på de solgte køretøjer.
Nu skrev Nielsen til Schwabach for at høre nærmere om, hvad der var sket med Arveprinsesse Carolines karet.
Marskandiseren svarede, at den kongelige karet på det tidspunkt allerede var blevet hugget op. Indtrækket af silkedamask var blevet anvendt som betræk på et fint sæt antikke stole og en sofa. Lygterne var anvendt til en brudekaret.
Boghandleren opgav ikke så let og skrev igen til Schwabach for at høre, hvad der var sket med selve vognen. Schwabach, der også var autoophugger, svarede nu, at “den Kongelige Bil” var helt ophugget. Men han uddybede også, at lygterne var blevet solgt til Vognmand Ole Jørgensens Efterfølger i Læssøgade og at en anden karet fra auktionen blev solgt til en herregård på Møn. Herefter sluttede korrespondancen, og boghandler Nielsen måtte indse, at løbet var kørt med den karet.
Læs også om Frederik 7.s karet, der blev solgt på auktionen i 1948. Læs mere.
