Vognaksler fra Anker Heegaard i København og Frederiksværk

Hvis man interesserer sig for dansk vognhistorie, er det værdifuldt også at studere vognaksler. I denne artikel vil vi kigge nærmere på vognaksler fra Anker Heegaard i København og Frederiksværk.

Indhold

Virksomheden Anker Heegaard

Danske vognfabrikanter, karetmagere og smede købte ofte vognaksler hjem som halv- eller helfabrikata fra grossister eller fabrikanter som netop Anker Heegaard. Kun ganske få af de helt store, danske vognfabrikker som N. Larsens Vognfabrikker i København havde egen akselproduktion. Men også disse købte oftest patentaksler fra akselfabrikker, da patentaksler var noget vanskeligere at fremstille end smøreaksler.

Virksomheden Anker Heegaard blev grundlagt i 1828 af Matthias Anker Heegaard (1776-1837), der i 1804 havde nedsat sig som isenkræmmer i København. I 1828 anlagde han et jernstøberi på den nuværende Blågårds Plads i København.

I 1828 anlagde isenkræmmer M. Anker Heegaard jernstøberi og maskinfabrik på en parcel, han købte af Blaagaards Jord.
I 1828 anlagde isenkræmmer Matthias Anker Heegaard, der siden 1804 havde drevet forretning i København, sit jernstøberi og maskinfabrik paa en parcel, han købte af Blaagaards Jord, på den nuværende Blågårds Plads. Tegning efter Knud Bokkenheuser: Det gamle København, bind 1, 1919.
Anker Heegaards smedje, (senere Blågårds Plads) i København. Stadsingeniørens fotosamling, Københavns Stadsarkiv.
Anker Heegaards smedje, (senere Blågårds Plads) i København. Stadsingeniørens fotosamling, Københavns Stadsarkiv.

Ved Mathias Anker Heegaards død i 1837 blev virksomheden overtaget af hans to sønner, Anker og August, således at den første overtog isenkramforretningen og den anden jernstøberiet. I et årti drev de to brødre virksomheden sammen, men i den første halvdel af 1840’erne gik det økonomisk tilbage, og virksomheden gik i en foreløbig betalingsstandsning. Men med hjælp fra kreditorerne fortsatte produktionen, idet der samtidig var afsætning af produkterne samt en stigende omsætning.

Jernstøberiet havde stor fremgang på grund af det almindelige økonomiske opsving. Den kongelige fabriksinspektør O.J. Rawert oplyser i sin beskrivelse af Maskinfabrikationens og Jernstøberiets Tilstand i København, at der i 1845 var 52 faste arbejdere og fra tid til anden forskellige andre ansatte i virksomheden M.A. Heegaards Sønner. Der blev i 1845 blandt andet produceret 4.000 gryder og 4.500 pander, 1.900 kakkelovne af forskellige typer og 140 skorstensindretninger. Af de mere specielle produkter var to chokolademaskiner til kværning af kakaobønner samt fire barkmøller, som blev anvendt af garverierne. Rawert nævner også, at de blev fremstillet 390 plove og dele til plove.

Der opstod efterhånden stigende uenighed blandt de to brødre Heegaard om det forretningsmæssige, og det endte med, at Anker Heegaard i 1847 købte broderen ud, afhændede isenkramforretningen og koncentrerede sig om fabrikken, som fra dette tidspunkt fik hans navn.

Køber Frederiksværk på auktion

Fridrics Wærck (Frederiksværk) 1773. Radering (udsnit) af Christian August Lorentzen (1746-1828).
Fridrics Wærck (Frederiksværk) 1773. Radering (udsnit) af Christian August Lorentzen (1746-1828).

Anker Heegaard (1815-1893) udvidede jernstøberiet i 1857, idet han på auktion for 118.000 rigsdaler købte statens jern- og metalstøberi Frederiksværk. Her havde der blandt andet været krudtmølle, kanonstøberi, maskinværksted samt sabel- og knivsmedje. Det var grundlagt i 1756 af den velhavende Just Fabritius og generalmajor J. F. Classen, og fra 1769 havde der været jernstøberi på stedet.

På Anker Heegaards jernstøberier i København og Frederiksværk fremstillede man mange forskellige ting af støbejern lige fra kakkelovne og gryder til plove, hestekrybber og seletøjsknægte. Men på fabrikken i Frederiksværk havde Heegaard også en stor produktion af vognaksler. Det var både almindelige smøreaksler til stiv- og fjedervogne og de mere avancerede, engelske Collinge patentaksler.

Fremvisning i Industriforeningen

Industriforeningen i København holdt månedlige sommerforevisninger og ugentlige vinterforevisninger, hvor industrivirksomheder kunne vise deres nye frembringelser og få dem bedømt. I 1868 viste Anker Heegaard vognaksler af “scrap iron” samt engelske patentaksler af eget fabrikat.

En omtale i avisen Dags-Telegraphen fra februar 1868 fortæller, at dette “scrap iron” eller skrotjern var omsmeltet jern fra genstande af høj jernkvalitet som hestesko og hesteskosøm, og heraf fik man tilsyneladende et materiale, der var særdeles velegnet til vognaksler.

Anker Heegaard. Foto: Hansen, Schou & Weller, ca. 1867-77. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Anker Heegaard. Foto: Hansen, Schou & Weller ca. 1867-77. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Industriforeningens Forevisning

Blandt de i Fredags Aftes udstillede Gjenstande fandtes endel Vognaxler fra Jernstøber Anker Heegaard, forfærdigede af saakaldet scrap iron. Herved forstaaes sammensmeltet Jernaffald, saasom Hestesko, Søm og Lgn., altsaa Jern af bedste Kvalitet. Det Produkt, der fremkommer ved Sammensmeltningerne, er som Følge af denne Sammensætning særdeles godt, og da disse Axler tillige ere hamrede, fortjene de uden Tvivl at omtales, især da Prisen paa dem ikke afviger meget fra Prisen paa de almindelige. Den samme Udstiller foreviste ligeledes engelske Patentaxler af eget Fabrikat.

Dags-Telegraphen (København), 2. februar 1868, s. 2.

Vognakslerne

Annonce for Anker Heegaard, Bag Børsel 18. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 15. februar 1862, s. 4.
Annonce for drejede vognaksler, bøsninger og Collinges Patentaksler fra Frederiksværk. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 15. februar 1862, s. 4.
Annonce for Collinges Patentaksler fra Anker Heegaard. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 17. april 1863, s. 7.
Annonce for Collinges Patentaksler fra Anker Heegaard. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 17. april 1863, s. 7.

Katalog fra Anker Heegaard 1879

Katalogside med vognbøsninger fra Anker Heegaard, 1879. Gengivet efter originalkatalog i Industrimuseet Frederiks Værk - arkivet.
Katalogside med vognbøsninger fra Anker Heegaard, 1879. Gengivet efter originalkatalog i Industrimuseet Frederiks Værk – arkivet.
Social-Demokraten, 14. april 1888, s. 4.
Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 10. april 1889, s. 4.
Fritz Lillelund i Næstved forhandlede vognaksler og bøsninger fra Frederiksværk og Tyskland. Næstved Tidende, Sydsjællands Folkeblad, 9. maj 1906, s. 4.
Fritz Lillelund i Næstved forhandlede vognaksler og bøsninger fra Frederiksværk og Tyskland. Næstved Tidende, Sydsjællands Folkeblad, 9. maj 1906, s. 4.

Katalog fra Anker Heegaard ca. 1910

Udateret katalog fra Anker Heegaard

Fabriksmærker

Hvis man støder på en aksel, der er mærket med nedenstående kronede “F”, er akslen produceret af Anker Heegaards fabrik i Frederiksværk. Vognbyggeren kan dog have købt akslen via en af Heegaards forhandlere.

Med udgangen af 1883 trak Anker Heegaard sig tilbage fra sin store virksomhed, der den 1. januar 1884 overgik til de to sønner, Louis og Mathias Anker samt svigersønnen Bjørn Stephensen. Men virksomheden fortsatte med samme fabriksmærke.

I 1918 blev virksomheden Anker Heegaard omdannet til aktieselskab, og i 1930 indgik den i De Forenede Jernstøberier.

Det kronede "F" var registreret varemærke for Anker Heegaard A/S i Frederiksværk.
Det kronede “F” var registreret varemærke for Anker Heegaard A/S i Frederiksværk.
I 1918 blev virksomheden omdannet til aktieselskab under navnet A/S Anker Heegaard, og i 1930 indgik den i De Forenede Jernstøberier (DFJ).
I 1918 blev virksomheden omdannet til aktieselskab under navnet A/S Anker Heegaard, og i 1930 indgik den i De Forenede Jernstøberier (DFJ).

Katalog cirka 1930

Katalogside med vognbøsninger fra De Forenede Jernstøberier, ca. 1930. Gengivet efter originalkatalog i Industrimuseet Frederiks Værk - arkivet.
Katalogside med vognbøsninger fra De Forenede Jernstøberier, ca. 1930. Gengivet efter originalkatalog i Industrimuseet Frederiks Værk – arkivet.
Støbte seletøjsknægte. Gengivet efter Anker Heegaards Pris-Kurant B over Jernstøbegods m.m. fra Fabrikerne Blaagaard & Frederiksværk. Det kgl. Bibliotek.
Heegaards fabrikker fremstillede også smukke, støbte seletøjsknægte. Gengivet efter Anker Heegaards Pris-Kurant B over Jernstøbegods m.m. fra Fabrikerne Blaagaard & Frederiksværk, 1887. Det kgl. Bibliotek.

Tak

En stor tak rettes til registrator og arkivar Niklas A. K. Bennedbæk, arkivet ved Industrimuseet Frederiks Værk, for hjælp med at research og scanning af katalogsider vedrørende vognaksler og bøsninger fra Anker Heegaards fabrikker.

Andre kilder

  • Rawert, Ole Jørgen: ved O.J. Rawert. Maskinfabrikationens og Jernstøberiets Tilstand i Kjøbenhavn med nærmeste Omegn. Kjøbenhavn, trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1847.
  • Eriksen, John M.: Anker Heegaard – en mand med mange jern i ilden (del 1). I Prøven nr. 13, 3. årgang, marts 2007. Frederiksværksegnens Historiske Forening.
  • Eriksen, John M.: Anker Heegaard – en mand med mange jern i ilden (del 2). I Prøven nr. 14. 3. årgang, juni 2007. Frederiksværksegnens Historiske Forening.

Læs også om Industriudstillingen 1852 og danske patentaksler