Perlen – Kong Frederik 7.s paradehest

I museet ved Den kgl. Stald på Christiansborg kan man opleve en enestående hvidfødt frederiksborghest fra det kongelige frederiksborgske stutteri. Det er “Perlen”, der fra 1848 var Frederik 7.s paradehest og foretrukne ridehest. Kort efter kongens død i 1863 blev hesten udstoppet og kom nu til at leve en omtumlet tilværelse. Denne historie vil vi i det følgende prøve at optrevle – blandt andet ved hjælp af uddrag fra samtidige avisartikler.

Indhold

• Frederik 7. og Perlen
• Kong Frederik 7.s død i 1863
• Perlen bliver udstoppet
• Perlen udstillet i Stockholm 1866
• Industri- og landøkonomisk udstilling i Nakskov 1868
• Auktion i 1872 til fordel for stormflodsramte
• Perlen på auktion i 1890 efter lensgreve Dannemands død
• Perlen i Skandinavisk Panoptikon 1890-1898
• Perlen solgt for 23 kr. på auktion i 1898
• Tivolis tableauer 1899
• Marskandiser Røber har Perlen til salg i 1899-1900
• Perlen i Aalborg 1901
• Sadelmager og tapetserer Fr. Pflug overtager hesten
• Perlen foræret til Aalborg historiske Museum i 1926
• Hjalmar Friis’ beskrivelse i 1947
• Perlen kom tilbage til Christiansborg i 1972
• Museumssag om Perlen i Aalborg Historiske Museum
• Ejede general Gerlach Perlen?
• Museet “Kongelige Stalde & Kareter” åbner i 1978 uden Perlen
• Perlen bliver restaureret i 2016
• Hvis du vil vide mere
• Tak

Frederik 7. og Perlen

D. 10. ds. om Aftenen holdt Kongen sit Indtog i Flensborg. Først kom to Eskadroner af 5. Dragonregiment, derpaa Kong Frederik den 7., aldeles ikke omgivet af stærk Bedækning, paa en hvid Hest. Efter ham og hans nærmeste Ledsagere gik Fodgarden i fuld Armatur, Tornister paa Ryggen; derpaa saae man enkelte Militære af forskjellige Vaabenarter, hvoriblandt navnlig en Herregaardsskytte tiltrak sig Opmærksomheden, og umiddelbart til Toget sluttede sig Flensborgs Søfolk, som bare to uhyre Dannebrogsflag og den kraftigste Opsang, Matroserne kunne præstere, dannede en værdig Slutning til dette ejendommelige Tog. Hvert Øjeblik afbrøde Sømændene deres Sang med et: længe leve Danmarks Konge!

Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 15. april 1848, s. 1

Hs. Maj. Kongen er i Flensborg bleven modtaget med uendelig Jubel; om Aftenen var Byen illumineret. Da Hs. Majestæt paa Veien fra Gravensteen (han var til hest) holdt et Sted paa Landeveien, nærmede sig en bedaget Landmand, saae paa den Ene og den Anden, og greb endelig i Tøilen paa Kongens Hest, idet han henvendte sig til Majestæten med det Spørgsmaal:

“Med Forlov, veed De ikke om Kongen er her iblandt Dem?” “Jo”, svarede Kongen og klappede sin Hest, “her ser Du ham paa denne hvide Hest.” Bonden slap Tøilen og blottede sine graa Haar, idet han med et kjærligt Blik glad udbrød: “Naa, god Dav! Velkommen, velkommen, Herr Majestæt!”

Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 19. april 1848, s. 1

Kong Frederik 7.s død i 1863

Efteråret 1863 truede endnu en krig mod Tyskland. Under et besøg ved Dannevirke-stillingen blev kongen angrebet af en slem forkølelse. Da han kom tilbage til Lyksborg (Glücksborg) slot blev sygdommen forværret, og Frederik 7. døde på slottet den 15. november 1863, kun 55 år gammel.

Den afdøde konge blev transporteret med skib til København, hvor der ventede et smukt og storslået ligtog gennem byen den 18. december. Perlen med generalskaberak blev trukket af to livsadelknægte umiddelbart efter kongens ligvogn. Den 19. december blev Frederik 7. bisat i Roskilde Domkirke.

Den 19. december beskrev Dagbladet ligtoget dagen før:

Processionen aabnedes af Garden til hest, Herolder og to Sørgemarschaller; derpaa fulgte – tildeels i mere end tarvelige Ekvipager – de tilsagte Herrer af Følget, de laveste i Rangen først, tilsammen en næsten uoverskuelig Række af Vogne.

Efter Ministrene og en Hofekvipage med Ceremonimesteren fulgte Kongens Livskytte, de skaanske Husarer i deres smukke Uniform, Adjudanterne af Land- og Søetaten og derpaa Kong Frederik den Syvendes Sørgeekvipage, forspændt med sex hvidfødte Heste, der længe havde tilkjendegivet deres Utaalmodighed over at skulle vente og kastede sig urolig i det uvante, floromvundne Seletøi. Kun Hofmarschallens Vogn skilte den fra den kongelige Ligvogn, trukken af otte sort tildækkede Heste og omgiven af hele det talrige Følge, der i Sørgegemakket havde havt sin Plads om Kisten. Ligvognen var betrukken med sort Fløil og bar en Baldakin, indvendig beklædt med hvidt Atlask, men noget vel lav og trykket i Forhold til den høie Kiste.

Umiddelbart efter Ligvognen førte to Livsadelknægte Kong Frederiks Paradehest med fuldt Generalskaberak, den smukke hvide Ganger, paa hvilken Kongen saa ofte viste sig for Soldaterne, og som i Sagnet vil foreviges med ham.

Foran Hs. Maj. Kongens Vogn, som herefter fulgte, forspændt med otte Heste, red Adjudanterne, medens Generaladjudanterne og Drabanter med oprette Partisaner omgav den paa begge Sider, og tolv Lakaier fulgte bagefter. Herefter kom i en Vogn med sex Heste Kong Carls Repræsentant, Grev Bjørnstjerna, Hds Maj. Enkedronningens Vogn. Hs. kgl. H. Kronprindsen, Hds. kgl. H. Arveprindsesse Carolines Ekvipage, Landgrevindens og Landgrevens Vogn, Prinds Frederik af Hessen i en Ekvipage, forspændt med sex herlige Graaskimler, endelig Hertug Carl og Prinds Hans, Alle omgivne af Kavalerer, Lakaier og Staldknægte.

Efterhaanden som Toget skred frem under en dæmpet Sørgemusik, sluttede Deputationerne og de opstillede Korporationer, Foreninger osv. sig til det. Det sluttedes af to Sørgemarschaller og en Eskadron af Gardehusarer.

Dagbladet, København, 19. december 1863, s. 1

Perlen bliver udstoppet

Som traditionen bød, blev Perlen aflivet efter kongens død. Det fremgår af Stald-Etatens arkivalier, at hesten døde den 13. januar 1864. Normalt ville kongens paradehest være blevet begravet, men Perlen blev i stedet udstoppet.

Det er uklart, hvem der udstoppede hesten, men angiveligt har det været den københavnske sadelmager A. M. Sørensen, der i 1866 viste den udstoppede hest i Industriforeningen, inden den skulle udstilles på den danske stand ved industriudstillingen i Stockholm samme år.

Industriforeningen. Fredagen den 25de Mai forestaaer Kunstdreier H. Andersen Forevisningen. Der vil blive forevist Følgende. Som bestemt for Udstillingen i Stockholm:
… fra Sadelmager A. M. Sørensen, Holmens Canal 2, Høisalig Kong Frederik den 7des Paradehest, udstoppet, samt et Assortiment af Reisetøi.

Flyveposten, 25. maj 1866, s. 3

Perlen udstillet i Stockholm 1866

Iblandt de i Stockholm udstillede danske Industrigjenstande betegner en Correspondent:
… Det danske Sadelmagerarbeide er vistnok i det hele godt, men synes i flere Tilfælde – hvad der overhovedet gjælder om mange danske Fabricata – at være altfor dyrt.

Særligt iøinefaldende er et af Sadelmager C. L. Nielsen udstillet Seletøi, der er hængt paa Frederik VII’s hvide Paradehest, som er bleven udstoppet og nu maa tjene som Stativ for bemeldte Sadelmagers Arbeider; det er ikke nogen kongelig Tjeneste.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, 30. juli 1866, s. 1

Industri- og landøkonomisk udstilling i Nakskov 1868

Ved Den almindelige danske Industri- og Landøkonomiske Udstilling i Nakskov den 8.-30. september 1868 udstillede sadelmager A. M. Sørensen fra København også Perlen. Her bar den udstoppede hest et kumteseletøj fra sadelmager J. Cohn i Nakskov.

Sydfyenske Tidende fortalte om den udstoppede hest:

En fra Sadelmager Sørensen i Kjøbenhavn i Kjøbenhavn tilsendt udstoppet Hest til 100 Rd. har ogsaa mange Beundrere, maaske nærmest fordi den i levende Live skal have været Frederik den 7des Yndlings- og Paradehest.

Sydfyenske Tidende, 16. september 1868, s. 3

Ikke alle var imponerede over, at Frederik 7.s livhest var blevet udstoppet. I sin beretning fra udstillingen i Nakskov skrev Dagbladet i København følgende:

Frederik VII’s hvide Hest, der udstoppet allerede saaes paa Stockholmerudstillingen, tjener ogsaa i Nakskov som Stativ for et Seletøi. I gamle Dage høisatte man Drotens Ganger sammen med den afdøde Drot; i vore folkelige Tider trækker man rundt paa Industriudstillinger med det udstoppede Skind af den Hest, som i levende Live tro tjente en folkelig Konge. Jeg for min Part foretrækker Oldtidens Skik og vilde ønske, at En eller Anden vilde spendere den Bagatel, det kan koste at afkjøbe vedkommende Sadelmager det udstoppede Dyr, til hvilket knytter sig Mindet om den afdøde Konge.

Dagbladet, København, 4. oktober 1868, s. 3

Efter udstillingen berettede Folkets Avis i København fra Nakskov-udstillingens sadelmagerafdeling. Avisens korrespondent skrev artiklen som en samtale med sin kvindelige ledsager:

Tag Dig i agt! Du var nær bleven hængende i det smukke Komteseletøi fra Sadelmager J. Cohn i Nakskov. Eller maaske Du hellere vil have det fra Halling i Aarhuus. Det er vanskeligt at sige, hvilket der er det smukkeste. Eller hvad siger Du om Petrafi’s Enspænderseletøi og tænk Dig blot selv paa Bukken af en lille Jagtvogn fra Smed Røssel i Nakskov med de røde Silketømmer styrende en vælig Hest.

Du leer! Ja, jeg mener naturligviis ikke den i Krogen der. Den er rigtignok af det hvide Stod og har Reisningen, men Munden staar altid aaben, saa at man kan see, hvor gammel den er, og saa er den udstoppet.

Folkets Avis, København, 8. oktober 1868, s. 1

Endnu et par uger senere fortalte Dags-Telegraphen i København også om den udstoppede hest og seletøjet fra Cohn:

Om industriudstillingen i Nakskov 1868
… Noget lignende gjælder om Sadelmagerarbeidet, hvor J. Cohn i Nakskov og E. Halling i Aarhus have udstillet Sager, hvis Fortrinlighed er almindelig anerkjendt; navnlig præsenterer et Seletøi af den Første sig fortræffelig paa en udstoppet Hest fra A. M. Sørensen i Kjøbenhavn.

Dags-Telegraphen (København), 19. oktober 1868, s. 1

Auktion i 1872 til fordel for stormflodsramte

Den 12.-14. november 1872 blev Danmark ramt af den største stormflodskatastrofe, man havde set i mands minde. Store dele af Lolland og Falster blev oversvømmet. Bornholm, Jyllands østkyst og de jyske fjorde var også hårdt ramt af oversvømmelsen. Her målte man den højeste vandstand til 3,3 m over dagligt vande. 80 mennesker omkom, og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Huse, gårde, mennesker og dyr blev skyllet bort.

Over hele Danmark gik man i gang med at samle ind til stormflodsofrene, og fra udlandet kom der også hjælp. På Christiansborg stod D.K.H. kronprinsesse Lovisa og prinsesse Thyra i spidsen for en velgørenhedsbasar den 16.-18. december 1872 til fordel for de stormflodsramte.

Nu blev Perlen doneret til salg på basaren. Avisen Dagens Nyheder fortalte om basaren og nævnte blandt andet:

Naar man fra Kirkeporten ad den med Grønt og Bannere smukt dekorerede Trappe begiver sig op til Basaren, møder Øiet strax ved Indgangen til Forsalen en Gjenstand, der dels ved sin Værdi som et Minde om Kong Frederik den Syvende, dels ved sin Skjønhed er en sand Prydelse. Det er den afdøde Konges hvide Ridehest, der er smukt udstoppet og skjænket til Basaren.

Dagens Nyheder, 16. december 1872, s. 1

Af en omtale i Slagelse-Posten i 1873 fremgår det, at det var sadelmagerfirmaet, der lod hesten sælge på basaren, og at den blev solgt til en “Grev D.”:

En Hests Fataliteter efter Døden
Frederik 7de havde som bekjendt en hvid Livhest, som han holdt overmaade meget af. Da Kongen var død og skulde kjøres til sit sidste Hvilested, fulgte Hesten bag efter Ligvognen, og da Kongen var bleven bisat i Roskilde Domkirke, blev Hesten i Lighed med, hvad der er Skik ved Hofferne skudt. Skindet kjøbte, i Følge “Nyt Aftenbl.”, et bekjendt Sadelmagerfirma i Kjøbenhavn, og Hesten blev udstillet. Den blev nu tilbudt Frederik den Syvendes Enke, men mærkelig nok vilde Grevinden ikke kjøbe den.

I Aaret 1866 kom den paa Udstillingen i Stockholm, hvor den blev almindelig beundret, men ikke solgt. Paa Udstillingen i Nakskov var den ligeledes, og her blev den kjøbt af Kammerherre B, dog paa Betingelser. Han vilde nemlig have, at den skulde opstilles paa Rosenborg Slot i et Værelse, hvor flere af Frederik den Syvendes Efterladenskaber opbevares; i Tilfælde af, at den ikke kunde staa der, skulde Kjøbet gaa tilbage. Firmaet gik ind herpaa.

Med megen Besvær blev den udstoppede Hest transporteret op i Værelset, men dette var for lidet, og den vendte atter tilbage til Fabrikanterne. Endelig i Fjor besluttede disse at lade den sælge til Fordel for de Vandflodlidt, og den kom saaledes paa Bazaren paa Kristiansborg Slot.

Den blev her kjøbt af en Grev D. Men da Greven just var i Færd med at bygge nye Stalde paa sit Gods, forblev den foreløbig paa Slottet. Først fornylig ere Staldene blevne færdige, og i Gaar blev den transporteret paa Jernbanen til sit nye Opholdssted, hvor den skal have sin egen Stald og Baas og endelig efter saa mange vexlende Skjæbner finde den fornødne Ro og Hvile.

Slagelse-Posten, 12. september 1873, s. 2

Perlen på auktion i 1890 efter lensgreve Dannemands død

Udsnit af auktionskatalog “Catalog over det forhen paa Aastrup beroende antike og moderne Løsøre, Malerier og Kobberstik m.m., tidligere tilhørende Kammerherre, Oberstlieutenant Fr. Vilh. Lehnsgreve Dannemand. Det kgl. Bibliotek, Danmarks Kunstbibliotek.

Aviserne omtalte også Perlen på auktion:

Kongelige Efterladenskaber til Auktion
Kong Frederik den sjettes Skrivepult, Seng, Lommeur og Drengebøsse vil i F. “Dg. Nh.” blandt andre interessante Ting findes paa en Auktion som afholdes først i næste Maaned i Kjøbenhavn over afdøde Lensgreve Dannemands Indbo. Ved samme Lejlighed sælges Kong Frederik den syvendes hvide Ridehest “Perle” i udstoppet Tilstand.

Kjøge Avis, 23. september 1890, s. 2

En fashionabel Auktion
I Cirkusbygningen begyndte igaar Auktionen over det moderne og antikke Løsøre, Malerier, Kobberstik, Vaaben osv., der har tilhørt Grev Dannemand paa Aastrup. En Mængde Kjøbelystne havde indfundet sig. Frederik den Syvendes udstoppede hvide Ridehest Perle, der opnaaede en Pris af 173 Kr., kjøbtes af Skandinavisk Panoptikon. Auktionen vil vare i 4 Dage.

Dagbladet (København), 2. oktober 1890, s. 2

Perlen i Skandinavisk Panoptikon 1890-1898

Perlen solgt for 23 kr. på auktion i 1898

Den 6. juli 1898 var Perlen igen under hammeren hos Rasmus Nielsen. Denne gang blev hesten solgt til marskandiser Røber på Gråbrødretorv i København.

Avisen København fortalte den 7. juli 1898:

Tivolis tableauer 1899

I 1899 udstillede Københavns Tivoli Perlen i et nyt tableau. Det er usikkert, om Tivoli nu havde erhvervet den udstoppede hest, eller om den fortsat var ejet af marskandiser Røber, men under alle omstændigheder satte Røber senere samme år hesten til salg. Aftenbladet skrev om udstillingen i Tivoli:

Som tidligere meddelt, agter Tivoli paa Grundlovsdagen at fremstille nogle Tableauer, der sættes i Scene af “Vennelyst”s artistiske Direktør Hr. Carlsson.

Af disse Tableauer skulde ét fremstille et Rejsegilde med glade Haandværkere oppe paa et Tags Sparreværk. I et andet skulde man se to Repræsentanter for Haandværkerstanden, en Mester og en Svend, der samdrægtelig rakte hinanden Haanden.

Saa kom imidlertid Lockouten. Hr. Carlsson indsaa, at det vilde tage sig for parodisk ud under de nuværende Tilstande at fremstille en Mester og en Svend i den ovennævnte venskabelige Situation, ligesom “Rejsegildet” snarere vilde opvække triste end behagelige Tanker i Tilskuernes Sind.

De nævnte to Tableauer gaar derfor ud af Rækken og erstattes med to andre, af hvilke det ene fremstiller Kong Frederik den 7de paa Ryggen af “Perle”, hans bekjendte hvide Livhest. Det maa tilføjes, at det er den veritable “Perle, der i mange Aar i udstoppet Stand har ført en ret ubemærket, men fredelig Tilværelse i “Panoptikon”.

Aftenbladet, (København), 2. juni 1899, s. 1

Marskandiser Røber har Perlen til salg i 1899-1900

Perlen i Aalborg 1901

Marskandiser Røber solgte Perlen til sadelmager Søren Kiilerich Hansen, der drev sadelmager- og drivremmeforretning i Jomfru Anegade 9 i Aalborg. Aalborg Amtstidende fortalte:

Frederik den 7.s berømmelige hvide Hest “Perle” er nu i udstoppet Tilstand havnet her i Aalborg.

I mange Aar har den staaet paa Panoptikon i København med selveste Hs. afd. Majestæt i Voks paa Ryggen. Saa blev den solgt paa Auktion til en Møbelhandler Røber i København.

Og nu er den – for 100 Kr. – købt af Sadelmager Hansen, Jomfru Anegade, der har opstaldet den i sin butik.

Aalborg Amtstidende, 27. marts 1901, s. 2

Sadelmager og tapetserer Fr. Pflug overtager hesten

Perlen foræret til Aalborg historiske Museum i 1926

Da der efter 1. verdenskrig blev mindre at lave i sadelmageriet, fokuserede Pflug igen på polstring og tapetsererarbejde. Den udstoppede hest var ikke længere i brug og blev i 1926 overdraget til Aalborg Historiske Museum.

I en årrække stod Perlen i museets forhal, men da arkæologen Peter Riismøller i 1936 blev ansat som museumsinspektør, blev udstillingen lavet om og hesten opmagasineret på museets loft i Algade. Om halsen havde den et skilt, der fortalte, at der var tale om Frederik 7.s ridehest “Perle”, at ridetøjet var en foræring fra Frankrig, at dækkenet var syet af hofdamerne og at hesten var en gave til museet fra sadelmager Pf… (Pflug).

Hjalmar Friis’ beskrivelse i 1947

I 1947 udgav dyrlæge og kunsthistoriker Hjalmar Friis et digert værk om Den kgl. Staldetat. I kapitlet om Frederik 7. skriver Friis, at kongen red meget og gerne og var utrolig udholdende. Endnu kort før sin død tilbragte Frederik 7. i september 1863 mange timer dagligt på hesteryg ved manøvrerne ved Dannevirkestillingen.

Hjalmar Friis fremhæver et maleri udført af Niels Simonsen, hvor det ifølge Friis kan tænkes, at kongen rider på Perlen. Friis skriver endvidere: “Hesten blev senere udstoppet og findes nu på Aalborg Museum”.

Perlen kom tilbage til Christiansborg i 1972

Vi er nu fremme ved 1971, hvor Perlen fortsat stod og forfaldt på loftet i Aalborg Historiske Museum. Arkitekt Arne Nystrøm fra den kongelige bygningsinspektør i København var i gang med at planlægge en bygningsrenovering i Den kgl. Stald og forberede et kommende museum om kareterne og Stald-Etatens historie.

Arne Nystrøm var opmærksom på, at Perlen stod i Aalborg og ville gerne have den tilbage til Den kgl. Stald og museet. Hesten var ikke registreret som museumsgenstand i Aalborg, så aftalen kom uden videre i stand.

Vognmand Svend Vestergaard fra Pandrup i Vendsyssel havde en ugentlig hestetransport fra Nordjylland til travbanen i København, så Nystrøm indgik aftale om, at Vestergaard for en pris af 200 kr. plus moms skulle tage Perlen med til København på en ordinær tur.

Det blev dog først i 1972, at hesten blev flyttet fra Aalborg til Christiansborg. Vendsyssel Tidende skrev:

Museumssag om Perlen i Aalborg Historiske Museum

Sagen oprettet på baggrund af et notat fundet ved oprydning.
Selve objektet blev omkring 1973 afgivet til Den kongelige Staldetat.

Den udstoppede hest beroede da på loftet i Algade 48. Efter traditionen skulle den have været udstillet i museets forhal, da Riismøller overtog museets ledelse i 1936, og da straks være sat væk på loftet.

Arkitekt Arne Nystrøm fra den kongelige bygningsinspektør henvendte sig til museet i 1970’ernes begyndelse, da man indrettede museum ved staldetaten i staldene på Christiansborg. Han havde hørt, vi havde hesten og forespurgte, om vi ville afgive den. Det ville vi godt – og det skete uden dokumentation, idet vi ikke havde et genstandsnummer på hesten, der havde et snekketøj på hovedet, et ulddækken på ryggen og en seddel om halsen, hvorpå var oplyst at det var Frederik VII’s hest Perlen, og at den var skænket af sadelmager Pflug.

Loftstrappen viste sig at være ombygget efter at hesten var kommet derop, og trappen måtte skæres af, da hesten skulle ned for at blive transporteret til Christiansborg. Det skete med den ordinære ugentlige transport til travbanen ved vognmand Vestergaard-Nielsen, Pandrup.

Museernes Samlinger, Aalborg Historiske Museum
Museumssag: 3488, 13.07.1995

Ejede general Gerlach Perlen?

På et tidspunkt mens sadelmager Pflug ejede Perlen eller efter overdragelsen til Aalborg Historiske Museum opstod en fortælling om, at Frederik 7.s enke, grevinde Danner, havde foræret Perlen til general G. D. Gerlach efter kongens død.

I en omtale af Perlen og transporten fra Aalborg til København fortalte Aalborg Stiftstidende den 23. februar 1972, at hesten efter kongens død skulle have været den kongetro general fra 1864-krigens maskot. Avisen oplyste desuden, at generalen skulle have haft sin private bopæl i Aalborg.

Folketællingen for København i 1860 fortæller imidlertid, at Georg Daniel Gerlach da var generalmajor og enkemand. Han boede på Blegdamsvejen 75 med sine børn og flere tjenestefolk. G.D. Gerlach blev general og døde den 7. marts 1865 i København.

“Gerlach” er måske på et tidspunkt blevet forvekslet med G. D. Gerlachs søn, Louis Gerlach (1834-1899), der ved folketællingen i 1890 boede med sin familie i Vesterågade i Aalborg. Louis Gerlach var oberstløjtnant og chef for 11. bataljon i Aalborg. Han døde i 1899 i København.

Perlen blev ifølge Stald-Etatens hestebøger aflivet den 13. januar 1864. Det kan ikke afvises, at general Gerlach fik den døde hest af grevinde Danner og lod den udstoppe, men det er ikke lykkedes at finde avisomtale eller anden dokumentation for ejerskabet. Fra maj 1866 er Perlen jævnligt omtalt i aviserne, men ingen Gerlach nævnes i sammenhængen. Derimod nævnes det, at “et bekjendt Sadelmagerfirma i Kjøbenhavn” købte skindet fra den aflivede hest og lod det udstoppe.

Museet “Kongelige Stalde & Kareter” åbner i 1978 uden Perlen

Det lykkedes ikke for Arne Nystrøm at få Perlen restaureret, og den kom ikke med i udstillingen, da museet Kongelige Stalde & Kareter åbnede i 1978. Hesten stod nu i stedet opmagasineret i et depot ved Den kgl. Stald. Fhv. biløber Jørgen Konge oplyser i 2022, at Perlen ikke var udstillet i den årrække 1975-2012, hvor han var ansat i Den kgl. Stald.

Vi skal frem til midten af 1990´erne før der skete noget afgørende i sagen om restaurering af hesten. Da kontaktede den ansvarlige for staldmuseet konservatorerne på Zoologisk Museum i København, for at få dem til at give en omtrentlig pris på at restaurere Perlen.

Igen går der en del år, men i juli 2013 blev hesten transporteret til Jagt- og Skovbrugsmuseets magasin i Hørsholm. Her udarbejdede konservatorerne et overslag over restaurering og konservering af den efterhånden stærkt medtagne hest. Nu skulle der søges penge til projektet, men det tog nogen tid.

Perlen bliver restaureret i 2016

I slutningen af 2015 var financieringen på plads, og i foråret 2016 kunne arbejdet begynde.

Formålet med konserveringen var at stabilisere hestens tilstand og hindre yderligere nedbrydning samt at bringe den i en stand, så den kunne udstilles i museet ved Den kgl. Stald.

De følgende billeder viser lidt af processen.

Hvis du vil vide mere

Se Christiansborg Slots video om Perlen via dette link

Læs Danmarks Radios artikel om Perlen via dette link

Læs NordGens artikel om Frederiksborghesten via dette link

Tak

Tak til følgende, der har bidraget med materiale til artiklen:

• Anders Rørvig Abildgaard, møbelkonservator
• Olene Bergman, formidlingskoordinator, Nationalmuseet
• Bent Branderup, Academic Art of Riding by Bent Branderup
• Klaus Dahl, konsulent, Center for Slotte og Haver, Slots- og Kulturstyrelsen
• Julie Friis, konservator
• Jørgen Konge, fhv. biløber i Den kgl. Stald
• Mikael Bøgh Rasmussen, Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotekar
• Else Vestergaard, Pandrup

Læs også om den hvide hest ved Christian 10.s genforeningsridt i 1920.