Frem til slutningen af 1700-tallet var der ikke danske vognfabrikker, hvor man kunne købe færdigfremstillede hestekøretøjer fra lager. Velhavere bestilte af og til vogne hjem fra vognfabrikker i udlandet – eksempelvis blev der i 1777 indført 18 engelske vogne til en værdi af 9 til 10.000 rigsdaler. [1]
Det normale i Danmark var på den tid at bestille en vogn hos hjulmageren eller smeden, der fik dele hjem fra andre håndværkere. Så blev vognen bygget efter kundens ønsker og sendt til maling og polstring ude i byen. De enkelte håndværkere måtte nemlig kun fremstille de dele, der tilhørte deres eget fag.
Der skulle mange håndværksfag til for at fremstille en finere personvogn: smed, hjulmager, gørtler, vognmaler, sadelmager og tapetserer for blot at nævne de mest nødvendige. Men var vognen rigt udstyret og luksuriøs, var der også brug for fag som glarmester, possementmager, blikkenslager, billedskærer, forgylder og våbenmaler.
I byer som London, Berlin, Wien og Paris havde man allerede vognfabrikker, men i 1778 tog den skotskfødte grosserer og generalkrigskommisær John Brown (1723-1808) initiativ til at oprette den første vognfabrik i København med hjælp fra to dygtige engelske håndværkere. Det var sadelmager Robert Kyal og karetmager Thomas Swinton, der trods protester fra magistraten fik kommercekollegiets tilladelse til at nedsætte sig som frimestre og ret til at ansætte det fornødne antal drenge (lærlinge) og svende. Kyal og Swinton fik begge borgerskab som frimestre den 22. marts 1779. [2]
Det er ikke meget, vi kender til vogne fra denne første vognfabrik, men Swinton byggede blandt andet en statskaret, der blev anvendt ved Kronprins Frederik (6.) og kronprinsesse Marie Sophie Frederikkes indtog i København 14. september 1790. Vognen findes endnu i brugbar stand i Den kgl. Stald på Christiansborg.
Flere vognfabrikker i København
I 1798 ansøgte købmand Peter Erichsen fra Handelshuset Blachs Enke og Comp. om at etablere endnu en vognfabrik i København. Erichsen mente, at han på sin planlagte fabrik ville være i stand til at fremstille lige så gode vogne som hos Swinton, men til en billigere pris. Til formålet hentede Erichsen også dygtige håndværkere fra England. [3]
Aviserne skrev om fabrikken:
»Kjøbmand P. Erichsen i Kiøbenhavn, der er associeret med Handelshuset C. S. Blachs Enke & Compagnie, har ansøgt om Tilladelse at anlægge en Karet- og Vogn-Fabrik, samt derved at ansætte de Folk, han finder fornødne og meest tienlige, uden i nogen Maade at være bunden til Laugene.«
Kongelig allene privilegerte Ribe Stifts Adresse-Aviser, 16. juli 1798
»Det er tilladt Kiøbmand P. Erichsen at anlægge en Karet- og Vogn-Fabrik i Kbhvn, og dertil betiene sig af hvilke Arbeidere han vil, uden Paatale af Laugene; dog skal han være forbunden til at antage og lade oplære 3 til 4 indfødte og duelige Drenge.«
Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis, 18. juli 1798
Det er også sparsomt, hvad vi ved om produktionen hos Erichsens Vognfabrik, men i begyndelsen fremstillede virksomheden mindst én diligence.
Postdiligence i 1799
I 1798 havde Generalpostamtet på initiativ af forhenværende guvernør i Vestindien, postdirektør Ernst Frederik von Waltherstorff indført en stagecoach eller diligence, der var bygget efter et stærkt, men spinkelt amerikansk design. Prisen var 590 rigsdaler for vognen og 300 rigsdaler for fragten.
Diligencen havde plads til 10 passagerer og kørte to gange om ugen mellem København og Helsingør. Ruten blev en succes, så Generalpostamtet bestilte en søstervogn, denne gang hos Erichsens Vognfabrik i København. [4]
Den nye diligence blev indsat på ruten København-Korsør og kørte sin første tur den 27. juli 1799. Ankomsten til Korsør var dog ikke helt uden vanskeligheder, for vognen var for høj til at kunne komme gennem byporten. Derfor måtte den køre gennem en købmandsgård i stedet. [5]
»Generalpostamtet lader endnu forfærdige een Diligence (Postkareth) paa Hr. Erichsens Vognfabrik i Khn.«
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 25. marts 179
»General-Postamtet lader forfærdige endnu en Diligence paa Hr. Erichsens Vognfabrik i Hovedstaden, da de Reisende have benyttet sig saa meget af den forhen ommeldte, som bruges mellem Kiøbenhavn og Helsingøer.«
Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 20. marts 1799
Vognfabrikant Fife
En af de håndværkere, som Erichsen havde hentet til København fra England, var den senere så kendte karetmager James Fife. Han var født den 23. maj 1759 i Newcastle upon Tyne. Fife-familien etablerede sig i København og producerede hestekøretøjer gennem generationer.
Læs mere om James Fife via linket her.
Kilder
- Rawert, O.J.: Kongeriget Danmarks industrielle forhold : fra de ældste tider indtil begyndelsen af 1848. København 1850, fotografisk optryk 1992, s. 250
- Rawert, s. 250. Frimester: håndværksmester, der kunne stå uden for lavet, selvom han havde bevilling til at drive næring
- Rawert, s. 250
- Bergsøe, Jørgen: Det kongelige danske Postvæsen gennem 300 Aar 1624-1924, Kjøbenhavn 1924, s. 281
- Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender, 7. august 1799.
