Med Christian 10.s tilladelse blev scener til en engelsk film om trekantsdramaet mellem den tyske livlæge Johann Friedrich Struensee, kong Christian 7. og hans dronning Caroline Mathilde optaget på Christiansborg Ridebane i 1934. Filmen med den engelske titel “The Dictator” var finansieret af den velhavende italiener, Ludovico Toeplitz, og blev den dyreste film, der hidtil havde været fremstillet i Europa.
I hovedrollerne så man Clive Brook som Struensee, Madeleine Carroll som dronning Caroline Mathilde og Emlyn Williams som kong Christian 7.
Til scenerne på Christiansborg Ridebane anvendte man med kongens tilladelse tre af de historiske, kongelige kareter: Dronning Caroline Amalies karet, Frederik 6.s statskaret og Christian 8.s guldkaret.
For dyr produktion for danske forhold
En Struensee-Film
Morsø Folkeblad, 7. juli 1934, s. 1
Et stort engelsk Filmselskab agter at optage en Struensee-Film med den berømte Skuespiller Clive Brook i Hovedrollen. En Del af Scenerne vil blive optaget her i Landet. Paa Nordisk Film udtaler man, at en tilfredsstillende Struensee-Film ikke lader sig optage under 1 Mill. Kr., og dermed er det desværre givet, at Filmen ikke lader sig optage fra dansk Side.
Aalborg Stiftstidende fortæller om produktionen af Struensee-filmen
Struensee paa Film
Den dyreste Film, der er optaget i Europa, har kostet 2-3 Mill. Kr. – Der er optaget nogle Scener paa Christiansborgs gamle Ridebane.
At overvære en Filmsoptagelse i et Studie er det samme som at blive berøvet alle Illusioner. Bortset fra Kulisserne, som afslører enhver Sandhed i al dens Simpelhed, forestiller man sig vanskeligt, under hvilke Forhold Indspilningen af en Film foregaar. De engelske Filmstudier i Ealing bestaar af et mægtigt Kompleks, som foruden Kontorbygninger indeholder en Række Studier, hvor der leves et hektisk Liv fra tidlig Morgen til sen Aften.
Scenen, jeg overværer, udspilles i Forstuen til en lille Kro. Selve Stuen er bygget op af Træ og Papmaché i en firkantet Træboks, der er aaben foroven og ud til den Side, hvor Instruktør, Fotograf, Regissør og 23 andre Menneske med spændte Nerver følger Optagelsernes Gang. Skjult inde i Forstuen og højt oppe over Trappen hænger en Sværm af Maskinmænd, som med blændende Projektører følger de Optrædendes Bevægelser. Jeg undrer mig over, hvad alle disse Mennesker har at gøre med Filmens Optagelse, men paa mit Spørgsmaal svarer man blot, at de skal være der. Selv om det er vanskeligt at se, har de formodentlig hver sin lille Mission
Paa Instruktørens Vink bliver der musestille i Studiet. Med en næsten uhørlig Summen begynder Filmstrimmelen at løbe gennem Kameraet, Mikrofonen holdes parat, sættes i Funktion, og i samme Nu laases alle Indgange til Studiet automatisk. Tonefilmen stiller strenge Krav om absolut Stilhed, medens Optagelserne Foregaar … en Hosten vil kunne ødelægge mange Meter Film …
Struensee-Filmen optages netop i Dag af Alfred Santell, der utvivlsomt er et bedre kendt Navn i Hollywood end i Danmark. Han har imidlertid et godt Navn i den internationale Filmsverden, og sidst iscenesatte han “Papa Langben” for et amerikansk Selskab. Toeplitz har bragt ham over til England, og paa sit brede amerikanske Sprog behersker han nu Studierne og Optagelserne i Ealing. Det er i alle Tilfælde ham, der siger det afgørende Ord, og hvis man mener, at den berømte Filmstjerne er Personen, hvorom alt drejer sig, tager man Fejl. En Filmskuespiller er Voks i en Instruktørs Hænder. Det opdager man, naar man har opholdt sig fem Minutter i et Filmstudie.
Den dyreste Film, der er fremstillet i Europa
Filmen om Struensee og Caroline Mathilde bliver den dyreste og flotteste Film, som nogensinde er fremstillet i Europa, fortæller den unge danske Dame, Inger Sedgwick, der er Toeplitz-Selskabets historiske Raadgiver, og som sørger for, at Filmen faar det rette Kolorit. “Jeg har studeret alt, hvad der findes af Litteratur om Struensee, og selv om vi nu og da maa foretage enkelte Afvigelser fra den historiske Korrekthed, haaber jeg, at det vil lykkes os at give Filmen Essensen af Datidens Romantik. Jeg kender godt de amerikanske Film, som ser bort fra det historiske for at kunne tækkes et bredere Publikum … i denne Film har vi holdt Handlingen saa tæt op ad Virkeligheden, som Teknikken tillader. Jeg selv har ikke tidligere haft med Film at gøre, men jeg har i mange Aar interesseret mig for Struensee.
Da jeg her i London hørte, at et engelsk Filmselskab skulde indspille en Film om hans Liv, henvendte jeg mig til Mr. Toeplitz og tilbød min Assistance. Nu er jeg Selskabets historiske Konsulent, og vi er lykkelige over, at vi fik den danske Konges Tilladelse til at optage nogle Scener paa Christiansborgs gamle Ridebane. Vi fik også Lov til at laane de gamle Karosser fra Struensees Tid … en af dem er ovenikøbet Dronning Caroline Mathildes egen …
Struensee-Filmens Optagelse i Danmark
Vi var meget heldige med Optagelserne i Danmark. Da vi ankom til København, styrtede Regnen ned fra en sort Himmel, men den Morgen, vi havde bestemt til de første Optagelser, oprandt med straalende Solskin. Aftenen i Forvejen havde jeg til min Rædsel set, at der ikke fandtes Gardiner i de gamle Karosser. Vi maatte naturligvis have Gardiner, og min eneste Udvej var at bortføre Det kgl. Teaters Sadelmager, Hr. Aasted, som fandt et Sted ude i Byen midt i et muntert Middagsselskab. Han var straks villig til at hjælpe mig, og næste Morgen var Karosserne forsynet med Gardiner.
Da vi skulde optage nogle Scener omkring den gamle Marmorbro, gjorde Fotografen mig opmærksom paa, at Træet paa højre Side af Marmorbroen var gaaet ud. Han var helt ude af sig selv og forklarede ivrigt, at det udgaaede Træ vilde ødelægge alle hans Billeder.
De skal faa Deres Træ, sagde jeg til ham, og i en Fart fik jeg fat på nogle friske Grene fra et Lindetræ. Vi fik dem bundet fast til Træet, som i Løbet af nogle Minutter blev omskabt til et smukt, livskraftigt Træ med friskt, grønt Løv … Fotografens Billeder var reddet …”
Den engelske Filmskonge er Italiener
Toeplitz-Selskabet, som optager Filmen om Struensee, tilhører en rig Italiener, Ludovico Toeplitz, der begyndte sin engelske Filmkarrière med Udsendelsen af de to Pragtfilm “Katharina den Store” med Elisabeth Bergner og “Henrik den Ottendes Privatliv” med Charles Laughton i Hovedrollerne. Ludovico Toeplitz, hvis Fader en Tid var Pavens økonomiske Raadgiver, er Medlem af en af de rigeste Familier i Italien. Han disponerer over ubegrænsede Pengemidler og forlod en politisk Løbebane for at kunne hellige sig sin store Interesse, Filmen.
Jeg traf Mr. Toeplitz under mit Besøg i Studierne i Ealing. Paa en charmerende og elskværdig Maade fortalte han mig om Filmen og sine Planer.
– Jeg har med Begejstring kastet mig over Filmatiseringen af Kærlighedsforholdet mellem Struensee og Caroline Mathilde, sagde han, og jeg ofrer ubegrænset Kapital paa at gøre den til den bedste Film, der endnu er fremstillet i Europa. Vi har faaet fremkaldt Optagelserne fra Christiansborg Ridebane, og jeg er meget tilfreds med dem; de feste af dem vil blive anvendt i Filmen, og jeg er det danske Kongehus meget taknemmelig for den Venlighed og Imødekommenhed, det har vist os ved at lade os optage disse værdifulde Billeder i København.
– Hvor dyr bliver Struensee-Filmen?
– Jeg kan sige Den, at Beløbet kommer til at ligge paa mellem to og tre Millioner Kroner. Det er mange penge, men vil man lave Film, maa det ikke ske med hyppige Øjekast til Pengekassen. Jeg har tidligere optaget Film i Italien, men skal man erobre Verdensmarkedet, maa man optage Film paa det engelske Sprog. Jeg tror paa England som det kommende Centrum for Filmindustrien, og jeg nærer ikke Tvivl om, at det med Filmen om Struensee ogsaa vil lykkes os at erobre det amerikanske Marked. Amerikanerne interesserer sig meget for historiske Film, og denne vil blive højt hævet over det, de er vant til at se.
Mr. Toeplitz fører mig ind i et Studie, hvor han har ladet opbygge en Tronsal af mægtige Dimensioner.
– Her indspiller vi de indendørs Scener fra det danske Slot, siger han. Den dygtigste Kunstner, jeg har kunnet opdrive, har fremstillet de to store Gobeliner, som dækker Salens Vægge. Jeg tør næppe fortælle, hvad denne Sal allerede har kostet, men jeg synes, at den er usædvanlig smuk. Struensee-Filmen skal blive den kommende Sæsons bedste Film …
Clive Brook som Struensee
Filmens Titelrolle som den danske Statsmand Struensee spilles af den engelsk-amerikanske Filmskuespiller Clive Brook, hvis Navn i Maaneder før den første Meter Film blev optaget stod øverst paa Mr. Toeplitz’ Liste, medens Dronning Caroline Mathilde spilles af Madeleine Carrol. Clive Brook stillede sig ikke uvillig overfor Tanken om at komme til Europa for at indspille Film, og da han sluttede Arbejdet med sin sidste Film i Hollywood, rejste han over Atlanten for at føre Forhandlinger med Mr. Toeplitz. Forhandlingerne blev bragt til en lykkelig Afslutning, og i Studierne i Ealing hilste jeg ogsaa paa Clive Brook.
– Jeg gaar op i Strueenses Rolle med Liv og Sjæl, siger Clive Brook. Den interesserer mig i usædvanlig Grad, og jeg synes, at Strueenses Liv i sig selv er glimrende Filmstof. Kun er jeg ked af, at jeg ikke, før vi begyndte paa Filmen, fik Tid til at rejse til Danmark. Gennem mine danske Venner i Hollywood, Carl Brisson – der i Forbigaaende sagt har haft en enestaaende Sukces i Amerika – og Jean Hersholt, har jeg hørt saa meget om Danmark, og jeg glæder mig til at overvære Filmens danske Première. Faar jeg Tid, har jeg i hvert Fald besluttet mig til at rejse derover. Jeg har dannet mig et indtryk af Danskerne som et højt kultiveret Folk med en udsøgt god Smag, og dette Indtryk har jeg faaet bekræftet overalt, hvor jeg har truffet Deres Landsmænd.
– Bosætter De Dem nu i Europa?
– Jeg vilde gerne, men det lader sig næppe gøre. Jeg har ikke Raad til det. Hvis jeg f. Eks. vilde bo det halve Aar i London og det andet halve i Hollywood, skal jeg baade i Amerika og i England betale et helt Aars Skat af mine Indtægter. Det vil for mit Vedkommende betyde, at jeg selv kun faar 3 Kroner af hver 20 Kroner, jeg tjener. Mine Børn gaar i Skole i Schweiz, og da jeg endnu er engelsk Statsborger, vilde jeg gerne tilbringe den meste Tid af Aaret her. Foreløbig har jeg fuldt op at gøre med Struensee-Filmen. Jeg har aldrig set en Film blive optaget med større Kærlighed end denne, og de første to-tre Maaneder bliver vi næppe færdig med optagelserne.
—
Den engelske Film med dens danske Handling bliver den store Begivenhed i den kommende Filmsæson. Ikke alene i England, men i Filmskredse hele Europa over venter man i Spænding paa Resultatet. Ludovico Toeplitz er vel et nyt Navn i Filmens Verden, men han har med sine Millioner i Ryggen skabt Respekt om sit Selskab. Med bange Anelser betragter Hollywoods Filmskonger den engelske Filmsindustris Opblomstring.
Med Filmen om Struensee vil Mr. Toeplitz spille Triumf …Gunnar Henriksen
Aalborg Stiftstidende, 11. november 1934, s. 3
Filmklip med de kongelige kareter i Struensee-filmen
Nedenfor har du mulighed for at opleve et klip fra Struensee-filmen, hvor man ser de tre kongelige kareter køre på Christiansborg Ridebane og på Marmorbroen. Som et lille kuriosum kan nævnes, at en gammel udateret notesbog “Fortegnelse over gl. Vogne” i Den kgl. Stalds arkiv på Christiansborg fortæller følgende om dronning Caroline Mathildes karet:
“I September 1934 blev Vognen forspændt med 6 Heste i guldpletteret Seletøj og med Forrider og to Lakajer på Bagbrædtet, hvilke var iført Datidens Liberi og bar hvide Parykker, kørt ud over Marmorbroen og tilbage på Ridebanen til Brug for Optagelse af en Film (engelsk) om Dronning Caroline Mathilde og Struensee.”
Aalborg Stiftstidendes London-korrespondent anmelder filmen
Af min London-Dagbog
Struensee paa det hvide LærredLondon i Februar
(Fra vor Korrespondent)Den engelske Struensee-Film, der handler om Kærlighedsforholdet mellem Struensee og Dronning Caroline Mathilde, har haft Première i London. Premièren var en Begivenhed i den engelske Filmverden, og Kritikken er enig om, at de 2½ Millioner Kroner, den italienske Filmsmand Ludovico Toeplitz har sat paa Spil i sin første engelske Film, ikke er givet daarligt ud.
I Efterarret havde jeg Lejlighed til at overvære en Del af Optagelserne i Selskabets Studier i Ealing. Baade Clive Brook, der udfører Rollen som Struensee, og den smukke Madeleine Carroll, der spille Caroline Mathildes Rolle, forsikrede mig om, at “Diktatoren” vil blive Aarets Film.
Det var derfor med store Forventninger jeg gik til Premièren i “Tivoli”, Kæmpebiografen paa Strand, men jeg skal ikke nægte, at “Diktatoren” paa mig virkede som lidt af en Skuffelse. Filmen er enestaaende dygtigt fotograferet; der er ødslet med Dekorationer og Kostumepragt, men Clive Brook har ikke haft Lejlighed til at opbygge et virkeligt Karakterstudie af den interessante Personlighed, som Struensee var. Det samme gælder Madeleine Carroll, selv om jeg vil indrømme, at hun aldrig har set mere yndig ud paa det hvide Lærred.
Blandt Première-Gæsterne befandt sig næsten hele Londons diplomatiske Korps, og i en Loge genkendte jeg den engelske Udenrigsminister Sir John Simon, der sammen med sin Frue interesseret fulgte Filmens straalende Scener fra det danske Hof.
Gunnar Henriksen
Aalborg Stiftstidende, 19. februar 1935, s. 7
Vendsyssel Tidende om Struensee-Filmen
Film i Ord og Billeder
Den med megen Forventning imødesete engelske Struensee-Film “The Dictator”, der herhjemme faar Titlen “Struensee”, har i disse Dage haft Danmarkspremiere. Modtagelsen har været noget blandet. Det kan ikke skjules, at der blander sig en Smule Skuffelse i den i øvrigt rosende Omtale, der bliver Filmen til Del – men hvordan den nu er eller ikke er: en Film om Struensee skal vi se allesammen alligevel, og et Par orienterende Bemærkninger vil derfor være paa sin Plads.
Det var Danmark, der leverede Stoffet og Skuepladsen til den rystende Kærlighedstragedie – men at det blev Englænderne, der tog Emnet op til Behandling paa Film, er for saa vidt rimeligt nok; thi Geltinden Caroline Mathilde var i sit inderste Væsen engelsk. Kun meget mod sin Vilje og til Ulykke baade for sig selv og andre forlod hun sit elskede Fædreland for at blive Dronning af Danmark.
Af dette følger, at det rent historiske i denne Film er set med engelske Øjne; Sympathien ligger i første Række hos Caroline Mathilde, og selve Kendsgerningernes ydre Skal er behandlet med en stor Nations suveræne Ligegyldighed for Begivenheder ved en lille Stats Hof for halvandet Aarhundrede siden.
Det er med andre Ord ikke en Genskabelse men en Omdigtning af et Stykke Danmarkshistorie, med særlig Vægt paa det rent menneskelige Indhold: selve Tragedien, hvis forsonende Moment er den store og uegennyttige Kærlighed, som Caoline Mathilde nærede til sin Elsker.
Hovedrollerne udføres af Madeleine Caroll og Clive Brook. Emlyn Williams fremstiller den sindssyge Konge, og han skal have løst den vanskelige Opgave paa udmærket Maade.
Iscenesætteren Victor Saville har ikke sparet paa storslaaede Optrin, og hele Filmen har kostet 2 Millioner Kr. at fremstille.
Vendsyssel Tidende, Hjørring, 14. august 1935, s. 3
Vendsyssel Tidende anmelder filmen om Struensee
Struensee
En “historisk” Film med megen PragtudfoldelseDen engelske Storfilm “Struensee” med Clive Brook og Madeleine Carroll i Hovedrollerne, som i Aftes havde Premiere i Kinografen, er en Pragtfilm af Rang, der om ikke andet saa vil gøre Indtryk paa Tilskuerne ved sine straalende Optrin. At Handlingen udspilles ved det danske Hof i 1760-70, at den behandler Dronning Caroline Mathildes og den tyske indvandrede Læge Struensees ulykkelige Skæbner, noteres som en Kendsgerning, thi enhver, som kender nærmere til disse Begivenheder – og det gør vel hvert Barn i Landet – opdager hurtigt, at maalt med en historisk Maalestok har Filmen ikke megen Værdi.
At den imidlertid udfra rent menneskelige Synspunkter virker betagende er en ganske anden Ting – og for øvrigt ganske naturligt; thi hvem røres ikke over den ulykkelige unge Dronning, naar hun tilmed af Madeleine Carroll fremstilles som en ren Guds Engel – selvom man ogsaa ved, at dette ikke helt er i Overensstemmelse med de historiske Kendsgerninger. Clive Brook er en mandig, sympatisk Struensee, ganske vist mere engelsk end tysk, men som altid diskret og intelligent i sin Spillemaade. En Oplevelse er imidlertid Emlyn Williams Præstation som den sindssyge Christian VII, og endvidere bliver Enkedronning Juliane af Helen Hage spillet med den nødvendige Myndighed og en vis Intrige-Begavelse.
Vendsyssel Tidende, Hjørring, 5. november 1935, s. 6
Hvis du vil se hele filmen, kan den findes via linket her. Filmen fylder en del, så se den på en god internetforbindelse.
