Borebillen (anobium punctatum) ødelægger træværk

Den almindelige borebille (Anobium punctatum) er uden tvivl det insekt, der gør størst skade på træværk i Danmark. De fleste har set borebillens små runde huller i ting af træ og det medfølgende boresmuld, for der kan findes spor efter borebillen i de fleste ældre huse her i landet.

Rigtig mange møbler og hestekøretøjer har gennem tiden været offer for borebillens ødelæggende angreb. Borebillen kaldes også træorm eller møbelorm, og det er nok under disse betegnelser, den i almindelighed er kendt.

Ofte har vi selv inviteret borebillen indenfor ved at tage en allerede angreben genstand ind i huset eller vognporten, men borebillen er naturligt forekommende i Danmark og kan dermed ikke helt undgås. Hvis et borebilleangreb får lov til at udvikle sig over tid, kan det få fatale følger, for i forhold til deres størrelse kan borebillelarverne omsætte store mængder af træmateriale.

Borebilleangreb i hjulfælg
Voldsomt borebilleangreb i hjulfælg af bøgetræ. Foto: Per Thorling Hadsund.

Borebillen

Den almindelige borebille er 3-5 mm lang og brun med punktstriber på dækvingerne. De voksne biller viser sig i perioden maj til august, efter at de har gnavet sig ud fra det angrebne træ gennem 1-2 mm cirkelrunde flyvehuller. Forinden har de ligget et par uger i en puppehule under træets overflade.

Som voksen lever borebillen kun et par uger, og billerne kravler da rundt på det træ, hvorfra de er udklækket. Men borebillerne kan også flyve rundt og sprede sig. Kort efter, at billerne er kommet frem, parrer de sig, og efter parring lægger hunnerne 20-60 æg.

Æggene lægges aldrig frit på glatte flader, men altid beskyttet i revner på ujævnt træ eller indenfor i gamle flyvehuller, og hunnerne foretrækker at lægge æggene på steder med forholdsvis høj luftfugtighed. Overfladen på de hvide æg er forsynet med en klæbrig substans, så de sidder godt fast.

Borebille, Anobium punctatum
Den voksne borebille er 3-5 mm lang og brun med punktstriber på dækvingerne. Foto: Christoph Benisch, www.kerbtier.de

Borebillens larver gnaver gange

Efter 3-4 uger klækkes æggene, og de små larver begynder at gnave sig længere ind i træet. Når de arbejder sig frem, efterlader larverne det fordøjede træ som tætpakket boresmuld i gangen bagved. Smuldet består af små aflange ekskrementboller. Efterhånden som larverne vokser, udvides gangene, der efterhånden kan få et helt labyrintagtigt forløb.

Det svage drys af boresmuld, som ofte ses, fremkommer når larverne passerer et gammelt flyvehul, hvor smuldet så drysser ud.

Borebillelarverne kan leve og udvikle sig i praktisk talt al slags træ, både løvtræ og nåletræ, men de ses oftest i splintveddet af bløde træsorter.

Eg angribes ikke så ofte som bøg, så hjuleger af egetræ klarer sig bedre mod borebillen end hjulfælge af bøg. Træsorter uden egentlig kernetræ som gran kan ædes helt op.

Borebille parring
Efter parring lægger hunnerne 20-60 æg. Æggene klækkes efter 3-4 uger. Fotos: CSIRO, Australien

Larverne kan også leve i krydsfiner og træfiberplader – både de moderne hårde krydsfinerflader og de bløde Cellutex-plader, der tidligere blev anvendt til indvendig isolering og som bund for opslagstavler. Ting flettet af pil er også meget eftertragtede, og selv papir og bøger kan borebillerne angribe og trives i.

Blot den relative luftfugtighed er over 50 %, kan borebillen klare sig, og den skade billen forvolder, behøver næppe større omtale.

Som regel skrider angrebet langsomt frem, så man kan nå at bekæmpe det, inden skaden bliver for omfattende. Men da larvestadiet kan vare helt op til 8-10 år, kan en bestand af borebillelarver over år ødelægge et stykke træ fuldstændigt.

Anobium punctatum larve
Den almindelige borebilles larve bliver 5-6 mm lang, er krumbøjet og lever udelukkende inde i træet. Foto: CSIRO, Australien.

Borebillens naturlige fjender

Borebillerne har flere arter af snyltere og rovdyr som naturlige fjender. En af disse er husmyrebillen (Opilo domesticus), der både som larve og voksen lever af borebiller. Husmyrebillen jager borebillelarverne i deres gange og graver sig frem gennem boremelet. Under jagten skubbes boremelet op gennem tidligere borebillers flyvehuller, så det ligger som små »muldvarpeskud« på træets overflade.

Man ser ofte disse pyramider af boremel, der vidner om aktive borebiller, men skyldes husmyrebillens jagt på borebillelarver. Selv om der er naturlige fjender tilstede, kan de som udgangspunkt ikke alene standse et angreb. Men hvad gør man så ved et borebilleangreb?

Petroleum virker ikke mod borebiller

Petroleum har i mange år været et kendt og anbefalet middel mod borebiller, men det er ikke effektivt og kan ikke anbefales. Mange har forsøgt sig med petroleum, men når man spørger til effekten, må de fleste bekræfte, at det »ikke rigtigt virker« og at de har behandlet flere gange årligt.

Petroleum er en brandfarlig og flygtig væske. Den virker kortvarigt, fordamper og slår kun de biller og larver ihjel, som tilfældigvis rammes. Larver inde i træet skades ikke, med mindre de ligefrem druknes i petroleum.

Larver og æg, der ikke rammes af petroleumen, lever videre, indtil tiden er moden til ægklækning og start på en ny cyklus. Det er desuden let at forestille sig, hvilken brandfælde man har skabt ved at fugte tørt træ med en brandfarlig væske.

Makrofoto af borebille
Makrofoto af almindelig borebille (Anobium punctatum). Foto: Pedro Cardoso, www.ennor.org

Der florerer også »gode råd« om brug af stoffer som dieselolie og klorin, men disse kan heller ikke anbefales. Ud over lugten indeholder dieselolie så mange sundhedsskadelige stoffer, at den ikke er hensigtsmæssig at bruge. Desuden vil den plette og eventuelt ødelægge bemalede overflader. Klorin bleger og ødelægger både træ og bemaling. Vil man bruge kemiske stoffer, bør det være anerkendte og godkendte bekæmpelsesmidler.

Frysning ved borebilleangreb

Frysedesinfektion er en velegnet mulighed til bekæmpelse af borebiller. Behandlingen består i at nedfryse genstanden til -30 grader celsius i mindst tre døgn.

Da udendørstemperaturen i Danmark heldigvis ikke kommer ned på de nødvendige frostgrader konstant i tre døgn, kan man ikke forvente vinterens hjælp til effektiv borebillebekæmpelse.

Folkenborg Museum ved Mysen i Norge har ikke tidligere haft problemer med borebiller i vogne, hjul, træplove, der står i uisolerede lader. Men i løbet af de senere år er problemet begyndt at opstå – antageligt på grund af de seneste års milde vintre.

Frysning er en miljøvenlig metode til bekæmpelse af borebiller, larver og æg og anvendes i stor stil af museer og bevaringscentre, der selv har eller kan formidle større frysecontainere.

Fordelen ved frysning er, at man med en korrekt behandling er sikker på 100 % udryddelse af borebiller i alle stadier. For at hindre uønsket udtørring under frysningen og kondensfugt på følsomme overflader under optøning skal alle genstande, der frysedesinficeres, pakkes i tætsluttende plastic.

Grove landbrugsredskaber og lignende ubemalede genstande, der i forvejen er præget af vind og vejr, kan man om nødvendigt fryse uden indpakning.

Factagevogn i fryser
En factagevogn (pakkepostvogn) klar til frysning ved -30 grader celsius på grund af borebilleangreb. Foto: Ole Jespersen.

Der er ganske få eksempler på, at glas og spejle er revnet i forbindelse med frysebehandling. Om det skyldes spændinger i glasset eller rammen, er ikke klarlagt. Derfor vil det være en god idé at afmontere for eksempel ruder inden frysning af en vogn. Der vil være for stor risiko ved at fryse eksempelvis en kostbar buet frontrude i en coupé.

Vognlygter bør afmonteres inden frysning. Oplukkelige ruder i døre kan oftest også let tages ud. Vær dog her opmærksom på, at trærammer så må behandles kemisk.

Varmebehandling ved borebilleangreb

Borebiller kan ikke tåle at blive udsat for temperaturer over 55 grader celsius, så varmebehandling er også en mulig og miljøvenlig løsning, hvis genstanden kan tåle varmen. Enkelte museer benytter sig af varmebehandling og har varmekamre, der kan rumme større genstande som hestekøretøjer. Behandlingstiden ved opvarmning er cirka en time, fra kernetemperaturen har nået de 55 grader.

Borebillebekæmpelse ved hjælp af varme kan om nødvendigt ske ned til 46 grader, men så må behandlingstiden øges til toenhalv time. Hertil skal lægges tiden, der går med at opvarme genstanden. Det er vigtigt, at genstanden ikke udtørres under varmebehandlingen, så en kontrolleret befugtning af varmekamret eller indpakning i lufttæt materiale er nødvendig.

Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle materialer, der tåler varmen. Eksempelvis vil stearinlys smelte i en vognlygte, men man bør afmontere hele lygten inden varmebehandling.

Forebyggelse af borebilleangreb

Både varmebehandling og frysning er meget effektive metoder, der slår alle stadier af borebiller ihjel, men de to behandlingstyper har ingen forebyggende effekt. Det betyder, at genstandene kan angribes på ny, næste gang borebillerne flyver.

Efter desinfektion er det derfor nødvendigt at forebygge angreb ved klimaregulering og om nødvendigt supplere ad den kemiske vej, hvis man ser tegn på fornyet aktivitet.

Klimaregulering

Pyramider af boresmuld på træoverflade
Nye pyramider af boresmuld på træoverflader vidner om aktive borebiller, selv om de små »muldvarpeskud« faktisk laves af husmyrebillens larver i jagten på borebillelarver. Foto: Ole Jespersen.

Da borebiller er afhængige af høj fugtighed, trives de ikke i moderne og tørre boliger med centralvarme. Her er den relative luftfugtighed ofte langt lavere end de fornødne 50 % RF, og under disse forhold dør angreb ud af sig selv.

Man kan derfor bremse eller udrydde et angreb ved at anbringe genstandene i mere tørre omgivelser, ved at øge ventilationen og varmen og ved at standse fugtindtrængning. Men ved opbevaring af vogne, kaner, hesteredskaber af træ og lignende genstande stiller sagen sig noget anderledes.

Disse genstandstyper tørrer ud og tager varig skade af det alt for tørre centralvarmeklima. Ved udtørring vil der opstå svindrevner i træværket, hjulene vil blive løse, hjulringene kan falde af, og der er risiko for, at malingslaget løsner sig. Især i udhuse, maskinhuse, vognporte og lignende steder uden mulighed for klimaregulering, og hvor temperatur og luftfugtighed følger årets gang, har borebillen gode livsbetingelser.

Derfor er det yderst vigtigt at holde øje med nye angreb og straks sætte ind, hvis man opdager fornyet aktivitet. Man skal dog være opmærksom på, at det kan drysse fra borehullerne i årevis. Så den sikreste metode til at afgøre, om et angreb er levende, er at se, om der kommer flere huller og om der eventuelt skubbes boremel op af hullerne.

Kemisk bekæmpelse

Overfladebehandling med et træbeskyttelsesmiddel, der er godkendt til bekæmpelse af borebiller, er en mulig og lettilgængelig måde, men som udgangspunkt er kemisk bekæmpelse ikke tilrådelig.

Stoffer, der er dødelige for skadedyr, er som regel på forskelligt niveau også skadelige for mennesker. Og som årene går, finder man ofte flere og flere risici ved stofferne.

Eksempelvis har produktet Boracol 20 gennem længere tid været anvendt af mange til borebillebekæmpelse, men nu er produktet mærket som giftigt og må kun anvendes af professionelle brugere med Arbejdstilsynets tilladelse til brug af giftige stoffer.

Kemisk behandling egner sig især til ubemalede genstande, da bemaling forhindrer kemikaliernes indtrængen. Bemaling og lakering kan desuden tage skade af den kemiske behandling. Drejer det sig om mindre, bemalede genstande eller minimale angreb kan man få væsken ind i træet gennem larvernes huller ved hjælp af en injektionssprøjte med kanyle, men det kan naturligvis være et omfattende arbejde.

Misfarvning efter Gori 22-7
Misfarvning af gammel linoliemaling efter tidligere brug af Gori 22/7 mod borebiller. Foto: Ole Jespersen

Større ubemalede genstande kan pensles, rulles eller sprøjtes med midlet. Almindelige regler for malerarbejde og brug af personlige værnemidler skal overholdes, og man skal altid sætte sig grundigt ind i brugsanvisningen for produktet.

Det er væsentligt at vide, at de kemiske produkter, som især påføres overfladerne, ikke slår larverne inde i træet ihjel. Dybtsiddende larver kan overleve og fuldende udviklingen til voksne insekter. Insekterne dør først, når de efter puppestadiet gnaver sig vej ud gennem det forgiftede træ.

Da larvestadiet som nævnt kan strække sig helt op til 8-10 år, kan borebillelarverne nå at udrette stor skade i perioden mellem den kemiske behandling og tidspunktet, hvor de færdigudviklede biller gnaver sig ud. Ser man sig nødsaget til at anvende kemisk behandling, er der flere godkendte produkter på markedet.

Nogle produkter kan frit anvendes af private, mens andre kræver godkendelse og kun må anvendes af professionelle. Listen over godkendte produkter bliver løbende ændret, men på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk kan man finde en opdateret »Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler«.

Det er væsentligt at sætte sig ind i, hvad de enkelte produkter kan anvendes til og hvordan. Nogle bør eksempelvis kun anvendes til konstruktionstræ, da træfibrene rejser sig ved påføring. Det er altid en god idé at lave et lille forsøg med produktet på et mindre synligt sted. Det er ærgerligt at smøre noget på for derefter at opdage, at produktet for eksempel skader bemalingen.

Konklusion

Borebille i slaede
Over tid kan borebillelarverne omsætte store mængder af træmateriale. Her er det gået ud over en arbejdsslæde. Foto: Per Thorling Hadsund.

Det optimale er naturligvis at holde vognporten helt fri for borebiller, men det er vanskeligt i det danske klima, hvor billen lever naturligt. Det er derfor vigtigt, at man ikke tager genstande med aktive borebiller ind i samlingen. Hvis det alligevel sker, er der stor risiko for, at borebillerne spreder sig til ikke-inficerede genstande.

Opdager man spor efter borebiller i genstande eller bygningsdele, så tag straks fat på problemet, inden det spredes yderligere. Står man overfor et borebilleangreb, er det bedst at fryse- eller varmedesinficere genstanden og efterfølgende styre klimaet i vognporten. Frysning er mere energikrævende end varmebehandling, men til skadedyrsbekæmpelse er resultatet lige godt.

Er ingen af disse behandlingsmuligheder tilstede, må man forsøge sig ad den kemiske vej, og her kan petroleum, dieselolie, klorin og andre »husråd« ikke anbefales. Man bør kun anvende godkendte bekæmpelsesmidler, og en opdateret liste kan fås hos Miljøstyrelsen.

Det bedste opbevaringsklima for vogne er en stabil, relativ luftfugtighed omkring 60 % ± 5. Det normale for Danmark er 84 % som middelværdi for hele året, så den rette luftfugtighed kan kun opnås via klimastyring. Er klimaet for tørt, kan der blandt andet opstå svindrevner i træværket, og hjulene kan blive løse. Er klimaet for fugtigt, kan der opstå problemer med rust, mug og borebiller.

Den anbefalede relative luftfugtighed på 60 % ± 5 er ganske rigtigt så tilpas fugtig, at borebiller kan trives. Men sænker man luftfugtigheden ned til et niveau, hvor borebillerne ikke kan trives, vil hestekøretøjerne som helhed tage skade på grund at træsvind og risiko for løsnet malingslag. Derfor må man på anden vis sørge for at holde vognporten fri for borebiller og bekæmpe dem ved det mindste tegn på aktivitet.

Temperaturen i vognporten er ikke afgørende, blot den er uden store udsving. 10-18 grader celsius er velegnet. Almindelig vinterkulde gør ikke skade, dog skal man overvåge luftfugtigheden og eventuelt affugte for at undgå rust, råd og skimmelsvamp.