“Ridning er Gentleman’ens Favorit-Sport”. Det fastslog Verden og Vi i en artikel den 17. november 1916, hvor bladet skrev om gentlemanrytterens vigtige påklædning. Artiklen er her gengivet i den oprindelige ordlyd.
“Af al Sport er maaske Ridesporten den eleganteste, den der giver sin Udøver bedst Lejlighed til Udfoldelse af Anstand, Mandighed, Ridderlighed, Mod og en hel Masse andre fortræffelige Ting. Ridning er Gentleman’ens Favorit-Sport. Derfor spiller Gentleman-Rytterens Paaklædning en saa vigtig Rolle!
Vi har her i København en Mængde elegante Gentleman-ryttere, men vi ser dem ikke saa meget, fordi de holder sig paa deres specielle Enemærker, og – selvfølgelig – aldrig viser sig på Promenade i Ridedress.
En Ven fra London, som nylig var paa Besøg her i Byen, sagde en Dag til mig.
– Hvorfor promenerer alle jeres Ryttere paa Strøget i Dag? Eller er det jeres Golfspillere, der skal til Generalforsamling?
– Det du ser, svarede jeg, er ikke Repræsentanter for Ridesporten eller overhovedet nogen som helst Sport. Det er Valby-Englændere.
Vi undersøgte Fænomenet nærmere: Brune Snørestøvler med store, gule Snøreringe (nærmest egnede til Bjergbestigning), dertil grønne Putties om Benene, store kasserede Klovn-Bukser, almindelig Jakke, Sixpence og Shag-Pibe!
– Jeg maa smile, sagde min engelske Ven, naar jeg ser disse unge Mennesker, som anseer det for nødvendigt at støtte Læggene for at kunne bevæge sig paa Strøgets Fliser! Putties har man overhovedet kun Lov til at bruge ved Bjerg-Bestigninger, Golf eller ved en eller anden Fodsport, hvor det gælder om at beskytte Benene. Du vil aldrig se en Englænder optræde paa Promenade i Ridedragt med sin Pisk eller Ridestok i Haanden (hvis han ikke foretrækker at køre). Det modsatte vilde i England blive betragtet som et eklatant Brud paa den gode Smag.
Jeg tav beskæmmet, og sendte en venlig Tanke til disse unge Skuespiller-Spirer, som Dag og Nat render paa Strøget i Ridebukser med tilhørende rædselsfulde Vicklers og Snøre-Støvler.
-Men for at du ikke skal tro, at vi fuldstændig mangler Smag, fortsatte jeg Samtalen, vil jeg foreslaa dig at gaa med mig hen i Magasin du Nords Afdeling for Herreskrædderi; der vil du se, at selv den mest kræsne engelske Gentleman-Rytter vil kunne blive ekviperet fra Top til Taa … Vi gik derhen, og min sportsinteresserede Ven maatte indrømme, at Magasinet var endog ualmindelig vel forsynet med elegante Ridedragter i alle Variationer. Hosstaaende Billeder viser hvilke Krav Moden paa dette Omraade stiller til en Rytter, som vil gøre Krav paa at kaldes comme il’faut. De tre med silkehatte udstyrede Gentlemen er klædt nøjagtig som det foreskrives ved de store engelske Jagter. Paa vore egne Herregaarde, ved den fashionable Rideklubs forskellige Jagter (Hubertus-Jagten i forrige Maaned f. Eks.) ser man ganske de samme smukke og klædelige Dragter.
Paa det første Billede er Rytteren iført rød Ridekjole, dertil mønstret Vest og hvide Benklæder af ride-cord, Uld eller Bomuld (Det sidste yndes navnlig ved Sommertid, og kan vaskes) Ridekjolen er forsynet med sort Fløjels-Krave. Kjolen kan ogsaa være syet af blaat Klæde, men det ses sjældnere. Den anvendes mest ved de store Herregaards-Jagter o. lign.
Rytter Nr. 2 bærer Ride-Frakke, der oftest benyttes ved de forskellige Klub-Jagter, mens Nr. 3 er iført Ride-Jaket, et meget chict Klædningsstykke, som navnlig ses ofte i Hyde Park.
Det vil bemærkes, at Silkehatten er noget lavere end de sædvanlige Former. Høje Lakstøvler er indispensable for en elegant Gentleman-Rytter.
Som enhver Rytter ved, er Hammond-Ridebenklæderne (ikke at forveksle med Knicker-Bocker, en fordrejning af et engelsk Ord) overalt accepteret blandt Ridesportens Udøvere. De er opkaldt efter den Skræder i Oxford Street, som opfandt dem, og er meget snævre om og under Knæet, og vide foroven og paa Siderne. Dette giver Hammond-Benklæderne deres elegante Linier, mens Knicker-Bocker er vide “hele vejen” og forsynet med Manchetter under Knæet.
Det fjerde Billede – Gentleman-Rytteren med rund Filthat – viser en yderst moderne klædt Rytter, saaledes som vi daglig ser ham galoppere af sted paa vore Ridebaner, i Tattersall eller i Byens Omegn. Han er iført den lange ridefrakke med store skraa Lommer og rigelig Skødevidde. Frakke og Benklæder er af samme Stof, Homespun eller Tweed.
Den sorte Ride-Filthat udmærker sig ved at være noget sværere end almindelige Filthatte. Silkehatte-Rytterne har undertiden bag i deres Hoved-Bedækning befæstet en “Stormsnor”; den runde, sorte Hat behøver ikke noget saadant, den er tilstrækkelig massiv til ikke at falde af og kan taale selv et stærkt Choc.
Et vigtigt Punkt af Gentleman-Rytterens Toilette er det lyse Slips. Det er forenet med Flippen ved en sindrig Metode (Hunting scarves), anbringes paa den bløde Skjorte, og knyttes paa den fikse Maade, som minder om de gammeldags “Skjuler-Humbug”. En Slipsnaal a la Ridestok maa ikke savnes.
Apropos Ridestokken, saa benyttes den nu hyppigere en Pisken. Stokken er af Fiskeben og Spanskrør med Hjurtetaks-Haandtag, og i den modsatte Ende en Læderstrop, hvortil Snærten kan anbringes.
Rytterens Handsker er enten bløde, elegante Dyreskinds i lyse Farver uden Knapper og Laase, og meget vide omkring Haandleddet (meget praktisk, eller brune Dogskinds-Handsker, indvendig forsynet med specielle Sømme for Slittagens Skyld, og et dobbelt Lag Skind mellem tredje og fjerde Finger, hvor Tømmen holdes.
Af hvad man ikke ser paa Billederne vil jeg nævne Gentleman-Rytterens Under-Unævnelige. Der laves nu til Dags saadanne specielle Ride-Underbenklæder – oftest i Bomuld, det eneste, der kan holde – uden Sømme, der kunde tænkes at genere Rytteren.
Til aller sidst endnu to Ord om de høje Lak-Støvler. De skal skinne som den straalende Basis for hele den elegante Rytters Person. Jeg huske, at jeg engang paa Bristol besøgte en meget højt gageret Films-Skuespiller, som er meget ivrig Tilhænger af Ridesporten. Rundt om i Hotelværelset flød lakerede Højskaftede i alle Former og Variationer, repræsenterende en hel lille Formue. Jeg tror, der var over tyve Par, det var aabenbart en Samlermani hos Manden, og jeg forstod nu bedre den dæmoniske Virkning, hans attraaede Person i Almindelighed udøver paa Butiks-Frøkeners Hjerter.
Men mindre kan gøre det.
Monsieur Chic
Læs også om Lørups Rideetablissement i København via dette link.