Hestedrosker i Aalborg 1945

Under 2. verdenskrig opstod der hurtigt mangel på brændstof og snart også på gummi til dæk. Privatbilisme blev forbudt, og hyrevognene blev reduceret stærkt i antal. Nogle fandt på at spænde heste foran biler, lastvogne og busser, mens andre genindførte hestedrosker. I 1945 anskaffede vognmændene Chr. Faurskov Larsen og Aksel Kragh Jensen i Aalborg heste og vogne og begyndte at køre med hestedrosker. I de følgende gengives avisartikler, der fortæller om den nye brug af hestetrukne hyrevogne.

To ny Hestedrosker
Taxa-Vognmændene Faurschou Larsen og Kragh Jensen har paa Grund af Tidernes Ugunst set sig nødsaget til at overgaa til Hestedroskernes Brigade. I Forvejen er der kun en hestetrukken Droske i Aalborg, den tilhører Vognmand Arthur Andersen.

De to ny Hestedrosker begynder paa Søndag. De faar foreløbig Holdeplads paa Banegaardspladsen, men det er meningen, at de skal have fast Holdeplads paa Nytorv, saa snart der kan skaffes en Telefon paa Pladsen.

Aalborg Stiftstidende, 9. marts 1945, s. 6

Aalborgs første Lotte-Taxa
Aalborg Taxas første Hestedroske, der ejes af Vognmændene Faurskov Larsen og Aksel Kragh Jensen, havde Première i Gaar. Mange benyttede Lejligheden til at tage en Tur i det flotte Køretøj, som dog ikke er den første Hestedroske i Storaalborg under denne Krig. Det er Vognmand Faurskov Larsen, der sidder med Tømmen.

Aalborg Stiftstidende, 12. marts 1945, s. 1

Behov for faste takster og reglement for hestedrosker

Faste Takster for Hestedrosker
I de sidste Maaneder har Aalborg faaet flere Hestedrosker, og nu skal der udarbejdes et Reglement for Kørslen og en Instruks for Droskeholdere. Der er Tale om to Beregningsmaader, som Udvalget for Gade- og Vejvæsen i Øjeblikket behandler. Enten skal der betales for Kørslen fra og til Holdepladserne, altsaa de Strækninger, hvor Passagererne ikke befordres, eller der ønskes fastsat en noget højere Takst for de første 10 Minutters Kørsel.

I Byraadsmødet i Gaar, hvor Sagen blev forelagt, spurgte Fru Ulkær: Er det Meningen, at der skal betales lige meget for En- og Tospand?

Viceborgmesteren grublede lidt over Problemet, hvorpaa Svanholm henledede Opmærksomheden paa, at to Heste kan trække Drosken hurtigere end en – og at det i Virkeligheden vil blive billigere, jo flere Heste, der er for!

Sagen gik tilbage til Gade- og Vejudvalget, som fik Bemyndigelse til at fastsætte Regulativet og Instruksen – og maaske kommer der en længere Betænkning over det rette Forhold mellem Takster og Hestekræfter.

Aalborg Stiftstidende, 24. april 1945, s. 6

På tur med en af Aalborgs nye hestedrosker

Med Hestedroske gennem det bilfattige Aalborg
En nyhed i Gadebilledet

En ny Foreteelse er dukket op i Gadebilledet i Aalborg. Det vil sige ny er den langtfra, men for den yngre Generation er den fremmed. Det er de gamle Landauere, der er kommet til Ære og Værdighed igen, og seks-syv af disse Herskabsvogne ses dagligt i Byen, hvor de i denne bilfattige Tid assisterer de faa Taxa’er, som endnu har Generatoren varm.

Man føler sig sat en Generation tilbage i Tiden, naar man ser de fornemme Vogne, der i Foraarssolen skinner som nyslaaede Toskilling, og naar Kusken slaar Smeld med Pisken og Hestene vrinsker, medens deres Sko slaar mod Asfalten, sættes man i en egen højtidelig Stemning.

Atter i Fart efter et langt Hvil

Vi prøver at kapre en af de gamle Vogne for at faa en Samtale med Kusken. Der er ikke Tid til at holde stille saa længe, saa vi kravler op paa Bukken ved siden af “Taxa-Chaufføren”, der paa Turen gennem Byen fortæller, mendens de to dejlige brune Heste roligt traver, tilsyneladende helt uberørt af den stærke Trafik, som pulserer omkring dem.

– Hvornaar har Vognen her sidst været i Gang?
– Det ved jeg ikke. Det var sikkert engang før forrige Krig. Siden har den staaet paa en Herregaard eller et andet Sted uden at blive brugt, men nu er den altsaa blevet trukket frem igen, og Folk, der før kørte i Luksusbiler, er nu godt tilfredse, om de kan køre i Landauer.

Tyve Ture om Dagen – flest i Regnvejr

– Hvor mange Ture kører De om Dagen?
– Det er meget forskelligt. Vi kan vel tage en Snes Stykker, hvis der er travlt. Det er ikke paa alle Tider af Dagen, der er lige stor Efterspørgsel efter Vogne, men hver Aften fra Klokken godt otte til over Midnat har vi nok at gøre. Saa skal Folk hjem fra Restauranter eller private Selskaber, og saa er der Rift om at komme op at køre. Folk staar i Kø, naar vi kommer, og er det daarligt Vejr, er det rent galt.

— Prru. Vi maa standse for rødt Lys, en nymoderne Ordning, som Hestene ikke rigtig vil kendes ved. Der bliver omsider grønt Lys. Kusken vender Skraaen i Munden, og saa gaar Turen videre.

– Hvor meget koster en Tur?
– Mindstetaksten er tre Kroner, men iøvrigt betales der efter hvor lang Tid Turen varer. En Times Kørsel koster ti Kroner, men nu vil Byraadet vist lave Taksterne om…

– Og hvor langt kan man saa komme paa en Time?
– En Mils Vej godt og vel. Det kommer an paa Vejret!. Er det godt, vil Folk køre langsomt og nyde Turen, men er det daarligt, saa har de altid Travlt med at komme af Sted. Desuden er det ikke alle Heste, som løber lige hurtigt, ligesom alle Taxaer jo heller ikke kører lige stærkt.

Alle er lige glade for at køre i Hestedroske

– Hvad er det for Mennesker, De kører med?
– Alle Slags. Alle er lige glade for at køre med os i denne Tid, da de ikke altid kan faa en Bil. Tidligere blev Landauerne kun brugt til Bryllup.

– Kører De ogsaa uden for Byen?
– Ja, det gør vi. I Gaar var jeg helt ude ved Rørdal, og i Morgen skal jeg til Sønder Tanders, men det er naturligvis mest Byture, vi har.

Vi har nu naaet Maalet for Turen og springer af. En anden Kunde skal hentes, og Landaueren ruller straks af Sted. Tid er Penge, ikke mindst i dette Tilfælde.

Aalborg Stiftstidende, 30. april 1945, s. 4

Læs også om trædæk til biler under anden verdenskrig

Læs også hestetrukne biler under anden verdenskrig