Perlen – Kong Frederik 7.s paradehest

I museet ved Den kgl. Stald på Christiansborg kan man opleve en enestående hvidfødt frederiksborghest fra det kongelige frederiksborgske stutteri. Det er “Perlen”, der fra 1848 var Frederik 7.s paradehest og foretrukne ridehest. Kort efter kongens død i 1863 blev hesten udstoppet og kom nu til at leve en omtumlet tilværelse. Denne historie vil vi i det følgende prøve at optrevle – blandt andet ved hjælp af uddrag fra samtidige avisartikler.

Indhold

Frederik 7. og Perlen

Ved kong Christian 8.s død den 20. januar 1848 besteg sønnen tronen som kong Frederik 7. Samme år fik den nye konge en hvidfødt paradehest fra det kongelige stutteri nær Frederiksborg slot ved Hillerød.

Den 4-årige hest var efter hingsten Hother (1838), og moderen var Pasta (1835) efter (Aga 1825). Frederik 7.s nye hest var døbt Hakon, men kongen navngav den Perlen.

Perlen kom til Den kgl. Stald på Christiansborg og blev kongens foretrukne ridehest.

I en opgørelse fra 31. marts 1862 i Stald-Etatens hestebog 1862-1867 er Perlen anført som nr. 1 på listen over kongens egne rideheste. Perlen var da 18 år gammel, så det stemmer med, at den var født i 1844.

Frederik 7. var en dygtig rytter, der red meget. Han var så glad for sin hvide hest, at den også kom med ham til Slesvig, hvor han under treårskrigen (1. slesvigske krig) red ud til fronten for at vise sin støtte til de danske soldater.

Krigen gik godt for Danmark, og den stolte konge red også på Perlen, da han blev hyldet efter sejren.

Frederik 7. portrætteret af Johan Vilhelm Gertner i 1861
Frederik 7. portrætteret af Johan Vilhelm Gertner i 1861 to år før kongens død. Olie på lærred, Kongernes Samling, Rosenborg.
Oversigt over Hans Majestæt Kongens egne Rideheste, hvor Perlen er nævnt som nr. 1
Oversigt over Hans Majestæt Kongens egne rideheste, hvor Perlen er nævnt som nr. 1. Uddrag af Den kgl. Stald-Etat, Hestebog 1862-1867, 31. marts 1862. Gengivet efter Friis, Hjalmar: Den kongelige Stald-Etat, 1947.
Portræt af Frederik 7.s hvide hest Perlen. Malet af Fritz Thomsen
Portræt af Perlen. Olie på lærred malet af Frederik Gotfred Thomsen (1819-1891). Maleriet tilhører Kong Frederik VII’s Stiftelse, Jægerspris Slot. Foto: Bent Branderup.
Frederik 7. tager afsked med Københavns garnison i marts 1848 foran Rosenborg Slot
Da treårskrigen brød ud i 1848, blev hæren sendt til Sønderjylland. På sin hvide hest tager Frederik 7. i marts 1848 afsked med Københavns garnison foran Rosenborg Slot. Farvelitografi signeret K. Hansen Reistrup, 1897. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. 1898. Wikimedia.

D. 10. ds. om Aftenen holdt Kongen sit Indtog i Flensborg. Først kom to Eskadroner af 5. Dragonregiment, derpaa Kong Frederik den 7., aldeles ikke omgivet af stærk Bedækning, paa en hvid Hest. Efter ham og hans nærmeste Ledsagere gik Fodgarden i fuld Armatur, Tornister paa Ryggen; derpaa saae man enkelte Militære af forskjellige Vaabenarter, hvoriblandt navnlig en Herregaardsskytte tiltrak sig Opmærksomheden, og umiddelbart til Toget sluttede sig Flensborgs Søfolk, som bare to uhyre Dannebrogsflag og den kraftigste Opsang, Matroserne kunne præstere, dannede en værdig Slutning til dette ejendommelige Tog. Hvert Øjeblik afbrøde Sømændene deres Sang med et: længe leve Danmarks Konge!

Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 15. april 1848, s. 1

Hs. Maj. Kongen er i Flensborg bleven modtaget med uendelig Jubel; om Aftenen var Byen illumineret. Da Hs. Majestæt paa Veien fra Gravensteen (han var til hest) holdt et Sted paa Landeveien, nærmede sig en bedaget Landmand, saae paa den Ene og den Anden, og greb endelig i Tøilen paa Kongens Hest, idet han henvendte sig til Majestæten med det Spørgsmaal:

“Med Forlov, veed De ikke om Kongen er her iblandt Dem?” “Jo”, svarede Kongen og klappede sin Hest, “her ser Du ham paa denne hvide Hest.” Bonden slap Tøilen og blottede sine graa Haar, idet han med et kjærligt Blik glad udbrød: “Naa, god Dav! Velkommen, velkommen, Herr Majestæt!”

Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 19. april 1848, s. 1
Kong Frederik den Syvendes Revue over Hæren ved Vejle 18. september 1848.
Tropperevy på Lerbæk Mark ved Vejle 18. september 1848. Kongen steg i land på havnen og blev tiljublet, da han på sin hvide hest drog gennem Vejle til det store hærskue, hvor over 20.000 soldater deltog. Tropperevyen fandt sted under våbentilstanden indgået 4. september 1848. Den 26. februar 1849 brød treårskrigen igen ud. Koloreret illustration, Det kgl. Biblioteks billedsamling.
Frederik 7. til hest på Nørrefælled i selskab med flere officerer fra bl.a. Livgarden til Hest. I venstre side står Gardehusarer. Maleri på lærred. A. J. Angelo. Tilhører Formidlingsafdelingen i Slotte og Kulturejendomme. Foto: Christiansborg Slot.
Frederik 7. til hest på Nørrefælled i selskab med flere officerer fra bl.a. Livgarden til Hest. I venstre side står Gardehusarer. Maleriudsnit, olie på lærred, 33 x 43 cm. Signeret A. J. Angelo 1858 (Anthon Johannes Nicolai Angelo, 1805-73). Tilhører Formidlingsafdelingen i Slotte og Kulturejendomme, der erhvervede maleriet i 2014. Foto: Christiansborg Slot.
Frederik 7.s ridehest Perlen, holdt af kongens rideknægt Anders Pedersen. Malet af Carl Suhrlandt 1859. Tilhører Kong Frederik VII’s Stiftelse, Jægerspris Slot. Foto: Henrik Ledet.
Frederik 7.s ridehest Perlen, holdt af kongens rideknægt Anders Pedersen. Ved siden ses hunden Rolla. I baggrunden dronningetrappen på Frederiksborg. Olie på lærred. 99 x 123 cm. Malet af den tyske maler Carl Suhrlandt i 1859 og købt af Frederik 7. samme år for 220 Rigsdaler. Maleriet har tidligere hængt på Christiansborg. Tilhører Kong Frederik VII’s Stiftelse, Jægerspris Slot. Foto: Henrik Ledet.
Frederik 7. med sin stab i Assens 1860.
Frederik 7. med sin stab i Assens 1860. Postkort udgivet af R. Hertels Forlag. Det kgl. Biblioteks billedsamling.

Kong Frederik 7.s død i 1863

Efteråret 1863 truede endnu en krig mod Tyskland. Under et besøg ved Dannevirke-stillingen blev kongen angrebet af en slem forkølelse. Da han kom tilbage til Lyksborg (Glücksborg) slot blev sygdommen forværret, og Frederik 7. døde på slottet den 15. november 1863, kun 55 år gammel.

Den afdøde konge blev transporteret med skib til København, hvor der ventede et smukt og storslået ligtog gennem byen den 18. december. Perlen med generalskaberak blev trukket af to livsadelknægte umiddelbart efter kongens ligvogn. Den 19. december blev Frederik 7. bisat i Roskilde Domkirke.

Frederik 7.s begravelsesprocession gennem København. Efter kongens ligvogn med fornem baldakin bliver Perlen trukket af to livsadelknægte. Akvarel af P. C. Klæstrup i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling.
Frederik 7.s begravelsesprocession gennem København. Efter kongens ligvogn med fornem baldakin bliver Perlen trukket af to livsadelknægte. Akvarel af P. C. Klæstrup i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling.

Den 19. december beskrev Dagbladet ligtoget dagen før:

Processionen aabnedes af Garden til hest, Herolder og to Sørgemarschaller; derpaa fulgte – tildeels i mere end tarvelige Ekvipager – de tilsagte Herrer af Følget, de laveste i Rangen først, tilsammen en næsten uoverskuelig Række af Vogne.

Efter Ministrene og en Hofekvipage med Ceremonimesteren fulgte Kongens Livskytte, de skaanske Husarer i deres smukke Uniform, Adjudanterne af Land- og Søetaten og derpaa Kong Frederik den Syvendes Sørgeekvipage, forspændt med sex hvidfødte Heste, der længe havde tilkjendegivet deres Utaalmodighed over at skulle vente og kastede sig urolig i det uvante, floromvundne Seletøi. Kun Hofmarschallens Vogn skilte den fra den kongelige Ligvogn, trukken af otte sort tildækkede Heste og omgiven af hele det talrige Følge, der i Sørgegemakket havde havt sin Plads om Kisten. Ligvognen var betrukken med sort Fløil og bar en Baldakin, indvendig beklædt med hvidt Atlask, men noget vel lav og trykket i Forhold til den høie Kiste.

Umiddelbart efter Ligvognen førte to Livsadelknægte Kong Frederiks Paradehest med fuldt Generalskaberak, den smukke hvide Ganger, paa hvilken Kongen saa ofte viste sig for Soldaterne, og som i Sagnet vil foreviges med ham.

Foran Hs. Maj. Kongens Vogn, som herefter fulgte, forspændt med otte Heste, red Adjudanterne, medens Generaladjudanterne og Drabanter med oprette Partisaner omgav den paa begge Sider, og tolv Lakaier fulgte bagefter. Herefter kom i en Vogn med sex Heste Kong Carls Repræsentant, Grev Bjørnstjerna, Hds Maj. Enkedronningens Vogn. Hs. kgl. H. Kronprindsen, Hds. kgl. H. Arveprindsesse Carolines Ekvipage, Landgrevindens og Landgrevens Vogn, Prinds Frederik af Hessen i en Ekvipage, forspændt med sex herlige Graaskimler, endelig Hertug Carl og Prinds Hans, Alle omgivne af Kavalerer, Lakaier og Staldknægte.

Efterhaanden som Toget skred frem under en dæmpet Sørgemusik, sluttede Deputationerne og de opstillede Korporationer, Foreninger osv. sig til det. Det sluttedes af to Sørgemarschaller og en Eskadron af Gardehusarer.

Dagbladet, København, 19. december 1863, s. 1
Ved kong Frederik 7.s ligtog i 1863 blev hans paradehest Perlen trukket bag rustvognen.
Ved kong Frederik 7.s ligtog 18. december 1863 blev hans paradehest Perlen trukket af to livsadelknægte umiddelbart efter ligvognen. Udsnit af xylografi i Illustreret Tidende. Det kgl. Biblioteks billedsamling.

Perlen bliver udstoppet

Som traditionen bød, blev Perlen aflivet efter kongens død. Det fremgår af Stald-Etatens arkivalier, at hesten døde den 13. januar 1864. Normalt ville kongens paradehest være blevet begravet, men Perlen blev i stedet udstoppet.

Det er uklart, hvem der udstoppede hesten, men angiveligt har det været den københavnske sadelmager A. M. Sørensen, der i 1866 viste den udstoppede hest i Industriforeningen, inden den skulle udstilles på den danske stand ved industriudstillingen i Stockholm samme år.

Industriforeningen. Fredagen den 25de Mai forestaaer Kunstdreier H. Andersen Forevisningen. Der vil blive forevist Følgende. Som bestemt for Udstillingen i Stockholm:
… fra Sadelmager A. M. Sørensen, Holmens Canal 2, Høisalig Kong Frederik den 7des Paradehest, udstoppet, samt et Assortiment af Reisetøi.

Flyveposten, 25. maj 1866, s. 3

Perlen udstillet i Stockholm 1866

Iblandt de i Stockholm udstillede danske Industrigjenstande betegner en Correspondent:
… Det danske Sadelmagerarbeide er vistnok i det hele godt, men synes i flere Tilfælde – hvad der overhovedet gjælder om mange danske Fabricata – at være altfor dyrt.

Særligt iøinefaldende er et af Sadelmager C. L. Nielsen udstillet Seletøi, der er hængt paa Frederik VII’s hvide Paradehest, som er bleven udstoppet og nu maa tjene som Stativ for bemeldte Sadelmagers Arbeider; det er ikke nogen kongelig Tjeneste.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 30. juli 1866, s. 1
Perlen blev udstillet på industriudstillingen i Stockholm 1866.
Perlen blev udstillet på industriudstillingen i Stockholm 1866. Man ser den hvide udstoppede hest på Danmarks stand til venstre i billedet. Foto: Teknik- och industrihistoriska arkivet, Tekniska museet, Stockholm.

Industri- og landøkonomisk udstilling i Nakskov 1868

Ved Den almindelige danske Industri- og Landøkonomiske Udstilling i Nakskov den 8.-30. september 1868 udstillede sadelmager A. M. Sørensen fra København også Perlen. Her bar den udstoppede hest et kumteseletøj fra sadelmager J. Cohn i Nakskov.

Sydfyenske Tidende fortalte om den udstoppede hest:

En fra Sadelmager Sørensen i Kjøbenhavn i Kjøbenhavn tilsendt udstoppet Hest til 100 Rd. har ogsaa mange Beundrere, maaske nærmest fordi den i levende Live skal have været Frederik den 7des Yndlings- og Paradehest.

Sydfyenske Tidende, 16. september 1868, s. 3

Ikke alle var imponerede over, at Frederik 7.s livhest var blevet udstoppet. I sin beretning fra udstillingen i Nakskov skrev Dagbladet i København følgende:

Frederik VII’s hvide Hest, der udstoppet allerede saaes paa Stockholmerudstillingen, tjener ogsaa i Nakskov som Stativ for et Seletøi. I gamle Dage høisatte man Drotens Ganger sammen med den afdøde Drot; i vore folkelige Tider trækker man rundt paa Industriudstillinger med det udstoppede Skind af den Hest, som i levende Live tro tjente en folkelig Konge. Jeg for min Part foretrækker Oldtidens Skik og vilde ønske, at En eller Anden vilde spendere den Bagatel, det kan koste at afkjøbe vedkommende Sadelmager det udstoppede Dyr, til hvilket knytter sig Mindet om den afdøde Konge.

Dagbladet, København, 4. oktober 1868, s. 3

Efter udstillingen berettede Folkets Avis i København fra Nakskov-udstillingens sadelmagerafdeling. Avisens korrespondent skrev artiklen som en samtale med sin kvindelige ledsager:

Tag Dig i agt! Du var nær bleven hængende i det smukke Komteseletøi fra Sadelmager J. Cohn i Nakskov. Eller maaske Du hellere vil have det fra Halling i Aarhuus. Det er vanskeligt at sige, hvilket der er det smukkeste. Eller hvad siger Du om Petrafi’s Enspænderseletøi og tænk Dig blot selv paa Bukken af en lille Jagtvogn fra Smed Røssel i Nakskov med de røde Silketømmer styrende en vælig Hest.

Du leer! Ja, jeg mener naturligviis ikke den i Krogen der. Den er rigtignok af det hvide Stod og har Reisningen, men Munden staar altid aaben, saa at man kan see, hvor gammel den er, og saa er den udstoppet.

Folkets Avis, København, 8. oktober 1868, s. 1

Endnu et par uger senere fortalte Dags-Telegraphen i København også om den udstoppede hest og seletøjet fra Cohn:

Om industriudstillingen i Nakskov 1868
… Noget lignende gjælder om Sadelmagerarbeidet, hvor J. Cohn i Nakskov og E. Halling i Aarhus have udstillet Sager, hvis Fortrinlighed er almindelig anerkjendt; navnlig præsenterer et Seletøi af den Første sig fortræffelig paa en udstoppet Hest fra A. M. Sørensen i Kjøbenhavn.

Dags-Telegraphen (København), 19. oktober 1868, s. 1

Auktion i 1872 til fordel for stormflodsramte

Den 12.-14. november 1872 blev Danmark ramt af den største stormflodskatastrofe, man havde set i mands minde. Store dele af Lolland og Falster blev oversvømmet. Bornholm, Jyllands østkyst og de jyske fjorde var også hårdt ramt af oversvømmelsen. Her målte man den højeste vandstand til 3,3 m over dagligt vande. 80 mennesker omkom, og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Huse, gårde, mennesker og dyr blev skyllet bort.

Fra Sydfalster under orkanen den 13. november 1872. Illustreret Tidende, 1. december 1872.
Fra Sydfalster under orkanen den 13. november 1872. Illustreret Tidende, 1. december 1872.

Over hele Danmark gik man i gang med at samle ind til stormflodsofrene, og fra udlandet kom der også hjælp. På Christiansborg stod D.K.H. kronprinsesse Lovisa og prinsesse Thyra i spidsen for en velgørenhedsbasar den 16.-18. december 1872 til fordel for de stormflodsramte.

Nu blev Perlen doneret til salg på basaren. Avisen Dagens Nyheder fortalte om basaren og nævnte blandt andet:

Naar man fra Kirkeporten ad den med Grønt og Bannere smukt dekorerede Trappe begiver sig op til Basaren, møder Øiet strax ved Indgangen til Forsalen en Gjenstand, der dels ved sin Værdi som et Minde om Kong Frederik den Syvende, dels ved sin Skjønhed er en sand Prydelse. Det er den afdøde Konges hvide Ridehest, der er smukt udstoppet og skjænket til Basaren.

Dagens Nyheder, 16. december 1872, s. 1

Af en omtale i Slagelse-Posten i 1873 fremgår det, at det var sadelmagerfirmaet, der lod hesten sælge på basaren, og at den blev solgt til en “Grev D.”:

En Hests Fataliteter efter Døden
Frederik 7de havde som bekjendt en hvid Livhest, som han holdt overmaade meget af. Da Kongen var død og skulde kjøres til sit sidste Hvilested, fulgte Hesten bag efter Ligvognen, og da Kongen var bleven bisat i Roskilde Domkirke, blev Hesten i Lighed med, hvad der er Skik ved Hofferne skudt. Skindet kjøbte, i Følge “Nyt Aftenbl.”, et bekjendt Sadelmagerfirma i Kjøbenhavn, og Hesten blev udstillet. Den blev nu tilbudt Frederik den Syvendes Enke, men mærkelig nok vilde Grevinden ikke kjøbe den.

I Aaret 1866 kom den paa Udstillingen i Stockholm, hvor den blev almindelig beundret, men ikke solgt. Paa Udstillingen i Nakskov var den ligeledes, og her blev den kjøbt af Kammerherre B, dog paa Betingelser. Han vilde nemlig have, at den skulde opstilles paa Rosenborg Slot i et Værelse, hvor flere af Frederik den Syvendes Efterladenskaber opbevares; i Tilfælde af, at den ikke kunde staa der, skulde Kjøbet gaa tilbage. Firmaet gik ind herpaa.

Med megen Besvær blev den udstoppede Hest transporteret op i Værelset, men dette var for lidet, og den vendte atter tilbage til Fabrikanterne. Endelig i Fjor besluttede disse at lade den sælge til Fordel for de Vandflodlidt, og den kom saaledes paa Bazaren paa Kristiansborg Slot.

Den blev her kjøbt af en Grev D. Men da Greven just var i Færd med at bygge nye Stalde paa sit Gods, forblev den foreløbig paa Slottet. Først fornylig ere Staldene blevne færdige, og i Gaar blev den transporteret paa Jernbanen til sit nye Opholdssted, hvor den skal have sin egen Stald og Baas og endelig efter saa mange vexlende Skjæbner finde den fornødne Ro og Hvile.

Slagelse-Posten, 12. september 1873, s. 2

Perlen på auktion i 1890 efter lensgreve Dannemands død

Den omtalte “Grev D.” var Frederik Wilhelm lensgreve Dannemand (1813-1888). Han var uægte søn af Frederik VI og kongens officielle elskerinde Fru Dannemand. Lensgreve Dannemand boede på herregården Aastrup ved Tølløse på Sjælland.

I juni 1873 satte en karl på gården ild til en mindre kvægstald, idet han var utilfreds med arbejdsforholdene. Ilden spredte sig hurtigt til mejeribygningen, forpagterboligen, to kvægstalde, laden og vognremissen, der alle nedbrændte. Men det lykkedes at redde en ny stald, der var under opførelse.

Denne oplysning stemmer fint med Slagelse-Postens beretning om, at Grev D. var ved at bygge nye stalde, og derfor ikke straks kunne “opstalde” Perlen.

Lensgreve Dannemand døde den 12. marts 1888 på Aastrup. Den 1. oktober 1890 og de følgende dage blev en del af hans indbo solgt på auktion i Cirkusbygningens store sal i København.

Mere end 800 effekter var under hammeren, og som auktionsnummer 85 blev Perlen solgt med valdrap og kandar med snekker. Link til auktionskataloget.

Frederik Wilhelm Dannemand. Foto: Georg Emil Hansen, 1877. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.
Frederik Wilhelm Dannemand. Foto: Georg Emil Hansen, 1877. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Udsnit af auktionskatalog “Catalog over det forhen paa Aastrup beroende antike og moderne Løsøre, Malerier og Kobberstik m.m., tidligere tilhørende Kammerherre, Oberstlieutenant Fr. Vilh. Lehnsgreve Dannemand. Det kgl. Bibliotek, Danmarks Kunstbibliotek.

Aviserne omtalte også Perlen på auktion:

Kongelige Efterladenskaber til Auktion
Kong Frederik den sjettes Skrivepult, Seng, Lommeur og Drengebøsse vil i F. “Dg. Nh.” blandt andre interessante Ting findes paa en Auktion som afholdes først i næste Maaned i Kjøbenhavn over afdøde Lensgreve Dannemands Indbo. Ved samme Lejlighed sælges Kong Frederik den syvendes hvide Ridehest “Perle” i udstoppet Tilstand.

Kjøge Avis, 23. september 1890, s. 2

En fashionabel Auktion
I Cirkusbygningen begyndte igaar Auktionen over det moderne og antikke Løsøre, Malerier, Kobberstik, Vaaben osv., der har tilhørt Grev Dannemand paa Aastrup. En Mængde Kjøbelystne havde indfundet sig. Frederik den Syvendes udstoppede hvide Ridehest Perle, der opnaaede en Pris af 173 Kr., kjøbtes af Skandinavisk Panoptikon. Auktionen vil vare i 4 Dage.

Dagbladet (København), 2. oktober 1890, s. 2

Perlen i Skandinavisk Panoptikon 1890-1898

Skandinavisk Panoptikon var Danmarks første vokskabinet, der åbnede i 1885 med museumsmanden og tivolidirektøren Bernhard Olsen som direktør.

I 1893 lavede Panoptikon en ny udstilling “Fra 48” om Frederik 7. Der blev vist 14 figurer i et tableau om Frederik 7. og hans officerer, et andet tableau viste Frederik 7. og kong Karl 15. og endeligt var der et tableau, hvor en voksmodel af kongen red på den udstoppede hest.

I marts 1898 fik Skandinavisk Panoption imidlertid ny direktør, kunstmaler og fabrikant Vilhelm Pacht, der siden 1896 havde drevet Danmarks første biograf, Kjøbenhavns Panorama.

Ret hurtigt ændrede Pacht udstillingerne i Panoptikon og kunne ikke længere bruge den udstoppede hest. Perlen blev derfor igen sat på auktion hos auktionsholder Rasmus Nielsen.

Annonce om udstilling i Panoptikon. Aftenbladet, København, 26. juli 1893, s. 3.
Annonce om udstilling i Panoptikon. Aftenbladet, København, 26. juli 1893, s. 3.

Perlen solgt for 23 kr. på auktion i 1898

Den 6. juli 1898 var Perlen igen under hammeren hos Rasmus Nielsen. Denne gang blev hesten solgt til marskandiser Røber på Gråbrødretorv i København.

Avisen København fortalte den 7. juli 1898:

Frederik VII’s Paradehest hos en Marskandiser
Saaledes forgaar Verdens Herlighed, siger et gammelt Ordsprog, som randt os i Sinde, da vi i Gaar Eftermiddags midt paa Graabrødretorv mødte Frederik VII’s bekendte Paradehest “Perle”.

Den var med tykke Reb surret fast oven paa en almindelig Møbelflyttevogn, der omsværmedes af en Flok jublende Drenge, og Maalet for dens Rejse var en Paa Torvet boende Marskandiser.

Han havde købt den hos Rasmus Nielsen i udstoppet Tilstand for 23 Kr. med samt Valrap, Snekkeseletøj og Mantelsæk. At det berømte Dyr, som saa mange Gange ved højtidelige Lejligheder havde baaret Kongen, var havnet dette mindre højtidelige Sted, skyldes en Række Dødsfald.

Efter Kongens Død købtes Perle af Grev Dannemand, som, da Hestens Sjæl gik bort fra denne Verden, lod Skindet udstoppe for paa den Maade at overgive det til Udødeligheden. Da han var gaaet over til en bedre Tilværelse, blev Panoptikon Ejer af Dyret, som blev brugt i den bekendte Gruppe: Frederik VII og hans Generaler.

Saa gik Bernhard Olsen af som Direktør og efterfulgtes af Hr. Pacht, der øjeblikkelig fjernede hele Tableauet, og da man ikke havde nogen Brug mere for Perle, sendte Hr. Pacht som den moderne Mand, han er, Dyret hen til Rasmus Nielsen, for at de kunde blive solgt ved Auktion.

Det er et sørgeligt Tegn paa manglende Sans for Fortidens Minder, at det som sagt ikke ikke lykkedes Fuldmægtig Svane-Knudsen trods talrige Forklaringer om Dyrets historiske Betydning, at faa det til at gaa højere end til 23 Kr.

København, 7. juli 1898, s. 2
Kong Frederik 7.s paradehest Perlen på auktion hos auktionsholder Rasmus Nielsen i København den 6. juli 1898. Udsnit af annonce i Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 4. juli 1898.

Lyngby Avis nævner også Røber og Perlen:

Auktion over Travere
Ved den i Gaar paa Nørregade hos Rasmus Nielsen afholdte Auktion over Travere, opnaaedes kun meget lave Priser. “Fanny Lambert” solgtes for 470 Kr. til Hestehandler Benthin, der tillige erhvervede “Felix” for 630 Kr.

“Trakehna” solgtes for 390 Kr. til Marskandiser Røber, der for kort Tid siden kjøbte Fr. den 7des Paradehest “Perle”.

Kjøbenhavns Amts Avis. Lyngby Avis, 16. august 1898, s. 2

Tivolis tableauer 1899

I 1899 udstillede Københavns Tivoli Perlen i et nyt tableau. Det er usikkert, om Tivoli nu havde erhvervet den udstoppede hest, eller om den fortsat var ejet af marskandiser Røber, men under alle omstændigheder satte Røber senere samme år hesten til salg. Aftenbladet skrev om udstillingen i Tivoli:

Som tidligere meddelt, agter Tivoli paa Grundlovsdagen at fremstille nogle Tableauer, der sættes i Scene af “Vennelyst”s artistiske Direktør Hr. Carlsson.

Af disse Tableauer skulde ét fremstille et Rejsegilde med glade Haandværkere oppe paa et Tags Sparreværk. I et andet skulde man se to Repræsentanter for Haandværkerstanden, en Mester og en Svend, der samdrægtelig rakte hinanden Haanden.

Saa kom imidlertid Lockouten. Hr. Carlsson indsaa, at det vilde tage sig for parodisk ud under de nuværende Tilstande at fremstille en Mester og en Svend i den ovennævnte venskabelige Situation, ligesom “Rejsegildet” snarere vilde opvække triste end behagelige Tanker i Tilskuernes Sind.

De nævnte to Tableauer gaar derfor ud af Rækken og erstattes med to andre, af hvilke det ene fremstiller Kong Frederik den 7de paa Ryggen af “Perle”, hans bekjendte hvide Livhest. Det maa tilføjes, at det er den veritable “Perle, der i mange Aar i udstoppet Stand har ført en ret ubemærket, men fredelig Tilværelse i “Panoptikon”.

Aftenbladet, (København), 2. juni 1899, s. 1

Marskandiser Røber har Perlen til salg i 1899-1900

I september 1900 annoncerede marskandiser Røber Perlen til salg. Han skulle flytte sin forretning og solgte derfor ud af varerne.

Notits om Perlen i Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. juli 1899 s. 9.
Notits om Perlen billigt til salg. Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. juli 1899 s. 9.
Marskandiser Røber i København har Frederik 7.s paradehest Perle til salg i 1900.
Marskandiser Røber i København har Frederik 7.s paradehest Perle til salg. Annonce i Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 26. september 1900, s. 13.

Perlen i Aalborg 1901

Marskandiser Røber solgte Perlen til sadelmager Søren Kiilerich Hansen, der drev sadelmager- og drivremmeforretning i Jomfru Anegade 9 i Aalborg. Aalborg Amtstidende fortalte:

Frederik den 7.s berømmelige hvide Hest “Perle” er nu i udstoppet Tilstand havnet her i Aalborg.

I mange Aar har den staaet paa Panoptikon i København med selveste Hs. afd. Majestæt i Voks paa Ryggen. Saa blev den solgt paa Auktion til en Møbelhandler Røber i København.

Og nu er den – for 100 Kr. – købt af Sadelmager Hansen, Jomfru Anegade, der har opstaldet den i sin butik.

Aalborg Amtstidende, 27. marts 1901, s. 2

Sadelmager og tapetserer Fr. Pflug overtager hesten

I 1906 åbnede sadelmager og dekoratør Frederik Andreas Reinhard Pflug (1881-1969) en ny sadelmager- og tapetsererforretning på Østeraa 16 i Aalborg. Omkring 1913 flyttede han virksomheden til Nørregade.

På et tidspunkt i perioden 1906-1916 overtog Pflug den udstoppede hest fra sadelmager Hansen i Jomfru Anegade.

En overgang under 1. verdenskrig slog Pflug sig på regulært sadelmageri. I butikken havde han Perlen med snekke- og sølvbesat hovedtøj og skabarak med kongeligt monogram stående som blikfang.

Sønnen, Erik Pflug, fortalte i 1972 til Aalborg Stiftstidende, at han som barn af og til fik en “ridetur” på Perlen.

I 1906 åbnede Fr. Pflug en ny sadelmager- og tapetsererforretning på Østeraa 16 i Aalborg. Annonce i Aalborg Amtstidende, 7. maj 1906, s. 4.
Ved Håndværks- og Industriudstillingen 1916 i Aalborg udstillede sadelmager og dekoratør Fr. Pflug et seletøj på en hvid udstoppet hest, der angiveligt var Perlen.
Ved Håndværks- og Industriudstillingen 19.-26 marts 1916 i Aalborg Håndværkerforenings lokaler udstillede sadelmager og dekoratør Fr. Pflug. Den hvide udstoppede hest, der bærer Pflugs seletøj, er angiveligt Perlen. Foto: F. Karner, Aalborg Stadsarkiv.

Perlen foræret til Aalborg historiske Museum i 1926

Da der efter 1. verdenskrig blev mindre at lave i sadelmageriet, fokuserede Pflug igen på polstring og tapetsererarbejde. Den udstoppede hest var ikke længere i brug og blev i 1926 overdraget til Aalborg Historiske Museum.

I en årrække stod Perlen i museets forhal, men da arkæologen Peter Riismøller i 1936 blev ansat som museumsinspektør, blev udstillingen lavet om og hesten opmagasineret på museets loft i Algade. Om halsen havde den et skilt, der fortalte, at der var tale om Frederik 7.s ridehest “Perle”, at ridetøjet var en foræring fra Frankrig, at dækkenet var syet af hofdamerne og at hesten var en gave til museet fra sadelmager Pf… (Pflug).

Frederik den Syvendes Ridehest Perle er blevet opstillet paa Aalborg Museum.

Efter Kongens Død blev Hesten skudt, udstoppet og solgt til Panoptikon. Senere solgte Panoptikon den til Tivoli, hvor den i Sommer var udstillet. Derfra havnede den hos en Marskandiser, hvorfra den blev købt af Sadelmager Pflug i Aalborg, der nu har skænket den til Museet.

Vendsyssel Tidende, Hjørring, 8. december 1926, s. 3
Løgstør Avis, 9. december 1926, s. 2
Navneskilt som sad om halsen på Perle
I Aalborg Historiske Museum fik Perlen dette skilt om halsen. Foto: Olene Bergman.

Hjalmar Friis’ beskrivelse i 1947

I 1947 udgav dyrlæge og kunsthistoriker Hjalmar Friis et digert værk om Den kgl. Staldetat. I kapitlet om Frederik 7. skriver Friis, at kongen red meget og gerne og var utrolig udholdende. Endnu kort før sin død tilbragte Frederik 7. i september 1863 mange timer dagligt på hesteryg ved manøvrerne ved Dannevirkestillingen.

Hjalmar Friis fremhæver et maleri udført af Niels Simonsen, hvor det ifølge Friis kan tænkes, at kongen rider på Perlen. Friis skriver endvidere: “Hesten blev senere udstoppet og findes nu på Aalborg Museum”.

Kong Frederik 7. med følge ved Dannevirkestillingen 1850. Maleri af Niels Simonsen.
Kong Frederik 7. med følge ved Dannevirkestillingen den 28. september 1850. Udsnit af maleri på lærred, 82 x 114,5 cm. Udført 1861 af Niels Simonsen på kongens bestilling og købt af samme for 800 Rigsdaler. Tilhører Kong Frederik VII’s Stiftelse, Jægerspris Slot. Foto: Henrik Ledet.

Perlen kom tilbage til Christiansborg i 1972

Vi er nu fremme ved 1971, hvor Perlen fortsat stod og forfaldt på loftet i Aalborg Historiske Museum. Arkitekt Arne Nystrøm fra den kongelige bygningsinspektør i København var i gang med at planlægge en bygningsrenovering i Den kgl. Stald og forberede et kommende museum om kareterne og Stald-Etatens historie.

Arne Nystrøm var opmærksom på, at Perlen stod i Aalborg og ville gerne have den tilbage til Den kgl. Stald og museet. Hesten var ikke registreret som museumsgenstand i Aalborg, så aftalen kom uden videre i stand.

Vognmand Svend Vestergaard fra Pandrup i Vendsyssel havde en ugentlig hestetransport fra Nordjylland til travbanen i København, så Nystrøm indgik aftale om, at Vestergaard for en pris af 200 kr. plus moms skulle tage Perlen med til København på en ordinær tur.

Arne Nystrøms brev til vognmand Svend Vestergaard vedrørende flytning af Perlen
Arne Nystrøms brev 18. maj 1971 til vognmand Svend Vestergaard i Pandrup vedrørende flytning af Perlen. Brev i Else Vestergaards samling.

Det blev dog først i 1972, at hesten blev flyttet fra Aalborg til Christiansborg. Vendsyssel Tidende skrev:

I de sidste 35 aar har Perle, Frederik den Syvendes yndlingshest i udstoppet tilstand ført en kummerlig tilværelse hengemt paa loftet paa Aalborg historiske museum, men i gaar kom hesten til ære og værdighed.

Vognmand Sv. Vestergaard, Pandrup, sørgede for transporten til København, og nu skal Perle staa i de restaurerede kongestalde paa Christiansborg slot.

Perle har haft en omskiftende tilværelse – baade som levende og som udstoppet. Først i general Gerlachs besiddelse, saa som udstillingsdyr og blikfang hos en aalborgensisk sadelmager, senere blandt mug og spindelvæv paa museumsloftet.

Det var den kongelige bygningsinspektør, arkitekt Arne Nystrøm, København, der sporede Perle til Aalborg.

Vendsyssel Tidende, Hjørring, 2. marts 1972, s. 15
Perlen på Aalborg historiske Museum før afsendelsen til Christiansborg
Perlen på Aalborg historiske Museum før transporten til Christiansborg. Hesten bærer endnu resterne af det fornemme snekkehovedtøj og har navneskiltet om halsen. Foto: Aalborg Stiftstidende, 23. februar 1972.
Fire mænd bærer Perlen ud fra Aalborg historiske Museum. Manden under hovedet på hestens venstre side er Svend Vestergaard. Avisfoto, Vendsyssel Tidende, Hjørring, 2. marts 1972, s. 15.

Museumssag om Perlen i Aalborg Historiske Museum

Sagen oprettet på baggrund af et notat fundet ved oprydning.
Selve objektet blev omkring 1973 afgivet til Den kongelige Staldetat.

Den udstoppede hest beroede da på loftet i Algade 48. Efter traditionen skulle den have været udstillet i museets forhal, da Riismøller overtog museets ledelse i 1936, og da straks være sat væk på loftet.

Arkitekt Arne Nystrøm fra den kongelige bygningsinspektør henvendte sig til museet i 1970’ernes begyndelse, da man indrettede museum ved staldetaten i staldene på Christiansborg. Han havde hørt, vi havde hesten og forespurgte, om vi ville afgive den. Det ville vi godt – og det skete uden dokumentation, idet vi ikke havde et genstandsnummer på hesten, der havde et snekketøj på hovedet, et ulddækken på ryggen og en seddel om halsen, hvorpå var oplyst at det var Frederik VII’s hest Perlen, og at den var skænket af sadelmager Pflug.

Loftstrappen viste sig at være ombygget efter at hesten var kommet derop, og trappen måtte skæres af, da hesten skulle ned for at blive transporteret til Christiansborg. Det skete med den ordinære ugentlige transport til travbanen ved vognmand Vestergaard-Nielsen, Pandrup.

Museernes Samlinger, Aalborg Historiske Museum
Museumssag: 3488, 13.07.1995

Ejede general Gerlach Perlen?

På et tidspunkt mens sadelmager Pflug ejede Perlen eller efter overdragelsen til Aalborg Historiske Museum opstod en fortælling om, at Frederik 7.s enke, grevinde Danner, havde foræret Perlen til general G. D. Gerlach efter kongens død.

I en omtale af Perlen og transporten fra Aalborg til København fortalte Aalborg Stiftstidende den 23. februar 1972, at hesten efter kongens død skulle have været den kongetro general fra 1864-krigens maskot. Avisen oplyste desuden, at generalen skulle have haft sin private bopæl i Aalborg.

Folketællingen for København i 1860 fortæller imidlertid, at Georg Daniel Gerlach da var generalmajor og enkemand. Han boede på Blegdamsvejen 75 med sine børn og flere tjenestefolk. G.D. Gerlach blev general og døde den 7. marts 1865 i København.

“Gerlach” er måske på et tidspunkt blevet forvekslet med G. D. Gerlachs søn, Louis Gerlach (1834-1899), der ved folketællingen i 1890 boede med sin familie i Vesterågade i Aalborg. Louis Gerlach var oberstløjtnant og chef for 11. bataljon i Aalborg. Han døde i 1899 i København.

Perlen blev ifølge Stald-Etatens hestebøger aflivet den 13. januar 1864. Det kan ikke afvises, at general Gerlach fik den døde hest af grevinde Danner og lod den udstoppe, men det er ikke lykkedes at finde avisomtale eller anden dokumentation for ejerskabet. Fra maj 1866 er Perlen jævnligt omtalt i aviserne, men ingen Gerlach nævnes i sammenhængen. Derimod nævnes det, at “et bekjendt Sadelmagerfirma i Kjøbenhavn” købte skindet fra den aflivede hest og lod det udstoppe.

Museet “Kongelige Stalde & Kareter” åbner i 1978 uden Perlen

Thisted Dagblad, 5. januar 1973, s. 17
Thisted Dagblad omtalte den 5. januar 1973 en forestående åbning af et nyt museum ved Den kgl. Stald. I en billedfrise i avisen blev Perlen vist, og det fremgik, at den udstoppede hest skulle restaureres før udstilling. Yderst til højre viser kusk Kristian Mogensen opbygningen af en montre til seletøj. Thisted Dagblad, 5. januar 1973, s. 17.

Det lykkedes ikke for Arne Nystrøm at få Perlen restaureret, og den kom ikke med i udstillingen, da museet Kongelige Stalde & Kareter åbnede i 1978. Hesten stod nu i stedet opmagasineret i et depot ved Den kgl. Stald. Fhv. biløber Jørgen Konge oplyser i 2022, at Perlen ikke var udstillet i den årrække 1975-2012, hvor han var ansat i Den kgl. Stald.

Vi skal frem til midten af 1990´erne før der skete noget afgørende i sagen om restaurering af hesten. Da kontaktede den ansvarlige for staldmuseet konservatorerne på Zoologisk Museum i København, for at få dem til at give en omtrentlig pris på at restaurere Perlen.

Igen går der en del år, men i juli 2013 blev hesten transporteret til Jagt- og Skovbrugsmuseets magasin i Hørsholm. Her udarbejdede konservatorerne et overslag over restaurering og konservering af den efterhånden stærkt medtagne hest. Nu skulle der søges penge til projektet, men det tog nogen tid.

Perlen bliver restaureret i 2016

I slutningen af 2015 var financieringen på plads, og i foråret 2016 kunne arbejdet begynde.

Formålet med konserveringen var at stabilisere hestens tilstand og hindre yderligere nedbrydning samt at bringe den i en stand, så den kunne udstilles i museet ved Den kgl. Stald.

De følgende billeder viser lidt af processen.

Ved konservatorernes besigtigelse af Perlen i Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseums magasin var det tydeligt, at hesten trængte til en hjælpende hånd. Mange års snavs havde misfarvet den hvide hest, skindet var revnet flere steder, store dele af ørerne manglede, hovene var faldet af mv. Foto: Anders Rørvig Abildgaard
Perlen er tørrenset, og den bærende struktur bliver her stabiliseret i værkstedet. Skindet er løsnet på begge forben for at kunne fastgøre hovene og restaurere træskelettet, der består af sammenlimede fyrretræsstave, hvori hestens muskulatur og sener oprindeligt er skåret. Foto: Anders Rørvig Abildgaard.
Konservator Line Forsberg er i gang med at vådrense Perlen med sæbeskum. Foto: Julie Friis.
Konservator Line Forsberg er i gang med at vådrense Perlen med sæbeskum. Foto: Julie Friis.
Det er tydeligt, at hestens man trænger til rensning. Foto: Julie Friis.
Det er tydeligt, at hestens man trænger til rensning. Foto: Julie Friis.
Konservatorerne arbejder på at lukke revnerne i hestens skind. Foto: Julie Friis.
Konservatorerne arbejder på at lukke revnerne i hestens skind. Foto: Julie Friis.
Konservator Karsten Felsted er i gang med at rekonstruere Perlens ører. Foto: Julie Friis.
Konservator Karsten Felsted er i gang med at rekonstruere Perlens ører. Foto: Julie Friis.
Fire flyttefolk bærer den konserverede hest ud fra værkstedet ved Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm. Foto: Julie Friis.
Perlen er på plads i montren i museet ved Den kgl. Stald. Foto Julie Friis.
I 2016 er Perlen færdigkonserveret og på plads i montren i museet ved Den kgl. Stald, hvor den nu kan opleves. Foto Julie Friis.

Hvis du vil vide mere

Se Christiansborg Slots video om Perlen via dette link

Læs Danmarks Radios artikel om Perlen via dette link

Læs NordGens artikel om Frederiksborghesten via dette link

Tak

Tak til følgende, der har bidraget med materiale til artiklen:

  • Anders Rørvig Abildgaard, møbelkonservator
  • Olene Bergman, formidlingskoordinator, Nationalmuseet
  • Bent Branderup, Academic Art of Riding by Bent Branderup
  • Klaus Dahl, konsulent, Center for Slotte og Haver, Slots- og Kulturstyrelsen
  • Julie Friis, konservator
  • Jørgen Konge, fhv. biløber i Den kgl. Stald
  • Mikael Bøgh Rasmussen, Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotekar
  • Else Vestergaard, Pandrup

Læs også om den hvide hest ved Christian 10.s genforeningsridt i 1920.