Vognsamlere og andre med interesse for historiske hestekøretøjer drøfter ofte vognmaling og og historiske malematerialer. I en årrække har det været en helt naturlig ting, at gamle vogne absolut skulle nymales, men til alt held er der nu også blandt vognsamlere kommet fokus på, at de historiske bemalinger har stor værdi for vognens historie. Flere vælger nu at bevare den gamle bemaling, hvis det er muligt.
At bemalingen er gammel, betyder ikke nødvendigvis, at den er oprindelig eller original. Vogne var brugsredskaber, der naturligvis blev slidte. Derfor var det almindeligt, at i hvert fald de bedre stadsvogne af og til blev sendt til ommaling hos vognmaleren. Og man gik grundigt til værks. Der findes beskrivelser af, at den gamle maling blev brændt af, inden man malede vognen om. Derfor kan en vogn let have haft flere ældre bemalinger, inden den blev sat til side med den nuværende “gamle” bemaling. Ofte kan man dog i dørfalser eller fx under polstringen finde spor af ældre bemaling, for her var vognmaleren måske ikke så grundig i sin afrensning.
De fleste af de historiske hestekøretøjer, vi omgiver os med, er bygget fra midten af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er det interessant at kigge nærmere på, hvilke malematerialer man anvendte til køretøjerne i den periode. Denne artikel gengiver eksempler på fremstilling af vognmaling og lakker/fernisser i 1800-tallet.
De fleste malingstyper var baseret på linolie med forskellige tilsætninger, mens lakkerne ofte indeholdt harpiks af varierende slags alt efter ønske om egenskaber. Men hvordan malede man en vogn?
At male en vogn
I 1881 skrev André Lütken i Opfindelsernes Bog om fremstilling af en vogn. Et afsnit omhandler vognmaling og gengives her:
Vognens Maling og Lakering udgjøre atter en særlig Arbejdsgren, og den Fuldendelse, Lakeringskunsten har naaet i den senere Tid, er kommen Vognmageriet til stor Nytte. Materialerne ere de almindelige Mineralfarver, Fernis og Lakfarver, og det, der er ejendommeligt for Vognmaleriet er egentlig kun, at den paagjældende Farve lægges paa i mange Lag, saaledes at det sidste altid afslibes, inden det følgende anbringes.
Først overstryges det hele med en Grundfarve saa tyk, at Træ, Metal og Læder ikke mere kunne skjelnes fra hinanden. Naar flere saadanne Lag er strøgne paa, hvad der for hver Gang naturligvis ikke kan ske, førend det foregaaende er blevet fuldstændigt tørt, anbringes Lakeringen, ligeledes i flere Gange, med de Farver, man vil at Vognen skal have.
Saaledes blive Hoveddelene af en Vogn vist strøgne 12-15 Gange med Grund- og Lakfarver, af hvilke enhver flere Gange finslibes med Pimpsten eller noget andet lignende Middel. Den sidste Polering foretages først, naar alt er blevet fuldstændigt haardt.
Når vognen kom fra vognmaleren, fremstod den spejlblank, som nedenstående foto så fint viser.
Fremstilling af vognmaling og vognlakker
I det følgende gives eksempler på fremstilling af vognmaling og vognlakker fra forskellige bøger fra perioden 1840-1885.
OBS: Flere af de nævnte råvarer er meget giftige.
Fernis-Fabrikanten
Fernis-Fabrikanten, eller Kunsten at kunne, meget billigt og høist probat, tilberede over hundrede forskjellige Fernisser, tjenlige til alle Sorter Træ-, Metal-, Horn-, Læder, Pap-, Papiir- og flere slags Arbeider, som ogsaa fine Fernisser- til Miniatur-Arbeider, Malerier, Forgyldninger, Bronzeringer etc. etc.
Udgivet af L. H. Friese, Kjøbenhavn, 1840
Oliefernis til Undervogne
Et pund Sandarak smeltes i en godt glaseret Potte, dertil tilsættes et halvt Pund Linoliefernis, og begge Dele koges under Omrøring i en Fjerdedeel Time; derpaa tages Potten af Ilden og gydes under Omrøringen et og et halvt Pund Terpentinolie deri.
Glands-Fernis til Karether, Wienervogne, Agestole og flere Ting, som have mørke Grunde
Otte Lod venetiansk Terpentin opløses med tre og et halvt Pund Terpentinolie i en tilproppet Flaske paa en varm Kakkelovn. Et pund klareste Bernsteen smeltes i en med Laag forsynet, velglaseret Potte, over stærke Kulgløder. Otte Lod Gummi Sandarak og ti Lod Violharpix smeltes i en anden Potte. Naar Gummierne ere blevne flydende, tilsættes og omrøres tolv lod tørrende Linolie i hver Potte, derefter sammenblandes disse Masser i en Potte over Ilden, og det hele faaer derpaa nogle Opkog. Potten tages nu af Ilden og Terpentinen heldes under Omrøring deri. Fernisen filtreres, førend den bliver kold, igjennem et fint Stykke Lærred, og gjemmes i tilproppede Flasker.
Ønsker du at læse mere i L.H. Frieses bog, kan den downloades via dette link
Wilds praktiske Universal-Raadgiver
Wilds praktiske Universal-Raadgiver for Borger og Landmand, Et Magazin af techniske og oekonomiske Erfaringer, indeholdende Forskrifter for Fabrication, Haandværksdrift…
O. Chr. Green
Kjøbenhavn, 1851
Bernsteensfernis
Følgende Forskrift afgiver en god sort Fernis til Jernværk paa Vogne og deslige. Man opløser paa den beskrevne Maade 3 Lod Asphalt, 3 Lod Bernsteen og 3 Lod Harpix i 1½ Pd. Linoliefernis og fortynder det Hele med ½-¾ Pd. Terpentinolie.
Practisk Raadgiver For Kunstnere Og Professionister
Efter C. H. Schmidts “Practischer Rathgeber”
Bearbejdet og udgivet af Wald. Møller, translateur
Hobro, 1858
Bogens opskrifter er baseret på J. Wilson Neils bog fra 1833 “No. 1. Manufacture of Varnishes”.
Bedste Karetfernis
Denne Fernis er bestemt for Fadninger til Kareter og andre Vogne, der skulle poleres. Man smelte 8 Pd. fiin afrikansk Copalgummi; blande den med 8 Potter renset Olie, og koge den langsomt i 4 a 5 Timer, indtil Fernisen bliver klæbende. Man sætter 14 Potter Terpentinolie til, afsigte den, og bringe den i en Cisterne.
Efterat disse Ferniser have undergaaet Sydning i Gummikjedlen, uden alle tørrende Substantser, saa ere de klarere, end om hver Smeltning var bleven gydt i Sydekjedlen, og da afkogt. Fernis, der udelukkende er tilberedt af afrikansk Copal, er mere flydende, bøielig og blød, end Fernis, der for en Deel eller ganske er tilberedt af Animegummi; ogsaa har den Første den Egenskab, at den beholder sin Farve, ja bliver endog blegere efter Brugen, imedens den Sidste altid bliver mørkere.
Ægte Copalferniser tørres noget langsomt, og blive i flere Maaneder saa bløde, at de ikke antage nogen Glands, forinden de udsvede Fugtigheden og blive Haarde; men da holde de godt og beholde deres Politur. Da de imidlertid tørres for langsomt, afhjælpes som oftest dette Onde af Vognfabrikanter, Malere og Fernisberedere derved, at de blande 2 Kjedler fulde af ovenmeldte Fernis med een Kjedel fuld af følgende Indhold:
8 Pund smuk, klar Animegummi,
8 Potter renset Olie og
14 Potter Terpentinolie,
som koges i 4 Timer.
Efterat denne Blanding er sigtet, sættes den i Heed Tilstand til de 2 andre Kjedler, og blandes godt. Denne Tilsætning bevirker Fernissens Hurtigere Tørring, ligesom ogsaa denne viser langt tidligere Politur.
Almindelig Karetfernis
8 Pund bedste afrikansk Copalgummi,
12 Potter renset Olie.
14 Potter Terpentinolie,
kogt i 4 Timer indtil det klæber, og sigtet, giver omtrent 22 Potter Fernis.
8 Pund bedste Animegummi,
8 Potter renset Olie,
14 Potter Terpentinolie
koges som sædvanlig, blandes og sigtes i Heed Tilstand, og gydes sammen med den foregaaende Kjedel fuld af afrikansk Copalfernis.
Man kan komme 2 Kjedler fulde af Animefernis og een Kjedel Kopalfernis sammen; denne Fernis vil tørre hurtigere og fastere, end den bedste Sort Karetfernis, men den er ikke af saa lang Varighed som denne.
Hurtigtørrende Karetfernis
8 Pund bedste afrikansk Copalgummi,
8 Potter renset Olie,
1/4 Pund tørret Blysukker,
14 Potter Terpentinolie,
koges indtil det klæber, blandes og sigtes.
8 Pund smuk Animegummi,
8 Potter renset Olie,
1/4 Pund Zinkvitriol,
14 Potter Terpentinolie
koges, blandes, og sigtes i den anden Kjedel.
Denne Blanding er fortrinlig skikket til at overfernisere gammelt Arbejde i mørke Farver.
Bedste Undervognsfernis
8 Pund afrikansk Copalgummi, 2den Sort,
10 Potter renset Olie
koges indtil det klæber, med
1/4 Pund tørret Zinkvitriol,
1/4 Pund Blyglet,
22 Potter Terpentinolie
blandet og sigtet.
8 Pund Animegummi, 2den Sort,
10 Potter renset Olie,
1/4 Pund Blyglet,
22 Potter Terpentinolie
tilsættes Ovennævnte i Heed Tilstand.
Som Navnet antyder, er denne Fernis bestemt for Hjul, Fjedre og Undervognsdele paa Kareter og andre Vogne. Det er tillige den Art Fernis, som Huus- og Ornamentmalere bruge, idet den tørrer hurtig og glindser stærkt, og desaarsag svarer bedst til sin Hensigt.
Klar Ravfernis
Man smelte 6 Pund udsøgt, meget klart og gjennemsigtigt Rav i Gummikjedlen, og gyde 8 Potter Heed renset Olie deri. Dette syder man indtil det klæber stærkt, og blander det med 16 Potter Terpentinolie. Denne Fernis er ligesaa smuk som Karet-Copalfernis, og lader sig let paaføre. Den er meget haard og er tillige den varigste Fernis. Med Copalfernisser lader den sig meget godt blande, og gjør dem meget Haarde og varige.
Isensværte
I en Jernkjedel koges 48 Pund Asphalt i 4 Timer; i Løbet af de første 2 Timer tilsættes 7 Pund Minie, 7 Pund Blyglet, 3 Pund tørret Zinkvitriol og 40 Potter sydet Olie; derefter tilsættes en Smeltning af 8 Pund mørk Gummi med 8 Potter Heed Olie. Saasnart Olien og Gummien ere iblandede, lader man Massen endnu koge i 2 Timer, eller indtil den lader sig dreie mellem Fingrene til haarde smaa Kugler. Naar den derefter er bleven kold, fortynder man den med 120 Potter Terpentinolie, eller indtil den erholder den rette Consistents. Denne Fernis tjener til at give Jernarbeidet paa Kareter og andre Vogne en sort Paastrygning.
Bedste sort Lakfernis
For at tilberede denne, bruger man samme Fremgangsmaade, som ved Guldfernissen. Man bringe saaledes 24 Potter raa Linolie i Tilsætningskjedlen, og syde den langsomt. Man sætte en støbt Jernkjedel, der tager omtrent 36 Potter, og er forsynet med 2 Greb, i Pladen paa Ildstedet; man forsyne denne med 10 Pund, ægyptisk Asphalt, og gjøre en god Ild derunder, som under hele Smeltningen maa regelmæssig vedligeholdes. Et Jernlaag, der passer accurat, og et Par Kroge maae være ved Haanden, da Kjedlen stundom maa hæves fra for et Par Minuter, naar Heden er for stærk.
Medens Asphalten smelter, maa der gjøres 8 Potter Olie varm, til at blande med samme, saasnart den er heed nok. Efterat Olien er gydt i, lader man den staa endnu i 10 Minuter paa Ilden, og hæver enten Kjedlen af med begge Krogene, og tømmer den af i Tilsætningskjedlen, eller øser Massen deri med Skeen. Denne Kjedel bærer man nu udenfor Døren, tager Bundfaldet ud med en Haandfuld Hø eller Halm, vadsker den derpaa ud med Skylleterpentin og tørrer den.
Man gjør endnu 3 lignende Smeltninger, og gyder dem i Tilsætningskjedlen, saa at der kommer 40 Pund Asphalt og 56 Potter raa Linolie sammen, hvortil man sætter ligesaa mange tørrende Substantser, og paa samme Maade, som ved Guldgrunden. Man vedligeholde en regelmæssig, men ikke stærk Ild, saa at Vædsken syder endnu i 4 Timer, hvorpaa Ilden maa slukkes for denne Dag.
Saasnart Indholdet den næste Dag kan bringes til at flyde, maa man prøve det paa et Glasskaar. Det er ikke nok at Massen klæber stærkt; den maa sydes saalænge, indtil en paa Glasset afkjølet Draabe lader sig forme til en haard lille Kugle imellem Fingrene, uden at klæbe betydeligt ved samme. Er dette Tilfældet, faa udslukke man Ilden og lade Massen staa i Halvanden Time. Naar denne da er behørig afkjølet, blandes den med i det mindste 120 Potter Terpentinolie, og sigtes. Naar den i kold Tilstand er for tyk, maa den paany ophedes og blandes med Terpentinolie, indtil den faaer den rette Consissents.
Denne Lakfernis egner sig især for Vognfabricanter og Lakerere, og bør i det mindste opbevares 6 Maaneder, inden man bruger den.
Slutningsbemærkninger
Enhver Karetfernis burde indeholde 1½ Pund Gummi paa hver fjerde Pot Fernis; men Fortyndningen eller det Qvantum Terpentinolie, der er nødvendigt, for at bringe Fernissen til den rette Consistents, afhænger meget af Sydegraden, saaledes at man bruger mindre Terpentinolie, naar Gummien og Olien ikke ere sydede stærkt.
Al Fernis til Undervogne, Paneler, Mahagonitræ o.s.v. burde til hver 4de Pot Fernis indeholde et Pund Gummi; og skulde en Kjedelfuld behøve forholdsmæssig mere Terpentinolie, saa syder man den næste Kjedelfuld ikke saa længe.
Lys og mørk Guldgrund burde i 4 Potter indeholde ½ Pund god Gummi; og bedste sort Lakfernis ½ Pund god Gummi og derover, foruden Asphalten.
Neil er ved en fyrgetyveaarig Erfaring kommen til den Overbeviisning, at den størfte og vigtigste Kunst ved Fernisberedning bestaaer i at behandle og styre Ilden under Gummikjedlen, saa at Gummien, under Hele Smeltningen, og navnlig ved Ildens Forøgelse, behandles saaledes, at Gas og Syre saa meget som muligt afsondres derfra; dette forstaaer den Uerfarne ikke let, og kun Faa give Agt derpaa.
Hvis du ønsker at læse mere i Practisk Raadgiver For Kunstnere Og Professionister, kan bogen downloades som pdf via dette link.
Brochure fra Lewis Berger & Sons Limited 1879
I Det kgl. Bibliotek er bevaret en brochure om “Superfin Farve til Vognlakering”. Den er fra det engelske firma Lewis Berger & Sons Limited i 1879. Firmaet var grundlagt af Louis Berger i 1760, men havde i slutningen af 1800-tallet dansk repræsentation. Brochuren fortæller både om at blande farven og om at stryge den på – helst med en kamelhårspensel, der ikke ville efterlade penselspor. Brochuren kan downloades som pdf via dette link.
Katalog og Pris-Liste fra Glidden W. Joy & Co. 1885
Det amerikanske firma Glidden W. Joy & Co., der i Danmark var repræsenteret af Sophus Appel i København, havde et stort sortiment af vognmaling og lakker til vogne. Et dansk katalog fra 1885 om Jernbane-, Karet- og Vognfernisser er bevaret i Det kgl. Bibliotek og kan downloades som pdf via dette link.
