OBS. Artiklen har nogle år på bagen og er derfor ikke nødvendigvis ajour med behandlingsmetoder.
Møl er velkendte skadedyr, der kan gøre alvorligt indgreb på organiske materialer som tekstiler, pels og læder. Disse materialer indgår ofte i hestekøretøjer, og mange vognejere har ganske givet oplevet skader fra møl i polstring, kalecher, køretæpper eller gamle fodposer af pels. Her vil vi kigge nærmere på de tre mølarter, som hyppigst forvolder skader på hestekøretøjer, nemlig klædemøl, pelsmøl og frømøl.
Møl er småsommerfugle
Møl er fællesbetegnelsen for en lang række småsommerfugle, der ligner hinanden meget. Langt de fleste arter er uskadelige for vore genstande, men nogle mølarter forvolder skade på fx landbrugsafgrøder, fødevarer, tekstiler og pelsværk.
Møllet har været kendt som skadedyr i mange år, og endda i Bjergprædikenen taler Jesus om, at man ikke skal »samle sig skatte på Jorden, hvor rust og møl fortærer«.
Problemet med møl er, at de hovedsageligt lever af tørt organisk materiale og populært sagt kan »græsse« på fx indtrækket i en hestevogn. Det er dog alene larverne, der forårsager skade, da de voksne møl ikke tager næring til sig. Møl er blandt de ganske få insekter, der kan fordøje keratin (hornstof) i uld, pels og fjer. Hornstoffet er ellers ret ufordøjeligt, og udgør da heller ikke møllets føde alene.
For at trives må larverne også have mulighed for at æde af madpletter, svedrester eller andet snavs på materialet. Almindelig rengøring kan derfor mindske risikoen for mølangreb.
Klædemøl
Klædemøllet (Tineola bisselliella) hører ikke til de oprindelige danske dyr. Det stammer fra varmere egne og trives ikke udendørs i Danmark.
Da kakkelovnene for alvor vandt indpas i slutningen af 1700-tallet, begyndte klædemøllet imidlertid at kunne trives i vore boliger. Klædemøllet kommer normalt ikke flyvende ind i huset. Oftest bringer man selv insektet ind med inficerede genstande.
De voksne klædemøl lever kun et par uger, men på den tid kan hver hun nå at lægge cirka 100 æg. Æggene klækkes i løbet af 4-8 dage. Når ægget er klækket, begynder klædemøllarven straks at spinde et rør omkring sig. Røret består af silke, og det er fastklæbet til underlaget.
Larven kan krybe frem og tilbage i røret, og når den har ædt, hvad der er inden for rækkevidde, forlænger larven spindet.
I modsætning til pelsmøllet, der også spinder et rør, slæber klædemøllet ikke rundt med sit rør. Klædemøllarven forpupper sig i spindet.
Klædemøllarvernes ekskrementer kan man finde sammen med spindetråde på de steder, hvor larverne har gnavet. Ekskrementerne er bolleformede og har samme farve som det stof, larverne har levet af.
- Voksne klædemøl har et vingefang på 8-10 mm og stråfarvede vinger uden markeringer
- Larverne er voksagtigt hvidlige med mørkt hoved og 8-10 mm lange
- Larven gnaver uregelmæssige huller i stof.
Pelsmøl
Pelsmøllet (Tinea pellionella) er en gammel naturligt forekommende art i Danmark, og det trives fint i det danske klima. Pelsmøl findes også på naturlige udendørs levesteder som i fuglereder. Pelsmøllet lægger 100-150 æg, som klækkes på 4-7 dage afhængig af temperaturen.
De nyklækkede larver udvikles til voksne møl i løbet af 40-60 dage. Af silke og rester af det angrebne materiale spinder pelsmøllarven et lille rørformet hylster, som den kryber rundt med og kan trække sig ind i, når den føler sig truet.
Pelsmøllarven kræver højere fugtighed end klædemøllets larve. Når de er udvoksede, kryber pelsmøllarverne ofte rundt og forpupper sig i deres hylster, som placeres i revner, under lister og lignende steder. Konstaterer man angreb af pelsmøl, må man derfor også huske at behandle disse steder.
- Voksne pelsmøl har et vingefang på 7-9 mm. De er 6-8 mm lange og mørkt brungule, normalt med tre mørke pletter på hver forvinge
- Larverne er råhvide med brunligt hoved og op til 8-10 mm lange
- Pelsmøllarven laver mere regelmæssige huller i stoffet end det almindelige klædemøls larver
- Pelsmøllarven kryber rundt med sit hylster, som den til sidst forpupper sig i.
Frømøl
Frømøllet (Hofmannophila pseudospretella) er stort i forhold til klæde- og pelsmøllet og kan have et vingefang på op til 15 mm. Hun-frømøllet kan lægge op til 5-600 æg, så et angreb kan hurtigt udvikle sig.
Som navnet antyder, finder man frømøllet i frølagre og på kornlofter, men frømøllarven gnaver også i en bred vifte af animalske materialer som uld, læder og fjer.
De grådige frømøllarver kan anrette betydelig skade på fugtige lædervarer og uldne tekstiler, der opbevares for fugtigt. Uldne tæpper, der ligger på et fugtigt gulv, eller uldent betræk på en vogn i et fugtigt vognhus, kan give gode betingelser for frømøllarver.
Frømøllet (Hofmannophila pseudospretella) er stort i forhold til klæde- og pelsmøllet og kan have et vingefang på op til 15 mm. Hun-frømøllet kan lægge op til 5-600 æg, så et angreb kan hurtigt udvikle sig. Som navnet antyder, finder man frømøllet i frølagre og på kornlofter, men frømøllarven gnaver også i en bred vifte af animalske materialer som uld, læder og fjer.
De grådige frømøllarver kan anrette betydelig skade på fugtige lædervarer og uldne tekstiler, der opbevares for fugtigt. Uldne tæpper, der ligger på et fugtigt gulv, eller uldent betræk på en vogn i et fugtigt vognhus, kan give gode betingelser for frømøllarver.
- Voksne frømøl er op til 15 mm i vingefang. Farven er nærmest bronzebrun, og forvingerne har små, men tydelige mørke pletter
- Larverne bliver cirka 20 mm lange og er hvidlige med mørkebrunt/rødligt hoved
- Puppestadiet tilbringer frømøllet i en torpedoformet, brunlig kokon.
Små og skrøbelige æg
Mølæggene er ganske små, hvidlige og svære at få øje på, da de ofte lægges i folder i stoffet eller mellem hårene i tæpper, pelsværk og lignende. Når folk mener at have set mølæg, er det næsten altid larvernes ekskrementer, de har set. Ekskrementerne er også afrundede, men meget lettere at få øje på.
Mølæggene ligger ganske løst og er meget skrøbelige, så mange af dem vil blive ødelagt ved almindelig rengøring, hvor tingene bankes, børstes eller støvsuges. Dermed reduceres risikoen for større angreb.
Skader efter møl
Et angreb af møl afsløres i mange tilfælde ved, at man ser de voksne møl flyve rundt, mens larverne derimod lever mere skjult på mørke og uforstyrrede steder. Selvom det alene er larverne, der forårsager skade, bør man også bekæmpe de voksne møl for at forhindre, at de formerer sig.
I tæpper eller pelsværk bider larverne hårene over ved grunden, og man opdager først skaden, når store totter på denne måde er blevet løse. I uldmaterialer gnaver larverne også trådene over, så der bliver huller, men ofte vil man også kunne se larver, spind, larvehylstre og ekskrementer. Møbelbetræk angribes for det meste fra indersiden, og man ser det ofte i form af, at enkelte tråde i betrækket brister.
Klædemøllene har tilpasset sig til at leve af keratin (hornstof), som er hovedbestanddelen i uld, pels og fjer. De kræver dog som nævnt også et tilskud af de proteiner, som findes i fx pletter af fedt, blod, sved og urinstof. Naturgarn, som ikke er affedtet, er derfor bedre føde for larverne end andet uldgarn, der ikke indeholder alle de stoffer, larverne har behov for.
Tilskuddet af anden næring end det rene hornstof er så vigtigt, at helt små larver – i modsætning til de større – ikke kan fuldføre udviklingen i helt rent uldtøj. Sultne larver kan forsøgsvis gnave af alt muligt, så man kan opleve at få mølhuller i bomuld eller andre ting, som ellers ikke angribes.
Frysning eller varmebehandling
Et mølangreb bekæmpes bedst ved at fryse eller varmebehandle de inficerede genstande. 2-3 døgn i en fryser ved -18° C vil være tilstrækkeligt til at slå alle stadier af møl ihjel. Hvis møllene har angrebet mindre, løse genstande som tæpper, hynder, puder eller pels, vil man kunne anvende en almindelig kummefryser, der normalt kan gå ned til -20-22° C og eventuelt lavere, hvis fryseren indstilles til lynfrysning. En uge ved -7° C har muligvis samme effekt, så en vinteruge med under -7 graders konstant frost kan antagelig (men uden garanti) desinficere en hel vogn for møl. Det er dog sjældent, at vi i Danmark har -7 grader eller lavere konstant døgnet rundt i en uge.
Hvis møllene har angrebet fast polstring eller fx en inderkaleche, der ikke kan afmonteres, er sagen vanskeligere. Har man ikke mulighed for at få hele køretøjet frosset, må man ofte ty til kemiske bekæmpelsesmidler i stedet. Man skal dog være opmærksom på, at møllarver også kan opholde sig inde i polstringen og på bagsiden af betrækket, så det kan være vanskeligt at få effekt med kemisk behandling.
Et alternativ til frysning er varmebehandling. Gennemvarmning til 50° C i et par timer er nok til at dræbe møl i alle udviklingsstadier. Varmebehandling kræver styring af luftfugtigheden også, så man ikke udtørrer genstandene. Metoden er mere kompliceret end frysning, så varmebehandling kan ikke umiddelbart anbefales under private forhold.
Mølkugler
I mange år har man anvendt de ildelugtende mølkugler til at forebygge mod mølangreb. Men denne type mølkugler sælges ikke længere i Danmark, da de indeholder naftalin (Naphthalen), som nu er på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer.
En anden variant af mølkugler, som er baseret på stoffet Paradichlor benzol, er også udgået i Danmark på grund af kræftrisiko ved anvendelse.
Man skal derfor helt undgå mølkugler baseret på naftalin og Paradichlor benzol.
Har man disse produkter liggende, bør de bortskaffes og kan fx afleveres på genbrugsstationer.
Cedertræ og lavendel
Gennem mange år har man anvendt cedertræ og lavendel som forebyggelse mod møl i tøj og pels. Små poser med duftende lavendelblomster blev lagt mellem tøjet, og eventuelt kunne hylderne i klædeskabet være lavet af cedertræ. Det fortælles, at de gamle egyptere brugte cedertræsolie til balsamering af de døde, men olien blev også anvendt til parfumering af papyrus for at holde insekter borte.
Trods mangeårig og forskellig brug af cedertræ og lavendel har det dog ikke til denne artikel været muligt at finde egentlig dokumentation på virkningen. For at have effekt må metoden absolut kræve mindre, lukkede rum som klædeskabe, da det er duften fra cedertræ eller lavendel, der udnyttes til at skræmme møllene væk.
I større rum som vognporte med hestekøretøjer er det ikke realistisk, at metoden fungerer, men måske kan en mindre, lukket vogn holdes mølfri med produkter af lavendel eller cedertræ. Det må være op til den enkelte vognejer at forsøge sig frem. Forfatteren hører gerne om erfaringer i forbindelse med hestekøretøjer.
Mølfælder
Det kan være en nyttig foranstaltning at opstille mølfælder rundt omkring i vognhuset og inde i lukkede vogne. Med disse fælder kan man overvåge, om der er møl tilstede. Til formålet fås forskellige klisterfælder samt særlige fælder med feromon (lokkestof), der tiltrækker hanmøllene.
Begge typer af fælder indfanger de voksne, flyvende møl på klisterpapir, og på den måde får man indtryk af, om der er flyvende møl tilstede i vognhuset.
Man skal være opmærksom på, at mølfælderne ikke viser, om der er møllarver eller æg tilstede. Men indfanger man voksne møl, er der med stor sandsynlighed også æg og en bestand af de skadevoldene møllarver. Og så er der grund til at undersøge, om der er et aktivt mølangreb og eventuelt igangsætte behandling og desinfektion.
Konklusion
Ved at støvsuge og generelt holde rent kan man nedbringe risikoen for mølangreb. Hvis man samtidig sørger for et stabilt og køligt klima med 60-65 % relativ luftfugtighed i vognhuset, mindskes risikoen yderligere. Et tørrere klima ville være bedre af hensyn til mølrisikoen, men så tager træværket i hestekøretøjet skade. Man kan med fordel opbevare løse tæpper, hynder, puder mv. indendørs i tørt centralvarmeklima.
Det kan være en god idé at ophænge klisterfælder i vognhuset, for på den måde at overvåge, om der er møl tilstede. Kontroller leverandørens anbefalinger om placering af fælderne, inden de hænges op. En gang hver tredje måned er det en god idé decideret at kigge efter skadedyr, herunder møl. Kig også i krogene, under løse hynder, tæpper og bundmåtter. Brug eventuelt en lommelygte i de mørke kroge.
Finder man møl, er det vigtigt at identificere arterne, så man ikke unødigt sætter ind med bekæmpelse af uskadelige småsommerfugle. Til identifikation af arterne kan denne artikel og tilhørende billeder være en hjælp. Desuden har bogen »Vilde dyr i hus og hjem« gode illustrationer og beskrivelser af arterne. Brug gerne en lup for at se de små insekter.
Er man blevet udsat for et aktivt angreb af skadelige møl, er det bedst at fryse eller varmebehandle de angrebne genstande, så man undgår kemikalier. Er der ikke mulighed for at benytte frost eller varme, må man grundigt rengøre genstandene ved støvsugning og eventuelt bankning for at fjerne larver og æg. Desuden kan man om nødvendigt sprøjte med et godkendt bekæmpelsesmiddel. Husk at rengøre og sprøjte i kroge, folder og sprækker også. Sørg for grundig gennemgang af leverandørbrugsanvisninger før brug af kemikalier og husk at anvende personlige værnemidler.
Kilder
- Skadedyrlaboratoriet, www.dpil.dk
- Bevaringscenter Nordjylland, www.bcnord.dk
- Toke Skytte: Bekæmpelse af museumsskadedyr ved nedfrysning, Naturhistorisk Museum Århus, 1993
- Henri Mourier og Ove Winding: Vilde dyr i hus og hjem, Gads Forlag 1975
- www.tanaco.dk
Læs også om borebiller i hestekøretøjer via dette link.
