Vognmaling i 1700-tallet

Denne artikel om vognmaling i 1700-tallet giver eksempler på materialer og metoder vedrørende maling af en finere vogn.

Det er sjældent at støde på en 1700-tals vogn, der står med den helt oprindelige bemaling, for gennem så mange år er køretøjerne oftest blevet malet om adskillige gange. Farvemoden har skiftet, og naturlig slidtage har gjort det nødvendigt at male om af og til.

Eksempel på vognmaling i 1700-tallet, karet foran Hirschholm Slot ved Hørsholm. Bemærk den røde undervogn og røde hjul med guldstaffering. Udsnit af gouache af Johan Jacob Bruun, 1740. Kongernes Samling, Rosenborg / Amalienborg.
Eksempel på vognmaling i 1700-tallet: karet foran Hirschholm Slot ved Hørsholm. Bemærk den røde undervogn og røde hjul med guldstaffering. Udsnit af gouache af Johan Jacob Bruun, 1740. Kongernes Samling, Rosenborg / Amalienborg.

Tilbage i tiden gik man ofte grundigt til værks, når man malede om. Man brændte ofte den gamle maling af, for at starte på frisk grund, og så vil der ikke være mange spor at finde efter den oprindelige bemaling. Af og til kan man være heldig at finde spor af tidligere bemalinger i falser, under polstringen og andre vanskeligt tilgængelige steder, hvor vognmaleren måske ikke har været så grundig i afrensningen.

Men hvordan malede man en finere vogn i 1700-tallet?

En af de tidlige dansksprogede beskrivelser af vognmaling finder man i Nye og fuldstændig Maler- og Forgylder-Bog fra 1794. Forfatteren beskriver ikke alene behandlingsprocesserne, men giver også vejledning til fremstilling af de forskellige maling- og laktyper. Bogen giver således et glimrende indtryk af vognmaling i slutningen af 1700-tallet.

Nye og fuldstændig Maler- og Forgylder-Bog er en generel bog om malerfaget, men i det følgende gengives udelukkende de emner, der har med vognmaling at gøre. Jeg har valgt at gengive teksten i den oprindelige form og stavemåde, men sætter små forklarende kommentarer i kantede paranteser.

OBS: Flere af de nævnte råvarer er meget giftige (fx kviksølv-, bly- og kobberforbindelser).

Maaden at udzire Vogne og andet sligt Kjøretøj

Nuomstunder anser man Vognene ikke blot som et nyttigt Redskab, men også som en Ting, man har til Fornøjelse og Pragt. Deres Udziring [udsmykning] ligger derfor Ejermanden ligesaa meget på Hjertet, som Værelsernes. Vi ville igjennemgå Delene af en Vogn, og vise hvorledes de skulle males.

En Vogn maa udstaae alle Forandringer af Luften og Vejret, den maae derfor ikke anstryges anderledes, end med Olie- og Fernisfarver. Da alle Jordfarver passe sig got for Oliemaleriet, saa iagttage man de ovenfor givne Foreskrivter; fornemmelig maae man forsøge vel at paalegge de haarde Farver, og at polere. Af begge disse Stykker hænger Maleriets smukke Glands sidenefter.

Vælger man Vandgrønt [grøn baseret på malakit] til Anstrøg af Fladerne paa en Vognfading, faa man, ifald Fadingen er nye, efter det første Grundanstrøg,

  1. give ti eller tolv Anstrøg med den haarde Farve, og hver Gang vie [holde sig væk] indtil det sidste er bleven ret tørt, saaledes som Side 101 er bleven erindret.
  2. glatte med Pimpsteen, polere med en Pude af Sarts [fint uldstof] der er dyppet i Vand med pulveriseret Pimpsteen, og derefter vaske af med en Svamp, saaledes som sammestæds er bleven lært.
  3. afrive Bleghvidt [blyhvidt] og crystalliseret Spanskgrønt [baseret på kobberacetat], hver for sig, med Terpentinolie, og af begge disse Dele blande den til Anstrøget bestemte Couleur, men ikke mere end man bruger; denne Masse bliver da indrørt med en smuk hvid feed Copalfernis.
  4. hermed giver man tre Anstrøg, dog maae det sidste være svagere af Farve, og indeholde mere Fernis.
  5. overtrækker man otte til ti Gange med en smuk hvid Copalfernis, dog maae hvert Anstrøg være ret tørt i Forvejen.
  6. endelig polerer man Fladerne paa Vognen, og saa er da det polerede Fernismaleri færdigt.

Vogne med sort poleret Fernisgrund

Efter Grundingen giver man 10 til 12 Anstrøg med den haarde Farve, og glatter med Pimpsteen, ligesom forhen. Ere disse Forberedelser færdige, tager man til den polerede sorte Grund meget fiint igjennemsigtet Elfenbeensort og rører det i smuk Bernsteensfernis [ravlak]. Deraf giver man 2 til 3 glatte og meget jevne Anstrøg, men til det sidste tager man mindre Sort. Derefter overtrækker man 8 til 10 Gange med smuk Bernsteensfernis, som man sidenefter polerer, ligesom forhen. Overhovedet tager man til alle Farver, der ere mørke, den fede Bernsteensfernis til Grund, og til de lyse Farver Copalfernissen.

Vognhjul

  1. Grunder man 2 til tre Gange med Bleghvidt, der er afreven og indrørt med Linolie.
  2. Giver man 2 til 3 Anstrøg af den valgte Farve. Er den grøn, tager man den Side 45 foreskrevne.
  3. Omsider overtrækker man et par Gange med hvid Copalfernis.

Skal Farven være graa, grunder man et par Gange med Bleghvidt, der er afreven med Roeolie [rapsolie], og indrørt med halv Terpentinolie og halv Roeolie, og anstryger derefter med en Blanding af hvidt og sort efter den Højde af Farve, man behager; begge Deele blive afrevne med Olie og indrørte med Terpentinolie.

Foretrækker man hellere et smukt lyst Rødt, overstryger man Hjulene først et par Gange med Berryrødt, der er afreven og indrørt med Linolie og og lidt Sølverglød [blyoxid], nemlig den første Gang med blot Olie, og den anden Gang med noget deri blandet Terpentinolie.

Til det tredie Anstrøg blandes til ovenmeldte Rødt noget Minnie [blymønje], der ligeledes er afrevet med Olie og indrørt med Terpentinolie. Naar alting er ret tørt, overstryger man endnu en gang med med Viinspiritusfernis, hvori der er blandet noget Zinnoberrødt [cinnober].

Skal Anstrøget være endnu smukkere og varigere, overstryger man endnu en eller to Gange med Feed Fernis.

Undervogne

Man anstryger Undervognen med Oliefarve af den Couleur, man behager, og grunder ligesom ved Hjulene, en eller to Gange med Bleghvidt, der er afrevet og indrørt med Lin-, Nød, eller Roeolie, eftersom den valgte Farve er. Derefter overstryger man et Par Gange med denne Farve, og overtrækker med en feed Fernis, saa at man uden Skade kan vaske den.

Den feede Fernis tillaves paa følgende Maade: I en halv Pot Viinspiritus kommer man 6 Unzer Sandarac, 3 Unzer flad Gummilak og 4 Unzer Colophonium; naar dette er opløst, kommer man 6 Unzer almindelig Terpentin dertil, hvilken indrøres med fint Zinnober, naar man vil bruge den. Formedelst sin Bestemmelse maae denne Fernis ikke være saa kostbar, som andre. Man tager mindre Sandarac, eftersom denne bliver hvid af Luften, men destomere Gummilak. Den almindelige Terpentin faaes ogsaa for bedre Kjøb. Gummilakken og Colophoniummet giver den Consistents, og glasserer bedre.

Grønt til Undervogne bestaaer af Bleghvidt og destilleret Spanskgrønt, hvoraf ethvert bliver afreven med halv Olie og Halv Terpentinolie. Derefter rører man det ind med hollandsk Fernis, hvorom vi straks skulle tale.

Hollandsk Fernis til at indrøre Spanskgrønt med

Denne Fernis har sit Navn deraf, fordi man tilforn [tidligere] lod den komme fra Holland. Den bestaaer af en halv Pot Terpentinolie, hvori man lader 1/2 Pund Fyrreharpix og ligesaameget haard Terpentin gaar i Stykker, og derefter filtrerer det igjennem en fiin linned Klud.

Feed Oliefernis til Undervogne

Til I Pund opløst Sandarach tager man et halvt Pund kogt Linolie; og kommer siden Terpentinolie deriblandt, for at giøre den tyndere og klarere. Naar Undervognene have faaet deres bestemte Anstrøg af Oliefarve, saa bevarer denne Fernis Farven fra at falme; og man kan da, uden Skade, foe dem rene igien, naar de ere blevne smudsige.

Caroline Mathildes Stadskaret. Tegning i Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Det kgl. Bibliotek.
Caroline Mathildes Stadskaret med rød undervogn. Tegning i Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Det kgl. Bibliotek.

Til et rødt Anstrøg paa Undervogne til Karether

I en Kande Viingeist [sprit] kommer man 6 Unzer Sandarach, 3 Unzer af den platte Gummilak, 4 Unzer Fiolharpix, naar disse ere opløste kommer man 6 Unzer slet Terpentin dertil (Terebinthine Pise), naar man vil bruge den, indrøres den med fiin Zinober (Vermillon). For denne Fernisses Bestemmelses Skyld, maae den haves for lettere Kiøb, end alle andre Arter. Man teger mindre Sandarach dertil, fordi den bliver bleg i Luften; men derimod desto mere Gummilak, fordi denne holder sig bedre. Den slette Terpentin kan og haves for lettere Kiøb. Gummilakken, og Fiolharpixen giver den Consistenx og forskaffer den tillige en bedre Glassur.

Download bogen

Hvis du vil læse mere fra Nye og fuldstændig Maler- og Forgylder-Bog, kan bogen downloades fra Det kgl. Bibliotek via dette link: Download bogen. Der kan blandt andet findes meget mere om tilberedning af farverne, malerteknikkerne og forgyldning af vogne.

Morten Hallagers Fernisse-Bog fra 1799

En anden bog, der blandt meget andet samler en række opskrifter på vognmaling og fernis, er Morten Hallagers bog fra 1799:

Fernisse-Bog : indeholdende practiske Anviisninger til at tilberede alle Slags Fernisser til Malerier, Forgyldning, Lakering og Bronzering, saavelsom: til Ætsninger for Kobberstikkere; og til andre Kunstnere paa Træe, Guld, Sølv, Kobber, Messing, Metal, Jern, Blik, Tin & Blye, Papiir, Læder, Pergament, tilligemed fine Lak-Fernisser til Migniatur-Arbeider, Kobberstykker, Vandfarve-malerier, Tørrede og udstoppede Fugle, Urter, Insecter, etc. Uddragne af de bedste Udenlandske Skrivter, og oversat af Morten Hallager.

Her gengives de opskrifter, der vedrører hestevogne:

Fernis til rødt Anstrøg paa Undervogne

Man opløser sex Unzer Sandrak, tre Unzer Gummilak og fire Unzer Fiolharpix i en Pot Viingeist, og derpå kommer man sex Unzer almindelig eller saa kaldet pisansk Terpentin deri. Naar man skal bruge det, indrører man det med mere eller mindre Zinober.

Da denne Fernis maa være lettere end alle andre, saa tager man mindre Sandrak, hvilken gjerne bliver hvid i Luften, og mere Gummilak. Den almindelige Terpentin er lettere en den venetianske, og ved Fiolharpixen og Gummilakken faaer Fernissen mere Konsistens og Glasur.

Fernis til Reparation

Naar man igjen til overstryge en Vogn eller igjen vil forhøie dens Farve ved en Fernis, saa betjer man sig dertil af en Fernis, som tillaves lige som den ovenfor anførte Kopalfernis, undtagen at man kun tager Udskuddet af Kopal dertil, efterat man først har udsøgt de fineste Stykker deraf, for at bruge dem til den bedste Fernis.

Feed Oliefernis til Undervogne

Til et Pund opløst Sandrak helder man et halvt Pund Linolie, og fortynder det derpaa med Terpentinolie. Naar Undervognene have faaet deres Oliefarve, saa holder denne Fernis sig saaledes, at man uden al Skade kan afvaske dem.

Sort Fernis til Jernværk, Kareter o. desl.

Man smelter Jødebeg, Fiolharpix og Bernsten, og naar det er smeltet, blander man det sammen. Derefter hælder man feed Olie dertil, og imedens Blandingen endnu er varm, kommer man Terpentinolie deri.

Fernis til Kareter

Man koger fire Untzer Benzoe, to Untzer Borax, og, om man vil, noget Bernsteen i halvanden Pot Viingeist, og behandler det i øvrigt som de andre Fernisser.

Download bogen

Hvis du vil læse mere i Morten Hallagers Fernisse-Bog, kan du downloade den som pdf fra Det kgl. Bibliotek via dette link.

Læs mere

Læs også om vognmaling i 1800-tallet.