Borebillen (anobium punctatum) ødelægger træværk

Den almindelige borebille (Anobium punctatum) er uden tvivl det insekt, der gør størst skade på træværk i Danmark. De fleste har set borebillens små runde huller i ting af træ og det medfølgende boresmuld, for der kan findes spor efter borebillen i de fleste ældre huse her i landet.

Rigtig mange møbler og hestekøretøjer har gennem tiden været offer for borebillens ødelæggende angreb. Borebillen kaldes også træorm eller møbelorm, og det er nok under disse betegnelser, den i almindelighed er kendt.

Ofte har vi selv inviteret borebillen indenfor ved at tage en allerede angreben genstand ind i huset eller vognporten, men borebillen er naturligt forekommende i Danmark og kan dermed ikke helt undgås. Hvis et borebilleangreb får lov til at udvikle sig over tid, kan det få fatale følger, for i forhold til deres størrelse kan borebillelarverne omsætte store mængder af træmateriale.

Den almindelige borebille er 3-5 mm lang og brun med punktstriber på dækvingerne. De voksne biller viser sig i perioden maj til august, efter at de har gnavet sig ud fra det angrebne træ gennem 1-2 mm cirkelrunde flyvehuller. Forinden har de ligget et par uger i en puppehule under træets overflade.

Som voksen lever borebillen kun et par uger, og billerne kravler da rundt på det træ, hvorfra de er udklækket. Men borebillerne kan også flyve rundt og sprede sig. Kort efter, at billerne er kommet frem, parrer de sig, og efter parring lægger hunnerne 20-60 æg.

Æggene lægges aldrig frit på glatte flader, men altid beskyttet i revner på ujævnt træ eller indenfor i gamle flyvehuller, og hunnerne foretrækker at lægge æggene på steder med forholdsvis høj luftfugtighed. Overfladen på de hvide æg er forsynet med en klæbrig substans, så de sidder godt fast.

Efter 3-4 uger klækkes æggene, og de små larver begynder at gnave sig længere ind i træet. Når de arbejder sig frem, efterlader larverne det fordøjede træ som tætpakket boresmuld i gangen bagved. Smuldet består af små aflange ekskrementboller. Efterhånden som larverne vokser, udvides gangene, der efterhånden kan få et helt labyrintagtigt forløb.

Det svage drys af boresmuld, som ofte ses, fremkommer når larverne passerer et gammelt flyvehul, hvor smuldet så drysser ud.

Borebillelarverne kan leve og udvikle sig i praktisk talt al slags træ, både løvtræ og nåletræ, men de ses oftest i splintveddet af bløde træsorter.

Eg angribes ikke så ofte som bøg, så hjuleger af egetræ klarer sig bedre mod borebillen end hjulfælge af bøg. Træsorter uden egentlig kernetræ som gran kan ædes helt op.

Larverne kan også leve i krydsfiner og træfiberplader – både de moderne hårde krydsfinerflader og de bløde Cellutex-plader, der tidligere blev anvendt til indvendig isolering og som bund for opslagstavler. Ting flettet af pil er også meget eftertragtede, og selv papir og bøger kan borebillerne angribe og trives i.

Blot den relative luftfugtighed er over 50 %, kan borebillen klare sig, og den skade billen forvolder, behøver næppe større omtale.

Som regel skrider angrebet langsomt frem, så man kan nå at bekæmpe det, inden skaden bliver for omfattende. Men da larvestadiet kan vare helt op til 8-10 år, kan en bestand af borebillelarver over år ødelægge et stykke træ fuldstændigt.

Petroleum har i mange år været et kendt og anbefalet middel mod borebiller, men det er ikke effektivt og kan ikke anbefales. Mange har forsøgt sig med petroleum, men når man spørger til effekten, må de fleste bekræfte, at det »ikke rigtigt virker« og at de har behandlet flere gange årligt.

Petroleum er en brandfarlig og flygtig væske. Den virker kortvarigt, fordamper og slår kun de biller og larver ihjel, som tilfældigvis rammes. Larver inde i træet skades ikke, med mindre de ligefrem druknes i petroleum.

Larver og æg, der ikke rammes af petroleumen, lever videre, indtil tiden er moden til ægklækning og start på en ny cyklus. Det er desuden let at forestille sig, hvilken brandfælde man har skabt ved at fugte tørt træ med en brandfarlig væske.

Frysedesinfektion er en velegnet mulighed til bekæmpelse af borebiller. Behandlingen består i at nedfryse genstanden til -30 grader celsius i mindst tre døgn.

Da udendørstemperaturen i Danmark heldigvis ikke kommer ned på de nødvendige frostgrader konstant i tre døgn, kan man ikke forvente vinterens hjælp til effektiv borebillebekæmpelse.

Folkenborg Museum ved Mysen i Norge har ikke tidligere haft problemer med borebiller i vogne, hjul, træplove, der står i uisolerede lader. Men i løbet af de senere år er problemet begyndt at opstå – antageligt på grund af de seneste års milde vintre.

Frysning er en miljøvenlig metode til bekæmpelse af borebiller, larver og æg og anvendes i stor stil af museer og bevaringscentre, der selv har eller kan formidle større frysecontainere.

Fordelen ved frysning er, at man med en korrekt behandling er sikker på 100 % udryddelse af borebiller i alle stadier. For at hindre uønsket udtørring under frysningen og kondensfugt på følsomme overflader under optøning skal alle genstande, der frysedesinficeres, pakkes i tætsluttende plastic.

Grove landbrugsredskaber og lignende ubemalede genstande, der i forvejen er præget af vind og vejr, kan man om nødvendigt fryse uden indpakning.

Da borebiller er afhængige af høj fugtighed, trives de ikke i moderne og tørre boliger med centralvarme. Her er den relative luftfugtighed ofte langt lavere end de fornødne 50 % RF, og under disse forhold dør angreb ud af sig selv.

Man kan derfor bremse eller udrydde et angreb ved at anbringe genstandene i mere tørre omgivelser, ved at øge ventilationen og varmen og ved at standse fugtindtrængning. Men ved opbevaring af vogne, kaner, hesteredskaber af træ og lignende genstande stiller sagen sig noget anderledes.

Disse genstandstyper tørrer ud og tager varig skade af det alt for tørre centralvarmeklima. Ved udtørring vil der opstå svindrevner i træværket, hjulene vil blive løse, hjulringene kan falde af, og der er risiko for, at malingslaget løsner sig. Især i udhuse, maskinhuse, vognporte og lignende steder uden mulighed for klimaregulering, og hvor temperatur og luftfugtighed følger årets gang, har borebillen gode livsbetingelser.

Overfladebehandling med et træbeskyttelsesmiddel, der er godkendt til bekæmpelse af borebiller, er en mulig og lettilgængelig måde, men som udgangspunkt er kemisk bekæmpelse ikke tilrådelig.

Stoffer, der er dødelige for skadedyr, er som regel på forskelligt niveau også skadelige for mennesker. Og som årene går, finder man ofte flere og flere risici ved stofferne.

Eksempelvis har produktet Boracol 20 gennem længere tid været anvendt af mange til borebillebekæmpelse, men nu er produktet mærket som giftigt og må kun anvendes af professionelle brugere med Arbejdstilsynets tilladelse til brug af giftige stoffer.

Kemisk behandling egner sig især til ubemalede genstande, da bemaling forhindrer kemikaliernes indtrængen. Bemaling og lakering kan desuden tage skade af den kemiske behandling. Drejer det sig om mindre, bemalede genstande eller minimale angreb kan man få væsken ind i træet gennem larvernes huller ved hjælp af en injektionssprøjte med kanyle, men det kan naturligvis være et omfattende arbejde.

Det optimale er naturligvis at holde vognporten helt fri for borebiller, men det er vanskeligt i det danske klima, hvor billen lever naturligt. Det er derfor vigtigt, at man ikke tager genstande med aktive borebiller ind i samlingen. Hvis det alligevel sker, er der stor risiko for, at borebillerne spreder sig til ikke-inficerede genstande.

Opdager man spor efter borebiller i genstande eller bygningsdele, så tag straks fat på problemet, inden det spredes yderligere. Står man overfor et borebilleangreb, er det bedst at fryse- eller varmedesinficere genstanden og efterfølgende styre klimaet i vognporten. Frysning er mere energikrævende end varmebehandling, men til skadedyrsbekæmpelse er resultatet lige godt.