Orlow-Andersen, om forspænding og kørsel

En af de danskere, der gjorde en meget stor indsats for at formidle kørekunsten, den korrekte forspænding og kørekulturen, var løjtnant og berider Georg Orlow-Andersen (1872-1960). Han blev født den 3. september 1872 i Hillerød som søn af fabrikant Niels Orlow Andersen (1812-1876) og hustru Caroline Elisabeth Deichmann. Sønnen blev døbt Georg Othenius Andersen. [1]

Som knap 4-årig mistede Georg sin far i 1876. [3] En voldsom eksplosionsulykke i 1873 på Niels Orlow-Andersens hørspinderi i Hillerød og virksomhedens efterfølgende konkurs i 1876 resulterede i faderens selvmord.

Allerede som 14-årig blev G. Orlow-Andersen (O-A) optaget på Hærens Elevskole på Frederiksberg Slot og blev uddannet inden for artilleriet. I 1891 blev han skrevet i lægdsrullen og fortsatte militærkarrieren med blandt andet i perioden 1896-98 at blive uddannet som berider.

I artilleriafdelingen blev O-A også benyttet til at tilkøre de unge artilleriheste. I 1900 blev fire beridere fra afdelingen – tre ældre og den yngste, 28-årige Orlow-Andersen – beordret til at gennemgå et 30-dages kørekursus med to af Christian 9.’s ældste kuske som lærere under tilsyn af den kongelige staldmester, greve Kragh-Juel-Vind-Frijs og kongelig overberider Seeler.

Det var navnligt firspandskørsel, det handlede om, og hver dag trænede Orlow-Andersen med fire nye livlige heste, som ikke tidligere havde gået i firspand sammen.

O-A beundrede de to kongelige kuske, Niels Petersen og Terkil Christensen for deres kørekunst og ikke mindst deres håndtering af de lange firspandspiske. Den daglige køretur gik fra artillerikasernen i Bådsmandsstræde ud til Traverbanevej i Charlottenlund og tilbage.

Selv om der i feltartilleriet og trainafdelingen havde været kørt med firspand i mere end 100 år, og selv om flere kongelige kuske havde fået deres første erfaring med firspandskørsel netop i deres soldatertid, måtte de begynde helt forfra i den kongelige stald-etat. At de fire beridere skulle deltage i det nævne kursus var af samme årsag: Fra den kongelige stald i England, havde den danske kongelige stald nemlig indført en ny lineføring ved firspandskørsel, hvor alle fire liner lå i venstre hånd.

Den nye engelske lineføring afveg en del fra den hidtil anvendte i Danmark, så der var god grund til at uddanne såvel militærberidere som kongelige kuske i den nye lineføring. Efter kurset modtog de fire beridere hver et kørebrev fra den kongelige stald-etat, og fra 1900 og frem til automobilerne helt tog over, uddannede Orlow-Andersen adskillige unge mænd til herskabskuske.

I 1904 blev O-A beordret til at være lærer på et kursus i kørsel og tilkørsel for eleverne på hærens rideskole på Kong Georgsvej. Hestematerialet var på nær en enkelt alle unge heste, der samme år var indkøbt af remontekommisionen i Irland. De var derfor velegnede til at demonstrere den rette og besindige fremgangsmåde ved tilkørsel.

I 1917 forspurgte Nyborg og omegns landbrugsforening, om Orlow-Andersen ville lede et kursus i hestens praktiske brug og behandling. Det var et 14 dages kursus for 25 af foreningens unge mænd. O-A var da tjenestegørende ved et batteri på Fyn, men hans militære chef havde interesse for sagen og gav tilladelse til, at Orlow-Andersen kunne få tjenestefri og påtage sig hvervet.

Gårdejere fra foreningens område leverede heste, seletøj, vogne og foder. Hestene blev opstaldet i Nyborgs købmandsgårde, øvelserne i kørsel, forspænding og mønstring foregik på dyrskuepladsen, og den teoretiske undervisning blev afviklet i et lokale på rådhuset samt rundt om i staldene.

Kurset sluttede med en præsentation, der blev overværet af 600 ældre landmænd fra Jylland og Fyn. Med dette kursus var grunden lagt for Orlow-Andersens omfattende kursusvirksomhed.

I 1920 forespurgte forstander Petersen-Dalum, om Orlow-Andersen ville påtage sig at undervise Dalum Landbrugsskoles elever i samme fag samt i ridning på årlige kurser af 14 dages varighed. Fra hæren fik skolen heste, vogne, seletøj og ridetøj til låns. Dette hverv havde Orlow-Andersen i 12 år.

Som 71-årig fik Orlow-Andersen en særlig anmodning fra chefen for hærens rideskole, oberstløjtnant Riis-Lassen. Den gik ud på, om O-A ville påtage sig at undervise rideskolens elever samt officerer og officianter fra Gardehusarregimentet i Næstved i kørsel med to- og firspand. Men sådan gik det ikke.

Orlow-Andersen fortæller:“Jeg ville have sat en stor ære i at udføre dette hverv, men 29. august det år (1943, red.) røvede tyskerne rub og stub fra den danske hær. Den prægtige mand, oberstløjtnant Riis-Lassen faldt desværre for en snigmorders hånd under besættelsen.”

Omkring 1950 holdt Orlow-Andersen sit sidste landbokursus. At han havde været vellidt som underviser vidner et brev fra Taastrup køre- og rideforening om. I anledning af foreningens 10-års jubilæum i 1954 sendte bestyrelsen Orlow-Andersen en hjertelig tak for hjælp og vejledning gennem årene.