Fra 1903 etablerede Det Danske Petroleums Aktieselskab et landsdækkende distributionsnet med egne kuske og heste samt lokale vognmænd, der kørte petroleum ud til grossister og kunder med hestetrukken petroleumstankvogn.
Artikel opdateret 5. januar 2022
Første petroleum til Danmark i 1861
I 1859 begyndte man i Amerika at udvinde petroleum industrielt, primært til brug som belysningsolie.
Ordet petroleum kommer af græsk og latin petra ‘klippe, sten’ og latin oleum ‘olie’. Derfor blev petroleum også tidligere benævnt som stenolie.
Det var oberst Edwin Drake, der under utrolige vanskeligheder for første gang borede sig ned til olien i et utilgængeligt vildnis ved Titusville i Pennsylvania. Den 30. august 1859 så de første 25 fade dagens lys.
Det blev et afgørende – dengang uoverskueligt – vendepunkt i menneskehedens historie. I de følgende 10 år blev der foretaget ikke færre end 5.600 yderligere boringer, men kun en femtedel gav resultat. Alligevel havde op mod 60.000 mennesker i midten af 1860’erne fundet en ny eksistens i den amerikanske petroleumsindustri.
I 1861 kom den første petroleum fra Amerika til Tyskland, og via Bremen kom også en ladning til Danmark samme år. Det var dog en beskeden mængde på kun 500 fade. Men efter krigen i 1864 bed den nye vare sig fast hos forbrugerne til brug i petroleumslamper som erstatning for den dyriske olie, man hidtil havde udvundet af fx hvaler (tran).
På foranledning af cand. Fr. Wolff’s internationale Bureau blev der i 1875 fremvist en petroleumsmotor i København. Nu var der også behov for petroleum som brændstof til motorer, lige som man begyndte at anvende kogeapparater til petroleum. I 1888 var Burmeister & Wain på markedet med deres første petroleumsmotor.
Det Danske Petroleums Aktieselskab
Tre københavnske storkøbmænd, Jørgen Jensen, Johannes Holm og Rudolph Wulff grundlagde Det Danske Petroleums Aktieselskab i 1889 med det formål at drive handelsvirksomhed med petroleum og andre produkter af råpetroleum. D.D.P.A. var den første store aktør på det danske marked og kom til at spille en dominerende rolle som distributør af olieprodukter som petroleum, brændselsolie og benzin.
I 1892 købte den amerikanske oliegigant Standard Oil sig ind i den succesrige virksomhed, og knap 20 år senere i 1910 blev Standard Oil hovedaktionær. De første mange år var salget koncentreret omkring petroleum, men fra 1910 begav D.D.P.A. sig også ind på benzinmarkedet.
D.D.P.A. blev i 1948 opkøbt af det amerikanske olieselskab Exxon, og i 1952 skiftede selskabet navn til Dansk Esso AS. I 1986 blev Esso opkøbt af det norske olieselskab Statoil.
Fra trætønder til flasker og tanke
De første mange år blev petroleum fragtet og solgt i bødkerfremstillede tønder. Urtekræmmerne indkøbte petroleum tøndevis og tog gerne et par stykker hjem ad gangen. Herefter tappede de selv væsken på flasker.
Ved juletid 1890 udbrød der imidlertid en stor ildebrand hos urtekræmmer Fritz Lebahn på Gammelholm i København. Ilden var opstået i forbindelse med aftapning af petroleum, og myndighederne besluttede én gang for alle, at gøre en ende på den fare, der lå i at tappe brandfarlig væske i beboelseshuse.
Det var dog først fra den 1. november 1892, at det blev forbud for detailhandlere at lagre mere end 200 potter petroleum (knap 200 liter), og hele lageret skule opbevares i flasker eller jernbeholdere. D.D.P.A. benyttede lejligheden til at oprette en stor flaske- og aftapningsanstalt på Refshaleøen i København. Man begyndte nu at køre petroleum ud med særlige hestetrukne flaskevogne.
I begyndelsen af 1900-tallet gik helt man bort fra de tunge og uhensigtsmæssige trætønder og indførte tankforsyning. På den måde kunne brændstoffet leveres lige fra det amerikanske produktionssted til den danske købmand uden at skule fyldes på tønder eller fade.
Nu kunne man via pipeline fylde et tankskib i USA, sejle det til Danmark og pumpe lasten over på havnetanke. Herfra kunne man distribuere petroleum via jernbanetankvogne til store stationstanke og derfra med hestetrukne tankvogne køre ud for at fylde købmændenes mindre tanke. Gadetankvogne kørte rundt i de større byer, hvor folk kunne købe petroleum direkte ved vognen.
I Fynske Årbøger 1968 fortæller Emmy Larsen om livet i den gamle købmandsgård på Østergade i Bogense. Hendes far, købmand G.V. Larsen overtog ledelsen af købmandsgården i 1888, og i 1925 købte han såvel forretning og ejendom:
“… Gaardens egen Bestand var 3 Par Heste, hvoraf de 2 Par var deciderede Arbejdsheste, medens det 3. Par var af en lettere Race, da det blev brugt til Landaueren og Charabancen, som sammen med andre Vogne stod i et gammelt Vognskur i Gyden ved Siden af Haven. Da der i Købmandsgaarden var Depot fra Det danske Petroleumsaktieselskab, fandtes der også 2 Petroleumsvogne og endog en Slæde med Petroleumstank, for at man i al Slags Vejr kunde
bringe Petroleum ud i Oplandet.”
Distribution med petroleumstankvogn
Da Det Danske Petroleums Aktieselskab omkring årsskiftet 1902/03 indførte levering med petroleumstankvogn, opbyggede selskabet et landsdækkende distributionsnet med egne kuske, heste og vogne samt lokale vognmænd rundt om i landet, der kørte ud med D.D.P.As tankvogne.
Der blev bygget mere end 300 hestetrukne tankvogne. I en privat tysk vognsamling er bevaret en D.D.P.A. vogn med nr. 309.
Aviserne skrev om udbredelsen:
Det Danske Petroleums Aktieselskab fortsætter stadig Købmændenes Forsyning med Petroleums Tanks. Selskabet har nu bl. a. sat en Vogn i Gang til Glostrup, Taastrup og omliggende Smaabyer, og da denne Vogn har Nr. 31, vil man deraf se, at ogsaa dette Foretagende nu er saa vidt gennemført, at der vel, selv om Detaillisterne var stærkt organiserede, intet videre er at gøre.
Detailhandlerbladet, 31, juli 1903
Det Danske Petroleums Aktieselskab
Nordjyllands Arbejderblad, 8. september 1903, s. 3
synes nu at have sine Tankvogne i Gang rundt om i Landet. Det er, i Følge “Detailhandlerbladet”, længere Tid siden “Nr. 31 kom i Gang ved Taastrup og Glostrup Stationer paa Sjælland. Og her i Aalborg er Vogn “Nr. 38” nu begyndt at køre.
Petroleumstank
Aalborg Amtstidende, 11. september 1903, s. 2
Købmændene i Sæby har nu, ligesom deres Kolleger i andre Byer, faaet indlagt Petroleumstank fra “Dansk Petroleums-Aktieselskab”. I Dag var Selskabets Tankvogn fra Frederikshavn for første Gang heroppe for at fylde Beholderne, der er forsynede med et snildt Aftapningsapparat.
De nye Petroleums Tankvogne
er nu i Virksomhed her i Byen (Skive). Hver Vogn har en Beholder, der rummer 2100 Potter Petroleum. De Købmænd, der skal forsynes med denne Vare, for hvilken Hoveddepotet er hos Grosserer Mich. Nielsen, har i deres Forretning faaet anbragt en Beholder, i hvilken Tankvognens Indhold overføres i saa stort Kvantum som ønskes. Tankvognen er meget sindrig konstrueret, idet der aftappes 20 Potter af Gangen, og for hver 20 Potter, Beholderne lænses for, kan det aflæses paa et selvvirkende Kontrolapparat, der er anbragt paa Vognen.
Skive Avis, 11. august 1904, s. 3
Tanken i Give
Vejle Amts Folkeblad, 8. september 1904, s. 2
I Gaar med Middagstoget ankom 2 Tankvogne med Petroleum til den derværende Tank. Endvidere ankom med samme Tog en Tankvogn til at køre Petroleumen ud til Kunderne. Denne Vogn er flot udstyret med Kalesche over Sædet og med Befordringsredskaber saavel til 2 som til 3 Heste og med Apparat til at forandre den til Slæde under Sneføre; ligeledes er den forsynet med et godt Bremseapparat. Det hele gør et meget solidt Indtryk.
I eget Tempo
Den ene af Tankvognene fra Tillges Petroleumsforretning var i Aftes i Gørlev. Medens Karlen gik ind paa Hotellet for at nyde en Kop Kaffe, blev alle 3 Heste, som Vognen var forspændt med, lukkede ind i Stalden, og da der ingen Grimer var med til dem, blev Staldmesteren anmodet om at holde Opsyn med dem.Hvorledes Staldmesteren har røgtet dette Hverv, skal vi lade staa hen, men da Klokken var henad 8 i Aftes, kom to af Hr. Tillges Heste travende ind gennem Cordilgade og blev standset udfor Hotel Postgaarden af Hotelkarlen. Et lille Kvarter senere kom Karlen cyklende – med den ene Hest løbende ved Siden af Cyklen. Straks da Karlen havde hørt, at Hestene var løbne deres Vej, sprang han paa en Cykle og forfulgte dem, men naaede kun af fange den ene af dem i Svallerup.
Kallundborg Avis, 4. januar 1905, s. 2
Petroleumspeter i Allingåbro
På Rougsø Egnsarkiv og Museum har man en lille beretning om “Petroleumspeter”, der ganske fint fortæller om at køre med petroleumstankvogn. Peter Christensen boede i Spidsborg i Allingåbro og var ansat hos D.D.P.A.
Depotet lå på stationsarealet i Allingåbro. Foruden nedgravede tanke bestod depotet af et ganske lille lille skur af bølgeblik. Herfra forsynede man købmænd og brugsforeninger med petroleum i et stort område, idet også Rønde hørte under distriktet.
Om sommeren kørte Peter med fire jyske heste, men om vinteren var der tre heste for vognen. Den grønne tankvogn havde nr. 98 og var forsynet med kaleche over kuskebukken.
Når man skulle fylde petroleum fra vognen til kundens tank, foregik det med spande på 20 potter (1 pot = 0,9681 liter). Der blev brugt to spande, hvor den ene blev hængt på vognen og fyldt, mens den anden blev tømt i købmandens tank. Tankvognen var indrettet med tælleapparat, så man kunne aflæse hvor mange spande, der var afleveret.
På den tid gav petroleumskørsel ikke beskæftigelse nok på alle ugens hverdage, så udover petroleumskørsel drev Petroleumspeter, som han altid blev kaldt, et mindre landbrug med køer, heste, svin og høns. Omkring 1925 byggede han nyt stuehus, og som det sidste hus i byen fik det indlagt el, idet han så elektriciteten som en stor konkurrent til sit erhverv.
Vognmand Th. Allermann i Grenaa
I 1997 udgav Knud Pedersen en bog om sit liv i Grenaa. Her fortæller han kort om vognmand Th. Allermann, der kørte med petroleumstankvogn:
“… Han kørte især for Momme og Secher en såkaldt tur med petroleum rund til købmændene på Djursland. Først hentede han petroleum i en tankvogn nede på banen, og når hans egen tankvogn var pumpet fuld, kørte han på landet med de kostbare dråber.
En specialbygget vogn med store hjul kendetegnede tankvognen, og en sindrig anordning viste, når tanken var fuld, men også når den var tom. Så gik det ad støvede landeveje rundt til de købmænd, der i forvejen havde bestilt petroleum, og ofte blev det sent, inden vognen var tømt, og næsen kunne vendes hjemad.
Allermann havde kunder over det meste af Djursland, men hans distrikt nåede “kun” til Kolind, hvor han overnattede, fordi hestene ikke kunne gå længere den dag. Senere blev Allermann motoriseret, dvs. han fik en lastbil at køre i, og det blev meget lettere at nå at besøge kunderne dagligt.”
Smedemester Peter Petersens erindringer
Smedemester Peter Petersen i Aabenraa, kaldet Æ’ Smaj, var født i 1910. I 1986 skrev han sine erindringer, der i 2002 blev udgivet af Aabenraa Byhistorisk Forening. Peter Petersen fortalte blandt andet om livet i byen og dens erhvervsdrivende, herunder også vognmændene. Et lille afsnit omhandler petroleumsvognene:
“DDPA, Det Danske Petroleums Aktieselskab havde imidlertid etableret sig i Aabenraa. Til distribution af firmaets produkter, petroleum og benzin, havde man engageret 2 vognmænd, Andreas Andresen, Nybro 2, og Lorenz Quist, Gildegade 5. Køretøjerne var korte, tykmavede tanke på høje hjul og blev forspændt med et par svære heste. Petroleumstanken var grønmalet og benzintanken rødmalet.
De tog af sted tidligt om morgenen og kom ofte sent hjem om aftenen; flagermuslygten hang konstant under vognen. Jeg ved ikke, om de kom længere end til amtsgrænsen, men det var også nok, når alle købmænd skulle betjenes. Men en skønne dag hørte den trafik op; petroleumsbehovet blev mindre og benzintørsten større. I oktober 1925 meldes om ankomst af en benzintankbil til Aabenraa.”
Installation af tanke hos lokale petroleumsforhandlere
Samtidig med overgangen til tanksystemet og introduktionen af de hestetrukne petroleumstankvogne begyndte D.D.P.A. at installere små tanke og aftapningssystemer hos de lokale forhandlere. Vendsyssel Tidende fortalte om det i 1903:
D.D.P.A.
(Det Danske Petroleums-Aktieselskab)
hedder et mægtigt Petroleumsaktieselskab i København, der gennem en stor Verdensring har Monopol paa Salget af amerikansk Petroleum her i Landet.Som det kapitalstærke Selskab, det er, træffer det i denne Tid – maaske for at forebygge begyndende Konkurrence – et lige saa stort som praktisk Arrangement med samtlige Udsalgssteder paa Land og i By hele Danmark over.
Enhver af dem faaer en Jernbeholder, Tank, indlagt i Kælderen. Disse Tanks fyldes fra Tankvogne der køre rundt til Forbrugerne og aftappe bestemte Maal Petroleum direkte fra Vognen ned i Beholderne. Herfra hentes Vædsken ved et saare praktisk Pumpe-Apparat op i Butikken, hvor man altsaa kun behøver at sætte en Flaske under en Hane, for hurtigt at faa saa meget, som man ønsker. Apparatet viser selv, naar der er aftappet 1 Pot eller ½ Pot.
Man mener, at dette Arrangement for hele Landet koster 1½ Million Kroner.
Hovedforsyningen for Hjørrings Vedkommende faar Oplag ude i Nærheden af Gasværket, hvor der er anbragt en imponerende stor Jerncylinder, der kan rumme 500 Tønder á 200 Potter, altsaa 100.000 Potter af den dyre, men uundværlige Stenolie.
Selskabets Agent for Hjørring er Hr. Andreas Christensen.
Ordningen peger i øvrigt i Retning af en Fremtidsmulighed, som før er antydet: Indførelsen af Automatkommis’er. Naar en halv Snes Verdensfirmaer opstiller deres Automater rundt om i søgte Udsalgsrum, kan man godt paa ærlig Maade købe sine Varer her, selv om der igen er i Butikken.
Vendsyssel Tidende, Hjørring, 18. november 1903, s. 2
Det var dog ikke alle forhandlere, der var interesserede i at få petroleumstankene installeret, for det ville udelukke konkurrence fra andre leverandører. Aalborg Tidende skrev om forholdene i Hadsund:
Hadsund, den 17. Septbr.
Petroleumstanke.Det danske Petroleumsselskab lader i disse Dage indlægge Petroleumstanke hos de handlende her i Byen og Omegn. Petroleumen skal komme hertil pr. Vogn fra Hobro eller Bælum og fra Vognen pumpes ned i de respektive Beholdere hos Købmændene.
Det er dog et Spørgsmaal, om Forhandlere af Petroleum i Længden er er tjent med dette Tanksystem, idet det danske Petroleumsselskab paa den Maade udelukker al Konkurrence, og flere Købmænd vil som Følge deraf heller ikke have disse Tanke indlagt.
Aalborg Tidende, 22. september 1903, s. 2
Bedrageri ved tankvognen
Aftenbladet i København skrev jævnligt kritisk om Det Danske Petroleums Aktieselskab. “Petroleumshajen”, som de kaldte virksomheden, var blevet en stor aktør på markedet med nærmest monopollignende status. Men i december 1904 var det under store overskrifter, at aviserne skrev om bedrageri ved petroleumstankvogne. Det viste sig, at nogle af kuskene var blevet lidt for kreative. Aftenbladet skrev:
Bedrageri
Snyderi ved Tankvognen. Bedragne Handlende paa Amager.Vi har under vore Artikler om Petroleumshajens Virksomhed ogsaa omtalt, hvorledes Selskabet havde faaet installeret Petroleumstanke hos Handlende i Valby, Hellerup og Sundbyerne.
De Handlende har nu i den sidste Tid gjort den ubehagelige Opdagelse, at de har været Genstand for systematiske Bedragerier iscenesat af Kuskene paa Tankvognen.
Det danske Petroleumsselskab mente at have sikret sig tilstrækkeligt mod Bedrageri ved at holde Kuskene udenfor Inkassationen af Pengene. Han mødte bare med sin Tankvogn, skruede Slangen paa Spunsen i den Handlendes Tank og lod saa det bestilte Antal Potter løbe over i denne.
Imidlertid bestaar Tanken jo af en Jærnbeholder, saa den Handlende kunde ikke selv se, hvormeget Petroleum han fik. Det benyttede Kusken sig af til at holde 10 eller 20 Potter tilbage, saaledes at den Handlende, der gav Kvittering for 100 Potter, kun havde faaet 80
Det tilbageholdte Kvantum solgte han til andre Handlende, idet han fortalte dem, at han havde tabt Kvitteringsbogen eller lignende.Bedragerierne er nu blevet opdagede, og Selskabet har maatet tilbyde de Handlende Erstatninger fra 400 Kr. og mindre Beløb for de Tab, de har lidt ved Bedragerierne.
Aftenbladet (København), 13. december 1904, s. 2
550.000 liter petroleum i Frederiksværk og omegn
Det var store mængder brændstof, der i de første år blev kørt ud med petroleumstankvogn. I 1907 fortalte Isefjordsposten, at der alene i Frederiksværk og omegn det seneste år var udleveret 202.560 potter petroleum svarende til knap 200.000 liter fra de kørende tankvogne. Over tre år var det blevet til ca. 550.000 liter:
Petroleumsforbruget i Frederiksværk og Omegn.
I det sidste Aar er Petroleumstanken ved Frederiksværk Station paafyldt 16 Jernbanetankvogne Petroleum til at samlet vægt af 288.000 Pd. I samme Tidsrum er udleveret til de kørende Tankvogne 202.560 Potter Petroleum, hvilket er 12.360 Potter mere end forrige Aar. I de 3 Aar, Tanken har været i Brug, er der ialt udleveret 570.740 Potter.
Isefjordsposten, 22. september 1907, s. 3
Uheld med petroleumstankvogne
En fyldt petroleumstankvogn kunne veje 2-3 tons, de største endda endnu mere, og med denne last, var det ikke helt ufarligt at køre med vognene. Tyngdepunktet lå tilmed højt, så det var ikke ualmindeligt, at dagspressen skrev om ulykker og væltede vogne:
Kørselsulykke. Igaar Eftermiddags hændte i Blaagaardsgade en ret alvorlig Kørselsulykke.
En stor Petroleumstankvogn, der kom kørende, vilde vige til Side for den elektriske Sporvogn, men trængtes derved tæt op mod Plankeværket foran en Nybygning ind paa Fortovet. Her gik netop en 16-aarig Lærling, Axel Hansen, forbi. Førend han kunde komme af Vejen, blev han klemt mellem Tankvognen og Plankeværket og presset ind mod dette, saa han sad fast som i en Skruestik. Da man fik Vognen drejet bort, saa han blev fri, viste det sig, at han havde faaet Brystet og Underlivet stærkt kvæstet, og i meget medtaget Tilstand maatte han straks i en Ambulancevogn bringes til Kommunehospitalet.
Hvem Skylden for Ulykken paahviler, den elektriske Sporvogn eller Petroleumsvognen, er ikke opklaret endnu. En nærmere Politiundersøgelse vil forhaabentlig bringe Lys heri.
Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 8. november 1902, s. 3
Løbsk Tankvogn
Nordjyllands Arbejderblad, 9. november 1903, s. 3
Lørdag Eftermiddag, da en af Petroleumsselskabets store Tankvogne holdt i Reberbansgade, blev Hesten pludselig sky – for hvad vides ikke – og satte i fuld Fart af Reberbans-, Urbans- og Bispensgade til Nytorv, hvor Befordringen blev standset af en rask Mand, uden at der var sket nogen Skade. Kusken paastaar, at Vognen var bremset. Men det har i alt Fald ikke været nok, og andet var der ikke gjort for at forhindre Hestene i at stikke af.
En Tankvogn væltet
Ved Gl. Kirstineberg i Kraghave skete i Lørdags et Kørselsuheld, der let kunde have faaet alvorlige Følger. Uheldet skete ved, at en Petroleumstankvogn fra Nykøbing skulde passere et andet Køretøj. Herved kom Petroleumsvognen saa nær Grøften, at Vogn, Kusk og Heste væltede i Grøften. Hverken Kusk eller Heste tog videre Skade, men det voldte en Del Besvær at faa den tunge Vogn paa ret Køl igen.
Lolland-Falster Social-Demokrat, Nakskov, 19. december 1905, s. 3
Kvistgaard, 29. januar
Frederiksborg Amts Avis, 30. januar 1907, s. 3
En Tankvogn fra Helsingør væltede i Middags ved Kvistgaard Station. Uheldet skete ved at Vognen rutschede paa den glatte Vej og derved kom for nær Grøften. 400 Potter Petroleum strømmede ud i Sneen, idet Vognen gik i Stykker.
En Petroleumstankvogn væltede i Eftermiddag nede paa Havnepladsen. Al den gode Olie strømmede ud.
Østsjællands Folkeblad, 26. januar 1912, s. 2
En Petroleumstankvogn holdt i Tirsdags forspændt for at indtage Ladning ved Petroleumsbeholderen paa Stationspladsen i Hammel. Hestene blev da sky for et eller andet og fo’r i vold Karriere ned ad Stationsvejen. Paa Hjørnet af denne og Hovedgaden udviste Smedesvend Rhode det Mod at springe ind paa Hestene for at standse den vilde Fart. Skønt Svenden blev slæbt et Stykke Vej i Farten, lykkedes Forsøget, og videre Fare blev derved afværget.
Aarhus Amtstidende, 27. juli 1912, s. 2
Petroleumsvognen væltede
Randers Dagblad og Folketidende, 4. marts 1933, s. 7.
I Formiddags skete der paa Hjørnet af Nr. Boulevard og Hadsundvej et Uheld, idet en Petroleumsvogn væltede. Hestene blev bange for en modkørende Bil og drejede skarpt til Siden, hvorved Vognen kom ned i den dybe Rendesten og væltede. Der blev slaaet Hul paa Vognens Beholder, saa Petroleum’en løb ud, men Zoneredningskorpset, der blev tilkaldt, fik dog Vognen rejst saa betids, at Halvdelen reddedes.
Petroleums-Tankvogn paakørt af en Bil
Hesten maatte slaas ned.
I Aftes ved 6-Tiden skete der paa Københavnslandevejen i Nærheden af Klosterbanken en uhyggelig Paakørsel, som havde til Følge, at en Hest mistede Livet.En af Det danske Petroleumsselskabs grønne Tankvogne var paa Vej tilbage til Slagelse. I det samme kom en med Brænde belæsset Lastbil, tilhørende Vognmand Jensen, Aarslev. Føreren blev blændet af Snefoget og en modkørende Bils Lygter og kørte bagfra ind i Tankvognen.
Den ene Hest blev saa slemt medtaget, at Falck, der øjeblikkelig var blevet alarmeret, maatte slaa den ned, da den havde brækket Benet. Tankvognen blev meget stærkt ramponeret og fik bl.a. Hjulene knust. Kusken, Lars Olsen, Sct. Knudsgade, fik Ryggen en Del forslaaet. Ogsaa Lastbilen blev stærkt molestreret.
Politibetjent Terp Petersen optog Rapport, og der følger nu et Efterspil ved Retten.
Sorø Amts Dagblad, Slagelse, 4. februar 1936, s. 2.
Fredensborg
Social-Demokraten, 2. september 1911, 2. udgave, s. 2
Petroleumstanken fra Hillerød.
De Heste, der trækker den tunge Petroleumstankvogn fra Hillerød til Fredensborg, Kvistgaard, Hørsholm o.s.v. er af en saadan Beskaffenhed, at mange Dyrevenner her i Byen længe har ynkedes over disse stakkels magre, udslidte Dyr. Vi henstiller til Myndighederne at sætte en Stopper for dette aabenbare Misbrug.
Film om Det Danske Petroleums Aktieselskab
I en film fra 1919 om Det Danske Petroleums Aktieselskab ser man blandt andet petroleumstankvogne i form af både hestekøretøjer og tidlige automobiler køre ud fra tankanlægget. Se filmen via linket her.
Eksempler på forskellige petroleumsvogne
250 hestetankvogne i provinsen i 1927
I 1927 tog D.D.P.A. et nyt anlæg i brug i Hellerup, der skuffe skaffe København en tidssvarende forsyning af petroleum. Dansk Ingeniørforenings blad Ingeniøren omtalte den 25. juni 1927 det nye anlæg, der inkluderede en ny stor værkstedsbygning på 82×20 meter. Her skulle der være plads til at reparere de ca. 100 automobiler, som selskabet havde på det tidspunkt. Men også de ca. 250 hestetankvogne, der stadig var stationerede i provinsen skulle serviceres i den nye værkstedsbygning. Artiklen nævner, at de hestetrukne tankvogne lidt efter lidt ville glide ud og blive erstattet af biler.
Illustrationen nedenfor viser udviklingen i D.D.P.A.s eget hestehold.
Petroleumstankvogn udlånt til Vognsamlingen på Sparresholm
I 1971 åbnede landets første egentlige museum for hestekøretøjer på godset Sparresholm mellem Næstved og Rønnede.
Vognsamlingen var blevet til i et samarbejde mellem den private Svanekærsamling, ejet af Peter og Allan Strauss, med mere end 50 køretøjer og godsejer Preben Garth-Grüner på Sparresholm.
I 1970 havde Dansk Esso udlånt deres gamle petroleumstankvogn fra Det Danske Petroleums Aktieselskab til Svanekærsamlingen, og denne vogn kom også med til Sparresholm. Vognens tank er på ca. 1.500 liter, og vognen er forsynet med nummer 155.
I 1959 købte Dansk Esso ikke færre end 20 nye Scania-Vabis tankvogne. I anledning af det store samlede indkøb lavede Esso en markedsføringskampagne, hvor man fotograferede de nye køretøjer. Den gamle petroleumstankvogn med nr. 155 blev også fundet frem og fotograferet forspændt i forskellige sammenhænge.
Petroleumstankvogn i Danmarks Tekniske Museum
I 1946 fostrede Aalborgs stadsingeniør Jens L. Hamre idéen om at etablere “Dansk Industrimuseum i Aalborg”. Der blev hurtigt nedsat et udvalg, der skulle arbejde videre med idéen. Selv om man endnu ikke var klar med museumsbygninger, begyndte man i 1948 at indsamle genstande til det kommende museum, der skulle vise den industrielle udvikling i Danmark. Byens gamle svovlsyrefabrik på Rørdalsvej stillede magasinplads til rådighed.
I 1948 havde man blandt andet fået bryggerimaskiner, ølkar mv. fra det 100 år gamle Breum Bryggeri i Salling, og senere samme år skrev Aalborg Stiftstidende, at det kommende industrimuseum ville få overdraget en af Aalborgs gamle petroleumstankvogne, der netop var blevet restaureret i København:
En af de nærmeste Dage vil Udvalget for det kommende Industrimuseum i Aalborg faa overdraget en virkelig morsom Raritet. Det er en af Det Danske Petroleums Aktieselskabs gamle Hestetankvogne, som i mange Aar gjorde Tjeneste i Aalborg og var med til at præge Gadebilledet. Vognen har været i København for at gennemgaa en omfattende Oppudsning, og i Dag kom den tilbage til Aalborg, straalende og funklende som en helt ny Vogn!
Overdragelsen vil faa et særlig kuriøst Præg ved, at man vil lade den gamle Kusk, som sidst sad paa Bukken af Hestetankvognen, indtage sin gamle Plads – muligvis iført den Køredragt, som han gerne havde paa dengang!
Direktør Poul Egenfeldt, der er Formand for det Udvalg, som har til Formaal at indsamle materielle Bidrag til Industrimuseet, udtaler i Dag til Aalborg Stiftstidende, at man indtil nu har modtaget mellem 30 og 50 forskellige Gaver i Form af gamle, udtjente Maskiner, Haandværksredskaber og lignende, men naar Museet til sin Tid staar færdigbygget, har man Vished for, at der vil tilflyde Museet endnu et betydeligt Antal Gaver, saaledes at Aalborgs Industrimuseum bliver en stor Landsattraktion.
Aalborg Stiftstidende, 26. februar 1948, s. 2
Glimt fra Halvfemserne i Byens Trafikmylder
Et Glimt fra Fortiden sneg sig i Formiddags ind i det moderne Aalborgs travle Trafikliv. Det var en af de gamle hestetrukne Petroleums-Tankvogne fra Det Danske Petroleums Aktieselskab, som med den 71-aarige Kusk Svend Jensen paa Bukken tog en lille Æresrunde i nymalet og udstafferet Tilstand, inden Vognen nu glider ind i Rækken af det kommende Industrimuseums Rekvisitter.
Det Danske Petroleums Aktieselskab har skænket den gamle Vogn til Industrimuseet, men indtil dette med Tiden faaer egne Lokaler, maa Vognen opstaldes paa Svovlsyrefabrikken ved Aalborg Havn.
Da Svend for sidste Gang sagde Hyp!
Kusk Svend Jensen – eller Svend, som han ret og slet kaldes – er kendt af Hovedparten af Aalborgenserne. I 30 Aar fra 1910-1940 kørte han med hestetrukken Petroleums-Tankvogn fra Kunde til Kunde i Aalborg By og kom desuden ud paa Landet. Han kørte med Hestetankvogne af forskellig Kapacitet, men den, som han i Dag kørte gennem Aalborgs Gader, hører til de mindste . Den kan rumme 1800-2000 Liter Petroleum, men i “gamle Dage” betød det, at Svend hver Dag maatte tappe 90-100 Spande Petroleum af en saadan Vogn og bære Spandene ind én for én til Kunderne.
– Det var til Tider et haardt Arbejde, fortæller Svend, men jeg havde det alligevel hyggeligt. Vi var os selv, Hestene og jeg, og derfor havde jeg mine lykkeligste Aar, medens jeg kørte i Aalborg med de to kendte Blaaskimler, af hvilke den ene tjente mig i 16 Aar, førend den fik “Pension”.
Præcis Kl. 10 i Dag sagde Svend for uigenkaldeligt sidste Gang “Hyp”, svingede med Pisken og strøg ud fra Det Danske Petroleums Aktieselskabs Depot paa Havnen for at køre sin Æresrunde.
Distriktschef Støy fra Selskabet var selv til Stede ved den lille improviserede Højtidelighed, og han mindedes den Udvikling, som er sket indenfor hans Branche. Nu kører man ikke længere med Hestetankvogne med 2000-3000 Liters Kapacitet, men med moderne Tankbiler, der kan tage op til 30.000 Liter – og endnu større Vogne er paa Vej.
Derfor er den hestetrukne Tankvogn ogsaa nu en Museumsgenstand, som sikkert i stigende Grad vil samle samle Opmærksomhed paa Aalborgs fremtidige Industrimuseum.
Aalborg Stiftstidende, 22. maj 1948, s. 2.
Ulykke med petroleumstankvognen i Aalborg
Den omtalte kusk, Svend Jensen, var i 1932 impliceret i en slem ulykke med sin 2.900 kg tunge petroleumstankvogn i Aalborg. En 14-årig dreng blev kørt over af vognen og døde af sine kvæstelser. Aalborg Stiftstidende skrev detaljeret om ulykken, som Svend Jensen dog var uden skyld i:
Dreng dræbt under Petroleumsvogn
Han mistede balancen og kom ind under Hestene. Brystkassen blev knust.Den 14-aarige Poul Ingemann Andersson, Søn af Tekstilarbejder A., St. Hansgade 16, Aalborg, og Bud for et Renseri paa Algade, havde i Gaar Eftermiddags været et Ærinde hjemme hos sin Mor for at faa lidt Kaffe at varme sig paa. Han havde haft sin Cykel staaende ved Fortovskanten nedenfor Huset, og da han Kl. 16¾ kom ned og paany svang sig i Sadlen, vilde han dreje for igen at køre op mod Nørregade.
I det samme kom D.D.P.A.s store Tankvogn fra Nørregade, og da Drengen var udfor Hestene, mistede han Balancen og styrtede ind mellem deres Ben. Hestene synes ikke at have ramt ham, men inden det lykkedes Kusken at faa standset, var den tunge Vogns Hjul gaaet over Drengens Bryst.
I bevidstløs Tilstand blev Poul baaret ind i Søgaards Gartnerforretning, hvorfra man ringede efter Redningskorpset. Man holdt Kamferdraaber for Næsen af ham, og et Øjeblik kom han til sig selv og hviskede nogle Ord. Snart efter faldt han paany hen og der sivede nu Blod frem i Mundvigene. Ambulancen bragte Drengen til Kommunehospitalet, hvor han døde straks efter Ankomsten.
Kusken, der kørte den store Petroleumstankvogn, er en af Petroleumsselskabets betroede Mænd, Svend Jensen, der har kørt for Forretningen i 30 Aar. Efter alt hvad der foreligger, synes han at være uden Skyld. Gaden er meget smal, Kørebanen kun 2-3 Meter, og Petroleumskøretøjet fylder meget.
Drengen har ment, at han kunde naa over i den anden Side af Gaden, men for at dreje maatte han støtte med den ene Fod mod Brostenene. Og det er da antagelig i det Øjeblik, hvor han er kommet foran Hestene og har skullet sætte fra for at faa Fart paa, at han har mistet Balancen. Naar det har taget forholdsvis længe at faa Petroleumsvognen standset, skyldes det, at Gaden skraaner mod Fjorden.
Poul Anderssons Far, Tekstilarbejder Andersson, er gift for anden Gang, og der er en voksen Søster og en lille Halvsøster. Poul er i Kvarteret kendt som en rask Dreng.
Aalborg Stiftstidende, 9. december 1932, s. 6
Dansk Industrimuseum i Aalborg opgives
Trods ihærdigt arbejde gennem en del år lykkedes det ikke for initiativtagerne at få etableret Dansk Industrimuseum i Aalborg. I 1966 blev den gamle petroleumstankvogn fra Aalborg derfor overdraget til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, hvor den i skrivende stund kan ses i museets udstilling. Vendsyssel Tidende omtalte overdragelsen i 1966:
Petroleumsvogn fra Aalborg paa Museum
Danmarks tekniske museum i Helsingør har fra Industrimuseet i Aalborg modtaget en petroleumsvogn fra 1910, som museet med glæde viser frem.
Det er et af DDPAs (Esso) hestetrukne petroleumskøretøjer, dvs. forløberen for nutidens tankvogne. Vognen kørte rundt i gaderne, og naar kusken ringede med klokken, kom beboerne og fik deres dunke fyldt – et minde om en tid, der kun ligge faa aartier tilbage.
Vendsyssel Tidende, Hjørring, 22. december 1966, s. 7
Benzintankvogn solgt på auktion i 2012
Den 12. august 2012 blev køretøjerne i baron Johan Otto Raben-Levetzaus enestående automobilmuseum på Aalholm Slot ved Nysted, Lolland solgt på auktion. Samlingen indeholdt også en rød benzintankvogn fra Det Danske Petroleums Aktieselskab. Mens en petroleumstankvogn fra D.D.P.A altid var grøn, var selskabets benzintankvogne røde.
Det var det anerkendte britiske auktionshus, RM Auctions, der stod for auktionen. De havde forsigtigt vurderet tankvognen til 1.500-3.500 kr., men et internationalt og købedygtigt publikum gav meget høje priser, så benzintankvognen fik hammerslag på intet mindre end 106.400 kr. Se hele auktionskataloget via linket her.
Hvis nogen kan oplyse, hvor benzintankvognen befinder sig i dag, så hører jeg gerne om det.
Kilder
- Arkivalieronline, Sundhedsstyrelsen, Dødsattester Jylland, 1932 Aalborg Byer, opslag 993-994
- Breinegaard, Jens, fhv. direktør for Danmarks Tekniske Museum: Telefonsamtale, 17. december 2021
- Burchardt, Jørgen: Gods på vej. Vejtransportens danmarkshistorie. Bind 1. 2017
- Danmarks Tekniske Museum: 100 : jubilæumsbog for Danmarks Tekniske Museum, 2012
- Det Danske Petroleums Aktieselskab 1889-1939. Jubilæumsskrift, København 1939
- Frederikshavns Avis, 2. juli 1959, s. 7
- Kontraministerialbog, Vor Frue sogn, Aalborg, døde 1927-1936, opslag 140
- Larsen, Emmy: Den gamle Købmandsgaard. I Fynske Årbøger 1968
- Mikkelsen, Bent: Danske rederier. Volume 6, 2008. Om Det Danske Petroleums-Aktieselskab og Dansk Esso A/S
- Pedersen, Knud: Mit Liv i Grenaa. Det Historiske Udgiverværksted i Grenaa, 1997. S. 70-71
- Petersen, Peter: Æ’ Smaj : Smedemester Peter Petersens erindringer. Aabenraa Byhistorisk Forening, 2002, s. 52-53
- Riisager, Ole Emil: Benzinstander på 5. sal. I Veteran Tidende, nr. 292, oktober 2000, s. 26-31
- Schovelin, Jul.: Det Danske Petroleums Aktieselskab 1889-1914, København 1914
- Strauss, Allan: Vognsamlingen på Sparresholm. Med Hest og Vogn – før og nu (2). 1973
- Thye, Jørgen: D.D.P.A. – Esso – Statoil. I Jul på Falster – i by og på land, 11. årgang 2005, s. 27-30
- Vognsamlingen på Sparresholm. Udstillingshæfte 1994.
Læs også den interessante historie om Hestens Værns første hesteambulance i 1918.
