Det er blevet vældigt populært at dyrke den imponerende plante klokkeranke, Cobaea scandens i danske haver. Når klokkeranken har fået fat, kan man næsten se den gro, og i løbet af en sæsonen kan den nå adskillige meter i vejret eller dække et hegn. Men hvad er klokkeranken i grunden for en plante?
Klokkeranke, Cobaea er en slægt af blomstrende klatreplanter, der tilhører Floks-familien (Polemoniaceae). Der findes omkring 20 arter af Cobaea, som er hjemmehørende i Sydamerika, primært i Mexico.
Cobaea scandens blev første gang beskrevet i 1791 af den spanske botaniker og plantesamler Antonio José Cavanilles.
I 1804 ved en ceremoni i den botaniske have i Madrid navngav han slægten Cobæa (Cobaea) efter den spanske jesuit, missionær og naturforsker, Bernabé Cobo (1582-1637).
Bernabé Cobo boede 61 år i Mexico og Sydamerika, og meget af det, vi kender til Inkariget, kan vi takke den bemærkelsesværdige spanske præst for.
På dansk kaldes planteslægten klokkeranke. Den mest almindelige er Cobaea scandens med violette klokkeformede blomster. Den findes også med råhvide blomster og hedder så Cobaea scandens ‘Alba’.
Det botaniske artsnavn, scandens, betyder blot klatrende. De engelske navne som Cathedral Bells eller Monastery Bells refererer til de klokkeformede blomster.
I den sydamerikanske natur bestøves Cobaea-slægten af flagermus i familien Bladnæser (Phyllostomidae). Man ved med sikkerhed, at arterne Anoura geoffroyi
og Anoura caudifer bestøver Cobaea scandens blomster, når flagermusene med deres lange tunge samler nektar i blomsternes bund.
I skumringen udsender blomsten en duft, der tiltrækker flagermusene. Når en flagermus flyver ind i blomsten, berører dens bryst de fremspringende støvdragere. Pollen sætter fast sig i pelsen, og flagermusen bringer således pollen fra blomst til blomst.
Assistant professor, Nathan Muchhala, fra University of Missouri i USA, forsker i flagermus og bestøvning af blomster. Han har taget enestående billeder af en flagermus, der bestøver en anden art af Cobaea, nemlig Cobaea trianae.
Nathan Muchhala beskriver, at følgende arter med sikkerhed bestøves af flagermus: Cobaea aschersoniana, Cobaea gracilis, Cobaea scandens og Cobaea trianae.
Klokkeranke invasiv i New Zealand
Man skal altid passe på med at indføre fremmede planter til landet. Det ser vi fx nu med bjørneklo. Så galt går det næppe med Cobaea scandens i Danmark, da den ikke er hårdfør her. Men da klokkeranken blev indført som haveplante til New Zealand, gik det galt. Den tilpassede sig klimaet, og i 1946 blev klokkeranken opdaget som vildtlevende blandt andet i Auckland regionen.
I dag er Cobaea scandens på den New Zealandske liste over invasive arter, og det er forbudt at sælge, formere, distribuere og udstille planten i New Zealand. Over korte afstande spredes frø medvinden, men planten kan spredes over store afstande fx via haveaffald, der fragtes rundt. Derfor er en del af bekæmpelsen i New Zealand, at man sørger for at brænde rødder og planterester fra Cobaea scandens.
Som nævnt findes der en række af Cobaea-arter, men det er stort set kun klokkeranken Cobaea scandens, der har betydning i Danmark. Der er dog en stigende interesse for også at dyrke Cobaea pringlei, der er lidt mere hårdfør.
Cobaea arter
Cobaea aequatoriensis
Cobaea aschersoniana
Cobaea biaurita
Cobaea campanulata
Cobaea flava
Cobaea gracilis
Cobaea lutea
Cobaea minor
Cobaea pachysepala
Cobaea paneroi
Cobaea penduliflora
Cobaea pringlei
Cobaea rotundiflora
Cobaea scandens
Cobaea skutchii
Cobaea stipularis
Cobaea trianae
Cobaea triflora
Har du fået lyst til at prøve at så og dyrke klokkeranken Cobaea scandens, så kan du læse vores såvejledning og dyrkningstips via linket her.
Og så et lille ekstra tip: Når du skal købe frø, er der grund til at være vågen, for der er meget stor prisforskel på frø til klokkeranke.
