Auktion i Den kgl. Stald-Etat 1948

Når Regenten dør, fratræder hele hofstaben umiddelbart. Nogle går på pension, andre søger andet arbejde eller bliver tilbudt ansættelse hos den nye Regent.

Ved Kong Christian 10.s død den 20. april 1947 sluttede en æra med hesten i fokus i Den kongelig Stald-Etat. Etaten havde fungeret nogenlunde uforstyrret gennem mange år selv efter opfindelsen og udbredelsen af automobilet. Krigens mangel på biler, dæk og brændstof havde igen fremhævet hestens betydning. Kongefamiliens daglige transport og hoffets drift under krigen var betjent af ‘visitvogne’, små elegante coupéer med to brune Oldenborgere forspændt og kusk i rødt liberi med høj hat.

Med krigens ophør og Kongens død blev forholdene ændret. Bilerne skulle til. Den nye konge, Frederik 9. følte sig som sømand, og den nye hofstab var præget af officerer fra Marinen uden særlig veneration for heste og kørsel med hest og vogn. Den daglige brug af ekvipager fra Stald-Etaten ophørte, og fra da var opgaverne mere repræsentative.

Som altid ved dødsboet efter et langt liv var der meget, der skulle ryddes op i og effektiviseres før den kommende generations brug. Kareter, seletøj og andet udstyr, der var stationeret på forskellige slotte, blev samlet på Christiansborg. Traditionen tro blev der lavet et omfattende inventarieregnskab over Stald-Etatens beholdninger. Den kgl. Stald-Etat meddelte herefter i dagspressen, at overskudsmateriel ville blive bortauktioneret i Christiansborg Slots ridehus.

Tirsdag den 17. august 1948 kl. 10.00 blev der afholdt offentlig auktion over vogne, seletøjer, sadler, beklædningsgenstande og meget andet i Christiansborg Ridehus. Eftersynet fandt sted mandag den 16. august kl. 9.00-16.00.

Betingelser for auktion 1948

Auktionskataloget omtaler følgende konditioner for auktionen:

Alt sælges i den Stand, hvori det ved Hammerslaget er og forefindes og henligger fra dette for Køberens Regning og Risiko.

Ejendomsretten til det solgte overgaar først til Køberen ved Betaling af Budsum og Auktionssalær.

Budsum og Auktionssalær, 10 % deraf, betales ved Hammerslaget til Staldetaten.

Det købte skal være afhentet senest den 20. August 1848 inden Kl. 16, i modsat fald kan det straks og uden Varsel bortsælges for første Købers Regning enten underhaanden eller ved Auktion.

Den, der byder for en anden, hæfter som Selvskyldnerkautionist.

Eventuelle paa de købte Effekter anbragte kongelige Navnetræk, Vaaben og Kroner vil blive fjernede ved Stald-Etatens Foranledning før Udleveringen.

Mindste Bud og Overbuds Størrelse bestemmes af Auktionarius. Opstaar der, efter at Hammerslag er givet, Tvivl om hvem der var højstbydende, eller viser det sig, at flere samtidig har budt, foretages nyt Opraab; jfr. Justitsministeriets Instruks for Auktionsledere af 2. Juli 1935 § 7, stk. 10.

Tillægskonditioner forbeholdes.

Den Kongelige Stald-Etat
København d. 9. Auguust 1948
E.M.E. Schaumburg

Joachim Rasmussen
Auktionsleder

Auktionskatalog 1947
Forside fra auktionskataloget 1948.

Ekstrabladet skrev

På auktionsdagen udkom Ekstrabladet med følgende artikel om auktionen:

“Højst et par hundrede mennesker var mødt op i Ridebanehuset på Christiansborg for ved den af Kongehuset foranstaltede Auktion at sikre sig en flot Karet, en Sparkstøtting eller noget pragtfuldt Seletøj. Blandt Publikum sås ingen Kammerherrer eller kongelige Lakajer, der ønskede at have en af de mange Vogne, der måske for dem selv havde haft Minder fra gammel Tid. De fleste var Vognmænd, Opkøbere og Marskandisere.

Der blev i alt solgt 300 Numre, og der indledtes med den smukkeste af alle Kareterne, en høj Galla-Karet med pragtfuldt Silkebetræk i Vognen og et Par vidunderlige Sølvlygter. Da Auktionarius havde oplæst alt om Vognen og blandt andet fortalt, at man muligvis i Staldetaten kunne få at vide, hvilke kongelige Personer, der i Årenes Løb havde siddet i Vognen, blev der helt stille. Intet Bud. En Herre sagde spøgefuldt 25 Kr. Auktionarius foretrak at begynde med 100 Kr. En Herre akcepterede. Det er ikke mere end en kasse gode Cigarer koster i Dag, indskød Auktionarius.

Men der var Stilstand i Buddene, langsomt sneg de sig op med 25 Kr. ad Gangen til 550 Kr. og så faldt Hammeren.

Vognen købtes af en ung Pige. Auktionarius spurgte hende, om det skulle være til at køre i Kirke i, men det benægtede hun smilende, henrykt støttende sig til en høj ung Mand. I hvert Fald havde hun nu hjemført en Pragtkaret med to skønne Sølvlygter, der i hvert Fald var mere værd end Købesummen. Der så ud til at ligge Romantik bag dette Køb. Da vi spurgte den unge Dame, hvad hun ville bruge Kareten til, var Svaret: – Jeg vil selvfølgelig køre i den.

Den unge Mand trak hende væk. Det bliver en statelig Kørsel med Plads til Lakajer på Bagbukken.

Artikel i Ekstrabladet
Artikel i Ekstrabladet 17. august 1948.

Ud at køre i Dyrehaven

Den næste høje Gallakaret var knap så smuk, men dog et Pragtstykke, hvad Vognkunst angår. Det er jo dejlige Materialer, sagde en gammel Vognmand. Den gik for 200 Kr. Næste Galla-Karet 150 Kr. En Phaëtonvogn nåede 210 Kr., men så kom Kalechevognene og Landauerne, der mere var egnet til daglig brug. Nu dukkede Vognmændene fra Dyrehaven frem på Arenaen, og der blev Gang i Budene. En Kalechevogn 650, den første Landauer 900 Kr., den næste 1400 Kr. Vi vil få den at se på Dyrehavsbakken.

En yndig lille Landaulet med plads til to inden i den lukkede Vogn skulle man have troet, var egnet til Kørsel under Dyrehavens skyggefulde Træer, men Vognmændene fra Klampenborg har åbenbart ikke den indstilling. Ingen bød. Pludselig sagde Godsejer Tvede, der havde siddet på første række og hovedrystende noteret priser, 100 Kr, Der skete ikke mere og det fik han den for.

475 for Omnibussen

En Charabanc til fire Heste og 10 Personer solgtes for 350 Kr., en naturtræs Jagtvogn 550 og Omnibussen med de mange minder fra Fredensborgdagene gik for 475 Kr.

Det var første del af Dagens Auktion. Senere kom så andre vogne, Sparkstøttinger og Seletøjer.”