Om Cobaea pringlei – den hårdføre klokkeranke – og egne erfaringer med at dyrke den og lave frø i Danmark.
Den almindelige klokkeranke, Cobaea scandens, er gennem årene blevet vældig populær i danske haver. Men den
spændende slyngplante med violette eller hvide blomster er desværre ikke vinterhårdfør her i
landet. Med lidt held kan den overvintre ved 7-10 grader C, men de fleste vælger ganske givet at så
den som sommerblomst hvert år.
Imidlertid findes der også en mere hårdfør klokkeranke, Cobaea pringlei, der endnu ikke er så udbredt i Danmark. Men der er en spirende interesse for den, kan vi høre rundt omkring i havekredse. Flere efterspørger frø og planter.

Første gang, vi stiftede bekendtskab med Cobaea pringlei, var for nogle år siden hos vores gode havevenner Ege og Bernd, der havde købt den på et plantemarked i Tyskland. I deres skønne have, Eges Have, var planten godt etableret ude i et bed og slyngede sig op ad et hegn.
Da vi året efter selv var til plantemarked i Tyskland og fandt den hos en forhandler, måtte vi selvfølgelig også have den hårdføre klokkeranke med hjem. Men hvad er det i grunden for en plante?
Cobaea pringlei

Cobaea pringlei er hjemmehørende i Mexico og opkaldt efter den amerikanske botaniker og opdagelsesrejsende Cyrus Guernsey Pringle (1838-1911). I 1903 indsamlede han planten nær Monterrey i Mexico.
Cobaea pringlei har råhvide til cremefarvede klokkeformede blomster, der er lidt slankere og næsten kønnere end hos den hvide almindelige klokkeranke. Stilkene er smukt rødlige.
C. Pringlei bliver 5-7 meter høj, og når den er godt etableret, breder den sig en del. Det er dog ikke værre, end at nye udløbere let kan graves op. Planten skal have noget at vokse op ad, men griber selv fast med slyngtråde.
C. Pringlei trives bedst på et beskytte voksested med let fugtig og veldrænet jord. Det er vigtigt, at klokkeranken står i læ, for de sprøde stilke knækker let i vinden. Planten er hårdfør til omkring -10 grader C. Så det er en god idé at vinterdække den, i hvert fald det første år. Det er også muligt at dyrke C. pringlei i en stor krukke. Så kan den stilles beskyttet fx i et koldt drivhus om vinteren.
Med den første frost visner planten helt ned, og den viser sig først igen ret sent hen i maj måned, så man skal huske at markere stedet, hvis planten står i et bed.

Vores erfaring med Cobaea pringlei
Da vi i april måned fik den hårdføre klokkeranke med hjem fra Tyskland, satte vi den beskyttet i drivhuset, for der var stadig koldt og risiko for nattefrost. Da der ikke længere var risiko for frost, plantede vi den udendørs i en stor krukke. Her fik den støtte af tre 3 meter høje bambusstokke. I løbet af kort tid fik planten godt fat, og hen på sommeren begyndte den at blomstre med de kønneste råhvide blomster. Blomstringen fortsatte lang hen på efteråret, så vi havde stor glæde af den på terrassen.

Bambuspindene på 3 meter var naturligvis ikke høje nok, så efterfølgende har vi brugt 5 meter lange stænger af kamstål. Den hårdføre klokkeranke pynter i en krukke på terrassen ved huset. Vi har også prøvet at have den i en krukke i drivhuset, hvor den stortrives. Men den imponerende hurtigløber blev for voldsom der.

I naturen bestøves Cobaea pringlei af flagermus. Vi syntes, at det kunne være lidt sjovt at håndbestøve nogle blomster, og det lykkedes faktisk det første år at få to til at danne frøkapsler. Lige inden frosten var de lysebrune og næsten modne. Vi plukkede de to frøkapsler af og lagde dem til tørre indendørs.



Omkring juletid var frøkapslerne tørre, åbnede sig og indeholdt de fineste brune og tilsyneladende modne frø. Sidst i januar lavede vi så en lille spiretest, og sørme om ikke nogle af frøene spirede. Så det lykkedes faktisk at lave spiredygtige frø på vores etårige plante. Siden har vi lavet egne frø hvert år.
Frøene bliver sået på samme måde som vi gør med den almindelige klokkeranke. Det kan du læse om i indlægget her: Læs om såning af Cobaea scandens – den almindelige klokkeranke
Desværre mistede vi vores Cobaea pringlei planter i 2023 – givetvis efter en periode med ret hård nattefrost. Selv om krukkerne var stillet ind i vores kolde drivhus, var det ikke beskyttelse nok. Heldigvis lykkedes det at dyrke nye planter fra frø, så en ny bestand er under opbygning.