I 1885 blev kong Christian 9. og dronning Louises yngste søn, prins Valdemar, gift med den engelskfødte Marie d’Orleans. Hun var født 1865 i Surrey i England som prinsesse af Orléans og oldebarn af den ved Februarrevolutionen i 1848 fordrevne franske konge Ludvig-Filip.
Den charmerende, livlige og kunstnerisk begavede prinsesse Marie prægede med sin utraditionelle adfærd livet i hoffet og blev en populær person i den danske befolkning. Sit motto: Qui s’en grogne, je m’en mocgue (Den, der gør vrøvl, spotter jeg) havde prinsessen tatoveret på sin ene overarm.
Prinsesse Marie og dyrene
Prinsesse Marie havde stor kærlighed til dyr. “Dyrene kan man nemlig stole på, det kan man ikke altid på mennesker”, plejede hun at sige. Eller som prinsessen også ofte sagde med et berømt fransk citat “Le meilleur dans l’homme c’est le chien” (Det bedste i mennesket er hunden).
Da kong Christian 9. døde, var hans sorte puddelhund et par år gammel, og prinsesse Marie overtog den, for den skulle have det godt. Prinsessen fik et nært forhold til netop denne hund. Men i tidens løb havde hun talrige andre hunde. En overgang var det bulldogs, men dem måtte hun skille sig af med. Racen voldte for mange kvaler med deres temperament og karakter, og det gik ud over andre hunde. Det kunne prinsesse Marie ikke være med til. Ud over pudlen fik hun så nogle små gulbrune Blenheim-terrier.
Prinsesse Marie passede selv sine dyr, når hun var hjemme. Lige som Christian 9. kom hun hver dag ned i stalden til sine heste for at give dem gulerødder og for at ride. De andre dyr, som fårene, kattene, hønsene, duerne, kragerne (dem var de også et par af), og de andre indendørs fugle blev fodret af prinsessen selv på bestemte tidspunkter.
Under sine ophold på Bernstorff slot gik prinsesse Marie ofte ture med hundene, mens de øvrige dyr gik rundt mellem hinanden. Prins Valdemar kaldte det det rige dyreliv “en hel Edens Have”.
Fællesdyrskue på Charlottenlund Traverbane 1909
Den 22.-24. maj 1909 blev der afholdt fællesdyrskue og concours hippique på Charlottenlunds Traverbane ved København. Foruden udstilling af heste og kreaturer var der arrangeret aktiviteter som præmieridning, springkonkurrencer, opvisning med køretøjer, galop- og travløb samt opvisninger udført af dragoner og husarer.
Den 23. maj begyndte med et lille fransk visit af prinsesse Marie og hendes 14-årige datter Margrethe, der medbragte et lille sort lam. Selv udstillede prinsesse Marie sin store stud, der ved dyrskuet officielt blev vejet til 2550 pund (1275 kg).
Megen Opsigt vækker en Prinsesse Marie tilhørende 5-aarig Stud “Armin”, der stammer fra Nørre Nebel, og som nu har et godt Tilholdssted paa Bernstorff. Det meget kønne Dyr har godt Mandshøjde og vejer ca. 2400 Pd. Imellem de kolosale, men smukt formede Horn er der en Afstand af ca. 1½ Alen. Da Skuet i Søndags Morges aabnedes for den store Almenhed, blev Studen Genstand for Stormtilløb.
Aalborg Amtstidende, 25. maj 1909, s. 1
Prinsesse Maries stud
Historien om prinsesse Maries store stud er ganske interessant. I en let satirisk og munter stil fortalte Viborg Stifts-Tidende og andre aviser den 5. november 1907 om prinsessens stud:
“En lille historie, for hvilken der ikke garanteres.
Prinsessen i det gule Palæ elsker Dyr. Thi Prinsesse Marie er først og fremmest et Menneske med menneskelig Hjertelag og menneskeligt Syn. Utallige er de Historier, som verserer om hendes store Kærlighed til sine Heste og Hunde, om hendes Excentricitet paa Dressurens og Hestesportens Omraade.
I disse Dage føjes der hertil en Historie om, hvorledes Prinsessen anskaffede sig en Stud – men vi garanterer ikke for Historiens uomstødelige Sandhed, hvilket man for øvrigt aldrig skal, naar noget fortælles om kongelige Personer.
Altsaa – det fortælles, at Prinsessen havde anskaffet sig en Stud. Den skulde opfodres og opdrages paa særlig vis. Først blev den sat ud paa Eremitagesletten, hvor den fordrev den vaade Sommer paa bedste Vis. Den blev mere og mere præget af de fri Liv. Københavnerne, der kom ud paa Søndagsvisit paa Sletten, lagde kun Mærke til, at der gik et Kreatur, der efter alt at dømme var en ganske almindelig Ko. Kun meget faa anede, at det Dyr ved Siden slet ikke at være nogen Ko, tillige var den populære Prinsesses Kælebarn.
Da Sommeren var forbi, søgte man at indfange den. Men det gik ikke. Den vilde slet ikke lade sig indfange. Da man meddeler Prinsessen dette, erklærer hun, at deri hamdlede den ganske rigtigt. Den skulde indfanges ved Lasso – og saaledes skete det.
Da Dyret atter var i Stald, beordrede Prinsessen, at Studen skulde tilrides. Efter saaledes at være tilredet, blev Studen en Dag fremvist for Prinsessen, og da Rideprøven faldt heldigt ud – den fandt Sted ude paa Eremitagesletten – lod hun den paaspænde en Damesadel og – i Paasyn af Prins Valdemar og enkelte andre kongelige Personer – foretog nu Prinsessen en Ridetur Eremitagesletten rundt.
Det paastaaes, at Prinsessen nærede Ønske om daglig at foretage en saaden Ridetur, men at hun bøjede sig for den Betragtning, at Indfaldet vilde blive opfattet som for excentrisk. Nu staar Dyret paa Stald.”
Det vides ikke, om hver detalje i avisens omtale er korrekt. Men ganske vist er det, at prinsesse Marie havde en stud, som hun udstillede på fællesdyrskuet og som hun senere red på.
Prinsesse Maries stud blev slagtet i 1910
I slutningen af 1909 blev prinsesse Marie ramt af en ondartet influenza og døde uventet den 4. december som kun 44-årig.
Efter prinsessens død fik prins Valdemar studen slagtet. Den 26. januar 1910 skrev avisen Dannebrog, at prinsesse Maries prægtige præmiestud vejede 3.000 pund, og at den blev kørt til Københavns offentlige Slagtehuse. Her var det det største dyr, som slagtehuset havde slagtet og parteret. De 1.800 pund kød blev efter prinsens ønske sendt til foreningen Mødre og Børns Bespisning, hvor “fattige, diegivende Mødre, Barselpatienter og syge Børn” kunne få et måltid gratis mad. Prinsesse Marie havde været protektrice for foreningen.
Kilder
- Kallundborg Avis, 5. november 1907, s. 1
- Viborg Stifts-Tidende, 5. november 1907, s. 1
- København (avis), 24. maj 1909, s. 3
- Dagens Nyheder, 6. december 1909, s. 3
- Dannebrog, 26. januar 1910
- Social-Demokraten, 4. februar 1903, s. 1
Læs også om jubilæumsvognen, som kong Christian 9. fik ved sit 25-års regeringsjubilæum i 1888.
