Tilpasning af seletøj, vejledning 1917

Den rette tilpasning af seletøj og god behandling af hesten var blandt de emner, som Dyreværneforeningen “Svalen” i København arbejdede med i begyndelsen af 1900-tallet. I 1917 udgav foreningen en plakat med gode råd og eksempler på korrekt og forkert tilpasning af seletøj.

Plakaten gengives i sin helhed nedenfor, men de enkelte tegninger og tilhørende forklaringer følger efter her på siden, så de er lettere at se og læse.

Foreningen holdt også lysbilledforedrag, som hoffotograf Elfelt lavede billedmateriale til. Disse fotos er bevarede i Det kongelige biblioteks billedsamling og er ligeledes indsat på siden her.

Gode råd om hestens behandling og tilpasning af seletøj. Dyreværneforeningen "Svalen, " Aarsskrift for 1917. Det kgl. Bibliotek.
Gode råd om hestens behandling og tilpasning af seletøj. Dyreværneforeningen “Svalen, ” Aarsskrift for 1917. Det kgl. Bibliotek.

Download plakaten til A4 udskrift

Tilpasning af seletøj

Nr. 1. Tilpasning af seletøj.
Nr. 1. Bringeseletøjet er rigtigt anbragt.

Nr. 1
Bringesele.
Seletøjet rigtigt anbragt.
Selen må ikke spændes strammere, end at en flad hånd kan lægges ind under remmen. Seler med dobbelte buggjorde er at foretrække, da den yderste kan spændes løsere.
Seletryk hos arbejdsvante heste skyldes så at sige altid fejl ved tilpasning af seletøjet.
Svinglerne må under kørselen ikke kunne slå hestene.

Nr. 1. Seletøjet rigtigt anbragt. Dyreværnsforeningen Svalen, 1917. Foto: Lars Peter Elfelt. Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Nr. 1. Seletøjet rigtigt anbragt. Dyreværnsforeningen Svalen, 1917. Foto: Lars Peter Elfelt. Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Nr. 2. Tilpasning af seletøj.
Nr. 2. Tilpasning af seletøj.

Nr. 2
I. Hovedstolen (hovedtøjet) er for lille. Mundspalten udstrammes og såres. Tryksår i nakken er også ofte følgen.
II. Kæberemmen er for kort, klemmer struben sammen og hindrer det frie åndedræt.
III. Bringestykket for langt nede, kan meget let fremkalde tryksår på bringen.
IIII. Vandkapperemmen (rygremmen) for kort. Hesten er som følge heraf meget udsat for at blive trykket på ryggen.
V. Haleremmen for stram, fremkalder ømheder og meget let tryksår under halen.

Nr. 2. Tilpasning af seletøj. Dyreværnsforeningen Svalen, 1917. Foto: Lars Peter Elfelt. Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Nr. 2. Tilpasning af seletøj. Dyreværnsforeningen Svalen, 1917. Foto: Lars Peter Elfelt. Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Nr. 3. Tilpasning af seletøj.
Nr. 3. Tilpasning af seletøj.

Nr. 3
I. Hovedstolen er for lille. Skyklapper bør undgås, de skader hestens øjne.
II. Kæberemmen for kort.
III. Optømmen for kort, hesten kan ikke lægge sig frem i selen, derved formindskes trækkraften. Bruges optømme, gør den da så lang, at hestens bevægelse med hovedet er fri.
IIII. Mankeremmen for kort, hvorved bringestykket kommer til at ligge for højt, fremkalder seletryk i lansemærket og hindrer det frie åndedræt.
V. Vandkapperemmen (rygremmen) for lang, buggjorden for kort, fremkalder seletryk bag albuerne.

Nr. 3. Tilpasning af seletøj. Dyreværnsforeningen Svalen, 1917. Foto: Lars Peter Elfelt. Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Nr. 3. Tilpasning af seletøj. Dyreværnsforeningen Svalen, 1917. Foto: Lars Peter Elfelt. Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Nr. 4. Tilpasning af seletøj.
Nr. 4. Tilpasning af seletøj.

Nr. 4
Kumtesele
I. Hovedstolen for lille.
II. Optømmen for kort.
III. Kumten for lille.
IIII. Vandkapperemmen (rygremmen) for kort.
V. Buggjorden for lang. Seletryk på ryggen bliver meget ofte følgen deraf.

Nr. 4. Kumtesele. Tilpasning af seletøj. Dyreværnsforeningen Svalen, 1917. Foto: Lars Peter Elfelt. Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Nr. 4. Kumtesele. Tilpasning af seletøj. Dyreværnsforeningen Svalen, 1917. Foto: Lars Peter Elfelt. Det kgl. Biblioteks billedsamling.

Læs Dyreværneforeningen Svalens historie

Læs også om forspænding og kørsel ved Orlow Andersen