Den 20. december 1894 bragte Hippologisk Tidsskrift artiklen “Paris á Cheval”. Det var en fransk fagmands svar på et spørgsmål om indretningen af en ungkarls stald. Artiklen, der gengives her, giver også et fint indblik i anbefalingerne til en parisisk ungkarls valg af vogne:
“Vi gjengiver nedenstaaende et Par Breve, hvoraf vore Læsere maaske ville kunne faa et lidet Indblik i de parisiske Stalde comme il faut.
Hr. de C…
De beder mig om Raad angaaende Deres Ungkarle-Stald! Jeg mener ikke, De skulde gjøre den større end den er! Indskrænk Dem til at efterse Belægningen af Stenfliserne; det er ikke værd at forandre noget i Deres System af bevægelige Spiltouge, hvilke give Hesten mere Frihed; ved Lejlighed kan derved ogsaa lettere gives Plads til flere Heste end Deres sædvanluge Antal. Den eneste Forbedring, De kan indføre, er at anbringe en udstoppet Liste paa hver Side af Spiltouget, for at dæmpe Sammenstød og Støj af Hestens Slag.
Anbring blot flere Kroge i Loftet; De kan derved lettere give hver Hest sit tilstrækkelige Rum; det er jo absolut unyttigt, at give ligestort Rum til den Hest, som aldrig lægger sig ned, som til den der tilbringer hele Natten i liggende Stilling.
I Deres Gaard maa der være fem à sex Vandhaver, hvortil der kan skrues Vandings-Slanger, hvilke ere uundværlige til at give Deres Firbenede de nødvendige Doucher. I Baggrunden af Gaarden maa de lade lave et Vandingssted med dobbelt Heldning, to og en halv Fod dybt paa det dybeste Sted, igennem hvilket Dyrene maa passere efter deres Hjemkomst forinden alt andet Toilette. Denne lette Operation vasker deres Ben fuldstændigere og hurtigere end nogen Vaskning med Haanden, og Bassinets ringe Dybde holder Bugen tør, hvilken vilde være uforsigtigt at dyppe i Vandet i det Øjeblik, Hesten kommer fra Arbejde.
Med Hensyn til Striglingen, skal De afskaffe Ringe i Muren, og i Stedet for, opsætte to Standere eller Pillarer, imellem hvilke Hesten bindes, og hvor den aldrig kan komme til Skade.
Ingen Foderloft over Deres Stald; Logi for Personalet, dersom De synes det, men ikke saa meget som et Knippe Halm eller Hø over Hovederne paa Deres Dyr. Det er altid der, at Ilden opstaar – og saa er der intet Middel til at faa Hestene ud. Deres Foderloft kan De have ovenover Deres Vognremise.
Ingen Kaminer i Deres Folks Værelser!
Sadelkamret bør være det samme for Deres Stald, som Deres Toiletværelse er for Deres Lejlighed. Det maa støde op til den og dog være isoleret nok, til at man ikke i det ene sér, hvad der foregaar i det andet. Først et Rum, hvis ene Side vender ud til Stalden, den anden til Gaarden og den tredie til Sadelkamret; i dette Rum bør Renholdelsen og Vedligeholdelsen af Seletøjet finde Sted; derhen bringes Seletøjet, naar det er taget af Hesten, vaskes, pudses o.s.v. Naar disse Arbejder ere udførte bringes det ind i det egentlige Selekammer, hvorfra det saa tages, naar der atter er Brug for det; har findes alle Utensilierne til Vedligeholdelsen af Seletøjet. Fra dette Kammer fører en Dør ind til et tredje Rum, som indeholder Tøjler og Sadler til Ridehestene, samt for hvert Vindue to udstoppede Heste, bedækkede med Galla-Seletøjet, som kun sjældent bruges, og som for at bevare dets Form, trænger til en bedre Støtte end Knagerne kunne afgive. Endvidere nogle Piske.
To á tre Spyttebakker fuldstændiggjøre Møblementet i dette Rum, som bør holdes ligesaa propert som en Salon.
Hvad Deres Remise angaar, ser jeg ikke Noget at rette. Af Vogne paa fire Hjul har De: en “Drag” til store Højtideligheder; en “Faëton” til de mindre; en “Koupé” for Ture i daarligt Vejr og til Brug om Aftenen, og “le duc” for Morgen-Promenaderne.
Dette er komplet og ikke overdrevet, “Dog-carts”, “Tilburys” o.s.v. tage kun lidt Plads op, saa dem kan De have ligesaa mange af, som De vil. – Den Ungkarl, som ejer en “Viktoria” er allerede paa Skraaplanet til “Landaueren”, som er et sikkert Tegn paa Ejerens snare Indtrædelse i Ægtestanden.
Jeg har den Ære at forblive
Deres ærbødige
Ecuyer”
Læs også Wrangels artikel om køresporten og den vellykkede ekvipage via dette link.
