Tivolis guldkaret – om miniaturekareten bygget i 1906

Helt tilbage i 1843 slog Tivoli i København portene op for første gang. Grundlæggeren Georg Carstensen var inspireret af parker, han havde set i udlandet, og Carstensen fik kongens tilladelse til at åbne Tivoli.

Publikum var begejstrede over det fine anlæg, og blandt de mange gæster var H. C. Andersen, der blev inspireret til at skrive eventyret om Nattergalen.

I 1844 skabte Carstensen en ny æresgarde, Tivoli-Garden. Fra begyndelsen stod uniformerede drenge blot vagt i parken, men gennem årene voksende Tivoli-Garden sig til et populært drengeorkester. Nu tilbyder Tivoli-Garden en af landets bedste musikuddannelser for børn.

I 1906 anskaffede Tivoli en ny “guldkaret” til Tivoli-Garden. Siddende i kareten med ponyforspand skulle en lille prinsesse og en lille prins eskorteres gennem parken af Tivoli-Garden.

Det var en, ifølge samtidige beskrivelser, lueforgyldt miniaturekaret, der var bygget hos P.M. Knudsens Barnevognsfabrik i København som en kopi af Christian 9.s kotillonvogn.

Den 14. august 1906 blev guldkareten indviet ved et stort børnekorso, der var et led i Tivolis feriefest for børn, og dagen efter berettede Nationaltidende levende om det festlige arrangement:

“I aftes fik Guldkarethen sin Indvielse. Den dannede det strålende Midtpunkt i Børnenes Korso.

Børnenes Optog var smagfuldt arrangeret. Forrest kom en Afdeling af Tivoligarden med Tambourmajoren i Spidsen. Efter Garden fulgte to smaa Køretøjer forspændte med Gedebukke; saa kom der en Del Smaapiger med deres Dukkevogne, og derefter en Gig, en Jagtvogn og en Ponnyvogn med smaa Piger i hvide Kjoler og Nationaldragter.

Det næste Led i Korsoen var en Charabanc med sex bitte Studenter, der raabte Hurra som rigtige Russer paa Tur til Raavad. Studenterne eskorteredes af meget ungdommelige Barnepiger og Ammer, som trillede deres smaa Dukke-Liser afsted, men et Par af dem følte sig mere en de andre, for de havde rigtige levende Menneskebørn i Vognen.

Atter en Deling af Tivoligarden, og saa skimtede man Guldkarethen. Foran den red en Hofnar paa Æsel. Alle smaa Drenge og Piger, som stod i Geled for at se paa Optoget, spurgte, hvad en Hofnar var for noget. Far og Mor gav dem en Forklaring, som de ikke forstod et Ord af, og de var lige glade for det, for nu kom Guldkarethen med Løbere og Kusk og Lakajer.

Prinsesse Rigmor, der var syv Aar, sad strunk og slog ud med Viften, og ved Siden af sig havde hun den dejligste Prins. Det var et yndigt Rokokopar, og alt Folket jublede over den yndige Prinsesse og over den dejlige Prins.

Ingen tænkte paa, at Prinsen egentlig var en lille Pige, der hed Asta og var søster til Prinsessen. Men sandt er det. Vi har selv talt med Prinsen. Vi har interviewet baade Prins og Prinsesse, og de var slet ikke stolte. De svarede rigtig pænt for sig, i Betragtning af, at det var deres første Interview.

Da Guldkarethen var passeret, kom der en net lille Familie i Dragter fra det højst mærkværdige Anno 48, og der efter sluttedes Korsoen af et Høstoptog. Ovenpaa Læsset sad de smaa Folkedansere, der saa tidt har glædet Tivolis Publikum.

Der var Orden og Præcision over det hele. Alle gjorde deres bedste, baade Gedebukkene og Æslet og de smaa islandske Heste, men først og fremmest de 125 Børn, der kastede Glans over de blomstersmykkede Optog. Hr. Louis Scheiding, der har haft Arbejdet med at arrangere det altsammen, kan være tilfreds.

Korsoen vakte Beundring, hvor den kom frem. Der var nok en og anden forstandig Borgermand og klog lille Borgerkone, som rystede paa Hovedet og sagde: “Er det nu ogsaa noget, som Børnene har godt af at være med til? De faar vist Nykker, de Smaa”. Vi er bange for, at Manden og Konen ikke har helt uret, men kønt var Optoget, rigtigt nydeligt at se paa, og det samme mente baade Manden og hans kloge lille Kone.”

Den 15. august 1906 skrev avisen Dannebrog også om arrangementet. Om kareten skrev man:

“Klou’et er Tivolis Guldkaret. Den er lavet hos Barnevognsfabrikant Knudsen efter Tegningen til en lignende, som benyttedes i Kotillonen ved Hofballet paa Kong Kristian den 9des 70-Aars Fødselsdag.

Foran gaar to brogede straalende Løbere, og paa et graat Æsel rider den pudsigste Hofnar med Brix og Bjælder. Rideknægte i hvidt og blaat fører Firspandet.

Kusken paa Bukken og de to Lakajer bærer hvide Allongeparykker og Dragter svarende dertil, og inde i Kareten sidder det yndigste, lille Rokoko-prinsepar, begge til at sætte ind i det dejligste Æventyr.”