Da Roskilde Vognfabrik brændte i 1899

Den 24. maj 1899 brændte Roskilde Vognfabrik ned til grunden. Kun beboelsesbygningen undgik flammerne. Nogle år senere viste det sig, at der havde været tale om forsikringssvindel og en kriminalsag, der desværre endte tragisk.
Fog & Larsens Vognfabrik / Roskilde Vognfabrik.
Gadeliv foran Fog & Larsens Vognfabrik / Roskilde Vognfabrik på Hestetorvet i Roskilde. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv.

Natten til den 24. maj 1899 sov den 49-årige vognfabrikant Johannes Fog trygt og godt med sin familie, en gæst og nogle svende og lærlinge i beboelsen ved Roskilde Vognfabrik på Hestetorvet 5. Men ved tretiden om natten blev der banket kraftigt på vinduerne. Det var folk fra Bane- og telegrafvæsenet, der slog alarm, for de havde opdaget, at der var ild i fabriksbygningen.

Mens Fogs hustru, den 53-årige Anna Elisabeth, fik familien og de øvrige ud af sengene, skyndte Fog sig ud og kunne straks konstatere, at ilden havde godt fat i loftet over smedeværkstedet. Det lykkedes Fog at redde en hest, som stod på stald i gården bag værkstederne. Man forsøgte nu også at redde folkenes værktøj, vogne og andet løsøre. Men det blev ikke til meget, for mange vogne under opbygning eller reparation stod uden hjul og kunne derfor ikke flyttes umiddelbart.

På trods af, at brandvæsenet straks var blevet alarmeret, gik der mindst en halv time, inden den første sprøjteslange kom i brug og endnu længere tid gik der, inden den større sprøjte nåede frem til Roskilde Vognfabrik. I den mellemliggende tid havde ilden fået godt fat i et stort lager af træ, der lå på lofterne over vognfabrikken.

Overfor fabriksbygningen var der et skur med et andet værdifuldt lager af tørt træ, der efter fleres mening kunne have været reddet, hvis brandvæsenet efter sprøjtens ankomst havde koncentreret indsatsen om trælageret, der havde en værdi af 11-12.000 kr. Men det udbrændte også sammen med alle fabriksbygninger med indhold af maskiner, inventar samt nye og brugte vogne. Kun nogle få vogne på hjul blev reddet, heriblandt en stor ny, trehjulet vogn, som var bestilt af herregårdenes mejeri.

De nærmeste ejendomme og Fogs beboelse var i stor fare under den kraftige brand især i det store trælager, men på grund af vindretningen og rimeligt stille vejr blev kun en gavlmur ind til Hotel Kronprinsens rejsestald slemt medtaget. Omkring kl. 5 om morgenen var ilden under kontrol, men det brændte stadig, og brandvæsenet måtte arbejde på stedet længe efter.

Roskilde Dagblad skrev om branden i Roskilde Vognfabrik

I Nat Kl. 2½ opdagede en tilfældig Forbipasserende Ild omkring Skorstenen i den søndre Side af Fabriksbygningen paa Roskilde Vognfabrik; han fik hurtigt vækket Beboerne i den mod Hestetorvet liggende Bygning, hvorefter der blev gjort Brandalarm. Ved den forældede Maade, dette sker paa her i Byen: ved Klemtning med Raadhusklokkerne, kom Brandvæsenet imidlertid saa sent tilstede, at Ilden, der fandt rigelig Næring i et stort Oplag af tørt Træ paa Loftet over den lange Fabriksbygning, bredte sig over hele Bygningen saaledes, at denne saavelsom nogle større Oplag af Træ ved denne blev et Rov for Luerne.

Fra Karethmagerværkstedet reddedes noget løst inventar, medens endel under Arbejde værende Vogne, en stor trehjulet Vogn, som har været paa Malmøudstillingen, alle Maskiner til Vognfabrikation og i Savværket totalt ødelagdes; størst er Skaden ved Branden af det betydelige Oplag af lagret, saagodtsom uerstatteligt Træ til Vognfabrikation. Gavlen i Gæstgivergaarden “Kronprinsen”s Rejselade, der en Tid var truet, beskadigedes stærkt af Ilden. – Først Kl. 5 imorges var Brandvæsenet Herre over Ilden, men det brændte da endnu stærkt i Grunden. Fabriksbygningen blev omtrent jævnet med Jorden.

Ilden formodes opstaaet fra Skorstenen i Smedien, hvor der havde været stærk Ild paa lige til Fyraften igaar.

Ejeren, Fabrikant O. P. Larsen, der er paa en Bryllupsrejse, har Bygningerne assurerede i Købstædernes alm. Brandforsikring for, saa vidt vides, ca. 30.000 Kr. og Træoplag, Maskiner m.v. for 35.000 Kr. i Sjællands Stifts Købstæders Brandassuranceforening for rørlig Ejendom. Den samlede Skade anslaas til ca. 50.000 Kr.

Roskilde Dagblad, 25. maj 1899, s. 2

Den 27. maj 1899 skrev Roskilde Dagblad, at de foreløbige forhør intet havde bragt for dagen om, hvordan ilden var opstået. Det var kun blevet konstateret, at den først var blevet iagttaget på loftet over smedeværkstedet og savskæreriet. Man endte med at konkludere, at ilden var opstået på loftet omkring den gamle og varme skorsten.

Roskilde Vognfabrik rives ned

Vognfabrikken var nedbrændt og så ødelagt, at ruinerne kort efter blev brudt ned. Kun beboelse og et vognmagasin blev reddet. Ejeren O. P. Larsen fik forsikringssummen udbetalt og annoncerede allerede den 30. maj grunden til salg. I juni solgte man mursten fra nedbrydningen på grunden.

Efter branden på Roskilde Vognfabrik satte O. P. Larsen grunden til salg. Annonce i Nationaltidende den 30. maj 1899, s. 7.
Efter branden på Roskilde Vognfabrik satte O. P. Larsen grunden til salg. Annonce i Nationaltidende den 30. maj 1899, s. 7.
Efter branden blev fabriksbygningerne revet ned, og man annoncerede murstenene til salg i Roskilde Dagblad den 15. juni 1899, s. 3.
Efter branden blev fabriksbygningerne ved Roskilde Vognfabrik revet ned, og man annoncerede murstenene til salg i Roskilde Dagblad den 15. juni 1899, s. 3.

Karetmagermester Johannes Fog, der havde drevet vognfabrikken, opgav at fortsætte sin virksomhed på stedet efter branden. Men karetmager Jakob Larsen fra Orup lejede vognmagasinet, som var blevet reddet, og etablerede et midlertidigt værksted der. I avisannoncer anbefalede Johannes Fog sin efterfølger.

O. P. Larsen ernærede sig nu som byggespekulant og senere ejendomsmægler.

Karetmager Jakob Larsen fra Orup syd for Faxe etablerede sig i Roskilde i juli 1899. Roskilde Dagblad, 12. juli 1899, s. 3.
Karetmager Jakob Larsen fra Orup syd for Faxe etablerede sig midlertidigt i vognmagasinet ved Roskilde Vognfabrik i juli 1899. Johannes Fog anbefalede Jakob Larsen. Roskilde Dagblad, 12. juli 1899, s. 3.

Johannes Fog flytter til København

Den 1. maj 1900 flyttede Johannes Fog og familien til København, hvor de bosatte sig i en lejlighed i Rømersgade. Fog havde da etableret et nyt vognmagasin på adressen Studiestræde 59 i en forhenværende cirkusstald.

Annonce for Johannes Fogs vognmagasin. Roskilde Dagblad, 17. marts 1900.
Annonce for Johannes Fogs vognmagasin. Roskilde Dagblad, 17. marts 1900, s. 4.
I april 1900 havde Johannes Fog både nye og brugte vogne på lager i Studiestræde. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 27. april 1900.
I april 1900 havde Johannes Fog både nye og brugte vogne på lager i Studiestræde. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 27. april 1900, s. 6.

Ole Peter Larsen forsvinder i 1909

Det lod til, at det gik fint hos O. P. Larsen, der nu var ejendomsmægler, men søndag den 14. november 1909 forlod han sit hjem og kom ikke tilbage. Roskilde Dagblad skrev om hans forsvinden, og der blev bragt efterlysninger i aviserne:

Ejendomsmægler O. P. Larsen forsvundet.
Ejendomsmægler O. P. Larsen, Roskilde, som i Søndags Formiddag forlod sit Hjem for efter Sigende at gaa i Kirke, har endnu ikke vist sig eller ladet høre fra sig. Endnu igaar kunde det jo tænkes, at han hurtigt og uden Varsel var blevet nødt til at tage ud paa en eller anden Forretningsrejse – af hvilken Grund vi heller ikke igaar omtalte hans Forsvunden her i Bladet – men den den Antagelse lader sig desværre ikke længere opretholde. Alt tyder tværtimod paa, at Larsen er forsvundet i et Anfald af Sindsforvirring.

Larsen er ved en tidligere Lejlighed bleven ramt af Hukommelsestab, saa han ikke havde Rede paa, hverken hvor han var, eller hvad han hed, men den Gang fortog Sygdommen sig hurtigt. For kun et halv Aarstid siden fik han imidlertid et meget hæsligt Anfald af Nervesmerter i Hovedet og i Øjnene, og det gik først over efter længere Tids Lægebehandling. Siden da har han ikke været rigtig rask. Han var ofte træt og modløs, selv om han som Regel tilsyneladende var munter og livsglad. I den sidste Maanedstid tog Melankolien meget stærkt Overhaand hos ham, og han plagedes af en bestandig Søvnløshed.

Søndag Formiddag, da Kirkeklokkerne ringede, sagde han til sin Hustru, at han vilde gaa i Kirke og maaske derfra hen for at træffe en navngiven Mand, som han skulde ordne en Handel for. Han sagde Farvel som sædvanlig, og der var intet at mærke paa ham.

Henad Middag kom et Par Mænd for at tale med Larsen om en Forretning, og for hurtigere at faa ham i Tale gik de fra hans Hjem hen til Kirken. Der traf de ham imidlertid ikke, og hans Hustru mente da, at han var gaaet ud af en anden Udgang og var gaaet paa Banen efter hendes Moder, som skulde komme med Middagstoget. Moderen kom snart efter, men hun havde ikke set Larsen.

Hans Hustru begyndte nu at blive urolig, da Larsen altid var meget punktlig til at komme hjem paa den Tid, han havde lovet, og ud paa Eftermiddagen begyndte hun at søge efter sin Mand hos Venner og Bekendte ude i Byen; men ingen havde set noget til ham. Det blev da klart for hende, at Tungsindet havde overvældet ham, eller at hans Hukommelse havde svigtet ham. Det er senere konstateret, at Larsen er set paa Banegaarden igaar ved Middagstid, men om han er taget med et Tog og i saa Fald hvorhen, det ved man intet om.

Nogen anden Grund til Larsens Forsvinden end en pludselig Sindsforvirring kan ikke tænkes. Hans Forretning gav Familien et ret godt Udkomme, og hans Hustru har idag faaet godtgjort, at han har indfriet alle sine pekuniære Forpligtelser, selv nogle, som hun troede endnu var uafgjorte.

For hans Hustru og deres fem smaa Børn, af hvilke det ældste er 10 Aar, vil det blive et haardt Slag, hvis de paa en saa dunkel og mystisk Maade skulde blive berøvet deres Forsørger, som altid har været en sjælden god og kærlig Mand og Familiefader.

Roskilde Dagblad, 16. november 1909, s. 3
Notits i Dannebrog (København), 18. november 1909
Notits om O. P. Larsens forsvinden. Dannebrog (København), 18. november 1909, s. 4.
Efterlysning af Ole Peter Larsen i Politiefterretninger nr. 135, 16. november 1909, s. 2.
Efterlysning af Ole Peter Larsen i Politiefterretninger nr. 135, 16. november 1909, s. 2.

Ole Peter Larsen findes død

Desværre blev O. P. Larsen fundet død. Han havde taget sit eget liv og blev den 22. november 1909 fundet hængende i et træ ved Ellemose i Boserup Skov. Man antog, at han var død den 14. november – samme dag, som han forsvandt.

Larsen nu blev bragt til Roskilde Kommunes lighus. Ved ligsynet fandt man et forseglet brev i hans frakkelomme. Det var stilet til hans kone, men politiet åbnede brevet.

I brevet sagde O. P. Larsen farvel til sin hustru og forklarede, at han havde taget sit eget liv på grund af dårlig økonomi. Derefter afslørede han, hvordan han nogle år tidligere havde forledt en karetmagersvend til at stikke ild på vognfabrikken.

O. P. Larsen kom til Roskilde i begyndelsen af 1890’erne. Da ejede han en gård i Veddelev ved Roskilde. Han solgte gården og indgik i kompagni med Johannes Fog, der ejede Roskilde Vognfabrik.

Fog var noget af en opfinder og havde netop opfundet den trehjulede vogn, som han fik patenteret. Både Fog og Larsen ventede sig meget af denne opfindelse, men den slog fejl, og efter nogle års forløb havde Larsen brugt alle sine penge.

I 1888 købte Larsen Fog ud af virksomheden og giftede sig med en gårdmandsdatter fra egnen. På dette tidspunkt troede alle, også Larsens hustru, at han var en velhavende mand. Men det var ikke tilfældet, og Larsen lagde sin plan om at brænde fabrikken ned og indkassere forsikringssummen.

30. november 1909 skrev Social-Demokraten om historien:

Skadelyst
Hævngerrig Selvmorder
Mægler O. P. Larsen tvinger en Arbejder til at begaa Ildspaasættelse, snyder ham for Belønningen og angiver ham efter sin Død.

I en kort Meddelelse fortalte vi forleden Dag, at Ejendomsmægler O. P. Larsen, der havde sin Virksomhed hovedsagelig i Roskilde, havde begaaet Selvmord ved at hænge sig i Boserup Skov.

Der knytter sig til dette Selvmord nogle højst ejendommelige Omstændigheder, der viser os den afdøde Ejendomsmægler som et sjælden forhærdet Menneske.

I Selvmorderens Lomme fandtes et Brev, der gav Politiet nogle højst vigtige Oplysninger om en Brand, som i 1899 ødelagde O. P. Larsens Vognfabrik i Roskilde.

I Brevet angav Selvmorderen en af sine Arbejdere, Karetmager N. N., som den, der havde antændt Branden, efter at han selv, O. P. Larsen, havde lagt et Baal til Rette paa Vognfabrikkens Loft.

Dette Brev førte til Anholdelsen af den omtalte Karetmager, som senere har haft Arbejde i København og senest i Holbæk, hvor Politiet i Lørdags kom og tog ham. Under Forhørene er der nu oplyst følgende:

I Slutningen af 90’erne sad O. P. Larsen meget smaat i det, og han besluttede da at stikke Ild paa sin Vognfabrik for gennem Assurancesummen at skaffe sig den fornødne Kapital.

Dels ved Trussel om Afskedigelse, dels ved Løfte om en Belønning paa 500 Kr. tvang Larsen den omtalte paa Fabrikken arbejdende Karetmager til at besørge den egentlige Ildspaasættelse

Pinselørdag 1899 lagde Larsen en Del Brædder og Spaaner tilrette paa Fabrikkens Loft og gav derefter Karetmageren Ordre til at anbringe et tændt lys i Baalet. Lyset skulde tændes Kl. 6 om Eftermiddagen – og et Par Timer før begav O. P. Larsen sig paa Bryllupsrejse!

Karetmageren, der sad med stor Familie, lystrede Ordre af Frygt for Afskedigelse og i Haabet om den store Belønning. Kl. 3 Nat slog Luerne ud gennem Vognfabrikkens Tag, og senere paa Morgenstunden var hele Fabrikken Ruin. En Politiundersøgelse gav det Resultat, at Ilden maatte være kommen fra den gamle og Revnede Skorsten – og O. P. Larsen fik udbetalt Assurancesummen, der udgjorde 73.000 Kr.

En ny Skurkestreg

Skønt saaledes alt var gaaet efter Beregning, holdt O. P. Larsen langtfra sit Løfte til Karetmageren. Denne fik kun udbetalt Hundrede Kroner og blev derpaa afskediget paa den brutaleste Maade!

Ef Frygt for sin Gærning og dens Følger fandt Karetmageren sig i denne Behandling og kæmpede siden for at holde sig og sin Familie – der er nu 6 Børn – oppe.

Senere gik det ganske ned ad Bakke for den rænkefulde Ejendomsmægler, som altsaa nu afsluttede sin Tilværelse ved Hængning i Boserup Skov.

Men det utrolige skete. Med en ubegribelig Hævnfølelse har denne Mand endnu i Dødens Stund angivet den Arbejder, som han har forlokket og bedraget paa en saa skændig Maade. Og nu sidder den ulykkelige Mand – der har maattet tilstaa sin Brøde – i Roskilde Arrest og venter sin Dom og Straf.

I Sandhed – hvis Benaadning nogensinde har været paa sin Plads, saa maa det da være i dette Tilfælde.

Til Ritzaus Bureau telegraferes:
Holbæk, 29. November. Den i Holbæk anholdte Karetmagersvend, hvis Navn er Sommer, er ca. 35 Aar gammel. Han har i omtrent fire Aar arbejdet hos Karetmagermester Gottschalck i Holbæk, paa hvis Værksted han blev anholdt. Ved Anholdelsen var Sommer meget rolig. Sommer skildres som en dygtig Arbejder. Af Natur var han noget indesluttet, og der var aldrig noget at mærke paa ham, naar Branden, som det undertiden skete, kom paa Tale i Værkstedet.

Social-Demokraten, 30. november 1909, s. 2.

Karetmagersvend Sommer fritages for tiltale

Den omtalte karetmagersvend Sommer var Lars Gustav Theodor Sommer, der var født i København i 1871. I 1897 var han blevet gift med Anna Larsine Hansen i Roskilde, og de fik som omtalt seks børn:

  1. Jenny Emilie Sommer, f. 23. december 1897, Roskilde domsogn.
  2. Svend Siam Sommer, f. 13. februar 1900, Tveje Merløse sogn.
  3. Erik Henry Sommer, f. 6. januar 1902, Tveje Merløse sogn.
  4. Poul Valdemar Sommer, f. 24. april 1904, Tveje Merløse sogn.
  5. Dagmar Elvira Sommer, f. 14. januar 1907, Tveje Merløse sogn.
  6. Charles Viggo Sommer, f. 18. juni 1909, Tveje Merløse sogn.

Anna Larsine Sommer stod naturligvis i en frygtelig situation med seks mindreårige børn og en fængslet mand, men karetmager Sommer blev fritaget for tiltale, mod at han i 10 år levede et ustraffet liv. Roskilde Avis berettede:

Karetmagersvend Sommer, der i sin Tid antændte Baalet, der var lagt til Rette paa Roskilde Vognfabrik, og hvorved denne nedbrændte, er nu ifølge Justitsministeriets Resolution bleven fritaget for at blive sat under Tiltale mod at han i 10 Aar fører en ustraffelig Vandel.

Roskilde Avis, 4. januar 1910

Karetmager Sommer blev mester

Ved folketællingen i 1925  boede familien Sommer på Kalundborgvej 6. Lars Gustav Theodor Sommer var blevet karetmagermester, og den yngste søn Charles var karetmagerlærling. De tre ældste sønner var maskinsmedesvende.
Ved folketællingen i 1925 boede familien Sommer på Kalundborgvej 6 i Holbæk. Husfader Lars Gustav Theodor Sommer var blevet karetmagermester, og den yngste søn Charles var karetmagerlærling. De tre ældste sønner var maskinsmedesvende. Datteren Dagmar var husassistent. Den ældste datter Jenny var tilsyneladende flyttet fra hjemmet.

Karetmager Sommer døde i 1951

Lars Gustav Theodor Sommer døde som 79-årig enkemand den 24. januar 1951. Hans hustru Anna Larsine Sommer var død nogle år tidligere den 13. april 1946.

Andre kilder

  • Hiort-Lorenzen: Slægten Fog, 2. udgave, 1906, side 23. https://slaegtsbibliotek.dk/909426.pdf
  • Ole Peter Larsens død i Kontraministerialbog, Roskilde Domsogn, FKVF 1909-1911, opslag 257. Link
  • Ole Peter Larsens dødsattest, Sundhedsstyrelsen, dødsattester, Øerne, Sjælland Nordre 1909 7 – 1909 12, opslag 959-960. Link
  • Politiefterretninger nr. 135, 16. november 1909, s. 2. Link
  • Politiets registerblade, Niels Johannes Hvalsø Fog. Link
  • Begravelsesprotokol, Niels Johannes Hvalsø Fog. Link
  • Middelfart Avis, 7. december 1909, s. 3