Hilsen fra sadelmager Besser fortæller interessant historie

Ivan Bak fra Østbirk har i 2025 arbejdet med at restaurere en bådformet landauer fra vognfabrikant Fife for foreningen Levende Landsby Vesterbølle. Ved polstring af vognen blev der fundet en hilsen fra sadelmager og tapetserer J. Besser, der giver vigtig viden om vognen, men mere om det senere i artiklen.

Landaueren under restaurering hos Ivan Bak. Foto: Ivan Bak.

Landaueren stammer fra Den kgl. Stald-Etat, hvilket blandt andet kan ses på kronede dørhåndtag og et lille vognnummer. Dette nummer “7” er et typisk nummerskilt fra Stald-Etaten og viser, at det i et givent år var vogn nr. 7 i gruppen af landauere. I Stald-Etatens inventarieregnskaber findes en landauer fra Fife med nr. 7, der er tilgået etaten i 1897 og siden solgt fra.

Som tidligere kongelig landauer har den kronede dørhåndtag. Foto: Ivan Bak.
Som tidligere kongelig landauer har vognen kronede dørhåndtag. Foto: Ivan Bak.
Landaueren er mærket med vognnummer 7. Foto: Ivan Bak.
Landaueren er mærket med nummer 7. Det refererer til vogn nr. 7 i gruppen af landauere. Foto: Ivan Bak.

Hane-aksler

Da Ivan Bak afmonterede landauerens hjul, viste der sig en interessant detalje på patentakslerne. De er mærkede med Henry Fife Kiöbenhavn og et hane-logo. Dette logo viser, at akslerne er fremstillet hos Carl Theodor Wecker i Offenback am Main i Tyskland. Disse aksler blev forhandlet af Nienstædt & Co i København. Desuden er akslerne mærkede med 6-cifrede numre, der er akselfabrikkens produktionsnumre. Desværre er Weckers arkiv ikke bevaret, så en yderligere datering på baggrund af akslerne er ikke mulig.

Landauerens aksler er mærket med "Henry Fife Kiöbenhavn", et hane-logo og et nummer.
Landauerens aksler er mærket med “Henry Fife Kiöbenhavn”, et hane-logo og et nummer. Nummeret er akselfabrikkens produktionsnummer. Hane-logoet viser, at akslen er fremstillet hos Carl Theodor Wecker i Tyskland. Disse aksler blev forhandlet af Nienstædt & Co i København. Foto: Ivan Bak.
Hane-aksler fra Carl Theodor Wecker i Offenbach am Main i Tyskland blev forhandlet af Nienstædt & Co. i København.
Hane-aksler fra Carl Theodor Wecker i Offenbach am Main i Tyskland var Weckers dyreste patentaksler. I Danmark blev de forhandlet af Nienstædt & Co. i København. Udsnit af udateret katalogside. Forfatterens samling.

Landauerens aksler er størrelsen med 220 mm bøsninger og 37½ mm aksler. Det vil sige, at bæreevnen pr. aksel er 3.000 pund eller 1500 kg. Disse aksler kostede 90 kr. pr. sæt. I den forbindelse er det værd at bemærke, at grossisterne oftest kun solgte bøsningerne og de tilpassede søler – det vil sige den yderste afdrejede del, som går gennem bøsningen. Vognfabrikkerne eller smedene samlede selv akslerne ved at svejse det midterste stykke jern på alt afhængigt af den ønskede sporvidde på vognen.

Hilsen fra J. Besser 1896

Da tiden var kommet til, at landaueren skulle polstres og have ny kaleche, blev vognen kørt til sadelmager og tapetserermester Tonni Christensen i Ribe, der er specialist i netop dette arbejde. Den gamle læder- og klædespolstring var meget medtaget og kunne ikke reddes. Derfor måtte vognen have nyt indtræk.

Da Tonni Christensen løsnede den gamle polstring, viste der sig på bagsiden en papplade med datoen 12/2 1896 og navnet J. Besser. Tidligere lavede sadelmagere ofte polstringen på en løs plade af pap/karton, der var skåret til efter sædets facon, inden denne helhed så blev monteret i vognen.

Men hvordan så der ud hos vognfabrikant Fife i 1896, og hvem var denne Besser?

Papskiltet, der blev fundet under polstringen i landaueren, er underskrevet J. Besser og dateret 12/2 1896.
Pappladen, der blev fundet under polstringen i landaueren, er underskrevet J. Besser og dateret 12/2 1896. Foto: Tonni Christensen.
Navkapsel fra landaueren. Foto: Ivan Bak.

Datoen 12. februar 1896 er interessant, for Henry Fife var død i 1875, og virksomheden var i februar 1896 ejet og drevet af enken Augusta Fife og hendes stedsøn James Talbot Fife. J. T. Fife døde imidlertid den 30. marts 1896, og herefter besluttede familien af afhænde vognfabrikken.

Den 18. maj 1896 skrev Augusta Fife til Københavns Magistrat med følgende besked:

»Underskrevne Enkefru Augusta Fife, der i Forening med min nu afdøde Stedsøn J. T. Fife var Indehavere af Firmaet ’Henry Fife’, meddeler herved den ærede Magistrat, at førnævnte Firma er hævet, og har jeg samtykket i, at Vognfabrikanterne Henrik Gerner Larsen og William Hother Larsen føre Firmaet ’Henry Fifes Efterfølgere’.«

Landaueren er således blandt de sidste, der blev fremstillet med familien Fife som ejere af virksomheden.

J. Besser?

Men hvem var så J. Besser? Via bl.a. folketællinger, avisarkivet på Mediestream og kirkebøger er det lykkedes at finde den interessante historie om ham.

J. Besser refererer til Peter Johannes Besser, der var født i Randers den 26. april 1864 som søn af skræddersvend Johannes Jørgen Besser og hustru Johanne Frederikke Thisted. (1)

Folketællingen for Randers 1880 fortæller, at den 16-årige Peter Johan Besser var i lære som sadelmager hos den 56-årige sadelmagermester Henrik Holm Lund i Apothekerstræde. I husstanden var blandt andre også den 19-årige sadelmagersvend Sigvardt Franck. Franck er også ganske interessant, for han blev en kendt og velanset borger i Randers, hvor han stiftede Randers Sadelmagerlaug og var dets formand til sin død i 1924. (2)

Den 1. april 1883 bestod Peter Johannes Besser sin svendeprøve som sadelmager. For svendestykket, “et brunt Ridetøi” (hovedtøj/trense) fik han hædersdiplom med medalje. (3)

Læremesteren, Henrik Holm Lund, var født den 2. oktober 1823. Han havde tidligere været sadelmager og bomskærer (sadelbomme) hos 5. Dragonregiment, 3. eskadron og som sådan deltog han i både Treårskrigen 1848-50 og 2. Slesvigske Krig i 1864. For det blev han tildelt erindringsmedalje. (4)

Efter sin læretid rejste Peter Johannes Besser til København, hvor han fik ansættelse hos Henry Fifes vognfabrik. Som ungkarl og sadelmagersvend blev han den 5. august 1888 gift med den 22-årige Anna Elisabeth Andersen, der var født i Hobro. (5)

Ved folketællingen i 1890 boede parret i Møllegade 16, København. Peter Johan Besser var nu anført som tapetserer.
Ved folketællingen 1901 boede parret nu i en lejlighed på 4. sal i Sjællandsgade 7. Peter Johan Besser var da tapetserersvend hos Brødrene Larsens Aktievognfabrik. Han var således blevet i virksomheden, efter brødrene havde overtaget Fifes vognfabrik.

Sølvbryllup 1913

“Sadelmager P. Besser og Hustru kan i Dag fejre deres Sølvbryllup. Hr. Besser har arbejdet paa Larsens Vognfabrik i Smallegade i over 25 Aar, og er mangeaarigt godt Medlem af sin Fagforening. Fra Kolleger og Venner vil der sikkert blive vist Parret forskellig Opmærksomhed.”

Social-Demokraten, 5. august 1913, s. 3

Husejer, rentier og dødsfald

Ved folketællingen i 1921 var Besser nu ejer af en ejendom på Hostrupsvej 10 på Frederiksberg. Han står opført som husfader, sadelmager, husejer og vognmonterer på A/S N. Larsen Vognfabrik. På dette tidspunkt havde han således været ansat hos Fife/Larsen i mere end 30 år.

Ved folketællingen 1925 var Besser forhenværende sadelmager, og ved folketællingen 1930 blev han registreret som husejer, rentier og forhenværende sadelmager.

Hans hustru, Anna Elisabet Besser f. Andersen, døde den 10. juni 1932 på Frederiksberg Hospital, 66 år gammel, efter en formodet hjerneblødning. Hun blev begravet den 15. juni 1932 på Solbjerg Kirkegård med jordpåkastelse i Søndre kapel. I kirkebogen står hun opført som født 1. maj 1866 i Hobro og gift med husejer Peter Johannes Besser, Hostrupsvej 10, st. (6)

Peter Johannes Besser blev 94 år gammel og døde den 30. september 1958 på Frederiksberg Hospital. Han blev begravet den 5. oktober 1958 på Solbjerg kirkegård. (7)

Andre skjulte beskeder?

Er der andre, der i forbindelse med vognrestaurering er stødt på lignende, skjulte skilte med navne, datoer, beskeder eller hilsner fra håndværkere, så hører jeg gerne om det. Måske gemmer der sig en interessant historie, der kan afdækkes. Det kunne også være interessant at finde andre eksempler på sadelmager Bessers arbejder.

Kilder og noter

  1. Kontraministerialbog, Sankt Mortens sogn, Randers, fødte mænd 1858-1864, opslag 176.
    https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21585284#366436,70659056
  2. Historisk Aarbog fra Randers Amt, 1990, s. 71. https://slaegtsbibliotek.dk/2023/929744.pdf
  3. Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 2. april 1883, s. 2.
  4. Rigsarkivet, Krigsministeriet, Krigene 1848-1850 og 1864, Ansøgninger om erindringsmedalje 1848-1850 og 1864 (1876-1943), Randers Amt, Randers Jurisdiktion, Henrik Holm Lund. https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/51994?selectedTab=2
  5. Kontraministerialbog, Sankt Johannes sogn, København, viede 1885-1890, opslag 237.
  6. Kontraministerialbog, Sankt Lukas sogn, København, døde (kvinder) 1921-1951, opslag 112.
  7. Kontraministerialbog, Sankt Lukas sogn, København, døde 1958-1984, opslag 12.