Heste og skyklapper

Skal man køre med eller uden skyklapper på hovedtøjet? Som tidligere er der også i dag delte meninger. Nogle kuske synes, at deres hest er roligere, mere stabil og reagerer mindre på bagfra kommende ting, hvis den går med skyklapper. Andre kuske synes det modsatte, men vigtigst er at gøre det, der passer den enkelte hest bedst.

I drøftelsen for og imod skyklapper er det interessant at kigge på, hvordan man gjorde tidligere, da kørsel med hest og vogn var lige så almindeligt, som bilkørsel er i dag.

Skyklapper skal sidde korrekt

Hvis man kører med skyklapper, skal de ubetinget sidde korrekt. Er de dårligt tilpassede, vil de ikke have den rette effekt, og i værste fald kan de skade hestens øjne. I 1924 tog Dyreværneforeningen “Svalen” emnet op i sin årsberetning og bragte her en fin planche med tegninger lavet af dyremalerinde fru Helvig Kinch.

Heste og skyklapper – læserbreve i Horsens Avis 1883

Horsens Avis m.fl. bragte i 1883 en række læserbreve om brugen af skyklapper. Her ytrede sig både en anonym læser, en sadelmager og en dyrlæge.

Heste og Skyklapper
“Dagens Nyheder” har modtaget følgende: Det er desværre ikke saa bekjendt, som det burde være, at af alle de Lidelser, der tilføjes vort ædleste Husdyr, Hesten, er Skyklappers Anvendelse en af de værste.

Da Hestens Øje er indrettet til navnlig at se til Siden, tvinges dette ved det nævnte Torturredskab til at antage en ganske naturstridig Stilling, nemlig en meget stærk Skelen. Dette er naturligvis en forfærdelig Plage for det stakkels Dyr, ligesom ogsaa undertiden derved farlige Øjensygdomme opstaa.

Det værste er dernæst, at Skyklapper ere en aldeles unyttig eller rettere skadelig Opfindelse, som kun har holdt sig som en gammel Slendrian. Det er jo nemlig klart, at Hesten langt snarere bliver sky, naar den ganske pludselig faar Øje paa en den ubekjendt Gjenstand, end naar den i længere Tid faar Lov til, lidt efter lidt, ligesom den nærmer sig, at gjøre sig bekjendt dermed.

Paa nyt Seletøj giver Sollyset en stærk Reflex ind i Øjet fra de indvendige lyse Flader af Skyklapperne, og paa et gammelt forslidt Hovedlag daske Klapperne, som Enhver har set, i et væk ind mod Øjet.

Man har i disse Dage i Kjøbenhavn borttaget Skyklapperne paa de frederiksbergske Omnibusheste, et Eksempel til Efterfølgelse, som man ikke kan være Selskabet noksom taknemlig for, og Indsenderen heraf beder den ærede Redaktion bringe dette til Offentlig Kundskab, i det Haab herved maaske at kunne bidrage til, at Flere følge dette smukke Eksempel.

Kilder: Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 28. juli 1883, s. 3 og
Dagens Nyheder, 24. juli 1883, s. 2.

Hr. Redaktør!
Maa jeg bede Dem om Plads i Deres ærede Blad for følgende Linier:

Naar det i en Artikel, der med Overskriften “Heste og Skyklapper” er optaget i “Horsens Avis” forleden efter et andet Blad, gjøres gældende, at Skyklappen er en overflødig og unyttig Indretning, at den er et ligefrem Torturinstrument og en Plage for Hesten, og at derfor Alle, der kjøre med Skyklapper, ingen Følelse have for Hesten, da vil jeg tillade mig at bemærke dertil, at denne Paastand er urigtig, hvilket jeg skal forsøge at paavise.

Der er vel dem, der kunne mangle Medlidenhed med Hesten, men det er sandelig ikke altid dem, der kjøre med Skyklapper. Jeg paastaar endog, at Skyklapper i enkelte Tilfælde ere lige saa nødvendige, som de de ganske vist i andre ere overflødige.

Naar det i Artiklen gjøres gjældende, at Sporvognsselskabet i Kjøbenhavn har afskaffet Skyklapperne, skal jeg bemærke, at Sporvognshestene næsten altid ere ældre tilkjørte Heste og derfor ikke fordre saa megen Omhu ved Kjørslen som en Hest paa 2 til 3 Aar.

Som bekjendt er det ikke altid muligt for Hesteopdrætterne at faa at gjøre med to Heste af ens Karakter, hvilket maaske heller ikke altid vilde være heldigt, og jeg tror de Fleste ville give mig Ret i, at Skyklapper i saa Fald ere meget hensigtsmæssige. Der er mange unge Heste, der ikke taale at se Pisken, uden at de blive urolige, medens maaske den anden Hest i Spandet er doven, og derfor stedse maa vide, at Pisken er over den. I et saadant Tilfælde ere Skyklapperne aldeles uundværlige.

Ligeledes har jeg ofte hørt erfarne Mænd udtale, at der er mange Heste, der ikke kunne kjøres uden Skyklapper, da de bliver bange, naar de møde høje Læs. For et halvt Aar siden havde en Vognmand her i Byen en ung Hest, som han paa ingen mulig Maade kunde kjøre ind paa Vejsmøllen med. Man antog Hesten var bange for Møllevingernes Bevægelse, og da den hidtil var kjørt uden Skyklapper, prøvede man at give den et Hovedlag med Skyklapper paa, og nu lod Hesten sig uden Besvær kjøre ind paa Møllen.

Efter min Mening er det meget urigtigt at kalde Skyklapper et Torturredskab, men Skyklappen skal selvfølgelig afpasses efter Hestens Øje og maa paa ingen Maade berøre Øjelaaget. Til Slutning skal jeg anføre, at jeg betragter det som et Bevis paa Skyklappens Uundværlighed i de fleste Tilfælde, at Brugen af den er bibeholdt lige til vore Dage, thi hvis man havde ment at kunne undvære den, havde man ganske sikkert af økonomiske Grunde afskaffet den for længe siden.

Horsens, den 1ste August 1883.
J. Christensen
Sadelmager

Kilde: Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 2. august 1883, s. 2.

For og imod Skyklapper
Da der i Deres ærede Blad, Hr. Redaktør, er begyndt en Debat for og imod Skyklapper, maa det være mig tilladt med at Par Ord at bidrage til Løsningen af dette Spørgsmaal.

Som det saa ofte gaar, sættes Sagen her fra begge Sider en Del paa Spidsen, thi naar det i den første Artikel hedder, at af alle Lidelser, der tilføjes Hesten, er Anvendelsen af Skyklapper en af de værste, og disse benævnes Torturredskaber, der ere en forfærdelig Plage for Hesten, da ere disse Udtryk alt for stærke. Men paa den anden Side kan det med Rette siges, at Skyklapperne ere unødvendige og unaturlige, og de kunne ved Mangel paa Omhu ved Ligegyldighed og Sløvhed fra Brugerens Side i høj Grad genere Hesten.

Hestens Blik er bestemt til at se baade forud og til Siden, og derved faar Hesten et langt større Synsfelt end Mennesket, ved Skyklapperne borttages en Del af Synsfeltet og Hesten faar derved kun Lejlighed til at iagttage Gjenstande delvis, hvorved de ofte maa faa en Form, som for Dyret bliver sælsom, hvorfor det lettere bliver bange, end om det kunde faa Lov til paa naturlig Maade at betragte dem, lige som enhver Lyd, der foregaar udenfor Skyklapperne og om hvis Natur Dyret ikke er istand til at dømme, da Synet er det berøvet, foraarsager en Skræk og Angst hos Hesten.

Naar Hr. Sadelmager Christensen fremhæver, at mange Heste ere bange for Pisken og ikke kunne kjøres uden Skyklapper, skal jeg villig give ham Ret, men Fejlen er ikke Hestens, men netop Skyklappernes, som have forhindret, at Hesten, da den var ung og blev tilkjørt, ikke er bleven fortrolig med, hvad den nu ængstes for; man kan sikkert paastaa, at enhver Hest, der tilkjøres uden Skyklapper, aldrig mere behøver disse og snarere bliver mindre sky end omvendt. Skyklapper ere unødvendige og undertiden skadelige, mit Raad er derfor til Alle, som tilkjøre unge Heste: brug ikke Skyklapper, man vil befinde sig vel derved, og selv ældre Heste kunne snart ved en omsigtsfuld Behandling vænnes af med Brugen af Skyklapperne.

At man har bibeholdt dem saa længe ligger snarest i, at man har troet, at det pyntede Hesten, lige som den almindelige Maade at afskjære eller skjule Pandelokken ogsaa betragtes som Pynt; Mennesket anser sig klogere end Naturen. Nej et klart aabent Øje, med en rig og nedfaldende Pandelok, der beskytter Øjet for Sol, Regn og Insekter, er langt smukkere end de skjønneste Skyklapper, nogen Sadelmager kan sy, og synes man, at Hovedlaget bliver for bart, kan Sadelmageren jo finde paa en anden Prydelse, som Ex. en smuk Roset eller Pandebaand.

Mange beholde Skyklapperne af gammel Slendrian, hvortil jeg selv har hørt, idet jeg til mine Arbejdsheste har brugt disse, hvorimod jeg til mine Kjøreheste i mange Aar ikke har brugt dem, og omendskjønt jeg har haft mange og deriblandt ganske unge Heste, har jeg altid følt mig vel derved, da mine Heste snart have vænnet sig Alt, og hurtig overvundet den forbigaaende Angst.

Alle, som kunne indse, at Skyklapperne ere unyttige, bør skjære dem af, først og fremmest til Arbejdsheste, thi netop i Arbejdet vænnes Hesten lettest dertil, og selv om en fyrig Hest i Begyndelsen er bange for Pisken, vænnes den snart dertil, naar den ser Pisken bevæge sig, uden at den føler Smerten, hvorimod den, nar den kjører med Skyklapper, hører Suset og Knaldet af den og derved skrækkes langt mere.

Elisedal, den 3die August 1883.
Sander Larsen.

Kilde: Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, 7. august 1883, s. 3.

(Sander Ludvig Larsen var kancelliråd og dyrlæge i Hornsyld)

Sadelmager Poulsens halve skyklapper

I Dyreværneforeningen Svalen’s Aarsskrift for 1915 reklamerede man for halve skyklapper, der kunne købes hos sadelmager Poulsen & Søn i Løvstræde 6, København:

Anden kilde

Gabrielsen, Karsten: Virksom flyver jeg frem. Dyreværneforeningen Svalens historie 1897-1985. Læs online.

Læs også om tilpasning af seletøj