Hestevognstyper kontra tidlige biltyper omkring 1900

Artikel opdateret 10. december 2023

I bilens barndom i årene omkring 1900 lignede bilerne hestevogne. De første bestemmelser for biler slog fast, at motorvogne ikke i størrelse eller udseende væsentlig måtte afvige fra de til tilsvarende brug benyttede hestekøretøjer.

Nogle af de første biltyper var faktisk hestevogne med påbygget motor, og hestevognstyper som dogcart, spider, landauer, landaulet, mylord, coupé m.fl. gav navne til biltyperne.

Den første danske motorlov fra 1903 bar stærkt præg af den rædsel, de første automobiler spredte om sig i befolkningen, og lovens regler gik næsten udelukkende ud på at søge at undgå faren for sammenstød, påkørsel og løbskkørsel.

Nedenfor vises forskellige hestevognstyper og tilsvarende tidlige biltyper fra flere lande.

Dogcart / Dos-à-dos

4-hjulet dogcart. Tegning i Missers samling. Ole Jespersens arkiv.
4-hjulet dogcart med et fremadrettet kuskesæde og et bagudrettet passagersæde. Tegning i Missers samling. Ole Jespersens arkiv.
4-hjulet dos-à-dos med et fremadrettet kuskesæde og et bagudrettet passagersæde, der deler ryglæn. Dos-à-dos er fransk og betyder ryg mod ryg. Tegning i Missers samling. Ole Jespersens arkiv.
Elektrisk dos-à-dos fra American Electric i Chicago, årgang 1900. Foto: Wikipedia.
Elektrisk dos-à-dos fra American Electric i Chicago, årgang 1900. Som hestevogn ville man kalde modellen dogcart, idet en dos-à-dos (ryg mod ryg) kun har ét ryglæn, som kusk og passagerer bagved deler. Foto: Wikipedia.
Den danske Hammelvogn fra 1895 blev bygget med inspiration i dogcarttypen. Foto: Danmarks Tekniske Museum.
Den danske Hammelvogn fra 1895 blev bygget med inspiration i dos-à-dos-typen. Foto: Danmarks Tekniske Museum.

Spider

Spider phaeton. Tegning i Missers samling. Ole Jespersens arkiv.
Spider phaeton. Tegning i Missers samling. Ole Jespersens arkiv.
Spider eller duc med tjenersæde. Gengivet efter Ringer, 1902.
Spider eller duc med tjenersæde. Gengivet efter Ringer, 1902.

Break / Char-à-banc

En char-à-banc eller som her en break har to langsgoende passagersæder. Ordet char-à-banc er fransk og betyder vogn med bænke. Tegning gengivet efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København.
En char-à-banc eller som her en break har to langsgående passagersæder. Ordet char-à-banc er fransk og betyder vogn med bænke. Tegning gengivet efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København. Uffe Mortensens samling.
Elektrisk char-à-banc. Gengivet efter Ringer, 1902.
Elektrisk char-à-banc. Tegning gengivet efter Ringer, 1902.
Union lystvogn (char-à-banc) med benzinmotor og aftageligt tag og gardiner. Forhandlet af H. C. Frederiksens Bensinmotor-, Cykle- & Avtomobilfabrik, Roskildevej 39, København, 1902.
Union lystvogn til 8 personer (char-à-banc) med benzinmotor og aftageligt tag og gardiner. Forhandlet af H. C. Frederiksens Bensinmotor-, Cykle- & Avtomobilfabrik, Roskildevej 39, København, 1902.

Jumbecharabanc / Tonneau

Jumbecharabanc. Tegning i Missers samling. Ole Jespersens arkiv.
Jumbecharabanc. Tegning i Missers samling. Ole Jespersens arkiv.
Tonneau fra Wartburg, Eisenach, Tyskland. Gengivet efter Ringer, 1902.
Tonneau fra Wartburg, Eisenach, Tyskland. Gengivet efter Ringer, 1902.

Ponyvogn / Vis-à-vis

Ponyvogn. Tegning udført af karetmager Oluf Hermann Larsen på Haslev Højskoles Håndværkerafdeling i 1914.
Ponyvogn. Tegning udført af karetmager Oluf Hermann Larsen på Haslev Højskoles Håndværkerafdeling i 1914. Ole Jespersens samling.
I 1902 kaldte H. Ringer denne type for 3-sædet vis-à-vis, men opbygningen er tydeligvis som en ponyvogn med kaleche.
I 1902 kaldte H. Ringer denne automobiltype for 3-sædet vis-à-vis (ansigt mod ansigt). Opbygningen er tydeligvis inspireret af en ponyvogn. Her med kaleche.

Coupé

Coupé gengivet efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker.
Coupé gengivet efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker. Uffe Mortensens samling.
Elektrisk coupé 1899 fra det amerikanske firma Electric vehicle company
Elektrisk coupé årgang 1899 fra det amerikanske firma Electric vehicle company.
I 1897 introducerede Walter Bersey de første hesteløse, elektriske hyrevogne af coupé-type i London. Foto: Getty Images, The Wall Street Journal.
I 1897 introducerede Walter Bersey de første hesteløse, elektriske hyrevogne af coupé-type i London. Foto: Getty Images, The Wall Street Journal.

Landauer / Landau

Kantet landauer efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København.
Kantet landauer (carré) efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København. Uffe Mortensens samling.
Standard Landau, årgang 1905 fra The Standard Motor Company Limited, Coventry, England. Foto: Wikipedia.
Standard Landau, årgang 1905 fra The Standard Motor Company Limited, Coventry, England. Bemærk den kantede landauerfading. Foto: Wikipedia.
Bådformet landauer efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København.
Bådformet landauer (bateau) efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København. Uffe Mortensens samling.
Aberdonia Landau fremstillet af vognfabrikant Brown, Hughes and Strachan i London i perioden 1911-1915. Foto: Wikipedia.
Aberdonia Landau fremstillet af vognfabrikant Brown, Hughes and Strachan i London i perioden 1911-1915. Bemærk den bådformede landauerfading. Foto: Wikipedia.

Landaulet

4-personers landaulet. I en landaulet kan kalechen over bagsædet lægges ned, og de faste vægge kan oftest enten lægges ned eller tages af. Tegning gengivet efter katalog fra Jensens Vognfabrik, Højer.
Senator George P. Wetmore fra Rhode Island, USA i sin elektriske Krieger Landaulet, ca. 1906. Foto: Harris & Ewing collection, Library of Congress. Wikipedia.
Senator George P. Wetmore fra Rhode Island, USA i sin elektriske Krieger landaulet, ca. 1906. Foto: Harris & Ewing collection, Library of Congress. Wikipedia.
2-personers elektrisk landaulet bygget i Paris i 1898 af den franske vognfabrikant Charles Jeantaud. Foto: Wikimedia.
2-personers elektrisk landaulet bygget i Paris i 1898 af den franske vognfabrikant Charles Jeantaud. Foto: Wikimedia.

Mylord

Mylord. Tegning gengivet efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København.
Mylord. Tegning gengivet efter udateret katalog fra N. Larsens Vognfabrikker, København. Uffe Mortensens samling.
Elektrisk mylord bygget i Paris i 1898 af den franske vognfabrikant Charles Jeantaud. Foto: Wikimedia.
Elektrisk mylord bygget i Paris i 1898 af den franske vognfabrikant Charles Jeantaud. Foto: Wikimedia.

Hansom cab

Hansom cab gengivet efter katalog fra Million Guiet & Cie, Paris.
Hansom cab gengivet efter katalog fra Million Guiet & Cie, Paris. Ole Jespersens samling.
Den britiske bilproducent Vauxhall forsøgte i 1905 at skabe en elektrisk Hansom cab. Den blev udstillet ved Olympia Motor Exhibition i London i november 1905, men blev ingen succes. Foto: vauxhallhistory.org.
Den britiske bilproducent Vauxhall forsøgte i 1905 at skabe en elektrisk Hansom cab. Den blev udstillet ved Olympia Motor Exhibition i London i november 1905, men blev ingen succes. Foto: vauxhallhistory.org.
Elektrisk Hansom cab fra The Electric Vehicle Company, New York, 1904. Foto: Bundesarchiv, Bild 183-1990-1126-500 / CC-BY-SA 3.0, Wikipedia.
Elektrisk Hansom cab fra The Electric Vehicle Company, New York, 1904. I bagrunden holder en hestetrukken Hansom cab. Foto: Bundesarchiv, Bild 183-1990-1126-500 / CC-BY-SA 3.0, Wikipedia.
Elektrisk Hansom cab bygget i Paris i 1898 af den franske vognfabrikant Charles Jeantaud. Foto: Wikimedia.

Hotelomnibus

10-personers hotelomnibus gengivet efter katalog fra Jensens Vognfabrik i Højer, dateret 1907.
10-personers hotelomnibus. Tegning gengivet efter katalog fra Jensens Vognfabrik i Højer, dateret 1907.
Elektrisk hotelomnibus. Tegning gengivet efter Ringer, 1902.
Elektrisk hotelomnibus. Tegning gengivet efter Ringer, 1902.

Omnibus

Hestetrukken omnibus på Frederiksberg Rundel, 1865. Foto: Mogens Falk-Sørensens samling, Københavns Stadsarkiv, Kbhbilleder.
Hestetrukken omnibus på Frederiksberg Rundel, 1865. Foto: Mogens Falk-Sørensens samling, Københavns Stadsarkiv, Kbhbilleder.
Omnibus med benzinmotor. Gengivet efter Ringer, 1902.
Omnibus med benzinmotor. Gengivet efter Ringer, 1902.

Fladvogn / Lastvogn

Fladvogn. Gengivet efter katalog fra Jensens Vognfabrik i Højer.
Fladvogn. Gengivet efter katalog fra Jensens Vognfabrik i Højer.
Adler varetransportvogn til 500 kg last. 4 hk motor og massive gummiringe. Vognkassen kan tages af og erstattes af sæder, så bilen kan benyttes til lystkørsel.
Adler varetransportvogn til 500 kg last. 4 hk motor og massive gummiringe. Vognkassen kan tages af og erstattes af sæder, så bilen kan benyttes til lystkørsel. Gengivet efter Ringer, 1902.

Litteratur om tidlige biler, bilkørsel, lovgivning mv.

Bekendtgørelse om Mærkning af Motorvogne og om Indskrænkninger i Færdselen med Automobiler : Bekendtgørelse fra Justitsministeriet af 7. Juli 1903. København, 1903. Digitaliseret 2023. Link til download.

Hüttemeier, Aage: Motorvogne og deres praktiske Anvendelse. Prisbelønnet Besvarelse af Den Tekniske Forenings Prisopgave 1899. 1901. Link til bog online.

Krogøe-Petersen, Fr.: Trehjulede Motorvogne. Særtryk af Maanedsskrift for Dyrlæger. Bd. XXIII, 1911. Digitaliseret 2023. Link til download.

Motorkørsel. København, 1902. Særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift. Digitaliseret 2023. Link til download.

Ringer, H.: “Avtomobilen” : Dens Konstruktion, Funktion og Behandling. Mammens Bogtrykkeri og Forlag, Aarhus 1902. Digitaliseret 2023. Link til bog online.

Ringers Adressebog over Cykle- og Avtomobil-Branchen i Danmark 1902. Digitaliseret 2023. Link til bog online.

Ringer, H.: Adressebog over Cykle- og Motor-Industrien i Skandinavien 1904-05. 2. udgave. Link til bog online.

Schmitto, Fritz: Automobilet og dets Behandling : 1. Del Automobilets Konstruktion. København 1916. Link til digital udgave.

Siversleth, H.: Samfærdslen. Tidsskrift 1910-11. Link til download.

Officielt Katalog for den internationale Cycle-, Motorcycle-, Motorbaade- og Automobiludstilling i København 1905 / Foranstaltet af Cyclehandlerforeningen i København med tilslutning af Dansk Cycle Grosserer og Fabrikant Forening og dansk Motor Industriforening. København, 1905. Digitaliseret 2023. Link til bog online.