Da smede og vognfabrikanter fik hydraulisk stukkemaskine, blev det muligt at lægge jernringen om et vognhjul uden opvarmning. Det gav store fordele, der omtales i denne artikel.
Med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fik også smedeværksteder, karetmagere og vognfabrikker mere motorkraft og flere maskiner i værkstederne.
På hjulområdet skete der store fremskridt. Automatiske navboremaskiner, avancerede hjulmaskiner og egerkopimaskiner vandt indpas. Men en af tidens helt store nyheder var en hydraulisk stukkemaskine, eller hjulringspresse, som man også kaldte den. Denne maskine gav mulighed for at lægge hjulringe på uden opvarmning – og for at stramme løse ringe uden at tage dem af.
En illustration fra 1899 viser, at N. Larsens Vognfabrikker i København havde en stor hydraulisk stukkemaskine i smedeværkstedet.
Varmringning af hjul
Når man skal lægge jernringen om et hjul, eller “ringe et hjul”, som det kaldes i fagterminologien, så er ringen normalt brandvarm. Rent praktisk laver smeden ringen en smule for lille, men når jernet bliver varmet op, udvider det sig så meget, at ringen kan lægges på hjulet. Ved afkøling trækker jernet sig igen sammen, så ringen sidder stramt og fast om hjulet.
Det kan ikke undgås, at den glohede jernring svider træfælgen en smule, men hvis der går for lang tid med at få ringen på, eller hvis ringen er for varm, bliver fælgen brændt for meget. I værste fald kan der komme til at ligge et lag forkullet træ mellem fælgen og jernringen. Det kan resultere i, at ringen rasler løs, når man begynder at køre på hjulet. Men det betyder også, at de brændte områder bliver synlige, hvis hjulet ikke skal males, men stå i klar lak.
Hvis smeden skamferede hjulene, kunne det give skærmydsler mellem ham og karetmageren. Karetmager John Nielsen fra Roskilde fortalte gerne, at han omgående stoppede samarbejdet med en smed, hvis han brændte hjulene!
Et gistent hjul
Selv om et vognhjul er ringet korrekt, kan en jernring godt gå løs, hvis træhjulet tørrer ind eksempelvis i en varm og tør sommer eller ved for tør opbevaring af vognen. Det kan også resultere i løse tapsamlinger i hjulnav og fælg. Man kaldte det, at hjulet var gistent.
Over tid vil hjulringene også strække sig, når man kører med vognen. Når jernringen fx rammer en sten, svarer det til at slå på ringen med en hammer på ambolten.
En løsning på det løse hjul kunne være at tage jernringen af, skære et tilpas stykke af den, svejse den sammen og lægge ringen varm på igen. Måske skulle der også skæres en smule af længden på et fælgstykke, for at få hjulet tæt og stramt. Men var der nu tale om et fint malet og lakeret hjul, så skulle hjulet ofte til maleren for at få udbedret skader efter ringningen.
Derfor var det et stort fremskridt, da det blev muligt at lægge jernringe på koldt i en hydraulisk stukkemaskine.
Hydraulisk stukkemaskine eller hjulringspresse
I slutningen af 1800-tallet anskaffede blandt andre N. Larsens Vognfabrikker i København en stor hydraulisk stukkemaskine, men fra omkring 1911 begyndte flere vognfabrikanter og smedemestre at annoncere med, at de nu også havde fået hydraulisk stukkemaskine, så de hurtigt kunne lægge hjulringe på eller stamme disse uden at beskadige fælg og maling. Disse maskiner var mindre modeller, der gerne blev købt i udlandet.
Scientific Hydraulic Tire Setter
Aviser fra 1913 fortæller, at flere smede- og maskinværksteder på den tid købte Scientific Hydraulic Tire Setter i Amerika. Her vises eksempler på annoncer.
Hydraulisk stukkemaskine til Køge ny Vognfabrik i 1912
I 1912 fortalte Østsjællands Folkeblad, at også Køge ny Vognfabrik havde fået en hydraulisk stukkemaskine:
Et Tryk paa 200.000 Pund
Smedemester Oluf C. Jacobsen, Køge ny Vognfabrik, har i disse Dage fra Amerika modtaget en hydraulisk Hjulpresse, som vi i Dag havde Lejlighed til at se i Virksomhed.
Alle ved, hvorledes Ringene om Vognhjulene i Sommertiden bliver for vide, idet Træet trækker sig sammen. Hjulet skal saa “stukkes”, som det hedder i Smedesproget. Det har hidtil været et omstændeligt Stykke Arbejde; først skulde Ringen tages af, derefter hugges over, svejses sammen igen og saa atter sættes paa.
Den nye Maskine, som Jacobsen har anskaffet, presser imidlertid ringen sammen, medens den ligger om Fælgen. Selv stærkt medtagne hjul med ringe, der er fire Tommer tykke, kan den i Løbet af faa Minutter presse sammen, saa Hjulet atter er godt. Selvfølgelig kan man ogsaa benytte Pressen til at lægge nye Ringe om Hjulene med.
Drivkraften er en lille Oliepumpe, som en Dreng kan Passe, naar først Hjulet er spændt op i Maskinen. Men denne lille Pumpe har en vældig Drivkraft, idet den kan udøve et Tryk paa 200.000 Pd.
Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen, 2. juni 1912, s. 2.
Annoncer fra andre dele af landet
