Elof Jensen var en af Københavns store og anerkendte vognfabrikanter. Han var udlært smed og etablerede sig som selvstændig grovsmedemester i 1847. Senere oprettede han vognfabrik i Store Kannikestræde 18. I 1864 blev Elof Jensen udnævnt til hofvognfabrikant. Denne artikel vil se nærmere på personalhistorien, vognfabrikken og nogle af de vogne, der udgik der fra.
Indhold
Elof Jensen, smedemester og vognfabrikant
Elof Jensen var født i 1818 i Jonstrup, Tikøb sogn i det gamle Lynge-Kronborg Herred i det nordøstlige hjørne af Sjælland. Han blev døbt den 28. november 1818. Kirkebogen fortæller, at Elof var søn af smedesvend Jens Nielsen og hustru Kirstine Jensdatter i Jonstrup. (1)
Som ganske ung kom Elof Jensen i lære som smed i en nærliggende landsbysmedie. Ved folketællingen 1840 var han 21 år gammel og nu ansat som smedesvend hos smedemester Paul Hansen i Rosengaarden, Klædebo kvarter i København. I husstanden var der foruden smedemesteren, hans hustru og deres mindreårige datter også to læredrenge – samt Elof som eneste smedesvend. (2) Efterfølgende arbejdede han nogle år ved Hærens Beslagsmedie. (3)
Den 11. december 1842 blev den 24-årige ungkarl Elof Jensen gift med pigen Karen Sophie Krogh. Hun var fra Mølleborup i Stevns herred og ligeledes 24 år gammel. Elof var på det tidspunkt grovsmedesvend ved Arsenalet i København. (4)
I 1847 nedsatte han sig som grovsmedemester i ejendommen matrikel 197B i Klædebo kvarter, Store Kannikestræde 18, som han havde købt.
Den unge smedemester Elof Jensen begyndte snart at handle med vogne, og angiveligt fremstillede han også ret hurtigt få nye vogne. Nedenfor er vist to tidlige avisannoncer fra smedemester Jensen i Store Kannikestræde 197. På dette tidspunkt anvendte man matrikelnummeret som husnummer.
I perioden 1842-1850 fik Elof og Karen Sophie Jensen fire børn. Det er værd at lægge mærke til sønnen Frederik, som senere kom til at overtage faderens virksomhed. Børnene var:
- Caroline Marie Jensen, født 25. december 1842 på Fødselsstiftelsen, København
- Sophie Eleonore Jensen, født 15, januar 1846, Garnisons sogn, København
- Frederik Løvenskjold Jensen, født 12. juli 1848, Vor Frue sogn, København
- Emma Emilie Florentine Jensen, født 15. august 1850, Vor Frue sogn, København
Ved folketællingen 1850 boede familien fortsat i St. Kannikestræde. Foruden smedemester Jensen, hans hustru og fire børn, talte husstanden også en tjenestepige, tre smedesvende og fire læredrenge. Endnu var Elof Jensen tydeligvis udelukkende smedemester og havde ikke andre håndværksfag på adressen.
I begyndelsen af 1850’erne annoncerede smedemester Elof Jensen hyppigt i aviserne. I december 1852 oplyste han fx, at der i den forestående termin ville være følgende vogne til salg: en ny herskabelig wienervogn, en mindre wienervogn, to brugte wienervogne på trykfjedre, en ny jagtvogn til seks personer, to mindre jagtvogne til fire personer, en brugt jagtvogn med kaleche, en jagtvogn uden kaleche samt en bræddevogn med to sæder.
Omkring 1856-57 oprettede Elof Jensen en egentlig vognfabrik på adressen Store Kannikestræde 18 (matrikel 197). I begyndelsen kaldte han fabrikken “Elof Jensens Vogn-Etablissement”.
Folketælling 1860
Ved folketællingen 1860 var Elof Jensen blevet vognfabrikant. Foruden smede havde han nu 1 sadelmagersvend, 6 karetmagersvende, 8 snedkersvende, 2 malersvende og 4 lærlinge ansat. Bemærk, at Heinrich Gloy var ansat som sadelmagersvend. Det er den samme Gløy, der selv etablerede vognfabrik.
Skilsmisse og nyt ægteskab
Efter “Kongelig Bevillig til Ægteskabs Ophævelse af 12 Decbr. 1859” blev Elof Jensen skilt fra sin hustru Karen Sophie. Men allerede den 10. marts 1861 blev han gift med den 23-årige jomfru Laura Vilhelmine Marie Petersen. Vielsen fandt sted i Glostrup sogn. (5)
Hun var født den 17. januar 1837 i Helligånds sogn, i København som datter af sadelmagersvend Jens Andreas Petersen og hustru Dorothea Caroline Christensen. (6)
Afpresning fra tidligere smedelærling 1866
I 1866 forsøgte en tidligere smedelærling hos Elof Jensen, Morten Alfastsen, at afpresse sin forhenværende mester økonomisk. Alfastsen sendte trusselsbreve i håb om at kunne skaffe penge til en rejse til Amerika, hvor han ville søge sig et bedre liv. Elof Jensen anmeldte sagen til Politiet, og Morten Alfastsen endte med fængsel på vand og brød. Den 10. september 1866 skrev avisen Flyveposten om sagen:
Forsøg paa ved Trudselsbreve at afpresse Andre Penge. (B.T.) En paa en Maskinfabrik her i Staden arbeidende Smedesvend, der tidligere havde været i lære hos Vognfabrikant Elof Jensen, havde i Løbet af 3 Maaneder i indeværende Aar Tid efter anden tilskrevet bemeldte Jensen forskjellige Breve, hvori han under Trudsel af at angive til Politiet forskjellige Misligheder, hvori Jensen formeentlig skulde have gjort sig skyldig, forsøgte at formaae denne til at forsyne sig med Penge, for at han herved kunde blive sat istand til at foretage en Reise til Amerika, hvorhen han agtede sig i Haab om der at søge sig et bedre Udkomme.
I stedet for at opfylde denne Begæring gjorde Jensen til sidst Anmeldelse til Politiet og indleverede til dette 5 forskjellige saadanne Breve.
Under den imod den paagjældende Smedesvend Morten Alfastsen anstillede Undersøgelse har denne Tiltalte vedgaaet selv at have forfattet disse Breve og ladet Udskriften paa samme besørge i en Urtebod, hvor han havde kjøbt Convolutterne til dem.
Det første Brev, Tiltalte saaledes tilskrev Jensen, var i April Maaned d. A., og senere har han med forskjellige Mellemrum tilstillet Jensen flere lignende Breve, uden at han nogensinde har faaet Svar paa noget af dem.
Tiltalte har fremdeles forklaret, at det var hans Bestemmelse at gjøre Anmeldelse til Politiet om de i Brevene antydede Misligheder, saafremt Jensen ikke forsynede ham med de til den ovenanførte Reise fornødne Pengemidler, men at han hidtil ikke havde turdet det af Frygt for selv at komme i Forlegenhed, hvis han ikke kunde bevise Beskyldningerne, de, efter hvad der under Forhøret blev oplyst, vare aldeles ubestyrkede og ugrundede, da han selv aldeles intet Ufordeelagtigt vidste om Jensen.
I et af sine Trudselsbreve anførte Tiltalte for at indgyde Jensen Skræk, at han havde et Par solide Mænd i Baghaanden, som nok vilde hjælpe ham med Sagen. I Haab om, at Tiltalte paa den anførte Maade skulde komme i Besiddelse af den atraaede Sum Penge, havde han ogsaa henvendt sig til en herværende Agent for et Udvandrerselskab for at erholde Oplysning om Prisen for Overfarten til Amerika m.m.
Tiltalte, der er 25 Aar gl. og ei før straffet, blev i Medhør af Straffelovens §306 efter sammes §245 ved Criminal- og Politirettens Dom anseet med 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
Flyveposten, 10. september 1866, s. 2
Færdselsvogn til Artilleriet 1868
Færdselsvogn Efter den ifjor af Artilleriet udstedte Indbydelse til Kappestrid om Bygning af en Færdselsvogn til Hærens Brug deltog foruden Hærens Haandværkeretat 5 Vognfabrikanter i Kjøbenhavn. Af de saaledes indsendte 6 Vogne fandtes ved Bedømmelsen den 6te ds. den af Hofvognfabrikant Elof Jensen indsendte Vogn af Kommissionen værdig til den i Indbydelsen udlovede Belønning, 200 Rd. hvorhos Vognen kjøbtes af Artilleriet.
Middelfart Avis, 16. februar 1868, s. 2.
Fotografisk vogn til fotograf Vilhelm Tillge
En af de mere specielle vogne, som Elof Jensen fremstillede først i 1870’erne, var en fotografisk vogn med mørkekammer til fotograf Vilhelm Tillge i København. Den var solidt bygget som en droske, beskrev Tillge i annoncen, da han satte den til salg i 1881.
Vilhelm Tillge benyttede sig af fototeknikken “vådkollodium” – en metode, der var opfundet af briten Frederick Scott Archer i 1851.
Processen have den ulempe, at den var mest anvendelig i et fast atelier og dermed til portrætfotografering. Glaspladen skulle nemlig gydes med kollodium, der var gjort lysfølsomt med sølvnitrat umiddelbart før optagelsen, og pladen skulle fremkaldes lige efter eksponeringen, ellers ville kollodiummet tørre ind.
Det var portrætfotografering, de fleste fotografer levede af, men heldigvis var der også en del, der gerne ville fotografere landskabs-, arkitektur- og genrebilleder og hvad gjorde man så? Jo, man anskaffede sig et mobilt mørkekammer. Det var der flere der gjorde, og derfor findes der trods besværlighederne relativt mange udendørsoptagelser fra de år, hvor man benyttede vådkollodium, dvs. fra 1850’erne til 1880’erne. I 1880’erne kom de fabriksfremstillede glasnegativer, som var klar til optagelse og kunne fremkaldes, når det passede fotografen.
Kilde: Ann Vibeke Knudsen: Vilhelm Tillge. I Objektiv nr. 158, december 2019, s. 14-20, Dansk Fotohistorisk Selskab.
Københavns Sporvejs-selskab 1876
I 1876 byggede Elof Jensen nedenstående vogn som hesteomnibus til Københavns Sporvejs-selskab. Omkring 1882 blev den hos vognfabrikant Lemming ombygget til hestesporvogn og kom til at køre på linje 11, der også var kendt som Nørregadelinien eller Hønen. Vognen rummer 14 siddende og otte stående passagerer. Den sidste hestesporvogn kørte på strækningen søndag den 13. juni 1915. Vognen er bevaret i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Se kort film fra 1913 med Hønen (link åbner i nyt vindue). I filmen ser man Hønen komme kørende ad Nørregade og ind på Gammel Torv. På torvet bliver hesten flyttet til vognens anden ende og trækker sporvognen modsatte vej.
Keiflers Sporomnibus
Keiflers Sporomnibus. Efter hvad vi erfare lader “Kjøbenhavns Sporveisselskab” hos Hr. Vognfabrikant Elof Jensen bygge 6 Sporomnibusser med Staakoupé, ligesom den af Hr. Keifler konstruerede, der har været sat i gang paa Routen fra Værnedamsveien til Kongens Nytorv. De nye Omnibusser, som snart kunne ventes færdige, ville blive satte i gang til Foraaret mellem Kongens Nytorv og Frederiksberg ad Hovedgaderne.
Dagens Nyheder, 11. februar 1876, s. 2.
Ny ambulancevogn 1876
Den 7. maj 1876 fortalte Illustreret Tidende om en ny ambulancevogn, som Elof Jensen havde fremstillet efter tegning fra stabslæge Salomon:
En ny Ambulancevogn
Der er i vore Dage ikke blot gjort store Fremskridt i alle Arter Vaaben, for at de skulle vise deres Dygtighed ved det store Antal, de formaae at saare, og ved den Hurtighed, med hvilken de kunne naae deres Offere, men til Krigsvidenskabens Forbedring maa ogsaa henregnes de talrige Midler, der ere opfundne for at skaffe de Saarede den bedste Lindring og bringe den tilveie i den kortest mulige Tid.Under Krigen 1864 lod Centralcomiteen hos James Fife forfærdige en Vogn til at transportere Haardtsaarede, og for Sammenligningens Skyld henvise vi til vort Nr. 247, hvori baade Vognens Ydre og Indre kan tages i Øiesyn.
Der er nu atter arbeidet paa en Vogn i dette Øiemed; dens sindrige Indretning skyldes Stabslæge N. Salomon, medens den i øvrigt er construeret af Fabrikant Elof Jensen. Dette Kjøretøi har bestaaet sin første Prøve for de danske militaire Myndigheder og skal snart sendes til Bedømmelse af den hygieiniske Congres i Brüssel.
Uagtet Vognen skal tage Plads i selve Slaglinien, har man ikke forsynet den med skudfrit Panser, men har sikret den mod Fjendens Kugler ved et eneste lille Tegn, hvilket de fjentlige Magter, hvor uenige de end eller kunne være, dog ere enige om at respectere – og det er Genferkorset, hvis røde Farve pranger paa begge sider af Vognen og straaler En imøde fra en over Kudskesædet anbragt Lygte.
Naar de Saarede opsamles paa Valpladsen, lægges de paa en Baare og paa den blive de liggende, hvilket er et stort Fremskridt; thi dels spildes der ikke Tid ved at foretage en Omlægnning af Patienten, dels vilde en Skiften af Leie ofte kun volde ham nye Smerter.
Baaren med den saarede Soldat skydes ind i Vognen, der ligner en let bygget Omnibus, og som uden Vanskelighed trækkes af to Heste, saavel over slette Veie som hvor der ikke engang er banet Vei. Vognen kan rumme fire Patienter, der anbringes to og to over hinanden, saaledes at deres Hoved er nærmest Kudskesædet. De to i øverste Etage kunne med lethed tages ud af Vognen, og atter skydes ind i den, uden at skulle løftes høit tilveirs.
Foruden de fire Saarede, som findes inde i Vognen, er der hos Kudsken Plads til to Letsaarede. Da de ikke kunne være overladte til sig selv, er der sørget for Plads til Betjening paa Vognen. Paa Trinet bagpaa kan der staae en Mand, der kan correspondere med Kudsken ved et Ringeapparat; ligeledes kunne Flere følge med ved at tage Plads paa nogle Trin paa Vognens Sider, og saaledes under Kjørselen hjælpe de Saarede, til hvem de let kunne naae, da Vognens Sider kun lukkes med Voxdugsgardiner, som udefra kunne rulles op.
Forfriskninger til de Saarede kunne gjemmes i Forsmækken, og der findes ogsaa en Vandbeholder. For at skaffe frisk Luft er Vognen næsten aaben bagtil, og Loftet er forsynet med gode Ventiler.
Vognen, som er af Asketræ og hvis Fadding er af Staal, er meget let og ganske underløben; men om den vil løbe ligesaa let over de pengeydende Myndigheders Forhindringer som paa andre ujevne Veie, afhænger vel af, om 1400 Kr. regnes for en stor eller lille Sum, som offres for maaskee at redde sex Menneskeliv.
Den danske udstilling i Brüssel (Bruxelles)
Ved Udstillingen for Sundhedspleje og Redningsvæsen i Bruxelles i 1876 blev Elof Jensens ambulancevogn udstillet.
Børneligvogn 1878
I 1878 fik V. Schmidt i København patent på en børneligvogn, som Elof Jensen byggede. Aarhus Stifts-Tidende skrev om den:
Vognfabrikant Elof Jensen har practisk udført en Opfindelse, hvorpaa der er taget Patent, og som tør siges at afhjælpe et Savn, der længe har været tilstede. Der har nemlig, som bekjendt, ikke hidtil i Kjøbenhavn, og saavidt vides ikke heller i Udlandet, existeret nogen Liigvogn, særlig bestemt for Børneliig, og det har derfor været Skik, at Ligene af mindre Børn bleve kørte ud til Kirkegaarden i en almindelig Droschke eller Kareth, hvilket ikke altid er ganske hensigtsmæssigt og desuden ikke heller har det Præg af Høitidelighed, hvormed de Fleste gjerne ønske at stede deres Afdøde til Jorden.
Ved den her omtalte Opfindelse ere imidlertid begge disse Krav blevne fyldestgjorte, idet den patenterede Vogn har ganske det samme Udseende som en smukt udstyret Kareth og tillige er indrettet saaledes, at der findes en hensigtsmæssig Plads til Kisten, som sættes ind i et Rum mellem Bukken og selve Vognen, hvor den spændes fast ved Hjælp af et Par Hager. Disse sættes i Bevægelse af et Hjul, og Rummet er paa den Maade skikket til at trækkes sammen eller udvides efter Kistens Størrelse. Trods dette Apparat er Vognen, som i øvrigt er særdeles smukt udstyret med Billedskjærerarbeide, sært Klæde og et Kors ovenpaa Taget, ikke tungere end en almindelig Kareth.
Aarhuus Stifts-Tidende, 14. oktober 1878, s. 2.
Fortjenstmedalje i guld
Den 14. marts 1879 fik hofvognfabrikant Elof Jensen Fortjenstmedaljen i guld “Stiftet af Kong Christian VIII ved allerhøieste Rescript af 24 Juli 1845.” Kilde: Hof- og Statskalender 1881.
Forskellige bevarede vogne
Frederik Løvenskjold Jensen
Den 25. oktober 1872 i Garnisons Kirke i København blev Elof Jensens søn, den 24-årige ungkarl og karetmager Frederik Løvenskjold Jensen, gift med den 24-årige frøken Caroline Amalie Petersen. (7) Hun var født den 17. september 1848 som datter af hofskomagermester Peter Laurentius Petersen og hustru Antonette Lovise f. Justesen. (8)
Den 1. november 1873 fik parret sønnen Elof Jensen, der blev døbt i Trinitatis kirke den 28. december 1873. (9) Den 25. juni 1876 fik de datteren Frederikke Antoinette Jensen, Hun blev hjemmedøbt den 29. august 1876 og fremstillet i Vor Frue Kirke den 17. september. Familien boede da i Larsleistræde 10, og faderen var karetmager.
Den 22. oktober 1879 fik parret datteren Margrethe Jensen, der blev døbt i Helligånds kirke, København den 18. februar 1880. Familien boede på Gråbrødre Torv 23, og faderen var karetmager. (10) Den 1. september 1884 fik parret datteren Erna Jensen, der blev døbt i Vor Frue kirke den 10. oktober 1884. Parret boede i Store Kannikestræde 18, og faderen var nu vognfabrikant. (11)
I første halvdel af 1883 annoncerede Elof Jensen med, at han på grund af forretningsoverdragelse solgte sit lager af færdige luksusvogne. Som ovenfor nævnt var sønnen Frederik i 1884 blevet vognfabrikant.
Kongeriget Danmarks Handels-Kalender 1887-88 oplyser, at virksomheden Elof Jensens Eftf. med vognfabrikant F. Løvenskjold Jensen som ejer blev grundlagt den 7. marts 1883.
Kjøbenhavns Vognfjederfabrik
Elof Jensen agtede dog ikke at gå på pension, for i samarbejde med M.C. Sørensen oprettede han “Kjøbenhavns Vognfjederfabrik” på samme adresse som vognfabrikken. Kongeriget Danmarks Handels-Kalender 1883-84 fortæller, at oprettelsen skete 16. marts 1883 og at alene Elof Jensen kunne underskrive veksler og gældsbreve. Handelskalenderen oplyser også, at virksomheden fremstillede “hærdede Vognfjedre og andre Utensilier til Vogne”.
Annoncer og vogne fra Elof Jensens Eftflg.
Den nordiske Industri- Landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888
Ved Den nordiske Industri- Landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888 udstillede virksomheden en Landauer. Af et oplysningsskema fra udstillingen fremgår det, at vognfabrikken var ejet af Frederik Løvenskjold Jensen, og han var indtrådt i virksomheden 1. januar 1883. Virksomheden beskrev sig selv som vognfabrik med fabrikation af især luksusvogne, der var kendte for lethed og soliditet. Man eksporterede også vogne til udlandet – hovedsageligt til Sverige og Norge. Virksomheden benyttede sig ikke dampkraft, gasmotor eller lignende maskinkraft. Man beskæftigede 17 voksne mænd i fabrikken og 1 mandlig kontoransat. (12)
Frederik Løvenskjold Jensen dør i 1889
Den 3. september 1889 døde Frederik Løvenskjold Jensen. Berlingske Tidende bragte følgende meddelese:
“Frederik Løvenskjold Jensen, som var eneste ansvarlig Indehaver af Firmaet Elof Jensens Efterfølger er afgaaet ved Døden: Firmaet fortsættes af hans Enke, Caroline Amalie Jensen. f. Petersen, som eneste ansvarlig Indehaver; Elof Jensen har Procura. (Anmeldt i Henhold til Firmalovens § 37) (13)
Frederik Løvenskjold Jensens enke drev således virksomheden videre med hjælp fra Elof Jensen, der havde prokura.
Elof Jensen døde i 1890
Elof Jensen døde som 71-årig den 29. maj 1890 i Ordrup pr. Klampenborg. Han blev begravet den 5. juni 1890. (14)
Efter Elof Jensens død i 1890 blev hans virksomhed afviklet. Men Elof Jensens Eftf.s Vognfabrik blev drevet videre af Frederik Løvenskjold Jensens enke Caroline Jensen.
Virksomheden annoncerede ofte i avisen.
Frederiksberg Hospitals første sygevogn
I 1891 var Frederiksberg Hospital nødsaget til at anskaffe en sygevogn til transport af patienter, for der var indløbet adskillige klager over, at de hidtil brugte droscher var vanskeligt tilgængelige for invalider – især for folk med træben!
Kgl. Hofvognfabrikant Elof Jensens Efterfølger i St. Kannikestræde 18 fik leverancen, og i tilbuddet giver firmaet en beskrivelse af køretøjet. Det kunne være til enten enspand eller tospand. Hjulene var udstyret med stålringe, og fjedrene indlagt med gummi, så rystelserne under kørslen blev dæmpet. Siderne i vognen var af mahogni, og indvendig var vognkassen beklædt med zink. Vognen var beregnet til at kunne transportere 1 liggende og 1 siddende person. Båren var en lang polstret kurv forsynet med madras og skråpude i krølhår.
Prisen for vognen uden lygter var 1.175 kr. Båren med udstyr kostede 57 kr., lygter 45 kr.; for extra udstyr indvendigt skulle hospitalet give 75 kr. I alt stod sygevognen altså hospitalet i 1.352 kr. (15)
Lukning af virksomheden 1898
I efteråret 1897 annoncerede Elof Jensens Eftf., at nogle store, lyse værksteder var til leje – nogle fra oktober samme år og andre fra april 1898. I 1898 annoncerede fabrikken lageret af nye vogne til salg på grund af fabrikkens overragelse.
Carl Munck & Co. lejede lokalerne til deres cykelimportvirksomhed.
Dødsfald i 1922
Frederik Løvenskjold Jensens enke, Caroline Amalie Jensen, født Petersen den 17. september 1848, døde den 4. januar 1922. (16)
Laura Wilhelmine Marie Jensen (født Petersen) døde den 15. oktober 1922 som 85-årig enke efter vognfabrikant Elof Jensen. Hun boede da i Møllegade 30B. (17)
Kilder
- Kontraministerialbog, Tikøb sogn, fødte mænd 1812-1825, opslag 40.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21583770#380388,73950999 - https://www.danishfamilysearch.dk/cid4743329
- Nationaltidende, 28. november 1918, s. 2.
- Kontraministerialbog,Garnisons sogn, København, viede 1838-1844, opslag 115
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618415#380104,73920189 - Kontraministerialbog, Glostrup sogn, viede 1856-1870, opslag 9
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21583970#389379,74214785
Hovedministerialbog, Glostrup sogn, viede 1858-1890, opslag 10
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17223858#203873,38673092 - Kontraministerialbog, Helligånds sogn, København, fødte kvinder 1831-1838, opslag 175.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618406#379837,73866724 - Kontraministerialbog, Garnisons sogn, viede 1862-1873, opslag 224.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618415#380108,73921109 - Kontraministerialbog, Holmens sogn, fødte kvinder 1847-1858, opslag 44.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618400#380132,73926697 - Kontraministerialbog Trinitatis sogn, København, fødte mænd 1866-1877, opslag 184.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21583750#379956,73895248 - Kontraministerialbog, Helligånds sogn, København, fødte kvinder 1872-1880, opslag 192.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618406#379851,73869324 - Kontraministerialbog, Vor Frue sogn, København, fødte kvinder 1880-1885, opslag 16.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21618411#380009,73907860 - Rigsarkivet: Industriforeningens udstillinger: Kunstudstilling m.m. i København, 13., 14. og 15. sektion: Industrielle maskiner, Landbrugsmaskiner og Transportmidler: Bedømmelseslister for 15. sektion (1888)
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17665178#228319,43150037 - Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene. Anmeldelser bekjendtgjorte i Berlingske Tidende i Oktober Maaned 1889, No. 4A, s. 248.
https://tidsskrift.dk/Handelsregistrene/article/view/77978/112965 - Kontraministerialborg, Frederiksberg sogn, døde 1890-1892, opslag 21
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17114817#735731,24766921 - Frederiksberg Hospitals første sygevogn, i Frederiksberg Gennem Tiderne VII, 1958, s. 132-133. Udgivet af Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg.
https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946640.pdf - Politiets registerblad: https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/soeg-i-indtastede-kilder/post/17-1554861
https://kbharkiv.dk/permalink/post/17-1554861 - Kontraministerialbog, Sankt Johannes sogn, København, døde kvinder 1912-1929, opslag 166
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17118411#155892,26073713
