Om Christian 9.s kotillonvogn, der den 8. april 2018 fyldte 130 år.
Vognen er bevaret og udstillet i karetmuseet ved Den kgl. Stald.
Søndag den 8. april 2018 var 200-året for Europas svigerfar, Christian 9.s fødsel. Prins Christian blev født den 8. april 1818 på Gottorp Slot i Slesvig og var søn af hertug Wilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glyksborg og prinsesse Louise Caroline af Hessen-Kassel.
Fra 1831 havde prins Christian fast ophold i København, hvor han tidligt skabte sig en karriere som officer i Hestgarden. Han giftede sig i 1842 med prinsesse Louise af Hessen-Kassel, og parret fik seks børn, hvoraf de fire senere kom til at sidde på europæiske troner.
Efter den barnløse Frederik 7. blev Christian 9. den første konge af den glücksborgske linje. Han regerede fra 15. november 1863 til sin død den 29. januar 1906.
Christian 9.s 70-års fødselsdag
Den 8. april 1888 fejrede Christian 9. sin 70-års fødselsdag. Dagen sluttede med 700 gæster ved et stort gallabal, der blev afholdt dels i residenspalæet og dels i Christian 7.s palæ. De to palæer er forbundet af kolonnaden tværs over Amaliegade. Arrangementet var lagt i hænderne på overhofmarskal Løvenskiold. [1]
Efter souperen blev der danset kotillon [2] i Christian 7.s palæ, og her var der indlagt et festligt indslag, som Fredericia Dagblad omtalte ganske detaljeret.
Kotillonvogn med hilsen fra alfernes rige
Avisen skrev:
“Efter Soupeen begave de kongelige Herskaber sig tilbage til “Christian den Syvendes Palæ” og direkte ind i den store sal, hvor de yngre Damer og Herrer ogsaa indfandt sig, medens det øvrige Selskab spredte sig i de tilstødende Gemakker. Det skulde dog ikke vare ret længe, forinden Enhver, der paa nogen Maade kunde skaffe sig Adgang til Dansesalen eller de til denne førende indgange, søgte derhen.
Aftenens Overraskelse var det endnu fremdeles forbeholdt den utrættelige Overhofmarskal at berede Deres Majestæter, der, efter hvad der forlød, ikke havde den fjærneste Anelse om den smukke, i høj Grad tiltalende Form, under hvilken Kotillonen paa denne Festaften skulde indledes. Efter at Ds. Majestæter havde indtaget de for Allerhøjstsamme reserverede Pladser, meldte Musikens Toner Ankomsten af Udsendinge fra Alfernes Rige, der i Dagens Anledning vilde overbringe Majestæterne en hilsen.
Ind i Salen kom nu et festligt Optog, der aabnedes af tvende Alfer, iført røde Kjoler, bærende blomstersmykkede Løberhatte paa Hovederne (i tro Kopi efter de kgl. Løberes Galahatte) og med vægtige Sølvstokke i Haanden; efter disse fulgte en i Rokokkostil rigt forgyldt Karosse, forspændt i røde Baand med sex hvidklædte Alfer med Sommerfuglevinger paa Ryggen.
Paa den røde Fløjelsbuk, der bar Aarstallene 1818 og 1888, sad en bevinget galaklædt Kusk med trekantet Hat og Bukkelparyk [3], stolt kjørende sit Sexspand i lette blaa Silketøjler. Bag paa Vognen stode stive og strunke to Alfe-Lakajer og inden i Vognen tronede i et Hav af Blomster den lille Alfedronning, Ambassadricen fra det fjærne Land, iført en rosenkranset Kjole.
Vognen, der var holdt i fuldstændig gammeldags Stil, var rigt forgyldt og ornamenteret, foret med blaat Brokade og med lysegule Silkecrêpe-Gardiner; paa dens Hjørner og over Midten straalede gyldne Kroner, paa Bagsiden var paa Guldgrund malet Gottorp Slot, paa den ene Side “det gule Palæ” i Amaliegade og Bernstorff Slot, paa den anden Side Residenspalæet paa Amalienborg og Fredensborg Slot, en smuk Hentydning til de Slotte, hvor Hs. Maj. Kongen blev født og har tilbragt sine Dage; paa Vogndørene var Hs. Majestæts Navnetræk anbragt i forgyldt Billedskærerarbejde.
Hele Optoget, der fra alle Sider vakte en ubegrænset Opmærksomhed og blev beundret ikke mindre paa Grund af sin Originalitet end ved den fuldt gjennemførte Stil med de barokke Indfald, stod i nøjeste Overensstemmelse med den rigt udstyrede Rokokkosal og skyldtes ene og alene Overhofmarskallens Invention.
Efter at festtoget havde kjørt Salen rundt, standsede Kusken de bevingede Alfer foran Ds. Majestæter; Lakajerne sprang ned, aabnede Vogndøren, og let som en Fjer sprang Alfedronningen. ud og fremsagde, efter med en Dronnings Anstand og Ynde at have overrakt deres Majestæter hver en pragtfuld Buket, en i Dagens Anledning kort versificeret Hilsen fra Alfernes Rige, hvor man i Lysets Glans frydede sig over alt det Gode, der i de svundne mange Aar var blevet øvet af den høje Drot som af den hulde Dronning, og hvorfra der ogsaa paa denne Dag skulde varsles om Fremtidens Lykke i Udøvelsen af alt Skjønt, Ædelt og Stort.
Atter steg den lille Ambassadør til vogns og Turen fortsattes til Salens Midte, hvorefter Kotillonen dansedes, lige til Vognen var tømt for det rige Blomsterflor, som Alferne havde bragt.
Kl. 2 1/2 behagede Ds. Majestæter og de øvrige Medlemmer af Kongefamiljen at trække sig tilbage og forlade Selskabsgemakkerne i “Christian den Syvendes Palæ” for ad samme Vej som ved Ankomsten at begive sig tilbage til Residenspalæet, hvorefter Selskabet opløste sig og lidt efter lidt forlod Palæet.
Udførelsen af den ved Ballet anvendte Vogn med Tilbehør var besørget ved Kunsthandler Ernst Bojesen og det rige Blomsterflor var leveret fra Dina Schuldt & Ko.s Hofblomsterhandel, der begge hver for sit Vedkommende havde megen Ære af den Maade, paa hvilken de havde løst de dem stillede Opgaver.”, sluttede Fredericia Dagblad. [4]
På bagsiden af det kolorerede foto fra begivenheden i 1888 er påklæbet en tekst, der ganske givet er den omtalte versificerede hilsen fra alfernes rige:
“Den 8.de April 1888. Huldeste Dronning, høie Drot! Jeg med Blomster kom hid fra mit Alfeslot Til Eder som ei vi forgiette. De skal vidne om Alt, hvid Godt I har gjort I de mange Aar, og hvad Skjönt og Stort I paa Jorden endnu skal udrette. H.P. Holst.” [5]
Den 9. april 1888 omtalte Nationaltidende også optoget og den lille fine kotillonvogn:
“I Kotillonen overraskedes man ved et luxuøst og vel arrangeret Intermezzo. Først kom to Alfebørn, der bar gyldne Stave med flagrende Silkebånd, derefter fulgte en Guldkaret, et lille Mesterstykke. Den var lueforgyldt og foret med blomstret Atlask.
Gardinerne vare af cremefarvet Silke; paa Dækket fem Kongekroner med imiterede Ædelstene; Bukken var betrukken med høirødt Fløjl, paa hvilket Aarstallet 1818 og 1888 vare broderede.
Paa Dørenes Sider var der Hyrdestykker i Matteaus Stil samt Prospekter af de Slotte, hvor Kongefamilien residerer. Vognen blev trukket af 8 Engle, paa Bukken sad 2 og paa Bagsædet stod 2 Alfer. Inde i Vognen sad en lille Pige i et Hav af Blomster. Optoget sluttedes af 2 Alfer. Efter at have gjort en Runde i Salen standsede Vognen foran Majestæterne, og den lille Pige traadte ud med 2 vældige Buketter af mørkerøde Roser med et Kors af hvide Kamelier, fremsagde med høi Barnerøst et lille Digt og overrakte Majestæterne Buketterne, der vare prydede med brede Silkebaand, paatrykte 8. April 1818-1888.
Hs. Maj. Kongen gav siden Fru Estrup den ham tildelte Buket. Vognen blev nu tømt for sit Indhold, og buketterne uddelte; de bestod hovedsagelig af Roser og Sirener, ligeledes med Silkebaand med paatrykt Aarstal.
Den hele Tur, der var arrangeret og ledet af Balletdirigent Gade, gjorde fortjent Lykke, og de smaa Piger fra den kongelige Ballet bleve meget feterede.” [6]
Malerier på kotillonvognen
Prinsesse Margrethes 18-års fødselsdag
Inden festlighederne i forbindelse med tronfølgeren, prinsesse Margrethes 18-års fødselsdag den 16. april 1958 fik kong Frederik 9. og dronning Ingrid kotillonvognen istandsat. Ved festen i forbindelse med fødselsdagen blev den trukket ind i riddersalen i Frederik 8. palæ med prinsesse Anne-Marie siddende i vognen, der var fyldt med kotillonbuketter. I 2018 er der således 60 år siden, at vognen blev anvendt ved tronfølgerens fødselsdag. [7]
Dronning Ingrids 70-års fødselsdag
I forbindelse med dronning Ingrids 70-års fødselsdag den 28. marts 1980 pyntede blomsterhandler Erik Bering vognen – Berings første officielle opgave for Kongehuset.
Det var prinsesse Benedikte, der fremlagde en idé om begivenhedens blomstertema for Erik Bering. Tanken var, at den gamle kotillonvogn skulle pyntes med blomster, og så skulle børnebørnene trække vognen ind i Kuppelsalen på Fredensborg under middagen. På slottet skulle der stå kurve med sandtørrede roser med et silkebånd påtrykt dronningens monogram, en rose til hver gæst. Til dronning Ingrid skulle der være en forgyldt rose.
Efter at have set kotillonvognen i Den kgl. Stald var Erik Bering til møde med prinsesse Benedikte for at præsentere sin idé til pyntning af vognen. Her medbragte Bering en fin skitse, som designer Hans Henrik Hansen havde tegnet.
På fødselsdagen mødte Erik Bering og hans hold op på Fredensborg og fyldte den lille kotillonvogn op med friske blomster. Otte stærke gardere bar nu vognen ind i havesalen, og undervejs var det nødvendigt at tage et par døre af, så vognen kunne komme igennem.
I Havesalen stod børnebørnene klar til at trække den overdådigt pyntede vogn ind til deres mormor i Kuppelsalen. Den ældste (prinsesse Alexia) gik foran med en marskalstav, mens de øvrige skulle trække vognen. Det var til blandet begejstring for den 11-årige kronprins Frederik, der ikke var særlig vild med arrangementet, for han gad ikke at være hest. [8]
Kotillonvognens 100-års fødselsdag
Ved kotillonvognens 100-års jubilæum i 1988 fik museet ved Den kgl. Stald vognen pyntet med blomster. I udstillingen kunne publikum se den blomstersmykkede vogn og læse om dens interessante historie. 9
Det græske kongepars sølvbryllup
Sidste gang, den gamle kotillonvogn var i brug, var ved det græske kongepars sølvbryllup i 1989. I et telt i haven ved Fredensborg Slot fik de to yngste af kongeparrets børn, prinsesse Theodora og prins Philippos, en køretur i vognen, der var blomsterpyntet og blev trukket af livkusk Jens Christiansen og kusk Erik Kofoed.
Ved denne lejlighed var det personale fra Fredensborg Slot, der stod for pyntningen af vognen. [10, 11]
Tivolis guldkaret – en kopi af kotillonvognen
I 1906 anskaffede Tivoli en lille guldkaret til Tivoli-Garden. Den blev bygget hos P.M. Knudsens Barnevognsfabrik i København som en kopi af netop Christian 9.s kotillonvogn.
Kilder og noter
Konge, Jørgen: Den Kongelige Stald-Etats Kareter, Christiansborg, 2000.
Nystrøm, Arne: Kongelige Stalde og Kareter på Christiansborg Slot, Amalienborg, 1977.
Østerlund, Jette: Berings Blomsterverden. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1994.
- Carl Ludvig Løvenskiold, f. 27.9.1822, d. 22.7.1898
- Kotillon: Selskabsdans med skiftende ture eller selskabslege efter den opførendes opfindsomhed, med uddeling af små gaver, fx kotillonbuketter. Kilde: Ordbog over det danske Sprog.
- Paryk m. håret sat i bukler. Bukkel: Hårlok, der ved at vikles om en finger eller lign., har fået form som en rulle (Ordbog over det danske Sprog).
- Fredericia Dagblad den 10. april 1888
- Oplyst af Jacob Madsen, Kongernes Samling, Amalienborg, 4. april 2018.
- Nationaltidende, 9. april 1888
- Konge, s. 44
- Samtale med Erik Bering, 5. april 2018
- Samtaler med fhv. biløber Jørgen Konge, marts 2018
- Samtaler med fhv. kusk Erik Kofoed, marts 2018
- Samtale med Bjarne Als, Bering House of Flowers, marts 2018
